Danske Slægtsforskeres Forum

For alle => Slægtsforskning - metode og teknik => Emne startet af: Inger Sørensen Dato 11 Okt 2019 - 08:19

Titel: Udvandrerdatabasen - forevisningsdato
Indlæg af: Inger Sørensen Dato 11 Okt 2019 - 08:19
Er der nogen, der ved, hvad feltet forevisningsdato dækker over i udvandreprotokollen?

Har fundet min oldefar der med en forevisningsdato, der hedder 03-03-1882, men nu har jeg fundet ham på skibsmanifest, hvor der står, at han er ankommet til New York den 1. januar 1882.

Det hænger ikke rigtig sammen i mine øjne.

Jeg har også fundet en annonce i en avis i februar 1882, hvor han sælger alle sine ejendele. Her tænker jeg, at det passer fint med, at han sælger det hele i februar og så rejser i marts.


Mvh Inger Sørensen
Titel: Sv: Udvandrerdatabasen - forevisningsdato
Indlæg af: Inger Toudal Dato 11 Okt 2019 - 09:36

Billettens forevisningsdato er nogle dage før skibets afgang eller dagen, hvor skibet afgik.

Tidligere tråd om samme emne: https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,151145.0.html

I den passagerliste, hvor jeg fandt ham, står der blot ankomst 1882. Hvor har du datoen 1. januar 1882 fra?

- kig længst til højre i den originale passagerliste: March 28, 1882 - Copenhagen

http://www.norwayheritage.com/t_transatlantic.asp?month=03&year=1882

S/S Geiser  Thingvalla Line        Christiania  1882-03-08        New York  1882-03-28    
Capt. Thomsen from Copenhagen to New York via Christiania and Christiansand. 138 emigrants embarked in Christiania.
Reported westerly hurricanes in the Atlantic Ocean

Venlig hilsen
Inger Toudal
Titel: Sv: Udvandrerdatabasen - forevisningsdato
Indlæg af: Inger Sørensen Dato 11 Okt 2019 - 09:47
Hej Inger

Datoen 1. Januar har jeg fra en søgning på libertyellisfoundation.org.

Men dine oplysninger passer jo noget bedre :)

Men hvordan har du fundet lige netop ham der?? Dit link viser fint nok skibet, der ankommer d 28/3, men hvordan kan man se passagererne på lige den ankomst??

Mvh Inger
Titel: Sv: Udvandrerdatabasen - forevisningsdato
Indlæg af: Inger Toudal Dato 11 Okt 2019 - 10:12

Det må være en misforståelse, at han er registreret som værende ankommet 1. jan. 1882.

Hold dig til originalen! Vælg SHIP MANIFEST på libertyellisfoundation.org:

https://www.libertyellisfoundation.org/show-manifest-big-image/czoxOToiMDA0NjgwNTI4XzAwNzUyLmpwZyI7/2

Venlig hilsen
Inger T.
Titel: Sv: Udvandrerdatabasen - forevisningsdato
Indlæg af: Inger Sørensen Dato 11 Okt 2019 - 15:19
Tak 👍👍