Danske Slægtsforskeres Forum

For alle => Slægtsforskning - metode og teknik => Emne startet af: Mona Skov Jensen Dato 20 Apr 2017 - 15:34

Titel: Opslag i tysk kirkebog
Indlæg af: Mona Skov Jensen Dato 20 Apr 2017 - 15:34
Hej

Er det muligt at få hjælp til at finde noget i en tysk kirkebog.
Synes nemlig ikke rigtigt, at det fremgår under Opslag internationalt.

Med venlig hilsen
Mona Skov Jensen
Titel: Sv: Opslag i tysk kirkebog
Indlæg af: Inger Buchard Dato 20 Apr 2017 - 16:25
Hvor og hvornår?
Før 1874 skal du finde kirkebøger, men de ligger sjældent på internettet (se f.eks. www.archion.de og Ancestry.de). De fleste ligger på kirkebogskontorerne.
Efter 1874 skal du finde personregistre; dem kender vi sønderjyder - du kan læse om dem på DIS-Wiki
http://wiki.dis-danmark.dk/index.php/Personregister

Inger
Titel: Sv: Opslag i tysk kirkebog
Indlæg af: Mona Skov Jensen Dato 20 Apr 2017 - 16:42

Hej Inger

Tak for dit svar.
Det drejer sig om fødsels registreringen af Wilhelm Friederich Fleischer som skulle være født d. 29. april 1890 i Friederichstadt.
Søn af Daniel Friederich Fleischer og hustru Anna Marie Martensen.

Mona
Titel: Sv: Opslag i tysk kirkebog
Indlæg af: Inger Buchard Dato 20 Apr 2017 - 17:05
I 1890 skal du have arkivet i Friedrichstadt til at slå op for dig - det koster sikkert et beløb. Bed om en fotokopi af hans fødsel - ikke en afskrift.
Arkivet har været så venligt at lægge navneregisteret til personregisteret ud på http://www.archiv-friedrichstadt.de/registerfriedrichstadt.pdf
så de kommer ikke til at bruge meget tid på at finde selve fødselsregistreringen.
Inger
Titel: Sv: Opslag i tysk kirkebog
Indlæg af: Mona Skov Jensen Dato 20 Apr 2017 - 17:40

Tusind tak for din hjælp. Jeg vil kontakte dem.

Mona