Danske Slægtsforskeres Forum

For alle => Om brug af forum => Emne startet af: Inger Buchard Dato 22 Sep 2010 - 09:44

Titel: Altid logget på?
Indlæg af: Inger Buchard Dato 22 Sep 2010 - 09:44
Hvad er der sket siden i går? Før weekenden blev jeg logget ud, når jeg lukkede slaegtogdata ned hhv. lukkede pc'en (og når jeg selv loggede ud, s'føl'li).
Efter en tur væk fra hjemme-pc'en i weekenden var jeg tilbage på pinden i går. Jeg MENER, jeg loggede ud, da jeg forlod www.slaegtogdata.dk i går aftes, jeg lukkede i hvert fald min pc ned.
Men ved start i dag var jeg stadig logget på som medlem med adgang til alle fora.
Hvorfor det? Ikke at jeg har noget imod det, men skulle det nu være sket fra en fremmed pc, f.eks. den i Stralsund, jeg brugte i weekenden, så ville det jo kunne være blevet et problem.

Min vej til (nyt) DIS-forum i dag var:
åbne programmet
springe indlogning på forsiden over
åbne Forum-siderne
og så var jeg på med medlemsadgang til alle fora

Inger
Titel: Sv: Altid logget på?
Indlæg af: Mette Fløjborg Dato 22 Sep 2010 - 12:36
Hej Inger!
Du bliver automatisk logget ud af hjemmesiden, men ikke af forum lige nu. Jeg er opmærksom på denne detalje, og vi arbejder på at få det løst. Lige netop hvis man sidder og skriver i forum på en 'offentlig' PC, skal det være sådan, at alt logges ud, når browser vinduet lukkes. Vi arbejder også på, at indlogning og udlogning selvfølgelig skal gælde for både forum og hjemmesidens øvrige sider, så man altid kun skal logge ind eller ud én gang.