Danske Slægtsforskeres Forum

For alle (alle kan læse, kun medlemmer kan skrive) => AO, DDA, program- og webproblemer => Emne startet af: Lars J. Helbo Dato 14 Maj 2014 - 13:23

Titel: Fejl i GedSplit
Indlæg af: Lars J. Helbo Dato 14 Maj 2014 - 13:23
Jeg bruger det lille hjælpeprogram GedSplit, og i den forbindelse er jeg stødt på en besynderlig fejl, som andre måske kan have fornøjelse af at vide besked om.
Jeg eksporterer hele min database fra Legacy. Derefter deler jeg den op med GedSplit, for at få en ny gedcom med de personer, som jeg vil have med på min hjemmeside. Det fungerer egentlig rigtig fint; men den anden dag opdagede jeg, at min farfars storebrors kone og børn ikke kom med (men det fungerede fint med min farfars øvrige søskende).
Efter lang tids forsøg og gennemsyn af gedcom-filen har jeg nu fundet årsagen. Ved eksport fra Legacy ombrydes noter som standard efter 60 tegn. Ved min farfars storebror har jeg temmelig mange noter, og når de blev ombrudt på den måde, fik jeg rigtig mange linier mellem

0 @I457@ INDI

og

1 FAMS @F223@
1 FAMC @F21@

og så kunne GedSplit åbenbart ikke se, at de hørte sammen til en post/person. Når jeg ved eksport fra Legacy forhøjer antallet af tegn/linie, så fungerer alting korrekt. Jeg er endnu ikke sikker på, om det alene er antallet af linier i posten eller om ombrydningen sætter et eller andet kritisk særtegn hen i starten af en linie; men der sker i hvert fald et eller andet.
Titel: Sv: Fejl i GedSplit
Indlæg af: Laila Olsen Dato 15 Maj 2014 - 21:06
Tak for info.

Jeg bruger også GEDsplit, men har ikke være udsat for fejlen.

Men min er også meeeeget gammel!