Danske Slægtsforskeres Forum

For alle => Slægtsforskning - metode og teknik => Emne startet af: Kirsten Agesen Dato 20 Jun 2019 - 20:08

Titel: Hvordan finder jeg ind i oplysninger om fattigvæsenet?
Indlæg af: Kirsten Agesen Dato 20 Jun 2019 - 20:08


Jeg har et spørgsmål vedrørende Heinrich Gustav Johann Martens, som jeg har fundet frem til har fået hjælp fra fattigvæsenet. Det har jeg fundet frem til via Fattigvæsenets Hovedregistrant 1904-1911, hvor jeg har følgende oplysninger.
Er der et venligt menneske, der kan hjælpe mig til at finde frem til sagen? Jeg synes ikke, jeg kan finde en vejledning - det er nok bare mig, der skal have pudset brillerne.
A 51 1110/09
https://kbhkilder.dk/collections/fattigvaesnet/FVH_1904-1911L-OE.pdf

Venlig hilsen
Kirsten Agesen
Titel: Sv: Hvordan finder jeg ind i oplysninger om fattigvæsenet?
Indlæg af: Aase Madsen Dato 21 Jun 2019 - 11:06


Protokoller fra fattigvæsnet, som ikke er på nettet – A-, B- og C-protokoller
Der findes andre protokoller til fattigvæsnet, som ikke er digitaliseret. De vigtigste er de såkaldte A-, B- og C-protokoller, 1870-1933. A- og B-protokoller handler om fast hjælp, C-protokollerne handler om børnebidrag til børn født uden for ægteskab.

Hvis du finder en henvisning til en protokol, som ikke er lagt på nettet, kan du kontakte læsesalen og bede om et opslag og høre, hvad der står i henvisningen. Hvis det drejer sig om opslag i mange protokoller, må du selv komme ind og gennemgå protokollerne.

Der findes også et alfabetisk stikordsregister samt sagsfortegnelse til A-, B- og C-protokollerne.


Dette er måske det du har ledt efter.
Titel: Sv: Hvordan finder jeg ind i oplysninger om fattigvæsenet?
Indlæg af: Kirsten Agesen Dato 24 Jun 2019 - 10:18
Mange tak for dit udførlige svar. Jeg var så naiv, at jeg troede, at jeg kunne finde svaret i digitaliseret form ;) ;)
Venlig hilsen
Kirsten