som overskriften viser skal jeg finde ud af hvad et "levnførelses register" er???
det står på en dåbs attest fra 1871 fra syd fyn
Er du sikker på, at der ikke står "Jevnførelsesregister"?
Hvis der står "Hvor anført i Jævnførelsesregistret" eller lignende, så er det, hvor begivenheden optræder i kirkebogens register over samtlige begivenheder (typisk bag i bogen eller i særskilt bog).
Med venlig hilsen
Jesper Skov
Jeg tror det er det der står. det står helt ude i højre side i en kollonne. kan jeg bruge det nr. til noget?
Du skal slå op i registreret (bag i bogen eller i en anden bog) for at se, om du kan bruge det til noget - jeg tvivler.
Med venlig hilsen
Jesper Skov
Så står der også fex 152, 4 - som i dette eksempel betyder, folie=side 152, nr.4
"Meningen" med jævnførelsesregisteret, som desværre ikke er forstået i de allerfleste kirkebøger, er en register over menighedens medlemmer, og hvornår de var blevet døbt, konfirmeret, viet og begravet - samt også henvisninger til til-og afgangslister.
Hensigten var altså, at når et barn blev født, så blev navnet indført i registeret, som er alfabetisk ført!, og der blev lavet en henvisning til det sted i kirkebogen, hvor fødselen/ dåben var noteret.
Når så barnet blev konfirmeret, så skulle man finde barnets navn i registeret, og i næste kolonne tilføje en henvisning til konfirmationen - og så fremdeles.
D.v.s. - at hvis registeret er ideelt ført, så kunne man følge personen fra vugge til grav, hvis vedkommende ellers blev boende i sognet. Eller burde der være noteret en henvisning til afgangslisten.
Desværre er det ikke sket i mindst 95 % af kirkebøgerne - men det er dog stadig et alfabetisk register, som måske kan bruges, hvis personen hedder noget mindre almindeligt.