Hej!
Jeg konstaterer det er længe siden jeg har "været på siden" - så jeg håber jeg gebærder mig korrekt!
Det handler om at finde en ægteskabsbevilling for "ægteskab i 2. led" fætter/kusine - de blev gift i Aulum kirke 3.11. 1810
Jeg har været inde på Kermit´ sider, men finder kun bevillinger indtil 1800
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21609713#374394,72524624
Nu har jeg så fundet ovenstående, der har to opslag vedrørende 1810, men inden jeg bruger unødig tid på at gennemgå alle disse sider, vil jeg lige spørge, om det overhovedet er det rigtige jeg her har fat i, det ser ud til at være meget blandede emner, og ikke kun ægteskabsbevillinger - eller er der en metode til at indkredse søgefeltet?
Mvh.
Karl-Peter
Se tidligere tråd https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,43533.msg229059.html#msg229059
Der er en fejl i mit svar: Ægteskabsalderen for kvinder var på det tidspunkt 16 år:
http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Sociologi/Organisationer_og_institutioner/%C3%A6gteskab/%C3%A6gteskab_(Retshistorie) (http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Sociologi/Organisationer_og_institutioner/%C3%A6gteskab/%C3%A6gteskab_(Retshistorie))
Venlig hilsen
Inger Toudal
Inger Toudal!
Jeg er da lige ved at sige undskyld ulejligheden, har netop siddet med det "gamle" indlæg, som jo er længe siden, men så prøver man jo på ny i næste omgang, om man kan hitte mere ud af, hvad der måtte være at hente
Mvh.
Karl-Peter
Jeg tror ikke, der kan findes nogen bevilling. Citat fra https://kkermit.dis-danmark.dk/ - Jyske registre, ægteskaber 1660-1799:
"Som det ses af følgende, indførtes der fra 1800 nye regler.
Der var mulighed for at søge dispensation til ægteskab i forbudne led, ved ansøgning til kongen gennem biskoppen, mod betaling til nærmeste hospital. Disse ansøgninger om ægteskabsdispensation findes dels i biskoppens arkiv og dels i Danske Kancellis arkiv. Oplysninger om betalingen til nærmeste hospital, findes dels i hospitalernes arkiv, dels i stiftsøvrighedens arkiv. I tilfælde af dispensation, skulle ansøgeren skaffe et tingsvidne på slægts eller svogerskabet, hvilket blev publiceret på vedkommendes tingsted.
Reglerne mildnedes i perioden fra 1770 – 1775, og i år 1800 indførtes de nuværende regler. I dag er ægteskab med beslægtede og besvogrede i den direkte op - og nedstigende linje (forældre og børn) og mellem hel - halvsøskende forbudt. Der skulle dog stadig søges kongelig bevilling til ægteskab med søskende til afdøde, men denne regel er senere blevet ophævet. Disse ansøgninger findes i amtsarkiverne.
Kilde:
Find din slægt og gør den levende, håndbog i slægtshistorie af Jytte Skaaning & Bente Klercke Rasmussen.
Forlaget Bonderosen, 2003."
Se også https://familieadvokaten.dk/breve-500/b500-136.html
Hvis bruden var fyldt 16 år, ville en kongelig bevilling heller ikke være påkrævet pga. brudens alder i 1810.
Venlig hilsen
Inger
Tak for dit svar - men så står jeg med endnu et spørgsmål til teksten:
"betaling til nærmeste hospital" - skal det forstås som = sygehus? eller synonym for noget andet? eller til Biskoppen?
Vedkommendes tingsted? på den tid først i 1800-tallet var det vel rykket ind i et hus/bygning?
Mvh.
Karl-Peter