Danske Slægtsforskeres Forum

For alle => AneEfterlysning => Emne startet af: Jørgen Staal Frøslund-Jensen Dato 20 Feb 2018 - 17:14

Titel: Jens Sørensen Stolde født omkr 1660 i Hadsten Sogn - dødsdato søges
Indlæg af: Jørgen Staal Frøslund-Jensen Dato 20 Feb 2018 - 17:14
Jeg er gået i stå med at finde Jens Stoldes døds/begravelsesdato. Han var (håber jeg) søn af Søren Nielsen Stold, der blev begravet i Hadbjerg Sogn, Sabro Herred, Aarhus Amt den 15 april 1721.

På arkivalieronline Hadsten Sogn 1696-1766 opslag 140 har jeg den 15. april 1736 fundet begravet "Jens Sørensen en gammel Rÿtter" - en overgang troede jeg, det var min ane Jens Sørensen Stolde, men det anser jeg nu for usandsynligt.

Er der nogen fra den udbredt Stoldeslægt, der kan hjælpe mig?
 
Titel: Sv: Jens Sørensen Stolde født omkr 1660 i Hadsten Sogn - dødsdato søges
Indlæg af: Jørgen Staal Frøslund-Jensen Dato 22 Feb 2018 - 11:45
Jeg vil gerne supplere med nogle kilder

Skatteliste beregnet efter præstens mandtal på folkeskatten efter ekstraordinært påbud af 24. januar 1699:
Hadsten sogn 1699: matr. 14 Jens Stold og hustru - 1 Rdl.
Hadsten sogn 1700: matr. 14 Jens Stold, 1 karl - 2 Rdl.

Hadsten Sogns Historie side 22:
Der blev holdt Landeværnsmandtal på Faurskov Hovedgaard efter kongelig ordre af 19. oktober sidste år. Listen er attesteret den 21. december 1700 af amtsskriver, herredsfoged tillige med Herreds- og Birkeskriver:
Matr. 14 - fæster Jens Stold (40), på gården endvidere sønnen Søren Jensen (4) og tjenestekarlen Niels Rasmussen (24). Brugsstedet er en halvgaard med følgende hartkorn 4 Tdr., 6 Skp., 1 Fdk.

Indberetning fra sognepræsten i Vithen om Hadsten sogns beboere i anledning af et kopskatte påbud. Præsten skriver: I bemeldte Hadsten sogn er først 15 halvgaarde, som beboes af efterfølgende, der svarer kgl. skatter samt landgilde og hovning til Faurskov hvor herligheden tilhører og kan ikke handles.

Matr. 14 - Jens Stolde og hustru, en 1/2 gaard af mådelig tilstand.