Danske Slægtsforskeres Forum

For alle => Opslag i bøger og på arkiver m.v. => Emne startet af: Ole Thyge Plannthin Dato 18 Sep 2012 - 20:06

Titel: Opslag i vejviser 1950 Esbjerg
Indlæg af: Ole Thyge Plannthin Dato 18 Sep 2012 - 20:06
Jeg søger oplysninger om Søren Poulsen Martinsen, der skulle være fiskehandler i Esbjerg efter krigen. Jeg vil derfor være glad, hvis nogen kan finde ham i vejviseren 1950 (adresse), så kan jeg søge videre i folketællinger i Rigsarkivet.

Søren Poulsen Martinsen er født 2. april 1888 i Gammelby, Jerne Sogn og opvokset som plejebarn hos gårdejer Niels Kristensen og Karen Sørensen i Gammelby.
Jeg ved, at han 1930 opholder sig i Norge som fiskehandler, idet hans datter Karen Margrethe Martinsen bliver født 5. april 1930 og døbt i Laksevåg Sokn, Hordaland Fylke. Søren Poulsen Martinsen er gift med Bertha Hole, der er norsk. Hun skulle i henhold til mine oplysninger være død 1959 i Esbjerg.

På forhånd tak
Ole
Titel: Sv: Opslag i vejviser 1950 Esbjerg
Indlæg af: Ole Laursen-W. Dato 18 Sep 2012 - 23:11
Hej Ole,

Prøv om Esbjerg Byhistoriske Arkiv, http://www.eba.esbjergkommune.dk/Om%20arkivet/Brug%20af%20arkivet.aspx, kan være behjælpelige. De har givetvis vejviseren fra 1950.
Titel: Sv: Opslag i vejviser 1950 Esbjerg
Indlæg af: Ole Thyge Plannthin Dato 19 Sep 2012 - 01:09
Tak til Ole Laursen-W.
Jeg har sendt forespørgsel til Esbjerg Byhistoriske Arkiv. De kan/vil forhåbentlig hjælpe.  :)
Ole
Titel: Sv: Opslag i vejviser 1950 Esbjerg
Indlæg af: Ole Thyge Plannthin Dato 19 Sep 2012 - 21:31
Har fået svar og god hjælp fra Esbjerg Byhistoriske Arkiv. Her findes ekselente søgbare databaser.  :D