Danske Slægtsforskeres Forum

For alle => Hjælp til tydning af tekster m.v. => Emne startet af: Anders Bergstrøm Dato 27 Feb 2013 - 18:53

Titel: KB: København-Sokkelund-Frihavn, 1915-1928, Ops. 84, nr. 45
Indlæg af: Anders Bergstrøm Dato 27 Feb 2013 - 18:53
I KB: København-Sokkelund-Frihavn, 1915-1928, Ops. 84, nr. 45, finder man en Frederik Frimondt Trebbien (født 16/11-1921).

Ude under 'Anmærkninger' og en smule i 'Fadder' feltet, står der en del tilføjelser med en "lys" skrift.

Er der nogen som kan tyde hvad der står? Jeg leder nemlig efter hans fader, og tænkte at disse tilføjelser måske kan lede mig på sporet.

Mvh
Anders
Titel: Sv: KB: København-Sokkelund-Frihavn, 1915-1928, Ops. 84, nr. 45
Indlæg af: Anne Mortensen Dato 27 Feb 2013 - 19:26
Det er svært at læse.
Har du fundet hans konf. og set oplysningerne der.
Moderen har på Timånedersdagen været i Slagelse og fødslen er også noteret i denne kirkebog, men det giver ingen oplysning om faderen.
------------------

Har du set at der bor en Jordemoder i Holsteinsgade 6 i 1921 -opslag 14
Titel: Sv: KB: København-Sokkelund-Frihavn, 1915-1928, Ops. 84, nr. 45
Indlæg af: Anders Bergstrøm Dato 27 Feb 2013 - 20:11
Hej Anne,

Nej, jeg har ikke fundet hans konfirmation. Har dog hans vielse, og der står der ikke noget. Vil dog lige lede efter konfirmationen for en sikkerheds skyld.

Jeg har også set fødslen indskrevet i en KB i Slagelse, men den gav som du selv skriver ingen oplysning om faderen.

Ja, jeg kan nu se det du skriver om jordmoderen i Holsteinsgade 6. Jeg har ikke den store erfaring med jordemoder protokoller. Vil man evt. kunne finde oplysninger om faderen deri, når nu de ikke står i KB'erne?

Mvh
Anders