Danske Slægtsforskeres Forum

For alle => AneEfterlysning => Emne startet af: Litta Olsen Dato 06 Apr 2021 - 13:37

Titel: Christiane Andersdatter eller Jensdatter ? Hammelev, Randers amt, 1820/1834
Indlæg af: Litta Olsen Dato 06 Apr 2021 - 13:37
Jeg har problemer med navnet på Bodil Andersdatters mor.

Ved hendes fødsel 22. nov 1820 i Hammelev står der at moderen hedder Christiane Jensdatter: https://www.familysearch.org/ark:/61903/1:1:QGDC-XVQ9
Det samme står ved hendes konfirmation i 1835: https://www.familysearch.org/ark:/61903/1:1:QGD4-216Y

Men andre steder står der Christiane Andersdatter. Også ved vielsen til Anders Christensen.

Randers, Djurs Nørre, Hammelev, Robstrup Mark, et Huus, 45, FT-1834, A2426
Navn:    Alder:    Status:    Stilling i familien:    Erhverv:    Fødested:
Anders Christensen     44     Gift          Tømmermand      
Christiane Andersdatter     47     Gift          hans Kone      
Christen Andersen     16     Ugift          deres Børn      
Bodil Andersdatter     14     Ugift          deres Børn      
Ane Katrine Andersdatter     9     Ugift          deres Børn      
Anders Andersen     1     Ugift          deres Børn      

Hvad er forklaringen ? Er der noget, jeg overser ?
Titel: Sv: Christiane Andersdatter eller Jensdatter ? Hammelev, Randers amt, 1820/1834
Indlæg af: Hans Chr. Baagøe Dato 06 Apr 2021 - 15:03
Hej

Jeg har også selv undret mig over, hvorfor hun kaldes Jensdatter ved børnenes dåbsindførsler. Her sønnen, hvis du endnu ikke har fundet ham:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21585486#368222,70701651

Ved hendes dødsindførsel får du fødselssted og dato oplyst:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21585486#368241,70702042

Fødslen mangler jeg stadig at finde i Gjerrild.

Det her skulle være hendes familie i Gjerrild i 1787:

Samtlige personer i husstanden

randers, Djurs Nørre, Gjerrild, Gierrild Bye Huusmænd, , 38, FT-1787, B7605
Navn:     Alder:     Civilstand:       Stilling i husstanden:       Erhverv:       Fødested:
Anders Jørgensen    60    Gift       Huusmand og Dagløner    
Karen Hansdatter    46    Gift          
Ane Andersdatter    7    -          
Maren Andersdatter    4    -          
Christiane Andersdatter    1    -          
Erich Andersen    36    Gift       Inderste og Wangwogtere    
Else Andersdatter    32    Gift          
Maren Erichsdatter    1    -          
Anders Andersen    69    Enke       Hoswærende og Almisselem    

Da jeg fandt Bodil for mange år siden, læste jeg fødselsdatoen som den 21. november, og ikke som den 22. november, så det hjalp lige at skulle se på tingene igen.

Jeg ved ikke, hvem, der har fundet ud af at Bodil skulle være født i Grundfør, men der står hun dog ikke i kirkebogen!

Venlig hilsen
Hans Chr. Baagøe
Titel: Sv: Christiane Andersdatter eller Jensdatter ? Hammelev, Randers amt, 1820/1834
Indlæg af: Litta Olsen Dato 07 Apr 2021 - 23:57
Hej Hans Chr.

Mange tak for dit svar. Godt at vide, at jeg ikke er den eneste som spekulerer på det.

Jeg kiggede lige lidt mere på sagen og nu tror jeg at jeg ved hvorfor hun blev kaldt Jensdatter !
I 1801 var hendes far Anders Jørgensen død og hendes mor havde giftet sig igen med Jens Andersen. Det er nok der forvirringen kommer fra.

Mht. Grundfør, så står der i folketællingen for 1860 at Bodil er født der:
Navn:    Alder:    Status:    Stilling i familien:    Erhverv:    Fødested:
Søren Jørgensen Møller     54     Gift     Eier af gaarden huusfader          Heri Sognet 
Bodil Andersdatter             39     Gift     Hans kone                                  Grundfør Sogn Aarhus Amt 

- men !
Jeg har tjekket de scannede sider og det er tydet forkert. Der står det Gammelsogn, Randers: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=8829#8829,215843

Så vi kom da lidt længere.

Mvh Litta


Titel: Sv: Christiane Andersdatter eller Jensdatter ? Hammelev, Randers amt, 1820/1834
Indlæg af: Hans Chr. Baagøe Dato 08 Apr 2021 - 01:42
Hej Litta

Ja, det lyder meget sandsynligt at Jensdatter kommer fra stedfaderen.

Anders Peders Baltzar og Mette Henrichsdatter er mine direkte aner på min mors side, lige som deres datter Anne Marie er det.

En af mine direkte aner på min fars side i Sønderjylland ses med 4 forskellige efternavne, 2 fra faderen og 2 fra stedfaderen, dertil kom 3 forskellige kombinationer af fornavne, så det blev nok til omkring 10 varianter. Hun levede på det tidspunkt, hvor Hertugdømmerne overgik til fast efternavn i stedet for patronymer. Det gav lidt udfordringer i starten, den gang jeg var ny med hensyn til forskningen.

Jeg har flere eksempler fra Ålsø og nærmeste omegn, hvor der benyttes forskellige efternavne, så dem rammer du nok også nogen af.

Oplysningen om Grundfør fandt jeg i Djurslandsdatabasen. Jeg vidste kun, at det ikke var mig, der have givet dem den oplysning.

Venlig hilsen
Hans Chr. Baagøe
Titel: Sv: Christiane Andersdatter eller Jensdatter ? Hammelev, Randers amt, 1820/1834
Indlæg af: Litta Olsen Dato 08 Apr 2021 - 08:43
Hej igen

Min egen slægt kommer på min fars side fra Sønderjylland, men min mormor er født i Grenå og min tipoldemor i Ålsø. Måske har vi fælles aner ;-)

Jeg er i gang med at finde slægt for en veninde og her er det Djursland for alle pengene !

NB Jeg sender besked om fejl i Djurslandsdatabasen til webmaster der.
Titel: Sv: Christiane Andersdatter eller Jensdatter ? Hammelev, Randers amt, 1820/1834
Indlæg af: Hans Chr. Baagøe Dato 08 Apr 2021 - 11:28
Hej

Næsten hele min morfars slægt kommer fra Grenå-egnen, så chancen for anesammenfald er ret stor.

Hvis du ser mit navn under notater på Djurslandsdatabasen, så har den omtalte person eller dennes ægtefælle oftest fælles aner med mig. Jeg har så mange rettelser og tilføjelser, at det er nemmest for dem med en GEDcom-fil.

Vi får nok kontakt igen senere, for jeg har nogen i Norge, jeg ikke kan finde tilstrækkeligt med oplysninger på.

Venlig hilsen
Hans Chr. Baagøe
Titel: Sv: Christiane Andersdatter eller Jensdatter ? Hammelev, Randers amt, 1820/1834
Indlæg af: Litta Olsen Dato 08 Apr 2021 - 11:47
Citat fra: Hans Chr. Baagøe Dato 08 Apr 2021 - 11:28

Vi får nok kontakt igen senere, for jeg har nogen i Norge, jeg ikke kan finde tilstrækkeligt med oplysninger på.


Bare send mig en melding, så skal jeg se, hvad jeg kan gøre.
Titel: Sv: Christiane Andersdatter eller Jensdatter ? Hammelev, Randers amt, 1820/1834
Indlæg af: Litta Olsen Dato 08 Apr 2021 - 16:48
Hans Chr., har du skiftet efter Anders Jørgensen ?

Jeg var så heldig at finde det ;-)

20. januar 1790: https://www.familysearch.org/ark:/61903/3:1:3QS7-L9W8-M8W?i=106&cc=2015318
Titel: Sv: Christiane Andersdatter eller Jensdatter ? Hammelev, Randers amt, 1820/1834
Indlæg af: Hans Chr. Baagøe Dato 08 Apr 2021 - 19:20
Hej Litta

Nej, jeg havde ikke skiftet. Som regel er det meget begrænset, hvad jeg søger på forældrene i de indgifte slægter.

Jeg har nu set lidt på skiftet, og Christianes søskende kunne jeg umiddelbart heller ikke finde født i Gjerrild, men et kig i lægdsrullen fra 1789 gav et brugbart spor!

Så vidt jeg kan se, så må nr. 8 og 9 være de to drenge, der er nævnt i skiftet:
http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=18073&side=65

Efterfølgende må Maren på venstre side i dette opslag være søsteren på 3 år i skiftet:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17123028#162663,27330208

Jeg er lidt i tvivl om det kan være broderen Anders:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17123028#162663,27330186
Den ene af fadderne er så nok en morbror.

Muligvis broderen Jørgen i 1772:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17123028#162663,27330181

Trolovelse og vielse for Anders og Karen:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17123028#162663,27330179

Venlig hilsen
Hans Chr. Baagøe