Danske Slægtsforskeres Forum

For alle => Slægtsforskning - metode og teknik => Emne startet af: Erik Rødsgaard Jensen Dato 07 Aug 2018 - 22:46

Titel: Kan ikke finde Studstrup by ved Vamdrup station i folketællingerne
Indlæg af: Erik Rødsgaard Jensen Dato 07 Aug 2018 - 22:46
Jeg har forsøgt mig på forskellige sider at søge stednavnet Studstrup ved Vamdrup. Jeg vedhæfter en annonce fra Ribe Stiftstidende fra 1875, hvor en N.B. Lamp (Nicolaus Bodewaldt Lamp) sælger sit hus. Der kan jo være trykfejl eller gammel stavemåde.

Jeg vil prøve at finde ham her i FT fra 1870 eller finde huset via evt. matrikel og dermed måske finde ud af hvornår huset blev købt og solgt. Ved at han senere flyttede til Bækbølling ved Føvling, hvor jeg har ham i FT fra 1880. Han tager sit eget liv i 1896 samme sted.
Titel: Sv: Kan ikke finde Studstrup by ved Vamdrup station i folketællingerne
Indlæg af: Hans Chr. Baagøe Dato 07 Aug 2018 - 23:11
Så vidt jeg kan se, så står der Skudstrup. Det ligger i Skodborg sogn.

Studstrup er på Djursland.

Venlig hilsen
Hans Chr. Baagøe
Titel: Sv: Kan ikke finde Studstrup by ved Vamdrup station i folketællingerne
Indlæg af: Erik Rødsgaard Jensen Dato 07 Aug 2018 - 23:33
Tak Hans. Jeg har ikke læst det godt nok. Jeg prøver at søge under Skudstrup.
Titel: Sv: Kan ikke finde Studstrup by ved Vamdrup station i folketællingerne
Indlæg af: Inger Toudal Dato 07 Aug 2018 - 23:47

https://www.h58.dk/Trap_Slesvig/HaderslevOsteramt_Del2.pdf - side 16-17 i pdf-filen (Trap, J.P.: Slesvig. 1864)

Citat

Skodborg Sogn
     I. I den slesvigske Deel: en Deel af Byen Skodborg med Kirke,
Præstegaard, Skole og Kro, Byen Sludstrup med Skole og Lundsgaard
Vandmølle, samt Byen Faarekrog. Ialt 67 Gaarde og 104 Huse, hvoraf den større
Deel udenfor Byerne.
     II. I den kongerigske Deel: af Byen Skodborg 1 Vindmølle, 1 Kro med
Brændeviinsbrænderi, 16 Gaarde og 47 Huse.

Sludstrup i Trap kunne eventuelt være en trykfejl for Skudstrup.

Venlig hilsen
Inger Toudal
Titel: Sv: Kan ikke finde Studstrup by ved Vamdrup station i folketællingerne
Indlæg af: Erik Rødsgaard Jensen Dato 08 Aug 2018 - 00:02
Tak Inger. Men jeg har fundet flere af samme annonce i Ribe Stiftstidende, som jo nu er digitaliseret, og teksten er enslydende, men kan jo selvfølgelig være kopieret fra gang til gang.
Titel: Sv: Kan ikke finde Studstrup by ved Vamdrup station i folketællingerne
Indlæg af: Inger Toudal Dato 08 Aug 2018 - 00:24

Trykfejlen findes antagelig i den Trap 1864, der ligger på nettet. Se https://mhenriksen.dis-danmark.dk/Trap_Slesvig/
Citat

Artiklerne er scannet i TIF og derefter OCR-behandlet med Abbyy Finereader XIX, der kan læse gotisk bogtryk.

Skudstrup er nok korrekt.

Venlig hilsen
Inger
Titel: Sv: Kan ikke finde Studstrup by ved Vamdrup station i folketællingerne
Indlæg af: Erik Rødsgaard Jensen Dato 08 Aug 2018 - 00:37
Tak for svaret Inger. Kan desværre ikke finde ham i FT for 1870. Så tilbage er at finde noget på huset. Her er jeg kørt fast, da jeg ikke synes at kunne finde Skudstrup i realregister på AO. Vil være taknemmelig hvis du har en ide til, hvordan jeg kommer videre med min søgning efter køb og salg af huset.
Titel: Sv: Kan ikke finde Studstrup by ved Vamdrup station i folketællingerne
Indlæg af: Inger Buchard Dato 08 Aug 2018 - 09:45
Skudstrup ligger som allerede skrevet i Sønderjylland. Læs hvad der står om sønderjysk tinglysning på
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/collection/theme/5
Du skal omkring de preussiske grundbøger, der er inddelt efter Bind og Blad.
Haderslev amt var delt i to: Østeramt og Vesteramt. Skodborg hørte under Rødding amtsret. Find navneregisteret for Skodborg (eventuelt Skudstrup, hvis samlingen om Skodborg er meget stor) - og find her Bind og Blad numrene, der er oplistet efter ejerens efternavn
Derefter går du til Grundakten/Grundbog og finder Bindet - hvis du er heldig, er det scannet; ellers må du til RA Aabenraa. I Bindet finder du frem til den samling af papirer, der kaldes Blad ..... Afhængig af, hvor mange handler der har været, kan det være en større samling

Hvis den handel, du søger, ligger før 1881, er bøvlet ikke spildt, for normalt står der i Grundbogens Bind og Blad om ejendommen en henvisning til placeringen i de sønderjyske Skyld- og panteprotokoller fra før 1881.

Inger
Titel: Sv: Kan ikke finde Studstrup by ved Vamdrup station i folketællingerne
Indlæg af: Erik Rødsgaard Jensen Dato 08 Aug 2018 - 10:15
Tusind tak for info Inger. Så har jeg lidt at  hygge mig med. Det ser omfattende ud - gør ingenting.
Titel: Sv: Kan ikke finde Studstrup by ved Vamdrup station i folketællingerne
Indlæg af: Erik Rødsgaard Jensen Dato 20 Jul 2021 - 16:03
Jævnføre dette link: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=20435124#310551,63551436
har jeg nu endelig fundet N.B. Lamp i Skyld- og Panteprotokollen. (Nederst højre side, folie 223. Vil gerne have hjælp til at tolke noget af det. Kan de oplysninger der står her, referere til en matrikel eller andet? Håber på hjælp, selv om tråden er startet for 3 år siden.
Titel: Sv: Kan ikke finde Studstrup by ved Vamdrup station i folketællingerne
Indlæg af: Hanne C. Christensen Dato 20 Jul 2021 - 22:07
Til Erik Rødsgaard Jensen.

Har du prøvet at kontakte lokalarkivet i Skodborg?
De vil sikkert kunne hjælpe dig videre.

Du kan finde links til de over 60 lokalhistoriske arkiver i Sønderjylland på dette link: http://lass1979.dk/arkiver-lokalhistorie-foreninger-og-forskningsinstitutioner-i-soenderjylland/lokalhistoriske-arkiver-i-sonderjylland/ (http://lass1979.dk/arkiver-lokalhistorie-foreninger-og-forskningsinstitutioner-i-soenderjylland/lokalhistoriske-arkiver-i-sonderjylland/)

Med venlig hilsen
Hanne Christensen
Titel: Sv: Kan ikke finde Studstrup by ved Vamdrup station i folketællingerne
Indlæg af: Inger Buchard Dato 21 Jul 2021 - 11:45
Næste skridt:
Med indførslen i dit link bliver du ledt videre til BB (BiBog) folio P882
Den finder du på www.sa.dk/daisy under
Arkivserie:
Bibog til skyld- og panteprotokol (1746 - 1885)
Arkivskaber:
Frøs og Kalvslund Herredsfoged

Det bind er åbenbart ikke scannet, så du må til RAA, når de åbner til august

Næstfølgende skridt:
På eet eller andet tidspunkt, sikkert i slutningen af indførslen i denne danske bibog til skyld- og panteprotokollen, får du en oplysning om ejendommens placering i Bind- og Blad. i den preussiske grundbog fra 1881 og frem:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=20435090#310462,63520437

Her vil der i Nebenbuch oftest ligge kortmateriale med ejendommens tilligender - og dem kan du genfinde på et landkort

Let er det ikke, men det kan lade sig gøre

Inger Buchard
Titel: Sv: Kan ikke finde Studstrup by ved Vamdrup station i folketællingerne
Indlæg af: Erik Rødsgaard Jensen Dato 21 Jul 2021 - 23:36
Tak for begge svar og vejledninger. Nej der er ikke ret meget der er let. Men spændende er nok mere det rette udtryk. Jeg vil søge videre at de anviste spor.
Titel: Sv: Kan ikke finde Studstrup by ved Vamdrup station i folketællingerne
Indlæg af: Hans Chr. Baagøe Dato 22 Jul 2021 - 00:19
Hej

Du kan måske finde de ønskede oplysninger i K.M. Hermansens bog "Skodborg Sogn i Frøs Herred" eller i den nye udgave og reviderede udgave fra 1971 af Skodborgbogen.

Ellers kan du også prøve at kontakte hjemstavnsforeningen i Skodborg:     
Skodborg Hjemstavnsforening & Arkiv | Skodborg, Søndergade 2, 6630 Rødding - Danmark | Tlf.: 64 64 77 69 | skodborg-arkiv@bbsyd.dk   

Venlig hilsen
Hans Chr. Baagøe
Titel: Sv: Kan ikke finde Studstrup by ved Vamdrup station i folketællingerne
Indlæg af: Erik Rødsgaard Jensen Dato 22 Jul 2021 - 14:02
Tak Hans for henvisningerne.