Danske Slægtsforskeres Forum

For alle => Hjælp til tydning af tekster m.v. => Emne startet af: Bjarne Bidstrup Dato 04 Apr 2020 - 17:37

Titel: Tydning af dødsattest
Indlæg af: Bjarne Bidstrup Dato 04 Apr 2020 - 17:37
Hej

Kan jeg få lidt hjælp til vedhæftede (den findes ikke på nettet), jeg læser følgende:

Fandtes hængt på Husets Retirade ude i Haven. En Tøjsnor var bundet op til en Loftsbjælke. Han nærmest sad ovenpaa Retiradens Laag og Snoren strakte Hovedet opad med Ansigtet opad.
Afdøde var Ædruelig. - Formegentlig har ?? Sorger, Erstatning, nærmeldte udrede for Beløb som nærmeldte i en Kasse. -nærmeldte var Kasserer og samme ophørte med 1 jan 30 - bevirket en nedtrykt Sindsstemning, som blev Aarsag til Selvmordet. Han har udtalt sig mod, at der maaske var mere. han skulle betale, men ikke direkte udtalt selvmords tanker. Af??tede ?? og et Bestyrelsesmøde, hvor hans Pension skulde bestemmes og var ?lig for dette. Erstatningsbeløbet havde han maattet laane. Afdødes Moder har været sindssyg, Græd altid, var ulykkelig, problemer i hjemmet. Intet selvmord i Familien.
Titel: Sv: Tydning af dødsattest
Indlæg af: Ole Westermann Dato 04 Apr 2020 - 19:22
Fandtes hængt på Husets Retirade ude i Haven. En Tøjsnor var bundet op til en Loftsbjælke.
Han nærmest sad ovenpaa Retiradens Laag og Snoren strakte Hovedet opad med Ansigtet opad.
Afdøde var ædruelig. - Formentlig har pecuniære Sorger, Erstatning, han maatte udrede for Beløb
som manglede i en Kasse - medens han var Kasserer og som han ophørte med 1 Jan. 30 - bevirket
en nedtrykt Sindsstemning, som blev Aarsag til Selvmordet. Han har udtalt sig med, at der maaske
var mere, han skulle betale, men ikke direkte udtalt Selvmordstanker. Afventede Udfaldet af et
Bestyrelsesmøde, hvor hans Pension skulde bestemmes, og var urolig for dette. Erstatningsbeløbet
havde han maattet laane. Afdødes Moder har været sindssyg, græd altid, var ulykkelig, problemer i
Hjemmet. Intet selvmord i Familien.

mvh Ole
Titel: Sv: Tydning af dødsattest
Indlæg af: Bjarne Bidstrup Dato 04 Apr 2020 - 19:31
Hej Ole

Tusind tak for hjælpen - det giver alt sammen lidt mere mening nu

Bjarne