Danske Slægtsforskeres Forum

For alle => Slægtsforskning - metode og teknik => Emne startet af: Mikkel Eide Eriksen Dato 28 Dec 2018 - 08:39

Titel: "beskikket Curator" København, 1794
Indlæg af: Mikkel Eide Eriksen Dato 28 Dec 2018 - 08:39
Hej!

I Københavns borgerskabsprotokol stødte jeg på dette:

CitatOnsdagen den 13. Aug: 1794.

Snedker Peder Gudmandsen blev beskikket til at være
Curator for Jørgen Henrich Mathias Tybring.

https://www.familysearch.org/ark:/61903/3:1:3QS7-998Z-57VK?i=717&cat=533369

Hvor kan jeg mon finde mere om dette?

mvh
Mikkel
Titel: Sv: "beskikket Curator" København, 1794
Indlæg af: Anne Messmann Dato 31 Dec 2018 - 10:40
Hej Mikkel,
Jeg kan desværre ikke svare på dit konkrete spørgsmål, men jeg ved, at Stadsarkivet ligger inde med rigtig mange arkivalier fra f.eks. Rådstueskriverens Arkiv (hvor også Borgerskabsprotokollerne befinder sig). Måske kunne der være noget dér:

http://www.starbas.net/av_soeg_res.php?skaber%5B%5D=3050&a_id=1&portal=0&retur_link=arkivets_forside.php%3Farkiv%3D1&soeg_term0=borgerskab&sort_type=titel&med_arkivalier=0&skaber_flere=1&ant_skab=77
(http://www.starbas.net/av_soeg_res.php?skaber%5B%5D=3050&a_id=1&portal=0&retur_link=arkivets_forside.php%3Farkiv%3D1&soeg_term0=borgerskab&sort_type=titel&med_arkivalier=0&skaber_flere=1&ant_skab=77)

Du kunne evt. spørge Stadsarkivet (men desværre er det oftest studentermedhjælpere, der besvarer spørgsmål - og de kan nok ikke hjælpe).

Godt Nytår!
Vh, Anne
Titel: Sv: "beskikket Curator" København, 1794
Indlæg af: Peter Kristiansen Dato 31 Dec 2018 - 11:05
En kurator er en person udnævnt til at varetage nogens interesser;
https://ordnet.dk/ods/ordbog?query=kurator

Er Tybring død, umyndiggjort, bortkommet ? - andre muligheder ?
Titel: Sv: "beskikket Curator" København, 1794
Indlæg af: Mikkel Eide Eriksen Dato 31 Dec 2018 - 12:47
Hej begge

Tak for svar! Ja, det er lige spørgsmålet — hvad var der "galt" med Tybring?

Jeg ser ikke nogen passende indførsel i Københavns Skiftekommissions registre:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17256262#211343,39967148
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17256266#211345,39967824
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17256268#211347,39967994
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=16293260#51028,37808123

Der er iøvrigt ikke bevaret noget bilag til borgerskabsprotokollens indførsel (det er markeret i protokollerne med ordet "bilag" i margen).

Jeg vil prøve at høre Stadsarkivet ad næste år :)

mvh
Mikkel
Titel: Sv: "beskikket Curator" København, 1794
Indlæg af: Ole Munk Dato 01 Jan 2019 - 12:43
Dengang havde man for mænd tre grader af myndig:

Under 18 år - umyndige
Mellem 18 og 24 - mindreårige
25 og derover myndige

Man kunne godt indgå aftaler, som f.eks. køb af ejendom, når man var under 25, men en "kurator" skulle også skrive under på aftalen. Da min oldefar i 1905 køber ejendom som 23 årig, underskriver hans far som "kurator".

Mon ikke blot den gode Jørgen Henrich Mathias Tybring har været mellem 18 og 24 år?

Se også https://ordnet.dk/ods/ordbog?query=mindreaarig (https://ordnet.dk/ods/ordbog?query=mindreaarig)

vh Ole


Titel: Sv: "beskikket Curator" København, 1794
Indlæg af: Mikkel Eide Eriksen Dato 05 Jan 2019 - 11:55
Hej Ole

Det lyder sandsynligt. Jeg holder det in mente :)

mvh
Mikkel