Danske Slægtsforskeres Forum

For alle => AneEfterlysning => Emne startet af: Niels Ole Larsen Dato 28 Jun 2011 - 22:03

Titel: Peter Wessel Tordenskjold
Indlæg af: Niels Ole Larsen Dato 28 Jun 2011 - 22:03
Rygtet verserer i familien at en af forfædrene er Peter Wessel Tordenskjold, - eller måske en søster til ham, det er lidt uklart.

Maria Wessel kunne måske være et spor!

Om hende ved vi:
- at hun 12.06.1817 får sønnen Jørgen Hendrich Larsen. AO, Trinitatis KB, 1811-1813, opslag 19, side 2 (hvad står der i øvrigt i den store teksboks??)
- at hun 12.10.1817 får sønnen Jens Daniel Larsen. AO, Alsted KB 1814-1831, opslag 15 ned.
- at hun 15.12.1821 får datteren Sophie Larsdatter, AO, Alsted KB 1814-1831, opslag 78 midt
- at hun 03.12.1823 får datteren Apollone Larsdatter, AO, Alsted KB 1814-1831, opslag 86 midt

- at hendes ægtefælle er Lars Jørgensen f. ca. 1773 Dalby Sogn, Præstø Amt
(Kan nogen søge deres vielse frem?)

- at hun optræder i folketællingen 1834, Alsted, opslag 4

- at hun dør 17.07.1837 og begraves 22.07.1837, AO, Alsted KB 1831-1851, opslag 326 midt


Er der øvrige oplysninger om Maria Wessel?
Titel: Sv: Peter Wessel Tordenskjold
Indlæg af: Grethe Elten Mortensen Dato 28 Jun 2011 - 22:15
http://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,15535.0.html
Titel: Sv: Peter Wessel Tordenskjold
Indlæg af: Peter Bøjesen Jensen Dato 28 Jun 2011 - 22:45
Hej Niels Ole

Det er ikke smart at lave et nyt indlæg med samme emne, som du har lavet tidligere.

Hvis du synes det gemmer sig for langt nede i række, så vil det være bedre, hvis du laver et svar til din første tråd, om at du stadig håber på hjælp. Så rykker det igen op i rækken.
Titel: Sv: Peter Wessel Tordenskjold
Indlæg af: Niels Ole Larsen Dato 29 Jun 2011 - 07:46
Hej Grethe og Peter
Når jeg efterlyser (aner) herinde håber jeg naturligvis på svar, bare ikke svar som jeres. Jeres svar har karakter af at være belærende. Jeg vil meget hellere have svar på det jeg efterlyser. Hvis I har brug for at være belærende, kan I måske finde nogen andre at være belærende overfor.
Titel: Sv: Peter Wessel Tordenskjold
Indlæg af: Bent Skaarup Pedersen Dato 29 Jun 2011 - 08:30
Der er meget godt, at du gerne vil have svar - gerne lidt hurtigt - og med alle kilder - men gode råd frabedes ?

Men gruppen handler i bund og grund om at være hjælpsom, og det synes jeg også at svarene var !

Tak hellere for at dit indlæg blev læst, og at der var nogen, der ud fra det foreliggende også gerne ville hjælpe dig videre med din søgning.

med venlig hilsen - Bent Skaarup Pedersen
Titel: Sv: Peter Wessel Tordenskjold
Indlæg af: Niels Ole Larsen Dato 29 Jun 2011 - 09:21
Bent Skaarup Pedersen: Også tak for dit svar (og tak fordi du læste mit indlæg), men desværre hjælper det mig heller ikke videre i min søgning.

Du siger at jeg søger hurtige svar og at jeg frabeder mig gode råd. Jeg er uenig!

Du synes også at de svar jeg har fået er hjælpsomme. Jeg er enig heri. Jeg tror ikke nogen skriver til mig for at genere mig. Jeg finder blot at svarene givet af Grethe og Peter ikke hjælper mig med det jeg søger hjælp til. De vil derimod gerne fortælle mig om proceduren - eller det som de mener er proceduren.

Hvis du eller andre gerne vil diskutere med mig er jeg parat dertil. Men jeg synes jo at dette forum er til for at hjælpe hinanden med at finde svar på det som vi i vores indlæg beder om hjælp til.
Titel: Sv: Peter Wessel Tordenskjold
Indlæg af: Grethe Elten Mortensen Dato 29 Jun 2011 - 09:34
Hej

Jeg satte blot dit tidligere indlæg ind, da du selv havde glemt at gøre det. Det er ærgeligt, hvis de mange fantastiske hjælpere skulle bruge tid på at lede efter, hvad der står i et andet indlæg.

Belærende, nej det rækker mine kvalifikationer inden for slægtsforskning ikke til.

Venlig hilsen
Grethe Elten Mortensen
Titel: Sv: Peter Wessel Tordenskjold
Indlæg af: Niels Ole Larsen Dato 29 Jun 2011 - 10:05
Hej Grethe

Tak for din korrektion. Beklager at jeg havde glemt at sætte et tidligere indlæg ind i min tekst. Vidste ikke at det var noget man skulle gøre. Jeg håber at dit og andre velmenendes svar med tiden vil kunne hjælpe mig til at finde det jeg søger svar på.
Titel: Sv: Peter Wessel Tordenskjold
Indlæg af: Judith Olsen Dato 29 Jun 2011 - 10:39
Jeg tror, at jeg har fundet vielsen mellem Lars Jørgensen og Maria Wessel.

Se KB Rødby sogn, Fuglse Herred, Maribo Amt, 1762-1814, opslag 190:

21. juni 1811 trolovet Lars Jørgensen og jomfru Marie Henrichsdatter - med tilføjelse af "Wessel"
Titel: Sv: Peter Wessel Tordenskjold
Indlæg af: Niels Ole Larsen Dato 29 Jun 2011 - 10:44
Hej Judith
Tak for dit svar. Jeg vil straks undersøge dit fund og vende tilbage.
Titel: Sv: Peter Wessel Tordenskjold
Indlæg af: Thestrup-Bjørn Dato 29 Jun 2011 - 11:41
Lad os lige se familien, så vi også kan se, hvilket amt Alsted sogn hører til (Alsted sogn er der nemlig flere af).

Desuden var det meget rart at kende Marias ca. fødselsår.


Sorø, Alsted, Alsted, Alsted by, Hus, 11, FT-1834, C6964
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Lars Jørgensen 61  Gift  Indsidder og daglejer  
Maria Vessel 52  Gift  hans kone [født ca. 1782]
Sophie Larsdatter 13  Ugift  deres barn  
Apollone Larsdatter 11  Ugift  deres barn


DVS der søges således efter en

Maria Henrichsdatter Wessel, født ca. 1782

-----

Læg mærke til, at et af børnene hedder Apelone, så måske kunne Maria være barn af nedenstående:

Hende?
MARIA CICILIA HENRIKSEN
Christening:  19 JUL 1780   Domsognet, Aarhus, Aarhus, Denmark
Father:  HENRICH WEESEL  

Eller hende?
MAREN HENRIKSEN
Christening:  11 DEC 1782   Domsognet, Aarhus, Aarhus, Denmark
Father:  HENRICH WESSEL

--------------------------------------
Sogn: Århus Domsogn     Herred: Hasle    Amt: Århus
Brudgom: Henrich  Wessel    Opholdssted: Århus
Brud: Appalone  Jensdatter Nesbye    Opholdssted: Århus
Vielsesdato: 24. November 1779

Kirkebogens vielsesdata: Trolovelse: d. 24. Octob:  Blev Henrich Wessel, Ungkarl, troeloved med Pigen Appelone Jensdatter Nesbye, for hvilket Ægteskab vi tvende i alle Maader caverede efter Kongl. Lov og Forordninger: O. Sanne, And. Kaarsberg, begge boende i Aarhuus
Vielse: d. 24. Novbr.  Copuleret
Arkiv: C 358-2    Folie: 84
Noter:  
Kilde: http://www.folketimidten.dk/vielse.cgi

---------------------------------------

Aarhus, Hasle, Aarhus Købstad, , Dynkarchen, 338, FT-1787, A2012
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Hendrich Wessel 42  g hosbonde høker  
Apelone Jensdatter 33  g hans hustru  
Maren Wessel 5  u deres datter

-----

Skanderborg, Nim, Horsens Købstad, Bierre Kildegaden, , 455, FT-1801, B4921
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Hendrich Wessel 55  Enkemand Huusbonde Paa Tobaks Fabriqven  
Karen Marie Hendrichsdatter 2  Ugift Hans Datter

-------------
By: Århus Købstad     Amt: Århus
Borger: Henrich  Wessel
Alder: 42     Hovederhverv: Småhandler
Oprindelsessted: Itzehoe, Holsten
Borgerskabsdato: 24. September 1787

Borgerbogens data: Borgerskabsdagen: Mandagen den 24de September
Borgeroplysning: Henrich Wessel, føed i Itzehoe, gammel 42 Aar, Vundet Borgerskab paa Smaae Handel og udi saa Maade efter Loven i Eed taget, udlovet til Fattige aarlig 2 Mark
Arkiv: LaV D2.305     Folie: [uden]
Noter:
Kilde: http://www.folketimidten.dk/borgerbog.cgi

------------------------------------------------------
 
Titel: Sv: Peter Wessel Tordenskjold
Indlæg af: Judith Olsen Dato 29 Jun 2011 - 12:42
Og her er lidt om Henrich Wessel fra FamilySearch:

HENRICH WESSEL    Compact Disc #72     Pin #685291 Pedigree
Sex:  M 
Birth:   Oct 1745
ITZEHOE 


Marriage(s)
Spouse:  APPELONE JENS DATTER     Disc #72     Pin #685292 
Marriage:  24 Nov 1779 
  +RHUS DOMSOGNET 
--------------------------------------------------------------------------------

Submitter
Jørgen Seide PETERSEN
Gersagerparken 121, 1. tv, Greve, 2670, Denmark 

Titel: Sv: Peter Wessel Tordenskjold
Indlæg af: Peter Bøjesen Jensen Dato 29 Jun 2011 - 17:00
Hej Niels Ole

Du må meget undskylde, hvis mit indlæg virkede negativt belærende for dig. Det var bestemt ikke meningen. Kunne se, at du var ret ny på forum, og forsøgte kun at give dig et godt råd.

Emnet for denne tråd omhandler de samme personer, som i din første tråd som Grete henviste til. Og jeg ville nu blot gøre dig opmærksom på, at det ikke er særligt hensigtsmæssigt, at starte flere tråde om om samme emne og personer.

Det gør det sværrere for dem, som gerne vil hjælpe dig, at se, hvad der evt. er blevet undersøgt tidligere, hvis de ikke har set den første tråd.
Titel: Sv: Peter Wessel Tordenskjold
Indlæg af: Henning Jensen Dato 29 Jun 2011 - 21:27
Jeg synes sådan set at alle har lidt ret i denne tråd.
Jeg har selv en gammel tråd der fylder temmelig meget liggende et eller andet sted langt nede.
Jeg overvejer at starte en ny tråd, men med et resume af den gamle.
Er det ikke den bedste fremgangsmåde frem for at henvise til den meget lange gamle tråd.?

Henning Jensen
Titel: Sv: Peter Wessel Tordenskjold
Indlæg af: Niels Ole Larsen Dato 29 Jun 2011 - 21:30
@Judith: Jeg føler mig overbevist om at det som du har fundet er dokumentation for Maria Wessel og Lars Jørgensens trolovelse og vielse. Det passer også fint med første barns fødsel ca. et års tid efter vielsen.
@Thestrup-Bjørn: Er det muligt at angive en kildehenvisning der kan dokumentere at "din" Heinrich Wessel er identisk med Maria Wessels far?
@Henning Jensen: Jeg synes du har en god pointe.
Titel: Sv: Peter Wessel Tordenskjold
Indlæg af: Thestrup-Bjørn Dato 30 Jun 2011 - 10:51
Hej Niels Ole!

Jeg kan ikke dokumentere, at den fundne Henrich Wessel er Marias far.
Det må du nok selv gøre f.eks. ved hjælp af skifter efter begge forældrene - dem finder du på Landsarkivet i Viborg.
Prøv også, om skifterne skulle findes på film på Rigsarkivet.

Som du ser, er Henrich Wessel enkemand i FT1801 (Horsens) - enten er konen død der eller måske i Århus.

God arbejdslyst!