Danske Slægtsforskeres Forum

For alle => Hjælp til tydning af tekster m.v. => Emne startet af: Anders M. Petersen Dato 03 Apr 2019 - 21:05

Titel: Korsør - register til skøde og panteportokol 1812 til 1826
Indlæg af: Anders M. Petersen Dato 03 Apr 2019 - 21:05
Hej Forum!

Jeg slås til stadighed med min ane Christian Frederick Petersen, der sandsynligvis var født i Holsten ca. 1774. Jeg har ham først som kammertjerner i København i FT 1801 men så flytter han til Korsør ca. 1803, hvor hans første kone dør. Påfaldende kort tid derefter bliver han gift med en datter af den den lokale købmandsslægt "Aaris", hvorefter der følger en hurtig opstigning i byens sociale rækker, før han ender som en fattig mand.

Jeg kan se på denne side i registeret til Korsørs skøde og panteprotokol at han gennemfører en påfaldende høj mængde transaktioner i perioden 1812-1826. Er der nogen der kan se, hvad det går ud på?

Det er mit håb at han på dette tidspunkt måske arver og sælger noget jord eller lignende fra hans forældre, som måske kan give et hint til hans oprindelse, så det er stednavnene i registeret som er interessante!

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17096935#144571,23300022 (højre side)

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17096935#144572,23300038 (få transaktioner)

Ja - jeg ville ønske at jeg selv kunne tyde selve tingbogen, for det giver nok et billede af mandens op- og nedtur!

På forhånd tak!
Anders