Danske Slægtsforskeres Forum

For alle => AneEfterlysning => Emne startet af: Malene Günther Gomez Dato 26 Maj 2020 - 19:48

Titel: Hjælp med at finde evt faderskabssag.
Indlæg af: Malene Günther Gomez Dato 26 Maj 2020 - 19:48
Nicolai Severin Wilhelm Jensen Harlev født 23. SEP. 1837 i Vium, Viborg amt, bliver mellem 1845 og 1850 sendt ned til morbror onkel Carl Wilhelm Henningsen i Sevel sogn, Ringkøbing amt.

I FT for 1855 finder jeg ham hos Købmand Frederik Christian Behrens, hvor han er i lærer som "handelsbetjent"

Den 22. maj 1859 i Skive, Viborg amt bliver hans søn (uægte) Alfred George Victor Løhde født. Moderen er Hulda Marie Magdalene Løhde, født 3 NOV 1835 i Skt Michaelis, Fredericia.

I begyndelsen af 1859 bliver han kaldt ind til militæret og i FT 1860 finder jeg ham som Dragon i Århus.

Samme år 21 SEP 1860 bliver han gift i med Karen Marie Olsen i Pauls Sogn, København.

19 JUN 1863 bliver Nicolai gift med Thora Caroline Brask i Pauls Sogn, København og mellem 1862 og 1864 arbejder han i Sverige som fotograf.

Er det muligt at der er lavet en faderskabssag efter fødslen af hans søn og hvis, hvordan finder jeg den?

På forhånd tak
Titel: Sv: Hjælp med at finde evt faderskabssag.
Indlæg af: John Damm Sørensen Dato 27 Maj 2020 - 00:37
Hvis barnefaderen boede i Skive burde sagen være at finde i Viborg Stiftamts journaler. Her kunne jeg ikke umiddelbart finde ham.
Da han ret hurtigt efter gifter sig i København, tænkte jeg, at der måske kunne være en sag om bidrag eller lignende i København.
Her fandt jeg ikke andet end et afslag på en ansøgning om fuldmyndighed med det formål at etablere sig som værtshusholder.
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=14814021#40505,6064759 (https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=14814021#40505,6064759)

Hilsen
John
Titel: Sv: Hjælp med at finde evt faderskabssag.
Indlæg af: Malene Günther Gomez Dato 27 Maj 2020 - 09:47
Hej John

Tak for dit forsøg men også tak for den anden detalje du fandt.

Mvh Malene