Danske Slægtsforskeres Forum

For alle => Slægtsforskning - metode og teknik => Emne startet af: Gurli Kristensen Dato 10 Dec 2018 - 18:27

Titel: Viet i Holmens kirke 1723
Indlæg af: Gurli Kristensen Dato 10 Dec 2018 - 18:27
Hej.

Jeg søger mine aner  Peder Andersen og Maren Andersdatter gift.

DE er født Peder i Gundsømagle 1698 og Maren i Gundsølille 1706,jeg har søgt dem i sogne omkring Gundsømagle men uden held, så har jeg prøvet at søge i FamilySearch og der er et par med samme navne, gift i Holmens kirke 1723, så det kunne godt passe, men der står ikke hvor de kommer fra.
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17116049#151580,25192669


Jeg vil blive glad for gode råd om hvordan jeg forbinder dem fra Holmens kirke til mine aner i Gundsømagle ??



Vh

Rolf Kristensen
Titel: Sv: Viet i Holmens kirke 1723
Indlæg af: Bjørn Marcher Dato 10 Dec 2018 - 19:45
Hej Rolf,

nu vil jeg nødig skuffe dig, men personlig vil jeg ikke regne med at det er dem:

1) Både navnene Peder, Maren og patronymet Andersen / Andersdatter er ret almindeligt,
2) Maren er ret beset for ung, kun 17 år i 1723 - men der står intet om Kgl. bevilling,
3) Holmens sogn er sognet for flådens folk (bredt betragtet; også tømre og skibsbyggere),

finder du dem i Holmens sogn efterfølgende? Hvor er deres børn døbt henne?

Kan du evt. finde dem i København ved mandtallet efter branden i 1728 ?

Skal du skabe en forbindelse, må det være hvis Peter er tømrer, snedker eller lignende håndværker.
Sømand er han vel næppe?   

De har sandsynligvis boet i Nyboder.
Du kan måske være heldig at finde ham i Nyboders husbøger, om end det første bind mange steder er ulæseligt.
Se https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/other/index-creator/23/17098347/17287942 (https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/other/index-creator/23/17098347/17287942)

venlig hilsen

Bjørn
Titel: Sv: Viet i Holmens kirke 1723
Indlæg af: Gurli Kristensen Dato 10 Dec 2018 - 20:08


Hej Bjørn

Tak for dit svar.

Jeg deler din mening om denne vielse, jeg har været meget i tvivl, da jeg ikke kan forbinde disse personer til Gundsømagle.

Mine aner får deres første barn i Gundsømagle i 1724, og forbliver husmandsfolk til deres død i Gundsømagle.

Som jeg skrev har jeg ikke fundet deres vielse i Gundsømagle eller nærmeste sogne. Flere andre slægtsforskere har netop sat denne vielse i Holmens kirke ind i deres slægtshistorie som værende Peder Andersen og Maren Andersdatter fra Gundsømagle, men har ikke kunnet dokumentere det.

vh

Rolf