Danske Slægtsforskeres Forum

For alle => Opslag i bøger og på arkiver m.v. => Emne startet af: Hans Kurt Ibsen Dato 14 Feb 2018 - 17:04

Titel: Søger Carl Jørgen Nicolai Ibsen født i Flensborg 1846
Indlæg af: Hans Kurt Ibsen Dato 14 Feb 2018 - 17:04
Jeg søger   Carl Jørgen Nicolai Ibsen  født 17 Febr 1846  i Lyksborg (måske Munkbrarup)  Flensborg Amt .
Han flyttede til Broager, Iller (1877).  Død 28. Marts 1925 i Agerskov.
Hvor kan man finde information herom ?
Titel: Sv: Søger Carl Jørgen Nicolai Ibsen født i Flensborg 1846
Indlæg af: Inger Buchard Dato 14 Feb 2018 - 19:44
Du kan se fødsler fra Glücksburg og Munkbrarup på nærmeste afdeling af Rigsarkivet

Inger
Titel: Sv: Søger Carl Jørgen Nicolai Ibsen født i Flensborg 1846
Indlæg af: Cay-Erik Geipel Dato 14 Feb 2018 - 19:49
Kilde: Kirchspiel - Sippenbuch Glücksburg 1660-1874 af Berthold Hamer

Carl Jürgen Nicolai Ipsen født den 17.2.1846 i Glücksburg
Far: Hans Andreas Ipsen, knægt i Schausende (Glücksburg), dennes forældre Nicolai Ipsen, inderst i østergaardskov (Östergaardholz - Steinbergkirche sogn) og Lucia Maria Andresen
gift den 7.11.1845 i Glücksburg med Birtha Christina Iwersen, hendes forældre Peter Iwersen inderst i Wallsbüll og Lena Johannsen fra Meyn (begge steder i Flensborg  amt)

Opslag i Flensborg amt på Stadtarchiv Flensburg, i Glücksburg og Steinbergkirche på Kirchenkreisarchiv Kappeln:
https://www.kirchenkreis-schleswig-flensburg.de/kirchenkreis/kirchenkreisarchiv.html

eller på nærmeste landsarkiv i Danmark
Titel: Sv: Søger Carl Jørgen Nicolai Ibsen født i Flensborg 1846
Indlæg af: Hans Kurt Ibsen Dato 14 Feb 2018 - 23:19
Mange tak for hurtigt svar. Specielt til Cay-Erik Geipel.

Vil det sige man jeg skal til enten landsarkiv i Danmark eller til
Stadtarchiv i Flensborg for selv at se flere detaljer ? (fødsel/vielse etc)
(bøgerne er ikke fotograferet eller digitaliseret) ?

Ang mit oprindelige spørgsmål - er det rigtigt tolket at forældrene blev gift de
ca 4½ måned før fødselen - fandt den sted i Schausende (Glücksborg) og hvilken
kirkebog ville jeg skulle søge i ?

Mvh
Titel: Sv: Søger Carl Jørgen Nicolai Ibsen født i Flensborg 1846
Indlæg af: Cay-Erik Geipel Dato 15 Feb 2018 - 09:22
Glücksburg er vist nok Munkbrarup sogn.
De sydslesvigske kirkebøger findes ikke online. De findes på film på de resp. landsarkiver i Danmark - og der skal du hen hvis ikke du vil til Flensborg og Kappeln for at slå op. I Flensborg findes fysiske kopier af kirkebøgerne i Flensborg amt  (Wallsbüll).
Munkbrarups kirkebøger findes ikke i Flensborg men derimod på film i Kappeln.
For dig vil det nok være det nemmeste at henvende sig til nærmeste landsarkiv eller også mod betaling bede om opslag.
Bogen "Chronik des Dorfes Wallsbüll" nævner på side 463 en Jens Peter Iwersen (*1827, + 1902 i Wallsbüll), søn af Peter og Lena Iwersen. Han er nok en broder til Birtha Christina. Han bor på ejendommen "Schmiedeweg 5" i tiden 1852-1902. Ser ud til at han har bygget huset.