Danske Slægtsforskeres Forum

For alle => Slægtsforskning - metode og teknik => Emne startet af: Ulla Nielsen Dato 25 Okt 2010 - 16:34

Titel: Findes der en slags Folkeregister fra år 1870- 1893
Indlæg af: Ulla Nielsen Dato 25 Okt 2010 - 16:34
Findes der en slags Folkeregister fra år 1870- 1893
måske på arkiv? ???
Ved at man holdt op med at registrere folk og lave Afgangs og
Tilgangslister omkring 1870, derfor kom jeg til at tænke på
om der findes andet end Folketællinger, hvor folk er registreret.
Ved også at Skudsmålsbøger indførtes, men de hjælper jo kun
hvis man er i besiddelse af en sådan, for den person man søger.

mvh. :)
og på forhånd tak
Ulla Nielsen
2000 F
Titel: Findes der en slags Folkeregister fra år 1870- 1893
Indlæg af: Ulla Nielsen Dato 27 Okt 2010 - 23:09
Er der slet ingen der ved noget om dette??
mvh.
Ulla ???
Titel: Sv: Findes der en slags Folkeregister fra år 1870- 1893
Indlæg af: Hans Poulsen Dato 28 Okt 2010 - 00:21


Hej Ulla

Nej, et *folkeregister* findes ikke for nævnte periode, så der må gribes til andre udveje.

For drengebørns vedkommende er der lægdsrullen, som i nogen grad sikrer en snor i dem.

For børn født fx 1874 - piger såvel som drenge - kan du være heldig at finde forældrenes adresser ved konfirmationerne ca. 14 år senere.

Nu kom der lidt liv i din tråd, så måske bliver der nævnt andre eksempler i de kommende dage.

Med venlig hilsen
Hans

Titel: Sv: Findes der en slags Folkeregister fra år 1870- 1893
Indlæg af: Ulla Nielsen Dato 28 Okt 2010 - 01:01
Hej Hans!
Tak for dit svar ;D
dejligt at vide hvordan det
forholder sig.
Jeg håbede at der var en slags
registrering, men jeg må jo prøve lægsrullerne.
mvh.
Ulla Nielsen
2000 F
Titel: Sv: Findes der en slags Folkeregister fra år 1870- 1893
Indlæg af: Ingelise Edelfeldt Jacobsen Dato 28 Okt 2010 - 11:39
Hej Ulla

Der blev ført Tyendeprotokoller i det pågældende tidsrum. De findes på Landsarkiverne, såfremt de er bevaret.

mvh Ingelise Jacobsen
Titel: Sv: Findes der en slags Folkeregister fra år 1870- 1893
Indlæg af: Thestrup-Bjørn Dato 28 Okt 2010 - 19:14
Mange lokalhistoriske arkiver ligger inde med masser af "guld".

F.eks. skoleprotokoller, enkelte skudsmålsbøger, udgivet og/eller utrykt lokalhistorie - og meget, meget mere.

Titel: Sv: Findes der en slags Folkeregister fra år 1870- 1893
Indlæg af: Thorbjørn Bertelsen Dato 29 Okt 2010 - 15:50
Hej.

Til- og afgangslister blev kun ført i landsognene fra ca 1814-1875 - men ikke allesteder med lige stor succes. Flere steder "udgik" de 5-10 år før 1875.

Iflg "Tyendeloven" af 1854 skulle byfogederne i Købstæderne føre Tyendeprotokoller - hvilket fra 1875 også gjaldt landsognene, her ført af sognefogeden.

Sognefogedernes protokoller er vist havnet flere forskellige steder - landsarkiver - lokalarkiver - eller bare "væk".

Byfogedarkiverne - findes vist på landsarkivet.

I Kbh blev flytninger meddelt politiet - til "Politiets Mandtalslister".

Meldepligt gjaldt kun "tyende" - men andre kan også være noteret.

Thorbjørn
Titel: Sv: Findes der en slags Folkeregister fra år 1870- 1893
Indlæg af: Ulla Nielsen Dato 30 Okt 2010 - 14:21
Hej Allesammen!

Tak for jeres svar, nu har jeg da noget at gå efter ;D ;D
Tusind Tak
mvh.
Ulla Nielsen
2000 F