Danske Slægtsforskeres Forum

For alle => Slægtsforskning - metode og teknik => Emne startet af: Knud Lindkjær Rasmussen Dato 24 Jun 2019 - 13:36

Titel: Personen du søger efter er ikke registreret med nogen adresse i folkeregisteret.
Indlæg af: Knud Lindkjær Rasmussen Dato 24 Jun 2019 - 13:36
Ja, det er den besked jeg får ved søgning på en person, som jeg i øvrigt kan finde i en kirkebog (hvor jeg så har brugt fødselsdato + navn til søgning i folkeregisteret). Jeg finder ham også i en Folketælling med samme fødselsdato + navn og desuden i kirkebogen vedr. død.

Hvad kan der være "galt". På folkeregisteret mener de præsten måske har skrevet forkert. Men så bliver det vel rettet. Desuden er der altså 2 andre steder, som nævnt, hvor dato+ navn er de samme.

Måske det snarere er ved indtastning til databasen folkeregisteret har lavet fejl?

Nogen der har en mening eller erfaring om det?
Titel: Sv: Personen du søger efter er ikke registreret med nogen adresse i folkeregisteret.
Indlæg af: Helle Jespersen Dato 24 Jun 2019 - 13:51
Kan det tænkes, at vedkommende har taget navneændring, og at dette ikke er blevet noteret korrekt?
Titel: Sv: Personen du søger efter er ikke registreret med nogen adresse i folkeregisteret.
Indlæg af: Mikkel Eide Eriksen Dato 24 Jun 2019 - 13:53
Hej Knud

Hvornår døde han? Hvis det er før 1968 er han ikke kommet med i det elektroniske CPR, men findes kun på folkeregisterkortene i kommunearkiverne.

mvh
Mikkel
Titel: Sv: Personen du søger efter er ikke registreret med nogen adresse i folkeregisteret.
Indlæg af: Inger Toudal Dato 24 Jun 2019 - 13:57

Personen kan have registreret navne- og adressebeskyttelse:

https://cpr.dk/borgere/kommunens-udlevering-af-oplysninger-fra-cpr-om-andre-borgere/

https://www.borger.dk/samfund-og-rettigheder/Folkeregister-og-CPR/Det-Centrale-Personregister-CPR

+ Find adresse på person - adresseforespørgsel

Venlg hilsen
Inger Toudal
Titel: Sv: Personen du søger efter er ikke registreret med nogen adresse i folkeregisteret.
Indlæg af: Knud Lindkjær Rasmussen Dato 24 Jun 2019 - 14:07
Tak til alle for svarene.

Det er nok Mikkel der giver mig noget i denne sag. For vedkommende døde i 1955. Men folkeregisteret kunne så ikke komme på den mulighed - skønt jeg fortalte dem at han er død (dog ikke hvornår). Gad vide om jeg så kan få dem til at kigge i papir-kartoteket? Eller skal det være på Rigsarkivet?
Titel: Sv: Personen du søger efter er ikke registreret med nogen adresse i folkeregisteret.
Indlæg af: Mikkel Eide Eriksen Dato 24 Jun 2019 - 14:20
Hej Knud

Ja, de har nok tænkt at han døde efter 1968 og ikke overvejet at spørge...

Der er en masse på Rigsarkivet, men nogle er stadig på lokal- og stadsarkiver (fx. Københavns Stadsarkiv).

https://www.sa.dk/daisy/arkivserie_liste?a=&b=folkeregisterkort&d=1&e=2019

mvh
Mikkel
Titel: Sv: Personen du søger efter er ikke registreret med nogen adresse i folkeregisteret.
Indlæg af: Inger Toudal Dato 24 Jun 2019 - 14:22

Det kommer an på, om den pågældende kommune har afleveret folkeregisterkortene til Rigsarkivet:

https://www.sa.dk/da/brug-arkivet/koeb-oplysninger/oplysninger-enkeltpersoner-bestil/

https://www.sa.dk/daisy/arkivskaber_eller_arkivserie_liste?c=folkeregister&d=1&e=2019

Venlig hilsen
Inger
Titel: Sv: Personen du søger efter er ikke registreret med nogen adresse i folkeregisteret.
Indlæg af: Knud Lindkjær Rasmussen Dato 24 Jun 2019 - 15:21
Ja, det er stærkt fristende at lade Rigsarkivet foretage den undersøgelse. Hvis det altså ikke var for prisen. Det koster åbenbart mindst et par tusinde. Uha.

Problemet er umiddelbart, at det jeg er interesseret i er vedkommendes bopæl i 1951. Jeg har en mistanke til at det kan være i Gladsaxe kommune. Kan man generelt få det lokale folkeregister til at finde ud af det?
(jeg ved godt jeg "bare" kan spørge dem - men det er desværre langt fra altid man får det korrekte svar)
Titel: Sv: Personen du søger efter er ikke registreret med nogen adresse i folkeregisteret.
Indlæg af: Inge Olesen Dato 24 Jun 2019 - 15:51
Vejviser for Gladsaxe

http://billeder.gladsaxe.dk/vejviser/#1561384206792_0

mvh Inge
Titel: Sv: Personen du søger efter er ikke registreret med nogen adresse i folkeregisteret.
Indlæg af: Knud Lindkjær Rasmussen Dato 24 Jun 2019 - 16:00
Ja, tak, Inger. Dem har jeg så fået øje på for et par dage siden - men der er jo intet i dem. Så en eller anden fejl er der. Her må jeg nok have fat i Gladsaxe byarkiv i morgen (for der har de åbent). Jeg forventer nok ikke at se vedkommende i dem - for han var logerende. Heller ikke sikkert at han var tilmeldt folkeregisteret naturligvis.

Men måske det kun er mig der ikke kan se noget i dem/åbne dem?

Og jeg vil gerne vide om, at det er muligt at få et lokalt folkeregister til at finde en sådan oplysning (jeg har navn jo) i det gamle kartotek? Hvis i ved det?
Titel: Sv: Personen du søger efter er ikke registreret med nogen adresse i folkeregisteret.
Indlæg af: Mikkel Eide Eriksen Dato 24 Jun 2019 - 16:43
Hej igen

Ja, prøv at høre dem ad imorgen om de har folkeregisterkort, evt. kan der også være skattelister.

Det er muligt at de vil lave undersøgelsen for dig, men det kommer meget an på arkivet om de har resourcer til det og om de evt. skal have betaling.

mvh
Mikkel
Titel: Sv: Personen du søger efter er ikke registreret med nogen adresse i folkeregisteret.
Indlæg af: Knud Lindkjær Rasmussen Dato 29 Jun 2019 - 15:15
Hej igen

Som opfølgning for interesserede.

Vejviserne for Gladsaxe er nu tilgængelige igen - men gav ikke noget i den konkrete sag.

Og det med at få adgang til folkeregister - og få noget ud af det er sandelig ikke nogen nem sag. Specielt ikke hvis personer er levende.

Det er ikke muligt at gå ind på en given adresse og se hvem der boede der på et givet tidspunkt - før digitaliseringen. Man skal altid have en person (fødselsdato og navn f.eks.). Hvis personen er levende får man kun at vide, hvis vedkommende er flyttet fra kommunen - ikke hvilken adresse vedkommende har boet på!! Er personen død får man den sidste kendte adresse.

En undersøgelse/oplysning (i de gamle papirkartoteker) koster 545 kr. Og man skal søge om det - med begrundelse (og hemmeligholdelse af de givne oplysninger, der måtte blive modtaget).

Jeg synes ikke reglerne virker overbevisende klare - og/eller begrundede. Men sådan er der desværre meget nuomdage. Alle er bange for at begå fejl jo. Bare min mening.

Men da reglerne er noget uigennemskuelige, kunne jeg godt forestille mig, at praksis ikke er den samme i de forskellige kommuner. Øv i så fald.

Mvh
Knud