Danske Slægtsforskeres Forum

For alle => Slægtsforskning - metode og teknik => Emne startet af: Kathrine Tobiasen Dato 02 Okt 2018 - 18:05

Titel: Bruger du DigDag?
Indlæg af: Kathrine Tobiasen Dato 02 Okt 2018 - 18:05
Webstedet DigDag, der viser Danmarks administrative opdeling gennem tiderne, er for tiden utilgængelig, da der er sikkerhedsmæssige problemer. Det kan evt. føre til en lukning af denne vigtige side.

I den anledning laver vi en lille undersøgelse af, hvor meget vore medlemmer og andre slægtsforskere bruger DigDag. Svar her i tråden og fortæl også gerne, hvorfor siden er vigtig for dig. Vi samler gode argumenter, så vi forhåbentlig fortsat kan glæde os over adgang til DigDag. Kom endelig ud af busken med din mening.
Titel: Sv: Bruger du DigDag?
Indlæg af: Jan Andersen Dato 02 Okt 2018 - 19:03
Ja jeg bruger DigDag. Den er uundværlig og giver mig oplysninger, som er meget sværde at finde andre steder.
Du kan for eksempel se hvor sognegrænserne går i et bestemt år. For sognene Birkerød, Hørsholm, Kokkedal  og Bloustrød sker der flere store ændringer gennem årene.
Når man skal finde et skifte er DigDag også uundværlig. Omkring Hørsholm er det i nogle år Amtet, i andre år Hørsholm Birk, og i en kortere periode Helsingør ret. Det havde jeg aldrig fundet ud af uden DigDag.
Når man skal finde et stednavn er DigDag også suveræn. Man kan med et enkelt klik se hvor i landet stednavnet findes.
Vi kan ikke undvære DigDag, der er ikke noget brugbart alternativ.
Jan Andersen
Titel: Sv: Bruger du DigDag?
Indlæg af: Inger Buchard Dato 02 Okt 2018 - 20:24
I Sønderjylland vil det være umuligt at gennemskue de enkelte delområders tilhørsforhold til jurisdiktion m.v. uden den detaljerede viden om administrationshistorien, som DIGDAG fremlægger. Der er oven i den enestående kompleksitet også tre historiske perioder at holde styr på: før 1864, 1864-1920 og 1920-

Inger Buchard
Titel: Sv: Bruger du DigDag?
Indlæg af: Michael Pedersen Dato 02 Okt 2018 - 21:28
Hej Katrine

Bruger ofte DigDag - specielt i Københavns-området, hvor en jyde som undertegnede ikke er helt skarp på sogneopdelingen. Vil være meget ked af hvis siden nedlægges.

De bedste hilsner

Michael
Titel: Sv: Bruger du DigDag?
Indlæg af: Peter Kristiansen Dato 02 Okt 2018 - 22:55
Enig med alle ovenstående indlæg!
Titel: Sv: Bruger du DigDag?
Indlæg af: Kirsten Andersen Dato 02 Okt 2018 - 23:50
Jeg bruger også jævnligt DigDag.
Bl.a. hjalp den mig til at finde et skifte i et birk, jeg ikke anede fandtes.
Titel: Sv: Bruger du DigDag?
Indlæg af: Helle Jespersen Dato 03 Okt 2018 - 08:05
Bruger det aldrig, da jeg ikke kan se fidusen i den.
I København bruger jeg mest Fogsgaard når jeg skal finde en kirke ud fra fx et gadenavn.

I Sønderjylland, da har jeg nednu ikke arbejdet så meget med andet end kirkebøger og personregistre. Og at finde de rigtige tilhørsforhold til kirkebøgerne her, er for mig ikke så svært, da jeg er Sønderjyde.
Straks værre kunne det være hvis der er tale om skifter, eller andet i den stil.
Titel: Sv: Bruger du DigDag?
Indlæg af: Lis B. Jensen Dato 03 Okt 2018 - 08:21
Hej

Jeg bruger DigDag jævnligt, det er et undværligt redskab i slægtsforsking til at finde sognegtænser, jurisdiktioner, og andre opdelinger f.esk inden for lægder, embeder og meget andet.
Titel: Sv: Bruger du DigDag?
Indlæg af: Erik Vrang Dato 03 Okt 2018 - 08:31
Foruden ovenstående, bruger jeg den til at finde gamle stednavne. Jeg har også brugt den til at finde placering af ejerlav.
Er helt uundværlig
Med venlig hilsen
Erik
Titel: Sv: Bruger du DigDag?
Indlæg af: Christian Grøndberg Dato 03 Okt 2018 - 08:35
Retslige inddelinger, lægekredse, geografiske inddelinger, osv. samlet på et sted med al historik på tværs af lokation og tid - det er guld værd. Det er ikke til at undvære.

Vælg sted, vælg tidspunkt; og så er det hele serveret for en. En umulig opgave for den enkelte, at få det hele med.

Med venlig hilsen
Christian Grøndberg
Titel: Sv: Bruger du DigDag?
Indlæg af: Mette Fløjborg Dato 03 Okt 2018 - 10:08
Ja for pokker, jeg bruger DIGDAG og lærer andre slægtsforskere at gøre det samme. Den er suveræn god til at finde jurisdiktioner f.eks. hvilke lægedistrikter/lægekredse, man skal lede i, når man søger på en given dato.

Det er forkasteligt og skandaløst, hvis en hjemmeside, der har kostet så mange millioner kroner, skal lukkes ned.

Når den forhåbentlig bliver åbnet igen, kunne de så passende bruge nogle tusinde kroner på at udvikle en bedre navigation på landkortet - det er noget juks...

Venlig hilsen
Mette
Titel: Sv: Bruger du DigDag?
Indlæg af: Tine Susanne Olsen Dato 03 Okt 2018 - 10:26
er enig med jer
Titel: Sv: Bruger du DigDag?
Indlæg af: Aase Madsen Dato 03 Okt 2018 - 10:44

Jeg bruger DigDag, fordi den kan indstilles på forskellige årstal, og derfor kan fortælle mig, hvor jeg skal lede, da alt igennem tiderne forandrer sig.
Titel: Sv: Bruger du DigDag?
Indlæg af: Steffen Andersen Dato 03 Okt 2018 - 10:58
Den skal genåbnes, som Mette skriver meget gerne med en bedre kortfunktion
Titel: Sv: Bruger du DigDag?
Indlæg af: Birthe Mylius Grønvold Kroman Dato 03 Okt 2018 - 11:00
Siden bør genåbnes. Et uundværligt værktøj.
Titel: Sv: Bruger du DigDag?
Indlæg af: HANS CHRISTIANSEN Dato 03 Okt 2018 - 11:19
Jeg bruger ofte digdag.dk til at finde kirkesogne i de lidt større byer, som jeg ikke kender, f.x. Ålborg, Århus, Esbjerg, og til at finde f.x. lægekredse.
Jeg spurgte i går Rigsarkivets Brugerforum på Facebook - og fik følgende svar:

Kære Hans Christiansen. Vi har fået at vide, at der er tekniske problemer med den, og den indtil videre desværre er lukket. Venlig hilsen Rigsarkivets Brugerforum.
Titel: Sv: Bruger du DigDag?
Indlæg af: Klaus Yde Dato 03 Okt 2018 - 12:10
Det er ikke den mest brugervenlige side - her tænker jeg specielt på kortet og zoom - men jeg ville da nødig undvære den.
Titel: Sv: Bruger du DigDag?
Indlæg af: Lars-Bo Bille Bossov Dato 03 Okt 2018 - 13:22
Uundværlig i brug selvom hjemmesidens interface kan være en udfordring at bruge.
Idéen med en hjemmeside som indgangsportal til landets administrative kri kelkroge er genial.
Titel: Sv: Bruger du DigDag?
Indlæg af: Kate Nielsen Dato 03 Okt 2018 - 13:39
Hej Kathrine

Jeg bruger digdag.dk meget, både til at finde det aktuelle sogn på bestemt tidspunkt og til at finde ejerlav og retskredse, lægedistrikter m.v. Jeg vil da blive meget ked at det, hvis digdag.dk lukker.

Med venlig hilsen
Kate Nielsen
Titel: Sv: Bruger du DigDag?
Indlæg af: Flemming Flpedersen Dato 03 Okt 2018 - 13:54
Ja er netop begyndt og vil da mangle den meget
Titel: Sv: Bruger du DigDag?
Indlæg af: Jørgen Petersen Dato 03 Okt 2018 - 13:56
JA naturligvis bruger jeg DigDag.  Når det fungerer er det den nemmeste måde af finde det rette sted.
Titel: Sv: Bruger du DigDag?
Indlæg af: Kirsten Sanders Dato 03 Okt 2018 - 16:13
Kære alle

Så har jeg fået svar fra Rigsarkivet.
De skriver:
Der er sket det dybt beklagelige, at siden er blevet angrebet/hacket, og at dens integritet har været alvorligt truet. På den baggrund har vi af sikkerhedsmæssige hensyn været nødt til at lukke den midlertidigt.

Det er vores målsætning at få den op at køre igen hurtigst muligt med en ukompromitteret sikkerhedsgrad. Jeg kan for nærværende ikke fortælle, hvornår dette sker. Jeg ved det reelt ikke.

Udfordringen er, at det CMS, som er anvendt til løsningen er forældet (usikkert) og skal udskiftes. Vi håber, at dette kan ske snarest ved inddragelse af ekstern leverandør. Vi holder naturligvis Danske Slægtsforskere opdateret om tidsplaner herfor, når de foreligger.

Mht. til en nedlæggelse af digdag.dk, så er det ikke Rigsarkivets plan, at dette sker, før DigDag-data er anvendelige i andre services, og digdag.dk dermed er overflødig. Selvom anledningen er kedelig, er det ikke desto mindre positivt, at tjenesten er savnet.

Venlig hilsen
Kirsten
Titel: Sv: Bruger du DigDag?
Indlæg af: Gustav Norup Dato 03 Okt 2018 - 17:28
Jeg har brugt DigDag, men det er længe siden og kun sjældent. Jeg må have fundet de oplysninger jeg skulle bruge andet sted
Titel: Sv: Bruger du DigDag?
Indlæg af: Kathrine Tobiasen Dato 03 Okt 2018 - 17:54
Det er godt at se, at DigDag bliver brugt flittigt og anses for at være et aldeles uundværligt redskab.

Heldigvis er der nu sket det, at man fra Rigsarkivets side melder, at man arbejder på at få sikret DigDag, der har været udsat for et hackerangreb. Når det er sket, vil siden igen blive åbnet. Det kan vi glæde os til  :)
Titel: Sv: Bruger du DigDag?
Indlæg af: John Damm Sørensen Dato 03 Okt 2018 - 22:55
Citat fra: Steffen Andersen [305] Dato 03 Okt 2018 - 10:58
Den skal genåbnes, som Mette skriver meget gerne med en bedre kortfunktion
Det var lige, hvad jeg foreslog, da jeg for noget tid siden skrev med en, som dengang var udvikler på projektet.
Det må da være muligt, at SA overdrager projektet til public domæne, så andre frivillige kan færdigudvikle digdag.dk.
fogsgaard.org er tidligere fremhævet som alternativ, men det site når ikke digdag.dk til sokkeholderne.

Hilsen
John
Titel: Sv: Bruger du DigDag?
Indlæg af: Hanne Brogaard Jensen Dato 04 Okt 2018 - 07:19
Et meget vigtigt værktøj, som jeg nødigt vil undvære.

med venlig hilsen
Hanne Brogaard Jensen
Titel: Sv: Bruger du DigDag?
Indlæg af: Anne-Grethe Elkær Jensen Dato 04 Okt 2018 - 16:59
Ja da. Det skal så sandelig bevares
Titel: Sv: Bruger du DigDag?
Indlæg af: Henning Karlby Dato 08 Okt 2018 - 09:07
Ja, digdag skal bevares. De få kr. det koster at bevare domænenavnet, vil jeg da gerne betale. Hvis det er problemet :-)
Titel: Sv: Bruger du DigDag?
Indlæg af: Kirsten Sanders Dato 08 Okt 2018 - 17:04
Hej Henning

Det er jo ikke den lille udgift.
Problemet er nok, at man har valgt at lægge siden hos en udbyder, der ikke sikrer sine servere. Det har betydet, at siden er blevet hacket.
Så nu skal man have retableret sitet, formentlig på en ny server.
Samtidig har der været nogle udfordringer omkring selve hjemmesiden, som ikke har fungeret helt optimalt.
Det er man så tilsyneladende nu ved at finde en løsning på.
Vi skal bare holde fast i, at de nu har lovet os, at sitet kommer op at køre igen.

Venlig hilsen
Kirsten Sanders
Titel: Sv: Bruger du DigDag?
Indlæg af: Birthe Eis Grøndahl Dato 09 Okt 2018 - 17:51
Ja, jævnligt, lige fra den allerførste start.
Glad for at den kommer op igen.
Tak til jer der startede tråden, Birthe
Titel: Sv: Bruger du DigDag?
Indlæg af: Tine Susanne Olsen Dato 09 Okt 2018 - 19:35
http://www.digdag.dk/
Titel: Sv: Bruger du DigDag?
Indlæg af: Niels Andersen Dato 11 Okt 2018 - 09:24
Hej, bruger meget ofte digdag, min begrundelse er indeholdt i tidligere svar.

mvh Niels Andersen

Titel: Sv: Bruger du DigDag?
Indlæg af: Jesper Beenfeldt Nielsen Dato 11 Okt 2018 - 14:46
Ja, jeg er helt enig. DigDag kan ikke undværes - men må gerne forbedres.
Titel: Sv: Bruger du DigDag?
Indlæg af: Mikkel Eide Eriksen Dato 12 Okt 2018 - 13:40
Hej

Jeg har netop skrevet flg. til SA og Georg Brandt Christensen (med DigDag i emnefeltet som anføres på digdag.dk):

CitatHej

Jeg har et forslag til forbedret kortfunktion nu da siden alligevel skal opdateres.

kbhbilleder.dk er just begyndt at bruge historiskatlas.dk som kortudbyder istedet for Google. Det virker upåklageligt, og har den fordel at diverse historiske kort kan lægges ind over og sammenlignes mm.

Hvis disse kort også kunne benyttes af DigDag ville det hele efter min mening gå op i højere enhed!

mvh
Mikkel

https://kbhbilleder.dk
https://historiskatlas.dk

mvh
Mikkel
Titel: Sv: Bruger du DigDag?
Indlæg af: Helle Rossini Hansen Dato 21 Okt 2018 - 17:50
Jeg bruger den også :-\
Titel: Sv: Bruger du DigDag?
Indlæg af: Kurt Arne Empacher Dato 22 Okt 2018 - 05:55
Hej Jeg bruger også Digdag jævnligt Så tilbage med den TAK

Vh
Kurt A
Titel: Sv: Bruger du DigDag?
Indlæg af: Georg Brandt Christensen Dato 22 Okt 2018 - 09:30
Digdag er åben igen. Indtil videre med en begrænset funktionalitet.
www.digdag.dk
Titel: Sv: Bruger du DigDag?
Indlæg af: Lis B. Jensen Dato 22 Okt 2018 - 18:48
SUPER
Titel: Sv: Bruger du DigDag?
Indlæg af: Holger Almholt Dato 29 Sep 2019 - 14:58
Vedr. DIGDAG
Jeg har prøvet mange gange, men hver gang har der været problemer. Jeg ønsker virkelig at det kommer til at køre igen. Der er lagt et stort forarbejde i Digdag og så er det sørgeligt, hvis det ikke fortsætter
Titel: Sv: Bruger du DigDag?
Indlæg af: Georg Brandt Christensen Dato 29 Sep 2019 - 15:32
Citat fra: Holger Almholt [950] Dato 29 Sep 2019 - 14:58
Vedr. DIGDAG
Jeg har prøvet mange gange, men hver gang har der været problemer. Jeg ønsker virkelig at det kommer til at køre igen. Der er lagt et stort forarbejde i Digdag og så er det sørgeligt, hvis det ikke fortsætter

Hej Holger Almholt
Digdag fungerer via adressen http://www.digdag.dk/

Hvis det er Stednavne linket du ikke kan se skal du scrolle ned i bunden af skærmbilledet.

Skriv lidt om hvilket problem du oplever.
Titel: Sv: Bruger du DigDag?
Indlæg af: Holger Almholt Dato 29 Sep 2019 - 16:17
Hej
Når jeg bruger www.digdag.dk skifter min browser automatisk til digdag.dk og skærmbilledet er ensfarvet uden indhold
Titel: Sv: Bruger du DigDag?
Indlæg af: Georg Brandt Christensen Dato 29 Sep 2019 - 16:20
Hej
Prøv at skrive http://www.digdag.dk/ i stedet
Titel: Sv: Bruger du DigDag?
Indlæg af: Holger Almholt Dato 29 Sep 2019 - 16:30
Når jeg prøver med http://www.digdag.dk giver det samme resultat
Titel: Sv: Bruger du DigDag?
Indlæg af: Georg Brandt Christensen Dato 29 Sep 2019 - 18:03
Hej
Det må være et problem på din PC idet jeg kan tilgå http://digdag.dk fra begge Microsoft browsere og Google Chrome uden problemer.

Hvilken browser bruger du Internet Explorer, Edge, Google Chrome eller Safari?

Prøv at slette alle midlertidige filer for den browser du bruger samt cachelagrede data og filer.
Slet eventuelle favoritter du har til Digdag.

Luk browseren når du er færdig og start den igen.
Prøv derefter at udføre kommandoen http://digdag.dk i adresselinien igen. Undlad at klikke på digdag.dk hvis den dukker op i en liste nedenunder adresselinien.
Titel: Sv: Bruger du DigDag?
Indlæg af: Holger Almholt Dato 29 Sep 2019 - 20:08
Hej Georg
Jeg kunne ikke finde de midlertidige filer og cache-filer. Men jeg har genstartet PCen og slettet favoritten , og nu virker det - Tak for hjælpen