Danske Slægtsforskeres Forum

For alle (alle kan læse, kun medlemmer kan skrive) => Projekter => Emne startet af: Bent Jørgensen Dato 24 Maj 2016 - 11:17

Titel: Historisk atlas
Indlæg af: Bent Jørgensen Dato 24 Maj 2016 - 11:17
Hej alle
Det relancerede http://historiskatlas.dk/ lyder som noget vi måske kan have stor glæde af.

Jeg har adskillige gamle billeder der kan stedfæstes nøjagtigt eller har en sikker tilknytning til geografiske lokaliteter. Skal jeg sætte dem ind?

Jeg er i tvivl om, intentionen er at medtage hele historien, eller at der er et vist underforstået  krav om notabilitet. I listen over erhverv fremhersker notabile erhverv, eks. gejstlige-kunstnere.., hvorimod eks. husmødre og fattiglemmer ikke ses. Eller er listen fortsat under udarbejdelse?

Jeg er ligeledes i tvivl om man kan slette/redigere ens bidrag, hvis man eks. efterfølgende finder ud af at noget ikke er korrekt.

Jeg vil også gerne vide om tiltaget har kapacitet til at håndtere de store datamængder der i tilfældet af succes vil forekomme.

Ideen er god, jeg undrer mig faktisk lidt over at Google ikke allerede er på banen med noget tilsvarende.
Jeg vil opfordre jer, der allerede har gjort erfaringer med tiltaget, til at skrive om jeres erfaringer. Eller kommentere iøvrigt.

Med venlig hilsen
Bent Jørgensen