Danske Slægtsforskeres Forum

For alle => Slægtsforskning - metode og teknik => Emne startet af: Marianne Kiel Hein Dato 08 Okt 2017 - 10:12

Titel: Fortællinger om slægten - gode råd?
Indlæg af: Marianne Kiel Hein Dato 08 Okt 2017 - 10:12
Hej

Jeg har slægtsforsket siden 2009, da min far døde. Jeg føler, at jeg nu er kommet godt tilbage i tiden med de forskellige grene af min familie (selv om man selvfølgelig altid kan komme videre).

Hele mit mål med min slægtsforskning er, at jeg gerne vil skrive nogle små fortællinger om slægten.
Jeg tænker, at jeg vil dykke ned i en enkelt familie og gå i bunden med lokalområdet, levevilkår, Danmarkshistorie - og virkelig prøve at belyse så meget, som jeg kan.

Er der nogen af jer, der har nogle gode råd i forhold til at skrive fortællinger om slægten? Eller evt. ideer til litteratur?

På forhånd tak.

/Marianne





Titel: Sv: Fortællinger om slægten - gode råd?
Indlæg af: Lis B. Jensen Dato 08 Okt 2017 - 10:23
Hej

prøv det pågældende amts årbøger
Titel: Sv: Fortællinger om slægten - gode råd?
Indlæg af: Marianne Kiel Hein Dato 08 Okt 2017 - 11:02
Rigtig god idé.
1000 tak.
Titel: Sv: Fortællinger om slægten - gode råd?
Indlæg af: Mikkel Eide Eriksen Dato 08 Okt 2017 - 11:40
Hej!

jeg syndes det fungerer ret godt at beskrive hvordan man fandt de forskellige ting.

a: "NN blev født og døbt ditto dato blah blah"

b: "længe søgte jeg efter NNs fødselsoplysninger. Min mormor havde engang sagt at han skulle være født i dølgsmål på Amager, men. Tårnbys Kirkebog giver dog ganske andre oplysninger ---- "

:)

mvh
Mikkel
Titel: Sv: Fortællinger om slægten - gode råd?
Indlæg af: Anne Messmann Dato 08 Okt 2017 - 12:43
Jeg kan anbefale at klikke ind på Lis Klarskov Jensens hjemmeside. Der er masser af inspiration at hente, hvis man vil uddybe de rå data.
Her en tilfældig person fra Navneregistret: http://www.klarskov.org/lisklarskov/jens_bredal_klarskov.htm

Venlig hilsen
Anne Messmann
Titel: Sv: Fortællinger om slægten - gode råd?
Indlæg af: Grethe Leerbech Dato 09 Okt 2017 - 14:19
Hej

jeg har skrevet mange historier omslægten og laver det i småskrifter for een gren ad gangen.

f.eks. startene med min mormor og hendes forældre.  skriver noget om egnen  natur, bebyggelse, antal mennesker-hvis en landsby - erhverv og evt. transport- tog, veje -busser etc.  altså lokalhistorie, men også noget nationalhistorie og topografiske fakta.   (ikke i den version du får her9
Derefter er jeg gået over til at skrive om oldeforældrenes erhverv, giftermål, f.eks. noget om hvordan man født etc. kvindens stilling i samfundet, loven om ægteskab etc.
er der nogle overleverede historier har jeg puttet dem ind. ex. Barnebarnet fortæller at..... Billeder, kort etc. hvor det kan passe og selvfølgelig fotokopier af kilder-hvis det ser godt ud, og de er relevante.  Det er jo altid vanskeligt at gøre det interessant og læsbart. Når jeg laver de små historier henviser jeg ikke til kilder, for familien vil helst læse det uden dem, de siger henvisningerne forstyrrer, men det er et valg. I den endelige version har jeg dog fotograferet kilder ind, som billeddokumentation, også fordi de er med til at give liv. .


her er et eksempel, som du måske kan få glæde af , det er kun en råtekst.

god fornøjelse:


[vedhæfting slettet af admin]
Titel: Sv: Fortællinger om slægten - gode råd?
Indlæg af: Helle Jespersen Dato 09 Okt 2017 - 15:51
Hvor finder i lokalhistorierne henne?
Danmarkshistorierne er lidt nemmere at finde synes jeg.
Titel: Sv: Fortællinger om slægten - gode råd?
Indlæg af: Grethe Leerbech Dato 09 Okt 2017 - 17:59
Hej Helle

Jeg har kontaktet de forskellige lokalarkiver både på besøg men også pr. mail og fået mange gode informationer herfra.
Ellers er der provinsaviserne-men det kræver tid.
der er også mange lokale historiske foreninger. Slår man dem op på nettet kan man kontakte dem. f.eks. hvis man googler Udby v. Holbæk, så får man f.eks. kirken og en slægtsforskerforening, Man kan så også skrive Udby v. holbæk historie og så får man flere link bl.a. om Tuse næs . 
omkring brugsforeningen søgte jeg på oprettelse af brugsforeninger i Herrup og så kom jeg frem til at der var en egnshistorisk forening. 

Håber det giver dig noget.

mvh
Grethe
Titel: Sv: Fortællinger om slægten - gode råd?
Indlæg af: Helle Jespersen Dato 10 Okt 2017 - 13:19
Tak Grethe.
Jeg vil forsøge mig af den vej
Titel: Sv: Fortællinger om slægten - gode råd?
Indlæg af: Marianne Kiel Hein Dato 10 Okt 2017 - 14:46
1000 tak for hjælpen og eksemplerne :)
Jeg glæder mig til at komme i gang :)
Titel: Sv: Fortællinger om slægten - gode råd?
Indlæg af: Jakob Ramlau Dato 10 Okt 2017 - 15:28
For at vide hvordan Terrainet saa ud er historiske Kort gode: www.hkpn.dk
Jeg mener at en tidlig Udgave af "Trap´s Danmark" er nettilgængelig --- og aldeles fremragende i sin Beskrivelse af de enkelte Sogne.
Mange lokalhistoriske Foreninger udgiver Aarbøger ---- som kan være temmeligt blandede Bolcher. Ingen nævnt, ingen glemt.
Hvis man har Slægtninge i en Stationsby, kan man tage fat paa hvornaar og hvordan Banen kom til Byen.
Slægtninge paa Lolland-Falster kræver en Undersøgelse af Stormfloden 1872.
Vestkystslægtninge kræver Gennemlæsning af Eisenreich´s Bog om Redningsvæsenet.
Og saa blade lidt frem og tilbage i Kirkebogen. Selvom ens Tip-2-oldemoder var en dydssiret Snerpe, vil der ret sikkert være mindst et illustrativt, samtidigt Eksempel paa Éen der ikke var.
Er vi længere oppe mod vor Tid er Lokalaviserne leveringsdygtige. Personligt kender jeg "Vendsyssel Tidende" fra min Barndom af.
Der var "Meddelere" i hvert Sogn og de leverede det Petitstof, der saa blev ordnet sognevis: Murermester Knudsens Datter i Mosbjerg har brækket Armen efter et Fald med Cyklen.
Og saa er der endeligt www.arkiv.dk. Med en ret god Søgefunktion dukker der Billeder op i hobevis.
Det kongelige Bibliotek har et betydeligt Antal Gaardfotografier -- jeg har ingen Erfaring med dem --- det koster Penge. Men Billederne er fremragende. Jeg tror han hed Sylvester -- i en Periode havde han en Indisk Pilot/Fotograf med en Kamikazepilots Indstilling til Faget. Han fotograferede Skraaoptagelser i saa lav Højde at man næsten kan se om bag Potteplanterne i Vindueskarmene. Han døde af det og Reglerne blev strammet. 
Titel: Sv: Fortællinger om slægten - gode råd?
Indlæg af: Jørn Christiansen Dato 10 Okt 2017 - 16:12
Det koster ikke noget at se billederne her: http://www.kb.dk/danmarksetfraluften/
Titel: Sv: Fortællinger om slægten - gode råd?
Indlæg af: Helle Jespersen Dato 11 Okt 2017 - 08:10
Hvor kan man finde lokalaviserne?
Jeg ville gerne læse lidt aviser fra 1880-1940 fra Skibby
Titel: Sv: Fortællinger om slægten - gode råd?
Indlæg af: Marianne Kiel Hein Dato 11 Okt 2017 - 09:47
Sikke en masse at kunne gå i gang med :)
1000 tak :)
Titel: Sv: Fortællinger om slægten - gode råd?
Indlæg af: Grethe Leerbech Dato 11 Okt 2017 - 12:31
aviser finder du i www.mediestream.dk
vedr. Holbæk er der Holbæk venstre aviser som vist nok starter i beg. af 1900tallet. ellers er der en fælles avis for 10 købstæder i vest- og nordsjælland. der er ingen lokalavis for Skibby
der findes et frederikssunds dagblad fra midt i 1900tallet og måske kan du finde noget under Frederiksborg amtstidende, der starter i 1874 

Men på mediestream er der en liste over alle de aviser der er udkommet på nettet, så du må lede her.

Det bedste er at kontakte disse to.
lokalhistorisk arkiv i Skibby og
lokalhistorisk forening for Skibby egnen 

og se hvilke publikationer, artikler osv.  de har udgivet.

God jagt

mvh
grethe
Titel: Sv: Fortællinger om slægten - gode råd?
Indlæg af: Helle Jespersen Dato 18 Okt 2017 - 09:53
Tak Grethe  :)