Danske Slægtsforskeres Forum

For alle => Slægtsforskning - metode og teknik => Emne startet af: Bertel Nørregård Jakobsen Dato 14 Jan 2019 - 20:30

Titel: Løjt sogn, Aabenraa Amt - vielse "Diakonens distrikt"
Indlæg af: Bertel Nørregård Jakobsen Dato 14 Jan 2019 - 20:30
En søgningen i "Trauungsregister" for Løjt sogn efter en vielse i 1927 gav intet resultat.  Men i "Register til Løjt sogn" fandt jeg den med en anmærkning "b".  På forblad til Registeret tyder jeg teksten til, at "a" er sognepræstens distrikt, mens "b" er "Diakonens distrikt": 

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=18484592#237146,45123356

Det er ikke lykkedes mig at finde oplysninger om denne kirkelige deling af vielser.  Jeg er opmærksom på, at den juridiske vielse er registreret i personregisteret (som for 1927 ikke er offentligt tilgængeligt på www.sa.dk).

Jeg håber, at nogen kan hjælpe mig med oplysning om ovenstående

Venlig hilsen

Bertel Nørregård Jakobsen 
Titel: Sv: Løjt sogn, Aabenraa Amt - vielse "Diakonens distrikt"
Indlæg af: Gitte Johansen Dato 14 Jan 2019 - 20:37
Kigget heri??

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=3109381#202041,38302410
Titel: Sv: Løjt sogn, Aabenraa Amt - vielse "Diakonens distrikt"
Indlæg af: Bertel Nørregård Jakobsen Dato 14 Jan 2019 - 20:44
Hej Gitte

Tak for hurtigt svar.  Jeg har åbenbart stirret mig blind på det ene register! 


Venlig hilsen


Bertel
Titel: Sv: Løjt sogn, Aabenraa Amt - vielse "Diakonens distrikt"
Indlæg af: Gitte Johansen Dato 14 Jan 2019 - 20:46
Du kan se her, hvilke bøger, der er diakonens

https://www.sa.dk/daisy/fysiske_enheder_liste?a=l%C3%B8jt+sogn&b=&c=&d=1&e=2017&f=&g=&h=&ngid=725876&ngnid=3129481&heid=3109381&henid=3109384&epid=3109381&faid=11&meid=&m2rid=&side=1&sort=&dir=&gsc=&int=&ep=&es=&ed=


https://www.sa.dk/daisy/ng?id=725876


Bemærkninger:
I perioden 1896-1937. har der været gennemført en uofficiel distriktsinddeling af sognet. Førstepræstens område omfattede Løjt Kloster, Barsmark, Barsø, Thorshøj, Sønderskov, Skarrev, Dyrhave, Avbæk, Høgebjerg, Skovby, Stollig, Bodum og Fladsten, medens diakonens (2. præstens) distrikt omfattede Løjt Kirkeby, Løjt Nørreskov, Løjt Vestermark, Nørby, Lammelsbjerg, Dybvighoved og Rundemølle. Datering er baseret på arkivaliernes yderår.

Titel: Sv: Løjt sogn, Aabenraa Amt - vielse "Diakonens distrikt"
Indlæg af: Bertel Nørregård Jakobsen Dato 14 Jan 2019 - 20:57
Hej Gitte

Endnu engang tak.  Selv om min familie har mange aner i Sønderjylland og på Als, har jeg til tider svært ved at sætte mig ind i de mange forskelle, der er til Danmark nord for Kongeåen.


Venlig hilsen


Bertel
Titel: Sv: Løjt sogn, Aabenraa Amt - vielse "Diakonens distrikt"
Indlæg af: Inger Toudal Dato 14 Jan 2019 - 21:11

Den obligatoriske borgerlige vielse i Sønderjylland blev afskaffet i 1926:

https://wiki.dis-danmark.dk/index.php/Personregister

Venlig hilsen
Inger Toudal
Titel: Sv: Løjt sogn, Aabenraa Amt - vielse "Diakonens distrikt"
Indlæg af: Bertel Nørregård Jakobsen Dato 14 Jan 2019 - 21:24
Tak Inger

Den havde jeg ikke fanget.  Dermed giver det jo pludselig mening for mig, at Personregistre for vielser stopper der.

Venlig hilsen

Bertel
Titel: Sv: Løjt sogn, Aabenraa Amt - vielse "Diakonens distrikt"
Indlæg af: John Nielsen Dato 14 Jan 2019 - 22:33
Hej Gitte

Takker så fik jeg lige de detaljer på plads også.

Hilsen John Nielsen
Titel: Sv: Løjt sogn, Aabenraa Amt - vielse "Diakonens distrikt"
Indlæg af: Gitte Johansen Dato 14 Jan 2019 - 22:45
Hej John



Velbekomme


Det var da din skyld, at jeg i det hele taget fandt det, da jeg jo er så heldig at kunne slå op i Den "Jyske" Kirkebog.
Titel: Sv: Løjt sogn, Aabenraa Amt - vielse "Diakonens distrikt"
Indlæg af: John Nielsen Dato 15 Jan 2019 - 15:27
Hej Gitte

Det var sikkert en mangelfuld tekst der var fulgt med fra et af de tidligere SA systemer.
Jeg havde ikke selv fået styr på detaljerne, men det gav dette anledning til nu.

Hilsen John Nielsen