Danske Slægtsforskeres Forum

For alle => Slægtsforskning - metode og teknik => Emne startet af: Niels Bach-Lauritsen Dato 14 Maj 2018 - 23:00

Titel: Fødsels-år for udvandrede i USA
Indlæg af: Niels Bach-Lauritsen Dato 14 Maj 2018 - 23:00
Hej.
Er der mon andre, der ligesom jeg har oplevet, at der for danske udvandrere i USA er opgivet fødselsår, som ligger et år efter
deres reelle fødsel i Danmark? Altså f.eks. at der for én, der er født 2. dec. 1870 i Dk, står 2. dec. 1871 i death records eller marriages. Jeg er ude for, at der konsekvent i en personkreds er sket dette. Havde man da ikke samme årstal her som der?
Titel: Sv: Fødsels-år for udvandrede i USA
Indlæg af: Mikkel Eide Eriksen Dato 15 Maj 2018 - 07:57
Hej Niels

Hvis det er helt konsekvent er der formentlig forvirring imellem "30 år gammel" og "sit 30te år" (=29 år gl). Hvis personen oplyser det ene til en person der skriver det andet, så bliver årstallet forskudt :)

Det kan jo også simpelthen være at de ikke husker rigtigt. Jeg har set endog meget forkerte fødselsår og -dage igennem tiden.

mvh
Mikkel
Titel: Sv: Fødsels-år for udvandrede i USA
Indlæg af: Niels Bach-Lauritsen Dato 15 Maj 2018 - 22:51
Hej Mikkel.
Ja, det må være sådan noget, der gør sig gældende. Og er det først omsat til et årstal, bliver det måske stående.
Mvh Niels
Titel: Sv: Fødsels-år for udvandrede i USA
Indlæg af: Anne Marie Holck Dato 16 Maj 2018 - 08:25
Det sker ikke alene i USA, men også i danske arkivalier, og man retter jo ikke i jo ikke i de gamle arkivalier, man transskriberer fuldstændig kildetro, så derfor vil den slags blive stående til evig tid.