Hvor skal jeg søge efter oplysninger.
Om min oldefar Herman Hartvig født 1868 ved jeg, at han blev døbt i Flensborg og voksede op som plejebarn samme sted. Hvem er hans forældre? Hvor findes der oplysninger om hans plejesag?
Han blev født den 31. aug. 1868 angiveligt i Flensborg og døbt den 15. sep. 1868 i Sct. Marien Kirche i Flensborg.
Min oversættelse af fødsels/dåbsindførelsen:
Herman Hartvig uægte søn af Nielsine Pedersdatter fra Hjortlund Ribe Amt og den angivelige fadre løjtnant Herman Hartvig ved det 25. regiment i Sønderborg.
faddere 1. Heinrich Voigt 2. Friderich Jensen 3. Christine Mort
Fødselsretten er fra Sønderborg blevet anerkendt. Borgmester Porsby 13.3.1869.
Vedr. moderen:
I Hjortlund kirkebog finder jeg kun en Nielsine Pedersdatter. Hun er f. 1840, 3 Okt. - "Nielsine Pedersdatter, døbt i kirken 15 november 1840 Gaardmand Peder Sørensen og hustru Anne Marie Nielsdatter, Hjortlund". Der er ikke andre alternative Nielsin'er i Hjortlund, som kan være hans mor. Nielsine tager til Ribe 15 år gammel for at tjene. Herfra er hendes eventuelle livsvej til Flensborg ukendt. Hun er ikke indført i ankomstlisten i Ribe.
Vedr. faderen:
Jeg har kontaktet de tyske myndigheder angående Herman Hartvig og det 25. regiment. De kan finde en Herman Theodor Hartwich f. 26. dec. 1839 i Danzig som var leutnant i 1. Rheinisches Infanterie-Regiment Nr. 25. fra 1860-1868. Han er formentligt min tipoldefar, men jeg mangler et bevis. Det er ikke nok, at navnene Hartvig og Hartwich er synonyme i Tyskland.
Jeg ved ikke hvor jeg skal søge efter hans plejesag. Jeg ser tre mulige retninger:
1. Moderen kommer fra Ribe amt, så det er en mulighed. Hun er givetvis rejset fra Ribe igen.
2. Anerkendelsen af fødselsretten (faderskabet) kommer fra Sønderborg. Sønderborg var blevet tysk i 1868. Er plejesag ført her, må der skulle ledes i tyske arkiver, men hvilke?
3. Så er der Flensborg tilbage. Hvor skal jeg henvende mig her? og hvilke arkiver er relevante?
med venlig hilsen
Anne R
Prøv under "Søgning på arkiver" - her hjælper Cay-Eric Gaipel med Flensborg, og han kan mæske hjælpe dig.
Hilsen
Christian
Hej Christian
God ide, men lige nu har jeg et større problem med min hjemmeside og filezilla.
mvh
Anne R