Danske Slægtsforskeres Forum

For alle => Slægtsforskning - metode og teknik => Emne startet af: jette thorninger Dato 24 Jan 2016 - 12:17

Titel: Hvor finder jeg noget om navneændring og begrundelsen herfor?
Indlæg af: jette thorninger Dato 24 Jan 2016 - 12:17
I slægten er der flere personer,der har ændret efternavn i 1905.
Hvor kan man finde noget om disse personers attester og er det muligt på nettet?
Vh. Jette Thorninger
Titel: Sv: Hvor finder jeg noget om navneændring og begrundelsen herfor?
Indlæg af: Niels Bjøreng Dato 24 Jan 2016 - 12:47
Der vil normalt ved personens dåbsindførsel være oplysning om navneændring.
Man skal ikke begrunde, hvorfor man ændrer efternavn.

Venlig hilsen
Niels Bjøreng   9400
Titel: Sv: Hvor finder jeg noget om navneændring og begrundelsen herfor?
Indlæg af: Inger Buchard Dato 24 Jan 2016 - 12:54
Se http://nfi.ku.dk/publikationer/webpublikationer/ddsoefternavnetshistorie.pdf/
og find 'Navneloven af 1904'

Fra centralt hold ville man reducere -sen'navnene ved at gøre navneskifte ukompliceret og relativt billigt

Inger
Titel: Sv: Hvor finder jeg noget om navneændring og begrundelsen herfor?
Indlæg af: Mikkel Eide Eriksen Dato 24 Jan 2016 - 13:10
Hej!

Som Inger siger var det der den første navnelov gav mulighed for relativt nemt navneskifte. Jeg kan anbefale Steenstrup m.fl. Dansk Navneskik (http://dis-danmark.dk/bibliotek/800001.pdf) som blev udgivet i den forbindelse.

De fleste af os bar ægte patronymer op til 1800-tallet. Jensen var søn af Jens, osv. Det var et administrativt helvede, så der kom mange navnelove fra 1828 og frem for at folk skulle bære "rigtige" slægtsnavne. De var desværre så dårligt formulerede så vi alle kom til at hedde noget som Jensen, Hansen, Frederiksen, Eriksen, –

I slutningen af 1800-tallet blev det så besluttet at rette op på det, så der blev nedsat en kommission, hvorfra betækningen ovenfor stammer. Og navneloven kom så i 1905, hvor man kunne tage et efternavn hvis man kunne dokumentere at det var brugt som tilnavn i slægten (vistnok kun tilbage til bedste- eller oldeforældre). Man kunne også tage et "nyt" navn, der var en liste af godkendte efternavne som var konstruerede til formålet. Man kunne nemlig ikke tage et efternavn der var i brug uden at dokumentere at have spurgt alle der bar det.

mvh
Mikkel

Titel: Sv: Hvor finder jeg noget om navneændring og begrundelsen herfor?
Indlæg af: jette thorninger Dato 24 Jan 2016 - 16:36
Mange tak for alle oplysningerne.
Jeg mener,at man fik et såkaldt navnebevis,når man nu fik sit nye efternavn,og det kunne jeg godt tænke mig at få at se.-Mon det er bevaret et el. andet sted bortset fra det som personen selv fik-altså som en kopi?
Vh. Jette
Titel: Sv: Hvor finder jeg noget om navneændring og begrundelsen herfor?
Indlæg af: Mikkel Eide Eriksen Dato 24 Jan 2016 - 18:56
Ja, de ligger vistnok under byfogeden (i købstæder) / magistraten (i kbh) eller amtet.

mvh
Mikkel
Titel: Sv: Hvor finder jeg noget om navneændring og begrundelsen herfor?
Indlæg af: Kaare Grodal Dato 24 Jan 2016 - 19:35
Hej

Morfar købte navnet Grodal 1903, desværre fik han forlagt navnebeviset, men han fik en bekræftelse 1915 fra den udtsedende myndighed Merløse-Tuse herreder, som er i mit arkiv.
Titel: Sv: Hvor finder jeg noget om navneændring og begrundelsen herfor?
Indlæg af: jette thorninger Dato 24 Jan 2016 - 20:44
Tak Mikkel og Kaare. Hvis man boede på landet,er det så den nærmeste købstad/byfoged,man skal lede efter?
Hvis man boede i Møborg sogn,Ringkøbing amt, kunne det måske være Lemvig?
Vh. Jette
Titel: Sv: Hvor finder jeg noget om navneændring og begrundelsen herfor?
Indlæg af: Mikkel Eide Eriksen Dato 24 Jan 2016 - 20:50
Jeg mener det var amtet i de tilfælde
mvh
Mikkel
Titel: Sv: Hvor finder jeg noget om navneændring og begrundelsen herfor?
Indlæg af: Kaare Grodal Dato 24 Jan 2016 - 21:12
Hej

I morfars tilfælde var det herredsfogeden der udstedte tilladelsen, men det var jo også før navneloven af 1905.
Titel: Sv: Hvor finder jeg noget om navneændring og begrundelsen herfor?
Indlæg af: Egon Hansen Dato 24 Jan 2016 - 21:16
Jeg ved ikke efter hvilken lov man kunne få navneforandring i 1902, men en hel familie - 3 brødre og alle deres børn som var døbt "Pedersen Oldefar" mellem 1849 og 1890 i Nordby på Fanø fik i 1902 lov til at slette "Oldefar" og fremover kun kalde sig Pedersen!
Men der er i kontraministeriabogen på 0nline står der ikke noget om navneændringen.!
min kones farmor er født 26 september 1879, døbt Oldefar, gift 31 juli 1904 som Pedersen! 
Mvh Egon Hansen
Titel: Sv: Hvor finder jeg noget om navneændring og begrundelsen herfor?
Indlæg af: jette thorninger Dato 24 Jan 2016 - 21:24
Mange tak for jeres indlæg. Jeg må vist forsøge mig frem for at finde et navnebevis.
Vh. Jette