Danske Slægtsforskeres Forum

For alle => Opslag i bøger og på arkiver m.v. => Emne startet af: Inge Olesen Dato 08 Sep 2020 - 13:27

Titel: Fyns Stiftstidende 1948
Indlæg af: Inge Olesen Dato 08 Sep 2020 - 13:27
Hej

Mon jeg kan få hjælp til en artikel i Fyns Stiftstidende den 26. november 1948. Side 3.

Jeg har søgt i mediestream på "Carl Anton Christian Hansen" og får bl.a. denne henvisning.

Der er også en artikel i Berlingske Tidende et par dage senere, den 30. november 1948, side 20.

Hansen holdt sig ikke altid på den rigtige side af loven, så måske er det også det, artiklerne drejer sig om her.

Kan det lade sig gøre, vil jeg selvfølgelig gerne have en kopi af artiklen, men ellers nøjes jeg gerne med en beskrivelse af, hvad der er hændt ham.

Med venlig hilsen

Inge
Titel: Sv: Fyns Stiftstidende 1948
Indlæg af: Gitte Nilsson Høll Dato 11 Sep 2020 - 14:05
Hej

Så har jeg lige fundet side 3 i Fyens Stiftstidende fra 1948 (https://fyensstiftstidende.e-pages.pub/titles/fyensstiftstidende/1309/publications/41347/pages/2). Det handler om en værnemagersag med overskriften:
"Stor Værnemagersag for Landsretten i Odense".
Artiklen:
"Landsrettens 10. Afdeling behandler i næste Uge en række Sager fra de fyenske Domstole. Der indledes paa Tirsdag med en Værnemagersag fra Middelfart, hvor Carl Anton Christian Hansen er idømt fængsel i 5 Mdr. og har faaet 38.500 Kr. konfiskeret. Hansen har appelleret til Formildelse. De øvrige Sager er kun af mindre betydningsfuld Karakter."

Det er svært at se, om der står, at han er idømt fængsel i 3 mdr. eller 5 mdr., men jeg tror det står 5.

Venlig hilsen
Gitte
Titel: Sv: Fyns Stiftstidende 1948
Indlæg af: Inge Olesen Dato 11 Sep 2020 - 21:03
Hej Gitte

Tusind tak for din indsats, det var en stor hjælp at få,

Venlig hilsen

Inge
Titel: Sv: Fyns Stiftstidende 1948
Indlæg af: Jørgen Sørensen Dato 12 Sep 2020 - 12:35
Lidt bedre.
Titel: Sv: Fyns Stiftstidende 1948
Indlæg af: Inge Olesen Dato 12 Sep 2020 - 14:34
Tak for det. Ja her står det skarpere, og Gitte var så venlig at skrive teksten fra notitsen. Så nu er jeg rigtig godt hjulpet. Tak skal I have begge to.

Mvh Inge