Danske Slægtsforskeres Forum

For alle => Hjælp til tydning af tekster m.v. => Emne startet af: Jørgen Chr. Dato 19 Sep 2019 - 14:07

Titel: Hvor flyttede drengen hen (sognet)?
Indlæg af: Jørgen Chr. Dato 19 Sep 2019 - 14:07
Hej.

Jeg kan desværre ikke referere til noget nummer for siden i omhandlede kirkebog, da der ikke er angivet nogen.

Jens Christian Jørgensen og Stine Andreasen fik en søn den 25.12.1878 i Staden Københavns amt, Holmen sogn, AO's opslag 54 nr. 127.  Når jeg slår op i kirkebogen på nævnte dato, er der ikke noget navn for drengen men, der står "30.06.1879 flyttet til Nordvestvej 37" så vidt, jeg kan læse.  Det er derfor jeg henvender mig her under "Hjælp til tydning af tekster" for at få dette bekræftet.  Jeg ved, at drengens efterfølgende fem søskende er født i Københavns amt, Skt. Stefan og, at der hos dem alle er nævnt adressen Nordvestvej 37.  Jeg har derfor ledt i Skt. Stefan sogn efter den unavngivne dreng men ikke fundet ham.  Er der nogen, der kan hjælpe mig med at finde, hvor han er angivet og altså i hvilken kirkebog?

Så vidt jeg har kunnet se af anden dokumentation, så skulle han hedde Niels Julius Jørgensen men, om det er rigtigt, ved jeg altså ikke.

Jeg håber og beder til at få hjælp fra jer til at finde et svar.

De venligste hilsener.

Jørgen
Titel: Sv: Hvor flyttede drengen hen (sognet)?
Indlæg af: Helle Jespersen Dato 19 Sep 2019 - 14:40
Han står nederst
https://www.familysearch.org/ark:/61903/3:1:S3HY-68V3-6YG?i=38&cc=2078555&personaUrl=%2Fark%3A%2F61903%2F1%3A1%3AQG35-6FB7
Titel: Sv: Hvor flyttede drengen hen (sognet)?
Indlæg af: Helle Jespersen Dato 19 Sep 2019 - 14:43
Og vist også en søn her i 1877 - nummer 212:
https://www.familysearch.org/ark:/61903/3:1:3QSQ-G94C-ZLGT?i=19&cc=2078555&personaUrl=%2Fark%3A%2F61903%2F1%3A1%3AQG8K-7HNN
Titel: Sv: Hvor flyttede drengen hen (sognet)?
Indlæg af: Inger Toudal Dato 19 Sep 2019 - 15:01

Se også tråden https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,152158.msg803464.html#msg803464

Venlig hilsen
Inger Toudal
Titel: Sv: Hvor flyttede drengen hen (sognet)?
Indlæg af: Jørgen Chr. Dato 19 Sep 2019 - 15:04
Kære Helle.

Tusind tak for dit svar, din venlighed og hjælpsomhed.  Du er virkelig en kvik "pige" at kunne svare så hurtigt.  Jeg havde overhovedet ikke tænkt at søge i Familysearch.  Nu har jeg et svar og fundet ham i kirkebogen.  Jeg synes nu nok, til min undskyldning for ikke selv a have fundet ham, at skrive ham ind i september i Skt. Stefan, når han er født i december, er noget mærkeligt, set med mit syn på sagen.

Nå, mere tak for din ulejlighed og selvom det er lidt tidligt, så ønsker jeg dig alligevel en rigtig god weekend.

De venligste hilsener.

Jørgen.
Titel: Sv: Hvor flyttede drengen hen (sognet)?
Indlæg af: Helle Jespersen Dato 19 Sep 2019 - 15:09
Det var så lidt Jørgen.  :)
Altid glad for at kunne bidrage med lidt hjælp. Og her gik det jo relativt nemt.
Jeg var dog ellers først manuelt i gang, da jeg tænkte, at der måske var flere sogne omkring Nordvestvej. Og kunne se, at Sankt Johannes også var en mulighed i det område.
Men efter at have søgt der også, tog jeg Familysearch til hjælp og det gik nu meget kvikt med at søge ham frem.

Da du ikke var helt sikker på navnet. tastede jeg kun årstallet ind, og så ellers forældrenes navne. Og vupti, da var han jo og endda med det navn du mente han skulle have :)
Titel: Sv: Hvor flyttede drengen hen (sognet)?
Indlæg af: Jørgen Chr. Dato 19 Sep 2019 - 15:18
Kære, kære Inger.

Da mit svar til Helle krydsede din meddelelse i luften, skynder jeg mig med at svare dig.

Selvfølgelig skal du også have en stor, stor tak, fordi du havde fundet hans konfirmation.  Jeg havde i min vildeste fantasi ikke tænkt på at søge efter hans konfirmation, hvad jeg måske burde, når jeg nu havde en anelse om, at han var nævnt i kirkebogen for Skt. Stefan.  Som jeg mener, jeg tidligere har nævnt overfor dig, så har jeg, gamle mand, stadig meget at lære endnu.  Det er nok "tænkeren" hos mig der er blevet lidt slidt, ha, ha.

De venligste hilsener og jeg ønsker også for dig, at du må få en god og behagelig weekend.

Jørgen.