Danske Slægtsforskeres Forum

For alle => Slægtsforskning - metode og teknik => Emne startet af: Allan Maarup Dato 21 Aug 2012 - 17:27

Titel: Dødsstykker søges
Indlæg af: Allan Maarup Dato 21 Aug 2012 - 17:27

Findes der søgemulighedder efter dødsstykker
når jeg kun kender fødselsdag, fornavn og pigenavn?

Problemet er at jeg mister sporet af en
en person. Jeg ved hvor og hvornår hun
er født, og at hun er død.

(hun er født i 1910)

Mvh
Allan Maarup
Titel: Sv: Dødsstykker søges
Indlæg af: Hanne Fachmann Dato 21 Aug 2012 - 17:34
Du mener omtale af afdøde.
Fortæl os hvad hun hed?
Hvilken by.
Du må ud og lede i de aviser hvor der kan være mulighed for at dødfaldet er omtalt.Når du holder kortene tæt ind til kroppen, så har vi ikke mulighed for at hjælpe.
Titel: Sv: Dødsstykker søges
Indlæg af: Allan Maarup Dato 21 Aug 2012 - 18:06
Hvis jeg skal være så præcis, er jeg så ikke i et forkert forum?

Men okay:

Dagmar Johanne Rasmussen
Født i Gudme d.   1910
Kirkebog Gudme Sogn
1906-1930
Opslag 83

Fik et barn udenfor ægteskab d. 21 Februar 1940

Allan
Titel: Sv: Dødsstykker søges
Indlæg af: Hanne Fachmann Dato 21 Aug 2012 - 18:50
Nej det er det rigtige forum.
Gudme ligger på Fyn ved Svendborg, så er spørgsmålet er det også der hun er død.

Du kan få oplysninger på folkeregistret i den kommune hvor hun er død.
Eller hvis der er mere end 10 år siden på kirkekontoret i det sogn hun boede i.


http://www.fyens.dk/svendborg
Fyens Tidende har en udgave for Svendborg

http://ugeavisensvendborg.dk/
Måske kan dødsannoncen være her.

http://www.svendborgsnetavis.dk/


Det med barnet skal du nok lade ligge her i forum, da vedkommende kan være nulevende.
Titel: Sv: Dødsstykker søges
Indlæg af: Hanne Fachmann Dato 21 Aug 2012 - 19:03
Hej Allan.
Er det her ikke din tråd?
Det er samme person som der er tale om.

http://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php?action=printpage;topic=40875.0


Du har ret, det skulle nok i forum for ane efterlysning.
Du opdager når indlægget det bliver flyttet.

Du skal helst forsætte en tråd når det handler om den samme person.
Når du skriver nyt så kommer det op først, så man se hvad der har været af tidligere oplysninger.
Titel: Sv: Dødsstykker søges
Indlæg af: Allan Maarup Dato 21 Aug 2012 - 19:33
Jo,  det er min tråd.
Dagmar forsvinder for mig efter 1940

tråden startede endelig som en generel metode for at søge efter
dødsstykker.
Findes der databaser for dødsstykker?

Så blev tråden lige pludselig mere personlig

Allan Maarup
Titel: Sv: Dødsstykker søges
Indlæg af: Anne Marie Holck Dato 21 Aug 2012 - 19:40
Hvad er dødsstykker?
Titel: Sv: Dødsstykker søges
Indlæg af: John Nielsen Dato 21 Aug 2012 - 19:43
Hej Allan

Ja, det gør der i et vist omfang, men de er delte og der er mange.
Hun er ikke nævnt deri.

På en vilkårlig borgerservice kan du for 52 Kr. få oplyst hendes dødsdato og sidste adresse fra CPR.
Du skal identificere hende med sikkerhed, f. eks Navn og fødselsdato som du jo allerede har.

Hilsen John Nielsen
Titel: Sv: Dødsstykker søges
Indlæg af: Allan Maarup Dato 21 Aug 2012 - 19:57
.
Titel: Sv: Dødsstykker søges
Indlæg af: Hanne Fachmann Dato 21 Aug 2012 - 20:02
Vender tilbage.
Det har ikke noget at gøre med at være sprog dum.

Faktisk så kaldte man det sådan i gamle dage ;-)

Alle kan slægtsforske, som de lyster.

Titel: Sv: Dødsstykker søges
Indlæg af: Anne Mortensen Dato 21 Aug 2012 - 20:02
Hvad er Døds stykker  ???

Og hvem og hvad er sprogdum ?
Titel: Sv: Dødsstykker søges
Indlæg af: Knud Madsen Dato 22 Aug 2012 - 00:48
Jeg bruger udtrykkene dødsannonce og dødsstykke. Det sidste udtryk er vel noget jeg for mange år siden har lært hjemmefra.

Dødsannoncen er bekendtgørelsen af dødsfaldet. Dødsstykket er den eventuelle nekrolog.

KM

Titel: Sv: Dødsstykker søges
Indlæg af: Anne Marie Holck Dato 22 Aug 2012 - 01:08
Knud, tak for info - jeg har aldrig hørt udtrykket 'Dødsstykke' før. Udtrykket er heller ikke kendt i ODS, så det er måske tilknyttet en specifik dialekt eller en specifik landsdel?
Titel: Sv: Dødsstykker søges
Indlæg af: Hans Poulsen Dato 22 Aug 2012 - 01:17


Ordet *dødsstykke* har jeg aldrig hørt, men at det ikke er en hjemmestrikket glose, tyder Googles 58 hits på.

Hverken

- Den danske Ordbog
- Ordbog over det danske sprog eller
- Retskrivningsordbogen

kender dog ordet.

I samme øjeblik, jeg så ordet 'dødsstykke', røg mine tanker til *Jesu livklæde*, og det er jo unægtelig en anden historie.

*Dødstykke* er nu en del at mit passive ordforråd, mens *nekrolog* fortsat vil tilhøre den aktive del.

Venlig hilsen
Hans
Titel: Sv: Dødsstykker søges
Indlæg af: Knud Madsen Dato 22 Aug 2012 - 01:31
Jeg stammer fra Nordvestfyn og ved ikke, om udtrykket er særlig anvendt der.

Jeg siger da også: Der blev bragt et stykke i avisen (om et eller andet emne).

Derfra er vel ikke langt til dødsstykke.

V.h. KM