Danske Slægtsforskeres Forum

For alle => AneEfterlysning => Emne startet af: Arne Møhler Dato 18 Sep 2018 - 21:14

Titel: Marie Jensdatter, død 4. Maj 1842; søger fødsel 1799-1800 Randers
Indlæg af: Arne Møhler Dato 18 Sep 2018 - 21:14
Søger fødselsår og -sted for Marie Jensdatter; min tip-tip-oldemor.

Hun er gift med kroejer i Slyngborg, Jens Frandsen, som dør 24. Juli 1832 i Virring.
Vielsen er i Albæk, Randers 3. maj 1828.

Hun bliver gift med Niels Pedersen, som overtager kroen, den 30. Oktober 1832 i Virring, Randers.

mvh
Arne
Titel: Sv: Marie Jensdatter, død 4. Maj 1842; søger fødsel 1799-1800 Randers
Indlæg af: Ole Dreier Dato 19 Sep 2018 - 16:33
Hej
Har du tjekket teksten omkring datterens fødsel i 1828, Albæk sogn, Randers amt, opslag 78

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=159546#159546,26830384

Jeg kan ikke helt læse hvad der står - men måske er der guldkorn!

mvh
Ole
Titel: Sv: Marie Jensdatter, død 4. Maj 1842; søger fødsel 1799-1800 Randers
Indlæg af: Ole Westermann Dato 19 Sep 2018 - 19:47
Marie Jensdatter er født ca 1800 (jvf alder ved vielsen).
Linket om datterens fødsel anfører:
Faderen er ungkarl Jens Frandsen, og moderen er pigen Marie Jensdatter, som ved skiftetiden til sidste November
kom fra tjeneste hos Jens Christensen Hvas der i byen ...etc

En Marie Jensdatter på 23 ankommer  1822 som tj.pige hos Jens Hvads i Vestrup
  https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=159546#159546,26830461 nr 15
fra Niels Lassen i Glenstrup.
  https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=162745#162745,27342283 nr 195
tager hun til Albæk - Skudsm. paat. 1 Nov.1822

Jeg kan ikke se hende tidligere på ank. listen, men hun kan være ankommet før dens start.
Ingen Marie Jensdatter er født i Glenstrup 1798-1802.

mvh Ole
Titel: Sv: Marie Jensdatter, død 4. Maj 1842; søger fødsel 1799-1800 Randers
Indlæg af: Arne Møhler Dato 23 Sep 2018 - 19:18
Hej Ole Dreier

tak for dit forslag og link, men der er ikke noget der løfter sløret, idet der står

Faderen er Ungkarl Jens Frandsen, tjenende hos Gaardeier Mikkel Jensen Smed i Vestrup og Moderen er Pigen Marie Jensdatter, som ved Skiftetiden til sidste November kom fra sin Tjeneste hos Gaardeier Jens Christensen Hvas deri Byen, og fik Huusleilighed hos Skrædderpigen Ane Christensdatter Pind, der eier et Huus i Vestrup i hvilket Huus hun fødte Barnet.

mvh
Arne
Titel: Sv: Marie Jensdatter, død 4. Maj 1842; søger fødsel 1799-1800 Randers
Indlæg af: Arne Møhler Dato 23 Sep 2018 - 19:22
Hej Ole Westermann

Tak fir dine input og din gennemgang af fødsler i Glenstrup.

mvh
Arne