Iflg. Lintrup kirkebog "findes" et lille pigebarn hos Søren Andersen Møller på Lintrup mark, Haderslev. I kirkebogen er ikke noteret forældre - og barnet har altså ikke noget efternavn:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17217038#201972,38285403
Barnet døbes den 5. december 1818 Kirsten Mari(e/a). Hun kalder siden hen sig selv for "Ludvigsdatter". Hun fødes formentlig i Gram sogn af enken (?) Ficken eller Sophia Andersdatter, der er søster til førnævnte Sørens Andersen. Det er uklart om Sophia gifter sig igen efter sin (første) mands død: Jeppe Lauridsen af Aarup (far til Laue Jepsen nævnt herunder). Måske er hun enke i Lintrup eller Gram sogn, da hun føder sit barn i slutningen af 1818. Mon det sker gedulgt?
Kirsten Maries Halvbroder Laue Jepsen rejser i 1830 med sin mor og Kirsten Marie fra Gram til Folding Sogn. I 1845 bor moren stadig hos sønnen, Laue jepsen i Folding, og moren dør i 1854 i Folding sogn.
Kirsten Marie gifter sig i 1843 i Rødding sogn med væver Laurids Warming. Parret ender deres liv i Ribe i starten af 1900-tallet.
Der er arbejdet en hel del med denne sag. Ikke mindst Inger Toudal har ydet en stor hjælp og under "Aneafterlysning" bidraget med mange relevante data. Se evt. sagen der.
Men mit spørgsmål er nu kort og godt: hvor/ved hvilken sønderjysk myndighed kan man forvente at finde data, der kaster lys over, hvordan man forholdt sig til et barn, der i slutningen af 1818 "blev fundet" hos Sørens Andersen på Lintrup mark - og døbt uden efternavn.
Målet er naturligvis at finde barnets far, Ludvig???
v.h.
Claus Bülow
http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=161913&side=19
Er det hendes konfirmation, hos (fa)deren Lauge Ourup ?
Ja, det må være hende. Hun opholder sig også hos samme i FT-1834.
Jeg tror dog ikke, at der står "hos faderen" ved konfirmationen, men hos broderen "Lauge Orup Hmd i Kokkenborg".
I FT-1834 kaldes broderen for Lauge Jepsen: https://www.danishfamilysearch.dk/cid3252932 .
Se også en anden tråd om samme: https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,138041.msg730160.html
Mvh. Christian
Ja, der er tale om broderen.
Jeg har i min indledning i denne tråd forsøgt at korte sagsbeskrivelsen ned til et minimum og har henvist til tråden i "Aneefterlysning".
Spørgsmålet der står tilbage er hvor/ved hvilken sønderjysk myndighed kan man forvente at finde data, der kaster lys over, hvordan man forholdt sig til et barn, der i slutningen af 1818 "blev fundet" hos Sørens Andersen på Lintrup mark - og døbt uden efternavn.
Mit mål er pt. at identificere Kirsten Maries far
Jeg har fundet frem til forskellige muligheder, men det kan sikkert være så mange andre:
1.
Der dør en Ludvig Hadderup [Haderup?] i Folding sogn i 1832 (30. oktober), toldkontrollør ... kan han være faderen?
2.
Haderslev, Nørre Rangstrup, Bevtoft, Beftoft Bye, , 25, FT-1801, B8859
Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:
Ludwig Ludwigsen 27 Ugift Huusbonde Gaard Besid.
Marie Christensdatter 62 Gift hans Moder Knipler
Jørgen Jepsen 52 Gift hans Stedfader Aftægts Mand
Gunder Ludvigsdatter 34 Ugift hans Søstre Knipler
Christiana Ludvigs 32 Ugift hans Søstre Knipler
An Ludvigsdatter 29 Ugift hans Søstre Knipler
3.
Ribe, Ribe, Ribe Købstad, Ribe Købstad, Præstegade (256), 328, FT-1834, C4696
Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:
Ludvig Martin Meier 40 Gift Told og Coinsumtions Underbetjent
Elisabeth Marie Møller 37 Gift Hans Kone
Christian Thorbjørn Meier 14 Ugift Deres Børn
Else Magrethe Meier 12 Ugift Deres Børn
Johan August Meier 10 Ugift Deres Børn
Ludvig Martin Meier 3 Ugift Deres Børn
Karen Andersen 26 Ugift Tjenestepige
4.
Ribe, Malt, Malt, Maltbek, Controlleurboligen, 40, FT-1834, C5400
Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:
Adam Ludvig Frederik Styrup 37 Gift Patruillebetjent ved toldgrænsen
Henrikke Laurense Fuglede 28 Gift Hans kone
Georg Kristopher Styrup 1 Ugift Deres søn
Maren Petersdatter 19 Ugift Tjenestepige
Det spiller måske en rolle, at Aarup i Gram sogn er et gl. toldsted (trap Danmark, 1930, bind 9, side 187
I et forsøg på at gå en anden/den modsatte vej, kunne det være interessant at se Ludvig Had(d)erups skifte (død 30. oktober 1832 i Folding) .
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17122676#161913,27201255
Måske det ville kunne afsløre et slægtsskab mellem Kirsten Marie og Ludvig.
Er der nogen, der ved, hvilken myndighed, der skiftede med toldkontrollører (her i Foldingbro). Har kigget i Malt Herred, Ribestift/- Birk og Sønderskov Gods uden resultat.
Børn født uden for ægteskab havde ikke ret til arv efter faderen:
http://www.landsarkivetkbh.dk/genealogi/problem/uaegte.htm
Sønderjyske skifter: https://wiki.dis-danmark.dk/index.php/Skifte#S.C3.B8nderjylland
https://wiki.dis-danmark.dk/index.php/Fr%C3%B8s_herred
Venlig hilsen
Inger Toudal
Når der i kirkebogen står, at hun blev 'fundet hos Søren Andersen på Lintrup mark', må hun være Lintrup sogns problem.
Sognet var delt i Kalvslund herred og Riberhus birk. Hvad den enkelte familie hørte under, kan man måske se ved at finde dem i en folketælling.
Jeg har forsøgt at finde formynderprotokoller for sognet under de to arkivskabere. Der ligger en formynderprotokol for Riberhus birk på www.sa.dk, men i 1822 er der ikke nævnt nogen Kirsten Marie i Kalvslund. Under Kalvslund herred fandt jeg ikke noget relevant, men prøv selv.
Jeg ved fra Tinglev sogn, at det er præsten, der bestyrer fattigkassen.
Under kildeskaberen Kalvslund sogn kunne der stå noget om en udgift til barnets ophold i sognet i
Lintrup Kirkeregnskabsbøger (Officielt)
De ligger på RA Aabenraa
Hvis det kan fastslås, at barnet er født i Gram sogn, må der ligge en korrespondence mellem Lintrup og Gram sogn om fordelingen af udgifterne. Der kunne altså være noget at finde i https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=19876306#265876,50105759
Inger
Tak for de rigtig gode og relevante inputs :) Jeg har været i gang med/er i gang med at gennemlæse relevante arkivalier. Desværre endnu uden resultat. Flere arkivalier skal jo også bestilles.