Hjerm-Ginding Herredsfoged Justitsprotokol 1690-1696 Afskrift af Christopher Emil Hagedorn, marts til maj 2020. 1. udgave, 2. maj 2020. "I Jesv Nafn" "Til Jt glædelig oc lyckelig Nyt Aars An[fang]" Tinget holdes om fredagen i hele den afskrevne periode (medmindre andet er nævnt.) 10. januar 1690 (opsl. 3). Herredsfoged Thøger Pedersen Hvas. Skriver Peder Nielsen Kastberg. Otte mænd Jens Christensen ved Struerbro, Laurst Christensen ibd., Morten Kjeldsen i Struerdal, Mads Christensen ibd., Jens Nielsen ved Struerbro, Christen Iversen ved Struer, Christen Pedersen Hvamgaard og Jens Kjeldsen i Bøgild. - Jep Jensen Skikkild fremstillede 2de kaldsmænd navnlig Christen Thomsen Søllergaard og Jens Christensen sammesteds, som afhjemlede ved ed og opragte fingre efter loven, at de forleden tirsdag, var 14 dage [siden], hid til tinget til i dag lovligen indstævnede Christen Smed i Sparreknak for vidnes påhør, for skælden trussel og undsigelse som han haver begået og sagt imod Jep Skikkild i Proustgaard, og [at de da] talte med ham selv. I lige måde samme dag stævnte Poul Pedersen Munkgaard, Lauge Nielsen i Alstrup, Christen Jensen Proustgaard og Laust Pedersen ("Laurst Pedersen") ved Lyngkrog, enhver til deres bopæl og talte med dem selv og en del [af] deres folk, for deres sandhed at vidne anlangende hvad der skete i Proustgaard imellem Jep Skikkild og Christen Smed i Sparreknak. Så for retten fremstod Poul Pedersen Munkgaard og vandt ved ed og opragte fingre efter loven, at den næste søndag før Allehelgensdag sidst afvigte, da var han i Proustgaard i Christen Jensens hus, da hørte han og så at Christen Smed i Sparreknak kom gående til bordet til Jep Jensen i Skikkild, som han sad under vinduet og lagde hans hånd på bordet og sagde til Jep Jensen "du est en skjælm", hvortil Jep Skikkild svarede ham "kan jeg nu ikke være i ro?". Dernæst fremstod Lauge Nielsen i Alstrup og vandt i lige svorne ed ligesom Poul Pedersen Munksgaard før ham vundet haver og vidste intet mere i den sag; [Og] var Jep Jensen Skikkild herefter tingsvidne begærende. - Jens Sørensen Questrup på Christen Smeds vegne i Sparreknak fremstillede 2de kaldsmænd nemlig Søren Christ[...] i Vejrum og Laurids Nielsen ibd. som afhjemlede ved ed og opragte fingre efter loven, at de forleden tirsdag, var 14 dage [siden], hid til [tinget] til i dag lovligt indstævnede Jep Jensen i Vesterskikkild for h[ans bo]pæl og talte mundtlig med ham selv, for vidnes [...] angående det klammeri Jep Skikkild påfør[...] (opsl. 4) [... i Spar]reknak, og i dag 8te dage stevnede Søren Lauridsen Vandborg for [...] sandheds vidne at aflægge om samme klammeri. Så for retten fre[msto]d Søren Laursen Vandborig, som vandt ved sjæls ed efter loven, at det er ham i al guds sandhed vitterligt den dag d: 3 Dec: som det klammeri skete imellem Jep Skikkild og Christen Smed i Sparreknak norden Skikkild i en toft, da stod og tærskede i en lade, da hørte han nogle larme, så så han ud af et hul, da hørte han at Jep Skikkild sagde noget til Christen Smed, hvad det var kunne han ikke høre, så vendte Christen Smed sig om, da faldt der et stykke jernstang fra ham eftersom han var ridende og red ned imod Jep Skikkild, og Jep Skikkild gik imod ham med en fork, så red Christen Smed nordpå igen, og Jep Skikkild råbte og bad han skulle bie, så sprang Christen Smed fra sin hest og tog jernstangen og gik imod Jep Skikkild, som de kom tilsammen, da stod de og snakkede noget tilsammen, hvad det var kunne han [Søren Laursen Vandborg] ikke høre, så slog Jep Jensen til Christen Smed med forken og ramte ham på hans venstre aksel, ved det vendte Jep Skikkild sig om og løb sydpå i toften, og Christen Smed gik fluks bagefter, og Jep råbte "fri mig, for smeden af Sparreknak vil slå mig ihjel", i det vendte Jep Jensen sig om igen og slog til Christen Smed med forken, så grenene fløj deraf imod stolstangen og hans hænder, så løb Jep Skikkild igen, ned af en skov på toftediget og Christen Smed slog efter ham med jernstangen og ramte på stagen som Jep havde i hånden. Så kom Christen Smed gående ind i Jens Jørgensens gård og gik til ladedøren og rakte begge hans hænder over nederdøren, "se der, hvor Jep Skikkild haver handlet med mig, ser i ikke der mine blodige hænder?", så gik han fra ladedøren og gik vester af gården og sagde noget ved sig selv, hvad der var vidste han ikke fuldkommen, men Jep Skikkild tilspurgte ham om han ikke sagde "nu haver jeg gået det jeg haver længe ledt efter", hvortil han svarede han vidste det ikke, og var fornævnte Jens Sørensen på Christen Smeds vegne tingsvidne begærende. - Jens Sørensen fremstillede fornævnte kaldsmænd, som afhjemlede ved ed efter loven at de forleden tirsdag, var 14 dage [siden], var de i Vester Skikkild for Jep Jensens bopæl og talte med ham selv, for vidnes påhør [til] i dag angående en skjælden som han skal have skjældet Christen [Smed] i Sparreknak, samme dag var de ved ting i Vejrum, og stevnede [...]es Nielsen i samme ting hid til tinget til i dag. I lige måde [s]purgt Poul og Laurids Nørsøller samt Thomas Andersen Engsnap hver til deres bopæl for deres sandhed at aflægge om samme [skjæl]den. Så for retten fremstod Niels Nielsen i Ting og [vandt] ved sjæls ed efter loven, at forgangen sommer Sankt Hansdag var et år [siden], da gik han og slog på skjælding for [...] Andersen i Tolsgaard, da faldt nogle ord imellem Jep Skikkild og dem samtlige som gik og slog, da gørte han, at Jep Skikkild sagde, at "sme[den i] Sparreknak skulle have nogle hug engang", Thomas Andersen hørte [at] han sagde noget, men hvad det var, svor han ved sjæls ed, at han ikke kunne huske. Poul Andersen Nørsøller vandt i lige svorne ed som Thomas Andersen før ham vundet haver, Jep Skikkild svarede og svor ved sjæls ed at han aldrig vidste at have talt noget uskikkeligt imod Christen Smed, hvorefter Jens Sørensen var tingsvidne begærende. - Peder Laursen af Høstrup fremlagde en opsættelse her af tinget udstædt d: 29 november og 20 december angående en kontrakt hans stedsøn Christen Nielsen i Høstrup og han imellem hverandre havde oprettet, og irettelagde samme kontrakt som i sig selv så lyder: "Kiendis ieg mig Christen Nielsen i høstrup, at efftersom min Stif Fader Peder Lassen hafuer oplat mig gaarden, da lofuer oc tilforpligter ieg mig Christen Nielsen at unde hannem dend herberrig huus med saa megit Rom, som hand kand seette hans torve paa oc møg paa, og lofuer Jeg Niels Nielsen ocsaa at unde hannem min part af samme huus oc Jord, oc lofuer vj begge at vnde hannem det quit og frj, sambt oc at unde hannem tou schipper grøn land huert aar, dissligeste oc En liden støche af kaalhaugen bag samme hus, disligste lofuer ieg Christen Nielsen at gifue hannem for hans Jsed af Rougen trej tønder Roug, siger 3 td. Roug til michelsdag førstkommende at betale, og dette fornv. iord oc huus at vnde hannem hans lifstid, og venligen ombedet Peder Vestissen oc Christen Knudsen Forbech med os til vitterlighed at vnderschrifue. Datum høstrup d: 5 Februarij. A: 1689. Niels Nielsen Egen haand, Christen Nielsen Egen haand, Peder Vestisen Egen haand. Christen Knudtsen Egen haand." - Så protesterede bemeldte Peder Larsen og formente, hans stedsøn Christen Nielsen burde samme kontrakt at efterleve, eller lide efter loven. Her imod at svare mødte i rette Christen Nielsen og erbød sig gerne at ville forunde sin stedfader husværelse og videre efter kontrakten, men hans fader måtte ikke sætte andre fremmede derudi imod hans vilje. De 3 td. rug angående svor Christen Nielsen at have klareret til hans stedfader Peder Larsen. [Thi?] er for retten afsagt, at såsom her fremlægges en skriftlig kontrakt [med] uvildige dannemænds hænder til vitterlighed, da bør Christen Nielsen Høstrup samme hans udgivne kontrakt at efterleve, såvidt jords [...] husværelse er angående, og som der findes stridighed imellem dem både om de 3 td. rug efter kontrakten og andet videre og u[...] på enten af siderne, da her findes det til uvildige dannemænd og der at gøre rigtig regnskab med hver andre. 17. januar 1690 (opsl. 5). Dommer Tøger Hvas, skrifer Peder Kastbjerg, otte mænd Mads Nielsen ved Struer, Christen Nielsen ibd., Laurst Nielsen Toergaard, Christen Jensen i Hofd, Niels Michelsen ibd., Christen Jacobsen i Lille Perregaard, Hans Nielsen i Moustgaard, Christen Christensen i Bøgild. - Hæderlige hr. Las Tygesen i Sahl fremstillede 2de kaldsmænd nemlig Peder Andersen i Sahl Præstegård og Peder Olufsen i Sahl, som afhjemlede ved ed og opragte fingre efter loven, at de de i dag 8. dage hid til tinget til i dag lovligen indstævnede Jens Poulsen i Obitsø ("Obidtze") for dom angående hvad præstehttighed han til fornævnte hr. Las Tygesen skuldig kan være med anden tjeneste. Så for retten fremstod fornævnte hr. Las Tygesen og fremlagde en kopi af hans Kgl. Maj.s brev af dato d: 21 juli 1688 angående præsternes rettighed ved jul, påske og Skt. Hansdags redsel som udi kage, ost, æg og andet sligt kan være bestående, hvilket de og deres formand alle siden reformationen uden klage og modsigelse i deres løn haver nydt og oppebåret, med videre dets indhold i dag læst og påskrevet. Samme kongebrev tilskrevet hans Coccell: hr. stiftamtsmand præsterne derudi at befordre, og fandtes underskrevet "under voris Kongl. haand oc Zignet Christiern.", i lige måde "Copien er Rigtig effter originalen det Testerer F. E. von Speckarp(?)". - Dernæst blev fremlagt et tingsvidne af Ginding Heredsting udstædt den 30. oktober 1662. Blandt andet findes anført at Jens Poulsen Ibotsø da med samptlige de indførte sognemænd for retten haver standet og lovet hæderlig hr. Christen Pedersen da sognepræst udi Sahl og provst udi Ginding herred, og tilsagt ham den sædvanlige rettighed som er æg, ost og kage med videre, dets indhold som videre udi agten skal indføres. Ydermere protesterede hr. Las og fremlagde en tiendebog som hørte hans salige formand til, hvorudi fandtes at have nydt for år 1676: 40 år, 1 kar smør, 7 pund ost. For år 1677: 40 æg, 1 kar smør. 1678: 40 æg, 8 pund ost. Og satte fornævnte hr. Las i al dom for rette om ikke bemelte Jens Obitsø ikke jo bør og pligtig er al hans resterende, som meldt er nemlig æg, ost og smør samt tørv efter tingsvidnes formelding inden 15 dage at betale med al sagens derpå anvendte bekostning eller lide nam, og var dom begærende. - Her imod at svare mødte Jens Obitsø, og sagde, at han hafde betalt præsten tiende og offer, og intet videre svarede imod det andet. Er for [ret]ten afsagt at så som Jens Poulsen Obitsø som her for retten stæv[... ...]sonlig præsenterede ej kand fragå samme resterende jo at være skyldig, da tilfindes ham efter hams kgl. majts. udgivne brev og tingsvidnes formelding til hæderlig hr. Las Tygesen efter hans [...]nde skadesløs med dets omkostning inden 15 dage at [...] eller lide nam efter loven. - Ædle og velbårne Frederik Christen Høj på hans for[nemme] højædle og velbårne Jørgen Arenfeld til Rygaard hans vegne [frem]stillede 2de kaldsmænd nemlig Christen Jensen og Jens Andersen i Synder[...] som afhjemlede ved ed og opragte fingre efter loven, at de i dag otte dage lovligen indstævnede velb. fru Margrethe Reedtz til Rydhave hid til [tinget] til i dag angående en arrest på Borbjerg Kirketiende for tingsvidne at tage beskrevet. Dernæst fremlagde en arrestseddel så lydende: "Efftersom højEdle oc velbahrne herre Jørgen Arenfeld til Rugaard hans Kongl: May. til Danmark oc Norge velbetroede Candtelz Raad formedelst En forschrifning som hannem af velb. Peder Rodtsteen er giort, huilche forschrifning af velb. Peder Rotsteen gandsche intet er effterlefuet, Er fororsaget ved Rettens middel fornogen sin betaling af forbem. Summa at lade sig indføre udi En tiende kaldet Borbierg Tiende liggendis udi Hierm herrit som velbd. Peder Rotsten haf. soldt oc bordtschødt til velb. Fru Mergrete Reedtz. Sal. Hl. Maldti Seehestedtz til Ryhauge effter dend Dato hand udj forfølging hafuer verit, som hofRettens dom videre schal udvise, Saa er ieg paa velb: Jørgen Arenfelds min Faders vegne begierende at forbemelte Jus Patronatus Eller Borrbierg tiende vorder min Fader indtil loulig dom Arresteret og Seqvestreret ved Rettens middel, dette paa min Faders vegn er af mig vnderschrefuet. Frederich Christian Høeg. Datum Holstebroe d: 9 Janvarj A: 1690." - Herhos fremstillede 2de mænd nemlig Mads Laugesen Hvamgaard og Enevold Thamsen i Hvam som ved sjæls ed her for retten bestod, at de i dag 8te dage var med herredsfogden på Rydhave, og der talte med hendes velb. selv, og gav hende samme arrest til kende, og blev herpå tingsvidne udstedt. - Velagtbare Jacob Knudsen ridefoged på Brejningsgård fremstod her for retten, og efter foregående opsættelse i dag 4 uger her af tinget udstedt angående den overlast med udførmen(?), som Jep [Skikkild] skal have begået over Christen Smed i Sparreknap, så frem[lagde] videre Jacob Knudsen 2de tingsvidner her af tinget udstedt [denne] sag angående, som videre udi akten skal blive indført, foruden tvende andre som her i dag 4 uger i retten blev produceret i ligemaade den sag angående, efter slig førte beviselighed og Christen Smeds sigtelse satte Jacob Knudsen udi rette og formente [at] omrørte Jep Skikkild bør at lide efter lovens pag. 919 [...] (opsl. 6) [...] som hand overfaldt sagesløs mand på sin vej, bør derfor først lide efter loven 3de fyrretyve lod sølv, herforuden efter lovens [pag.] 899 4. art. bør at bøde for Christen Smeds fingre som er lydt 3de tolv [...] sølv, nok efter lovels pag. 898 anden art. for hvert sår efter tingsvidnernes videre formelding at bøde 3de tre lod sølv, end og efter lovens pag. 899 6. art. eftersom sårene er på hænderne og i panden som tingsvidnerne videre forklarer, hvor hvert sår bør at bøde halvt mere end som næst forbemeldt, og efter lovens pag. 901 10. art. for Christen Smeds kost og badskærløn, bør efter samme art. at betale, såvelsom for processens anvendte bekostning som er ___ samt for fuldmægtigens 3de rejser fra Brejningsgård og her til tinget som er fem mil, der for i alt seks rigsdaler, hvorefter Jacob Knudsen var en retmæssig og forsvarlig dom begærende. Og som Jacob Knudsen videre befrygtede, det bemeldte Jep Skikkild ikke er vederhæftig omrørte bøder at betale, ville han formode han under lovels pag. 141 15. art. burde at være undergiven, for nogle årsagers skuld er sagen opsat i 14 dage. - Jep Jensen i Skikkild beviste med Søren Laursen i Skikkild og Mikkel Pedersen ibd., som afhjemlede ved ed og oprakte fingre efter loven, at de i dag 8te dage hid til tinget til i dag lovligt indstævnede Christen Smed i Sparreknak for dom anl. skældsord efter tingsvidnes formelding, som i dag 8te dage i tingbogen blev indført. Jacob Knudsen fremstillede Christen Smed i Sparreknak her for retten, som efter lovels pag. 111 21. art. tilbød at ville gøre sin ed, det han ikke vidste at have talt disse skældsord om Jep Skikkild, hvorfor Jacob Knudsen formente efter samme pag. helst fordi det for så rum tid siden skulle være passeret, formodet der for dommeren bør at finde ham sagesløs hjem igen, såsom det ej heller skal være sket om så i fald er passeret udi nogen ædruelig forsamling. Da er ham ingen ed tilstedt, men sagen opsat i 6 uger, eftersom det er ære angående. - Fridts Christensen på velb. fru Anna Cathrina Fris' vegne beviste med David Ollesen og Mads Christensen i Lyngsmark, som afhjemlede ved ed og oprakte fingre efter loven, at de i dag 8te dage hid til tinget til i dag egen indstævnede alle Torupgårds bønder og tjenere i Gimsing, Ølby, [Fov]sing, Asp og Navr sogne, enhver til deres bopæl, imod dom for deres [...]sterende skyld og landgilde for år 1789. I lige måde afhjemlede Niels [...]sen i Feldborg og Peder Pedersen Smørborg at de i går var 8te dage ved Hagbroe og i dag 8te dage i Borbjerg sogn, og der i lige måde indstævnede [samtlige] Torupgårds bønder og tjenere for dom anl. deres med(sterrende?) [...] år 1689 forfalden. Så for retten fremlagde fornævnte [...] skriftlig restans så lydende: (NB: Kun navne og stednavne medtaget, ikke detaljer om restansen) "Paa Torupgaards Bønder oc Thienere i Harsyssel for A: 1689." Brand[...]: Poul Olufsen. Buchdal: Jens Villadsens enke;,Sl. Jens Lauridsens enke. Saustrup: Niels Jensen. Naltoft: Peder Poulsen. Padbjerg: Villads Nielsen. Nørhvam: Jacob Bertelsen, Lauge Madsen, Laurids Pedersen, Mads Bertelsen. Sønderhvam: Christen Nielsens enke, Peder Christensen. Bøgild: Sl. Jens Iversels enke, Jens Kjeldsen. Bisgaard: Mads Sørensen, Morten Christensen, Laurids Pedersen. Navr Sogn og By: Niels Pedersen, Christen Nielsen. Alstrup: Jacob Nielsen. Lille Torp: Thomas Andersen. Neder Lund: Jørgen Poulsen. Asp Sogn, Bastrup: Jens Christensen. Østerby: David Ollesen. Fovsing Sogn og By: Niels Christensen. Mouridsgaard (Moustgård): Niels Nielsen, Hans Nielsen. Østerby: Peder Gregersen. Hjerm Sogn, Feldborg: Niels Christensen, Fridts Christensen. Tinkerdal: Simon Christensen. Vester Ølby: Laurids Smed. Asp Sogn, Nørby: Jens Jensen "af et bundeje", Peder Clemendsen, Christen Iversen. Vormstrup: Thomas Jensen. - (opsl. 7) ...og satte fornv. Fridts Christensen i al dom og rette og formente, at de indstævnte bør samme deres med resterende landgilde til deres gunstige velbårne husbonde inden 15 dage at betale, eller lide nam efter loven, og var dom begærende. De indstævnede er 3de gange påråbt, men ingen mødt her imod at svare. Er for retten afsagt, at såsom foreskrevne Torupgårds bønder og tjenere befindes lovligen at være indstævnede og ej mødt noget her imod at svare, da ved jeg dem ej at befy, mens enhver bør samme deres med resterende landgilde inden 15 dage til deres velb. husbonde at betale, eller lide nam efter loven. - Jørgen Knudsen i Brogaard i Hodsager sogn [har dræbt] 1 gl. ulv. Niels Smed i Svenstrup i Sahl sogn har dræbt] 1 gl. ulv. 24. januar 1690 (opsl. 7). Sættefoged Mads Poulsen i Overlund, skriver Peder Kastberg, otte mænd Christen Christensen i Gimsing Præstegård, Christen Jepsen Nørgaard, Christen Nielsen ibd., Anders Poulsen Hundsballe, Gregers Pedersen i Østerby, Mads Laugesen Hvamgaard, Søren Pedersen i Hvam og Otto Lauridsen i Falergaard. - Jens Madsen i Traubjerg fremstillede 2de kaldsmænd, nemlig Niels Nielsen og Poul Christensen i Traubjerg, som afhjemlede ved ed og opragte fingre efter loven, at de i dag 8te dage hid til tinget til i dag lovligt indstævnede Niels Nielsen Storre Perregaard, Jørgen Christensen Brødbæk, Laue Madsen i Hvam, Jens Christensen Neder Kjeldsmark, Sinder Svenningsens enke i Quisgaard (Kvisgård, Quiesgård), og Kirsten Laursdatter i Bukkedal, hver med sin lavværge: Peder Poulsen i Naltoft, Peder Christensen Skov (Schau), Simon Andersen i Traubjerg, Karen Christensdatter Heede med sin lavværge Peder Laugesen Hvamgaard og hans søn Christen Pedersen, Laurst Pedersen i Hvam, Jens Nielsen ibd., Morten Christensen Bisgaard, Mads Laugesen og Peder Laugesen Hvamgaard, enhver til deres bopæl, og talte mundtlig med dels dem selv, dels deres hustruer, imod dom angående aftigten af kongens og kirkens tiender i Borbjergsogn. - Så for retten fremstod Jens Madsen i Trabjerg og gav efterskrevne sag (...detaljer om pengene, små beløb på ca. 1-3 mark for årene 1688 og -89.) ...og satte fornævnte Jens Madsen i al dom og rette og formente de indstævnte bør inden 15 dage skadesløs at betale eller lide nam efter loven, og var dom begærende. - Her imod at svare mødte i retten Sr. Chr[...] Jensen ridefoged fra Rydhave, på hans velb. husbondes bønder og tjeneres vegne, og formente at Jens Madsen med sin medbroder bør at fremvise en ret ligning og ligseddel på fornævnte kongens anpart tiender, hvoraf kan fornemmes om enhver haver vederfaret ret eller ej, og tilbød her hvis hans velb. husbondes tjenere da kan tilkomme med rette strax rigtig da at ville betale, hvorfor han formente der bør ingen dom eller lovmål over dem at stedes. Lauge Madsen i Hvam, Niels Perregaard og Morten Bisgaard mødte, og frembød deres anpart straks at ville betale når ret ligning og ligseddel fremvistes. Så tilbød Jens Madsen at ville give samtlige Borbjergs sognemænd at ville give dem tingsvidne, efter samme ligseddel som han havde brevet efter or årene 1688 og 1689, og vidste ej andet end enhvers qvota jo fandtes rigtig efter opskriften, hvormed Christopher Jensen var tilfreds når ligseddelen fandtes så dygtig som det sig burde, tillige med flere mænds hænders underskrivelse. Såsom formenes ligseddelen ikke at være så rigtig som den sig burde, og en del møder og svarer, og en del ikke møder, da er sagen opsat i 14 dage, og da Jens Madsen at fremvise rigtig ligseddel. - Jørgen Skytte på Landting [har dræbt] 1 gl. ulv. 31. januar 1690 (opsl. 7). Dommer Tøger Hvas, skriver Peder Kastberg, otte mænd Christen Anderen ved Struer, Knud Nielsen i Gimsinghoved, Peder Laursen ibd., Mads Laugesen i Hvamgaard, Niels Nielsen i Perregaard, Fridts Christensen i Feldborg, Christen Pedersen i Trudsøhoved ("Trudtzhof") i Gimsing, og Anders Andersen ibd. - Udi allerunderdanighed læst hans Kgl. Majestæts Højesterets dom af dato 8. maj 1689, som højædle og velb. hr. admiral Jens Rodsteens fuldmægtige Hans Christensen på Rodtsteenseje fremlagde. Iblandt videre fandtes derudi indført, at velædle og velb. fru Margrethe Reedtz til Rydhave, hendes kammerjunker Peder Rodtsterns udgivne forskrivning på kapital 700 rigsdaler, som også in original blev fremvist, læst og påskrevet; denne var velb. hr. admiral Jens Rodtsteen af højstb[...] højesteret tilkendt til fuld betaling at nyde. - Velagtbare Jep Pedersen Trans på [vegne af] Jøs Pedersen af Hyldgård i Nissum Sogn fremlagde en skriftlig stævning af dato 9. decem[... ...]hede med han indstævner Jens Jørgensen Skikkild for dom[...] (opsl. 8 er dublet af opsl. 7.) (opsl. 9.) [...] penge af et værgemålskapital, som videre i aften skal blive ind[ført]. Nok fremlagdes en registrerings- og vurderingsgenpart dateret 1672 d. [...] august under provstens og flere dannemænds hænder, hvorudi kapitalen [...]15 sletdaler 2 mark er indført. Nok fremlagdes en beskikkelse af dato 4. december 1689, som fandtes påskreven d. 6. ditto, for Jens Jørgensen at være forkyndet. Nok fremlagdes en attest af 14. december 1689 under præstens og 2de dannemænds hænder af Nissum sogn. Hvilke dokumenter i dag blev læste og påskrevne og videre i agten skal blive indført. Og formente Jep Pedersen Trans efter fremlagte registrering, citation, beskikkelse og bevis, det Jens Jørgensen burde fra sig at levere renten af bemelte kapital 165 sletdaler 2 mark til hans fasters Anne Nielsdatters ophold, fra registreringens dato indtil nu med al bekostning, så vidt han ej lovligt kunde afbevise med bem. Anne Nielsdatters og samfrænders tilståelse betalt at være, end og med Jøs Pedersens hånd og kvittering hvor bem. Anne Nielsdatter haver haft sin ophold og tilflugt. Her imod fremlagde Jens Jørgensen Skikkild et indlæg af dato 31. januar 1690, som i dag blev læst og påskrævet, og videre udi akten skal blive indført. Imod bem. indlæg svarede Jep Pedersen Trans og begærte, om Jens Jørgensen med tingsvidne kunde bevise, at enten hans salige fader eller han selv havde tilbudt Anne Nielsdatter hendes klæde, føde og ophold for den bare rente, eller og at de havde gjort nogen lovlig forbud til Jøs Pedersen eller hendes slægt og venner, at de i(...?) hende for renten måtte opholde, 3. om han med lovlig tingsvidne kunne bevise, at han hendes kapital til ting haver opbudt for 5 eller 6 procent, og ej kunde få dem vel udsat, at de derfor udi retten er vorden deponeret, og endelig formodes at han med hans egen fasters Anne Nielsdatters egen tilståelse og samfrænders kvittering efter loven bør som før rørt derfor at betale. Er vor dom begærende. - Er for retten afsagt, såsom Jens Jørgensen Skikkild søges af Jøs Pedersen Hyldgaard angående renter af en arvepart som Jens Jørgensen hos sig skal have, og Jøs Pedersen ej fremviste nogen tilladelse fra høj øvrighed, som udi sligt haver at sige og beordre, at han sig sligt skulle påtage, mens allene som en fremmest af egen magt Jens Jørgensen som en fødeværge trætte påføre. dog fornv. Jens Jørgensen sig udi alle måder tilbyder, sin myndling forsvar. [...]et vil forsyne og underholde som det sig bør, da ses ej Jøs [Pede]rsen kan have nogen føje til Jens Jørgensen med slig process [...] påføre, så længe han ikke fremviser høj øvrigheds befa[ling] derpå, hvorfor Jens Jørgensen for Jøs Pedersens tiltale [...]ang er frikendt, og Jens Jørgensen selv sin myndling til sig at tage og forsvarligt efter loven at forsyne. - Sr. Hans Johansen på Hr. Forvalter fra Lundenæs Sr. Sc[...] vegne fremstillede 2de kaldsmænd, nemlig Mikkel Jensen og K[...] Pedersen i Stendis som afhjemlede ved ed og oprakte fingre efter loven, [at de] forleden tirsdag, var 8te dage [siden], hid til tinget til i dag lovligt indstævnede Lundenæs' tjenere udi Borbjerg, Mejrup, Hodsager og Stendis i Ryde sogn for deres resterende skyld og landgilde og kirkeværger udi Hodsager for kirkeskat. - Nok fremstillede 2de kaldsmænd, nemlig Hans Jensen og Mikkel Christensen i Stendis ,som i lige svorne ed afhjemlede, at de forleden tirsdag og onsdag, var 8te dage [siden], stævnede på Estvadgård for kirkeskat og i Estvad Præstegård for præstegæsteri. Angående Estvad Kirke, dertil svarede Frandts Mikkelsen, fuldmægtig på Estvadgård, at den end jura patronatus tilhørte velb. hr. kancelliråd Jørgen Arenfeld. I lige måde stevnede i Ejsing Præstegård, på Landting og Jens Bertelsen i Ål og hans søn, så og kirkeværger, deslige Hr. Las i Sahl, enhver til deres bopæl, angående præstegårdens kirkeskat, samt resterende skyld og landhilde. - Endnu fremstillede 2de kaldsmænd, nemlig Poul Brandtbjerg og Laust Nielsen i Skov (Schauf), som ved ed afhjemlede, at de onsdag og torsdag, var 8te dage [siden], stævnede alle Lundenæs' tjenere i Haderup sogn angående deres med resterende skyld og landgilde samt arbejdspenge. - Endelig endnu fremstillede 2de kaldsmænd, nemlig Niels Knudsen i Kringeltoft og Mads Laustsen i Lind, som afhjemlede ved ed og oprakte fingre, at de forleden torsdag, var 8te dage [siden], lovligt indstævnede alle Lundenæs' bønder og tjenere i Asp, Fovsing, Sir, Navr og Måbjerg sogne, enhver til deres bopæl, for dom anlangende deres med resterende skyld og landgilde. Samme restans i dag læst og påskræven, og efter begæring er sagen til i dag 14 dage [opsat]. - Christen Jensen Smed i Sparreknak beviste med Søren Christensen og Laurids Nielsen i Vejrum, som afhjemlede ved ed og oprakte fingre efter loven, at de i dag 8te dage [siden] hid til tinget til i dag lovligt indstævnede Anders Kyndesen i Damgård, Laurids Pedersen i Lyngkrog, Jens Christensen og Christen Jensen i Proustgård, Christen Jensen i Gasseholm og hans karl Christen Bertelsen, og Villads Thomassen i Bjerre, enhver til deres bopæl, og talte mundtligt med dels dem selv, dels deres hustruer, for deres sandhed at vidne, om de hørte, at Christen Smed i Sparreknak skældte Jep Skikkild for "nogen skælm" til Christen Jensens bryllup i Proustgaard. - Samme dag stævnede Jep Jensen i Skikkild Laurids Nielsen i Alstrup og Poul Pedersen i Munksgård for vidnes pågør, angående samme skælden. - Så for retten fremstod Anders [Kyn]desen i Damgård, som vandt ved ed og oprakte fingre efter [loven], at han var til Christen Jensens bryllup i Proustgård, som [...] (opsl. 10 er dublet af opsl. 9) (opsl. 11) [...] søndag før allehelgensdag, da hørte han ikke Christen Smed skælde [Jep] Jensen i Skikkild for nogen skælm eller nogen anden ukvemsord, og han [...] der 2 stunde ud på aften, så fuldtes han ud af salsdøren med Christen Smed, men om Christen Smed gik ind igen vidste han ikke. - Laurs Pedersen i Lyngkrog vandt ved sjæls ed, at han ikke vidner om det han [Christen Smed] skældte, for han hørte ikke han skældte, han var der en tog(?) ud på aften, den tid han gik derfra, da så han ikke Christen Smed i stuen. - Villads Thomassen vandt i lige svorne ed, at han ikke hørte Christen Smed skælde Jep Jensen for nogen skælm, og da han drog derfra, nemlig smeden, da fuldte han ham til vogns og hilste ham. - Christen Bertelsen vandt i lige svorne ed som Villads Thomassen før ham vundet haver. - Jens Christensen i Proustgård vandt, at han var der en halv times tid ud på aftenen, imidlertid hørte han ikke at Christen Smed skældte Jep Jensen for nogen skælm. - I lige svorne ed vandt Christen Jensen, at der faldt nogle ord imellem Christen Smed og Jep Jensen, men han hørte ikke tilvisse at han skælte Jep Skikkild for nogen skælm. Hvorefter Christen Jensen Smed var tingsvidne begærende. - Ædle Rasmus Nielsen fra Kvistrup fremlagde en opsættelse her af tinget udstædt den 17. januar sidst afvigte, angående det klammeri imellem Jep Skikkild og Christen Smed i Sparreknak, med dets tilhørende tingsvidner og dokumenter, som Jacob Knudsen, ridefoged på Brejningsgård, på Christen Smeds vegne i Sparreknak forhvervet haver, tillige med nogle Jep Jensens vidner; og var fornævnte Sr. Rasmus Nielsen, efter Jacob Knudsens irettesættelse, dom begærende. Jep Jensen svarede: han havde ikke gjort Christen Smed alle de sårmål, tilmed var han nød til at værge sig selv, udi hans egen frelse, såsom Smeden begegnet ham med et stykke stål, på hvilket han gjorde sin ed. Her imod svarede Rasmus Nielsen, og formente, at Jep Jensen sin vedskyldning med lovfast vidner burde at bevise, og ikke tillades imod beediget vidner sin benægtelse at gøre, men var som tilforn dom begærende. - Efter forindførte vidner da ses ej rettere, end såsom smeden var ridende han jo samme klammeri kunde havde været fri, og rejst lige sin vej hjem til sit hus, helst fordi han ej beviste, han på hans lovlige veje er forhindret af Jep Jensen Skikkild, men fra sin hest selv nederstegen og Jep Jensen med en jernstang i hånden udi sin egen frelse trodsigen begegnet, efter videre førte vidner, så Jep Jensen som af samme vidner kan eragtes, så godt som nød til at værge sig, som han og [...] i dag ved ed bekræfter, da ses ej rettere end Jep Jensen jo bør for [Chri]sten Smeds tiltale fri at være, og Smeden som selv haver givet [...] til samme klammeri, at have skade for hjemgæld. - Velagtbare Mads Pousen Overlund på Birgitte Pedersdatters vegne, [sal.] Hr. Laurids Gregersen Vandborgs, fremlagde en skriftlig citation så lidende: "[Saa] som Erlig oc velbyrdig Mand Niels Kaas paa Langting til mig vnderschrefne sch[yldig] er, effter sin vdgifne obligation til min Sl: hossbunde Sahl: Hl: Lauridtz Gregersen Vandborg af dato 12: Februarij 1670. Capital tou hundrede Rixdaler med effterstaende til datum halffierde aars Rente, førgetiufve oc toe RixDlr. som hand effter giorte anmodninger hafuer Clareret, iche heller samme sin bedagede obligation med Paaschrift villet fornye, da fororsagis ieg derved Velbemelte gode mand ved Nerværende tvende Persohner, iche alleeniste forschrefne 242 Rdl. effter forschrifingens egen bemelding formedelst Rentens vde blifuelse til nestkmmende Kyndelmysst at LøssKyndige oc opsige, mens end ogsaa hannem hermed at lade stefne oc Varsel gifue til Hierum Ginding Herritzting førstkommende dend 31 Januarij, anlangende samme gields oc udgifne obligations Loulige fornyelsse, som ieg da agter ved Rettens bistand at lade schee; oc der aa Tings Vidnes udstædelse vil formode. Datum Lemvig dend 14 Januarij 1690. Birgite Pedersdater Sahl: Hl: Lauridtz Gregerssens." Fandtes underskreven 1690, den 17. januar; var underskreven [af] Mads Clemendsen i Torager og Anders Nielsen Lund, begge værende i Sir sogn, på langting og forkyndede denne skriftlige kaldseddel for velb. Niels Kaases bopæl der sammesteds udi hans tjeneres og ladefogeds påhør, "bekiender Vj under voris Nafne oc henders bogstafue, saauelsom oc Copie der af tilbød, huilchet vj udj lige maader bekræffter. M.K.S. Anders Nielsen, Egen haand." Hvorefter Mads Poulsen på bemelte Birgitte Pedersdatters vegne var tingsvidne begærende, som ham og blev tilstedt. - Christen Pedersen af Djeld, på Sr. Christian Gjerløv ("Gierlow") hans vegne, fremlagde et syn så lydende: "A: 1689 dend 26 Junij vare beschichede 2de Mend Nafnlig Søren Nielsen oc Lass Thomesen begge boende udj Sevelby, paa Stubbergaard oc besigtede hans May: anpart huuse effter anmoding af Christian Gierlow, oc befandtis saaledis... (selve synet ikke afskrevet.) (opsl. 12) ... Actum ut supra. Søffren Nielsen Egen haand. L.T:S.". Dernæst fremlagde [de] en seddel så lydende: "Kald oc Varsel for den Siøn Mons: Christian Gerløf agter at tage paa hans May: part udj Stubbergaard oc dessen brøstfeldighed, Er ieg hannem herued gestendig, som Thiener Rettens betienter til Siønsvindens vdstedelse til effterRetning. Ringkiøbing d: 30 Octobr. Anno 1689. W: Andersen." Og var fornv. Christen Pedersen på Sr. Gierløvs vegne tingsvidne begærende. 7. februar 1690 (opsl. 12). Dommer Tøger Hvas, skriver Peder Kastberg, otte mænd er Knud Christensen i Balle, Peder Andersen i Dalby, Las Madsen i Ausumdal, Christen Knudsen ibd., Christen Jacobsen i Lille Perregård, Jens Poulsen ibd., Jens Thomassen i Marup og Villads Mortensen i Dalby. - Allerunderdanigst læst hans Kongl. Maj. allernådigste forordning af dato 2. januar 1690, angående skatternes påbud af jordegods udi Danmark, menlig af hver tønde bondeskyld eller jordegods, efter forgangne år. - Jens Christensen i Sir beviste med 2de kaldsmænd, nemlig Jens Mogensen og Jens Ollesen af Sir, som afgjemlede ved ed og oprakte fingre efter loven, at de i dag, 8te dage [siden], hid til tinget til i dag lovligt indstævnede Christen Thomassen i Søllergård for vidnes påhør anl. Brandgårds (Brandtgaard, Brendgaard etc.) ejendom, og talte mundtligt med ham selv, for hvis skifte og deling på fornævnte Brandgård er gjort. - Så for retten fremstod Laurids Pedersen i Sirgård, Erik Ollesen i Mosgård (Moesgaard), Thomas Andersen i Engsnap og Niels Christensen i Sir ("Sird"), som afhjemlsede ved ed og oprakte fingre, at de den 26. marts 1689 efter opkræv[...] til tings af herredsfogden var forsamlede på øde Brandgårds ejendom og der i Christen [...]ensen Søllergård og Jens Christensen Fisker deres nærværelse skiftede bemeldte øde [Brandgår]ds ejendom i 2 lige lodder, det retteste og ligeste muligt var, hvormed de og da [...] var fornøjede og selv tog og kastede lod der om, og det som følger; først [...]te de på Lasses bakke nordligst på agermarken fra den vestre side, enten [...] og nørre, den vestre part til grøften som blev gravet, tilfaldt Jens [Christen]sen Fisker og næst øster til grøften, Christen Thomassens part... (...en hel side kun med beskrivelse om hvilken part der tilfalder Jens Christensen Fisker, og hvilken part der tilfalder Christen Thomassen...) (opsl. 13) ...og er dermed fornævnte engbund skiftet og loddet, og af dem selv samtykket at gå i skifte, at hvis som den [...] haver et år, det skal den anden have efterkommende år, og gøre sig det så [fli]ttig han bedst kan, at således i sandhed er gjort, faren og samtykt, bekender vi underskrevne: "Niels Christensen eh., E.O.S. Erich Ollesen, Lauridtz Pedersn: egen haand, Thomas Andersen egen haand", og var Jens Christensen Fisker tingsvidne begærende. - Jens Hajslunds sag med de Borbjerg sognemænd er opsat i 8te dage. 14. februar 1690 (opsl. 13). Dommer Tøger Hvas, skriver Peder Kastberg, otte mænd er Christen Andersen Dalgaard, Morten Christensen Lundbygaard, Niels Christensen ibd., Jens Mortensen i Skaderis, Christen Christensen i Feldborg, Niels Nielsen på Gade, Peder Jensen Heegaard og Christen Nielsen i Høstrup. - Højædle og velb. Hr. oberst Svanevedels fuldmægtig og ridefoged på Store Vosborg, Sr. Hans Christopher, fremstillede 2de kaldsmænd, nemlig Jens Sørensen og Niels Pedersen, begge af Gørding, som afhjemlede ved ed og oprakte fingre efter loven, at de forleden onsdag og torsdag, var 8 dage [siden], indstævnede alle Nørre Vosborgs bønder og tjenere i Gørding, Vemb, Bur og Ølby sogne, til i dag for dom anl. deres med resterende skyld og landgilde for anno 1687, -88, -89 forfalden, som bemeldte Hans Christopher agter at forhverfe, og tages beskreven. Så for retten fremstod bem. Hans Christopher, og oplæste et restans for 1689, og som de andre 2de års domme ikke medfulgte blev sagen opsat i 14 dage, eftersom ingen af de indstævnede er mødt efter 3de ganges påråbelse. - Christen Pederesn i Haderup beviste med Christen Christensen og Erik Sørensen, begge af Haderup, som afhjemlede ved ed og oprakte fingre efter loven, at de i dag, 8te dage [siden], hid til tinget til i dag lovligt indstævnede Peder Clemendsen i Løgvig for dom ang: hvis han til Haderup Kirke skyldig er, og talte mundtlig med ham selv. Så for retten fremstod fornv. Christen Pedersen, og gav til sag Peder Clemendsen at være skyldig efter kirkebogen 5 slettedaler, hvilke han formente skadesløs at betale inden 15 dage eller lide nam, og var dom begærende. Samme kirkebog her i dag fremvist. Peder Clemendsen er 3de gange påråbt og ej mødt. Da er for retten afsagt, det Peder Clemendsen bør samme 5 slettedaler skadesløs med dets omkostning inden 15 dage at betale eller lide nam. - Jens Hajslunds sag er opsat i 14 dage. - Velagte Mikkel Boesen på hr. forvalter Schultz' vegne fremlagde [en opsæ]ttelse her af tinget udstedt den 31. januar sidst afvigte, hvormed han [...] samtlige Lundenæs bønder og tjenere lovligt at være indstævnede [... res]terende skyld og landgilde, arbejdspenge med videre, efter opsættelses [form]elding, og dernest fremlagde en skriftlig restans så lydende... Borbjerg sogn: Peder Jensen Heegaard, Peder Jensen Libegreen, Christen Thomsens enke i Kyndestoft, Påske Jepsen i Naar, Christen Poulsen og Peder Christensen i Sønderskov; Niels Jensen og Jens Pedersen i Vester Trabjerg; Christen Christensen, Oluf Nielsen og Las Jensen; Peder Jørgensens enke; Viste Poulsen og Simon Andersen; Poul Sørensen i Øster Trabjerg; Jens Madsen; Christen Christensen, Jesper Jensen og Hans Nielsen Hesselå; Søren Jensen Skov; Christen Poulsen; Jens Lauridsen; Jep Olufsen Lillehessel; Laurids Nielsen Sønderskov. Mejrup Sogn: Niels Pedersen Sybegaard; Anders Thamsen og Gregers Andersen Gammelby; Lambert Knudsen og Christen Christensen; Peder Kjeldsen Skovsgaard. Navr sogn: Thue Poulsen og Christen Mikkelsen Dalgaard; Christen Christensen og Jens Christensen Torp; Jørgen Jørgensen. Måbjerg sogn: Jens Sørensen; Christen Jensen Hyldgaard; Morten Nielsen og Anders Th[...] (opsl. 14 er duplikat af opsl. 13) (opsl. 15) Niels Christensen Frøjk; Peder Jepsen; Anders Tøgersen. Asp sogn: Henrik Pedersen Nørby; Peder Nielsen; Niels Henriksen og Peder Henriksen Skræddergaard. Fousing sogn: Morten Pedersen. Sir sogn: Jep Sørensen; Knud Jensen Ødegaard; Søren Pedersen Gundersborg; Niels Jensen Pilgaard. Haderup sogn: Søren Laursen, Peder Pedersen, Peder Pedersen (igen), Laurids Sørensen og Peder Madsen; Peder Lassen og Niels Nielsen Høstrup; Niels Christensen, Christen Jepsen og Anders Mogensen; Peder Jensen, Christen Munch, Søren Lauridsen, Laurids Pedersen, Christen Knudsen og Christen Lauridsen i Fårbæk; Christen Jensen og Peder Christensen Holbæk; Christen Christensen og Knud Christensen Stavlund; Søren Madsen og Jens Tygesen [...]aasand; Peder Pedersen og Peder Tygesen Høstrup; Peder Jensen Gundskovs enke; Christen [...] og Jens Villadsens enker; Peder Lassen og Niels Olufsen Baslund; Christen Christensen Neder Feldborg. Hodsager sogn: Jørgen Knudsen Brougaard; Viste Jensen; Jens Knudsen og Peder Christensen Hjelmgaard; Jens Thomsen og Niels Jensen. Ryde sogn: Niels Jensen og Tyge Jensen Stendis; Peder Villumsen Stendis; Niels Jensen og Niels Christensen Stendis; Poul Pedersen Stendis. Sahl sogn: Jens Bertelsen. (Derfter restans på præstegæsteri og kirkeskat i Ginding herred...) formener forskrevne indstævnede bør og pligtig er inden 15 dage forskrevne restans til deres gunstige husbonde skadesløs at betale, eller og at lide nam og udlæg efter loven. Dateret Lundenæs 31. januar 1690, underskrevet Christ: Wlrich Schultz. - Og var fornv. Mikkel Boesen på hr. forvalters vegne dom begærende. De indstævnede er trende gange påråbt mens ingen mødt noget her imod at svare uden Peder Jensen Heegaard og Anders Thomsen Gammelby, som sagde sig intet at være skyldig. - Er for retten afsagt, at såsom de resterende befindes lovligt at være indstævnet, og ingen enten med kvitteringer eller bøger efter loven dem til befrielse er mødt, noget her imod at svare, uden Peder Jensen Heegaard og Anders Thomsen Gammelby, vidste jeg ej rettere her udi at kunne kende, end jo samtlige indstævnede bør deres med resterende skyld og landgilde, arbejds og accordspenge og videre hvis de findes indstævnet for inden 15 dage til de [...] til deres velb. husbonde skadesløs at betale, eller lide nam og udlæg udi deres gods hvor det findes efter loven, for hvis som ikke lovlig kvittering kan afbevises at være betalt. (opsl. 16 er duplikat af opsl. 15) 21. februar 1690 (opsl. 17). Sættefoged Mads Poulsen Overlund, skriver Peder Kastberg, otte mænd Enevold Thamsen i Hvam, Peder Jensen ibd., Christen Jensen i Gasseholm, Christen Jensen Sparreknak, Anders Kyndesen Damgaard, Peder Jensen Sodbjerg, Jens Christensen i Proustgaard, Mads Laugesen Hvamgaard. - Jens Pedersen på Nørkjærgård (Nørkiergaard) på s: Morten Nielsens vegne, beviste med Peder Pedersen i Kokbo (Kochboe) og Morten Andersen Trandum Skovby, som afhjemlede ved ed og oprakte fingre efter loven, at de i dag, 8e dage [siden], hid til tinget til i dag lovligt indstævnede Christen Andersen i Trandum og talte med hans gårdmand, og gav ham det tilkende for syn, under klage og dom, for vidner til i dag 14 dage og for dom i dag 3 uger, angående hans gårds undvigelse ("endtvigelse"). Er første gang lyst i dag efter ham. 28. februar 1690 (opsl. 17). Dommer Tøger Hvas, skriver Peder Kastberg, otte mænd Jens Lassen på Bjerre, Niels Christensen ibd., Laurst Laurstsen i Nørre Tinggård, Niels Nielsen ved Tinget, Anders Madsen på Diget, Christen Poulsen ibd., Gravers Jensen Tinggaard, Christen Olufsen ved Tinget. - Allerunderdanigst læst hans K.M. allernådigste forordning om en ny kirkebog, dateret København 25. januar 1690. - Jep Jensen Skikkild fremlagde et tingsvidne her af tinget udstedt den 10. januar sidst afvigte, angående skældsord som Christen Smed i Sparresnak skal have øvet mod ham med videre, som i dag blev læst og påskrevet. Dernæst fremlagde [han] en opsættelse her af tinget udstædt den 17. januar samme sag angående, som og blev læst og påskrevet, og videre i akten skal blive indført. Og som sagen haver været opsat i 6 uger, var Jep Jensen endelig dom begærende, med formening, at smeden for slig skælden burde at lide efter liven, som han sligt ikke haver eller kan bevise. - Her imod at svare mødte Christen Smed af Sparreknak, og fremlagde et indlæg på No 11 ("vide pag: 13"), som og blev læst og påskrevet, og videre skal blive indført, af dato Sparreknak den 28. februar, og hans hånd undertegnet; så og et tingsvidne her af tinget udstedt den 31. januar, samtlige læst og påskrevet. Herredsfogden tilbød og bad Christen Smed ofre(?), at han skulle forlige sig med Jep Jensen, hvortil han ikke ville lade sig bekvemme. Herredsfogden tilspurgte ham, nemlig Christen Smed, om han ville [gi]ve 6 rigsdaler eller 4 på det, han havde sagt, hvortil han svarede, [at ha]n ville give 1 rigsdaler. - Sentencen. Er for retten afsagt, at [fornævnte?] Christen Smed i Sparreknak bør for hans skældsord at give til [...] til 10 rigsdaler, og derforuden at betale al denne proces' [...] bekostning, og for retten offentlig for retten(sic) at erklære Jep Jensen Skikkild [fri] for samme skældsord, såsom han ikke efter loven kan bevise, og samme tildømte penge inden 15 dage at be[tale], tillige med omkostningen, eller lide nam efter loven. Disse otte mænd dømte tillige med herredsfogden: Mads Poulsen Overlund, Niels Nielsen Perregaard, Enevond Thamsen i Hvam, Peder Laugesen Hvamgaard, Jens Madsen i Trabjerg, Peder Jensen i Heegaard, Mads Laugesen Hvamgaard og Lauge Madsen i Hvam. - Sr. Hans Christopher, ridefoget på Store Vosborg, beviste med en opsættelse her af tinget den 15. februar sidst afvigte, anlangende samtlige Nørre Vosborgs bønder og tjenere, for deres med resterende skyld og landgilde i Hjerm Ginding herred for dom at være indstævnede, og fremlagde så en skriftlig restans så lydende... (for årent 1687, -88, -89): Gørding sogn: Peder Jensen på Bjerre, Niels Påskesen i Sursgård, Christen Nielsen ibd., Niels Pedersen Laustrup; Niels Fisker, Christen Eskesen; Christen på Toft; Peder Jørgensen Skallebæk; Bertel Jensen Flak; Maren Smeds; Maren Koks; Iver Skallebæks øde bolig; Peder Jensen i Bundgård; Jens Pedersen ibd.; "Sløch" Laurids Sørensen; Niels Andersens enke (opsl. 18 er duplikat af opsl. 17) (opsl. 19) [...] Christensen; Gørding Mølle er øde; Christen Eriksen på Brink; Thue Jensen. Vem sogn: Christen Bertelsens enke i (Snudgård?) og af et gadehussted; Tidligere Christen Jørgensen Boders enke, nu Oluf Christensen; Sebastian Mouridsen ("Sibast Mouridtsen"); Jens Damb; Simon Simonsen Poulsgaard; Christen Simonsen ibd.; Søren Christensen; Jens Nielsen Fjeld; Jens Pedersens enke i Saand; Christen Jensen ibd. Øster Vem: Niels Skoningsborg; Eske Andersen Skydsgaard; Peder Christensen; Christen Jensen(?); Peder Hvolby; Jens Pedersen; Peder Billedhugger "paaboende øde"; Ligeså Bertel Jørgensen; Eske Andersen på Heden; Hans Jepsen. Bur sogn: Jens Madsen i Kjeldsholm; Niels Lassen i Rørsgaard (el. Røesgaard?); Jens Pedersen ibd.; Peder Kjær; Christen Jensen og Knud Christensen i Gråkjær; Jens Jensen Prangsgaard; Christen Mouridsen; Christen Møller; Christen Jensen; Erik Pøtgaard; Tangsgård er øde; Anders Navr (opsl. 20 er duplikat af opsl. 19) (opsl. 21); Jep Jensen; Ragborg er øde; Las i Vellingsig(?); Peder Mouridsen i Bur Mølle. Ølby sogn: Christen Pedersen. Dateret Vosborg den 13. februar 1690, underskrevet "vdj min welbahrne herres absentz Hans Christopher Schröder". Og satte fornævnte Hans Christopher i al dom og rette med formening, de indstævnede bør samme deres med resterende skyld og landgilde inden 15 dage til deres velbårne husbonde at betale eller lide nam, og var dom begærende. De indstævnede er 3de gange påråbt, men ingen mødt her imod at svare. Er for retten afsagt, at de indstævnede bør samme deres med resterende inden 15 dage til deres velbårne husbonde at betale, eller lidew nam efter loven. - Christen Smeds indlæg i Sparreknak (fol. 13b): Eftersom Jep Jensen Skikkild efter han mig på min farende veje fra Holstebro haver overfaldet, slået og uforskammet ilde medhandlet, til sådan sin frove uforsvarlig gerning at besmykke, haver han nu forleden ungefehr 6 uger siden tilbragt sig tvende personers vidnesbyrd af tvende sogne, som siger, at skal have hørt til Christen Jensens bryllup i Proustgård den søndag før Allehelgensdag, at jeg skulle have kaldt ham en skælm, hvilke ord mig aldeles er ganske ubevist, og jeg med en god samvittighed kan benægte aldrig at have sagt, ikke heller vidste nogen skæld der til, og ikke heller nogen af alle de andre godtfolk, som var til samme bryllup med sandhed skal kunde sige sådan ord af mig at have hørt, men det ved højeste ed efter tingsvidners bemelding haver benægtet, at så længe de var til samme bryllup, og en del til jeg var derfra dragen, haver vundet, at de ikke haver hørt, at jeg kaldte ham enten skælm eller nogen ubekvemsord tiltalte, formener derfor at samme sandsvidner, som ikke efter lovens 6. bogs 21. kapitel straks på fersk fode er ført, men på 3de måned derefter, og ikke heller vidner, det i nogen ædruelig forsamling skal være sket, ikke bør at agtes imod så mange andre lovfaste vidnesbyrd, men jeg for sådan Jep Jensens ufornødenlig og u[...]llig påførte proces at være forskånet, og efter loven sagesløs hjemfindes, [...] på en retmæssig dom begærende. Dateret Sparreknak den 28 februar [1690], underskrevet af Christen Jensen og sættefoged Mads Poulsen Overlund. - Thøger Pedersen Hvas K.M. herredsfoged beviste med Knud Olsen ("Knud Ollesen") og Jens Nielsen, begge af Hosltebro, som afhjemlede ved ed og oprakte fingre efter loven, at de i dag, 8te dage [siden], hid til tinget til i dag lovligt indstævnede Knud Madsen Brun[...] og Søren Christensen Nørland; Villads Christensen og Christen Madsen Moslund; Christen Nielsen og Niels Madsen Glinde; Niels Pedersen og Stig Simonsen Agerskov; Kirsten Pedersdatter, Jens Løssen(?) og Christen Eriksen Rudskjær(?); Christen Lauridsen, Mads Christensen og Morten Christensen Søbjerg; Hans Jacobsen, Niels Hansen og Jens Nielsen Stubkjær(?), enhver til deres bopæl, og talte med en del [af] dem selv, en del [af] deres hustruer og tjenestefolk, for dom, anlangende deres med resterende landtingsrideres penge, vejinspektørens penge, herredsfogdens korn, så og for deres forsømmelse nu på fjerde år for at sidde retten for 8te mænd, og derhos advaret dem, at de nu reten skulle betjene et år efter loven. De indstævnede er påråbt, men ingen er mødt, hvorfor sagen er opsat i 6 uger. - Varselsmændene bestod i lige måde, at de samme dag stævnede for Erik Pedersen i Roenholt, nemlig Oluf Laursen og Jacob Jensen i Hestlund for landgildepenge i 7 år, som de fornævnte Erik Pedersen skyldig er, hvilken sag i lige måde blev opsat i 6 uger, eftersom ingen af dem mødte. 7. marts 1690. (opsl. 21). Dommer Tøger Pedersen Hvas, skriver Peder Nielsen Kastberg, otte mænd Laurst Madsen i Visgård, Poul Andersen i Nørsøller, Ole Christensen i Nørsøller, Jens Christensen i Lørup, Jep Jensen Skikkild, Christen Thomassen i Søllergård, Søren Christensen i Søllergård, Niels Christensen i Tolsgård. - Allerunderdanigst læst hans K.M. allernådigste patent af dato 25. januar 1690 angående højesteret at skal holdes 25. august førstkommende med videre dens indhold. - Sr. Morten Nielsen beviste med Peder Pedersen i Kokborg og Morten Andersen Trandum Skovby, som den 21. februar sidst afvigte haver afhjemlet, at de til i dag for synsvidne havde indstævnet Christen Andersen Trandrum angående den gård han er frarømt. Så fremstillede fornævnte Sr. Morten Nielsen 2de synsmænd, nemlig Jens Poulsen og Jørgen Nielsen, begge boende i Trandum, som vandt ved sjæls ed, at de den 14. februar sidst afvigte var udi den halvgård i Trandum, som Christen Andersen var frarømt, og der, efter forevisning, synte og så som følger... (Tag og lægter, gods efterladt i boet...) (opsl. 22) ...hvilket de for et fuldt syn afhjemlede, hvorefter Morten Nielsen var tingsvidne begærende. - Morten Nielsen fremstillede 2de kaldsmænd, nemlig Peder Sørensen i Kokborg og Mikkel Andersen i Søgård, som afhjemlede ved ed og oprakte fingre efter loven, at de forleden mandag og tirsdag, var 8te dage [siden], hid til tinget til i dag lovligt indstævnede alle Hr. Kancelliråd Bendtzens tjenere i Sevel sogn, for dom angående restans forfalden fra Voldborgdag 1689 og til årsdagen 1690. Samme restans lyder som følger: Sevel sogn: Niels Nielsen Narstoft; Jens Nielsen Damgård i Sevel og Mikkel Nielsen; Laurids Sørensen og Niels Christensen i Blokskjær; Niels Jensen i Jatrup; Thomas Christensen i Djeld; Christen Jensen i Jens Laursen i Herup; Morten Pedersen og Christen Andersen i Trandum; Jens Madsen ibd.; Jens Poulsen i Rønnebæk ("Rønbech"); Morten Andersen i Trandum Skovby; Peiter Peitersen i Trevl af Mølgårds ejendom. Og satte fornævnte Morten Nielsen i aldom og rette, og formener, at de indstævnede burde samme deres med resterende til velb. Hr. Kancelliråd inden 15 dage at betale, eller lide nam efter loven, og var dom begærende. De indstævnede blev 3de gange påråbt, om nogen fandtes noget her imod at svare, men ingen er mødt. Er for retten afsagt, at de indstævnede bør samme deres med resterende, så vidt ikke lovligt med kvittering kan afbevises, inden 15 dage til velb. Hr. Kancelliråd at betale, eller lide nam udi deres bo og bohave efter loven. - Sr. Morten Nielsen, efter foregående kald og varsel her til tinget den 21. februar sidst afvigte, angående Christen Andersen i Trandum, hans gårds undvigelse, og i dat 3de tingdag lyst efter ham, tilmed beviste med Jens Poulsen og Jørgen Nielsen, begge af Trandum, som vandt, at de den 14. februar sidst afvigte var udi fornævnte Christen Andersens gård, og [fa]ndt ham ikke, men var bortrømt. - Enevold Thomsen i Hvam, på Sr. Anders Kirkebyes vegne, fremstillede 4 synsmænd, nemlig Peder Tygesen i Høstrup, Christen Skytte i Løg[...], Christen Pedersen i Haderup og Peder Clemendsen i Løgvig, som afhjemlede ved [ed] og oprakte fingre efter loven, at de den 28. februar sidst afvigte, tillige med Peder Vestesen på Kongl. Maj. herredsfogeds vegne, var ved Havbro den af syne og besigte efter vejinspektørs fuldmægtiges begæring og egen nærværelse. Da befandtes samme bro gandske øde, så at ingen hverken ridende eller kørende kunne uden livsfare kommer derover når vandet var noget højt, og knap gående. 6 bjælker, hver 12 alen, var slåede borte; de 3 parter af lægterne ved den nordre side også borte, og på den søndre side står det på rav(?) og er ganske afrådnet. På broen er 4 eller 6 alen klov(?), og ellers intet videre. Hammeren(?) og pillerne står på rav(?) og er gandske rådne, så samme bro kan ikke repareres på anden måde, end at ny opbygges. Dens bekostning af ny konne de ej taxere, formedelst ingen af dem var tømmermænd eller forstod det, hvilket de afhjemlede for et fuldt syn. Og var Enevold Thomsen på Sr. Anders Kirkebyes vegne tingsvidne herefter tingsvidne(sic) begærende. - Sr. Morten Nielsen, efter foregående kald og varsel her til tinget den 21. februar sidst afvigte, beviste med synsvidne, såvel og anden tingsvidne her af tinget udstedt i dag, angående Christen Andersen i Trandum, hans gårds bortrømmelse. Og efter samme tingsvidnes formelding, satte fornævnte Morten Jensen i al dom og rette, og formente indstævnede Christen Andersen burde at lide efter loven, og var dom begærende. Christen Andersen blev 3de gange påråbt og hverken selv eller nogen på hans vegne mødte noget her imod at svare, hvorfor sagen er opsat i 14 dage. 14. marts 1690. (opsl. 22). Dommer Tøger Hvas, skriver Peder Kastberg. Otte mænd Peder Enevoldsen i Sønderby, Christen Lassen i Sønderby, Hans Børgesen i Sønderby, Peder Christensen i Lindbjerg, Jens Madsen i Trabjerg, Christen Pedersen Hvamgaard, Peder Jensen Heegaard, Peder Christensen i Djeld. - Allerunderdanigst læst Kongl. Maj. allernådigste udgangne forordning om Kop-, Kvæg- og Ildstedskatten af dato 15. februar 1690. - Enevold Thamsen i Hvam på Christen Frøjk Møllers vegne beviste med Knud Olsen af Holstebro og Niels Andersen af Frøjk Mølle, som afhjemlede ved ed og oprakte fingre efter loven, at de i dag, 8te dag [siden], hid til tinget til i dag for dom indstævnede Jens Støvel ("Jens Støfuel") i Sir sogn, for nogle penge han be[nævnte] Christen Møller skal være skyldig, og søgte Enevold Thomsen ham for [...] 9 mk. 12 sk., hvilke han formente at betale inden 15 dage e[ller] lide nam. Jens Støvel er 3de gange påråbt og ej mødt, [hvor]for sagen er opsat i 14 dage. (opsl. 23). - Enevold Thamsen i Hvam i dommerens sted. Kongl. Maj. herredsfoged Tøger Pedersen Hvas fremstillede 2de kaldsmænd, nemlig Knud Olsen af Holstebro og Niels Andersen af Frøjk Mølle, som afhjemlede ved ed efter loven, at de i dag, 8te dage [siden], hid til tinget til i dag lovligt indstævnede Poul Møgeltoft i Ejsing, Jens Lassen i Åle, Peder Eskesen i Rønbjerg, Morten Kisum i Eskevad, Niels Ladefoged i Sevel og Peder Vistesen i Haderup, enhver til deres bopæl, imod dom, anlangende de med resterende landsdommerspenge samt vejpenge og andet mere, som de kan med restere, og formente fornv. Tøger Pedersen, at de bør samme penge selv med omkostning inden 15 dage at betale, eller derfor lide nam, og var dom begærende. De indstævnede er 3de gange påråbt, men ingen mødt, hvorfor sagen er opsat i 14 dage. 21. marts 1690. (opsl. 23) Dommer Thøger Hvas, skriver Peder Kastberg, otte mænd Laurst Andersen i Sønderby, Niels Mortensen i Bøgild, Peder Jensen Heegaard, Mads Laugesen Hvamgaard, Jens Gregersen i Heegaard, Peder Enevoldsen i Sønderby, Christen Bertelsen i Gårdby, Jens Sørensen i Kokborg. - Den opsættelse med Morten Nielsen fra Estvadgård i dag af tingbogen er oplæst, angående Christen Andersen i Trandum, som søges for hans gårds bortrømmelse, såsom her er ingen at gå i rette, uden alleneste Peder Jensen Heegaard, som beretter, at samme person ikke haver stedt og fæstet, som han agter at bevise, hvorfor efter begæring sagen er opsat i 4 uger. - Velagtbare Oluf Stephansen af Holstebro fremlagde en skriftlig kaldseddel så lydende: "Saasom dend dannemand Niels Pedersen udj Sibegaard, effter Sin obligation oc Pandt mig En deel Penge Er schyldig vorden, og tidens lejlighed mig Aarsager dennem at Indfordre, alligeuel Renten formedelst Pantens brug til sin tid er aflagt, da her med Kald oc varsel gifues Eder Niels Pedersen til Dombs paa hierm ginding Herritzting d: 21 Martÿ at møde, saa fremt hand der forinden, ey sin obligation Indfrier, da med formodning, hand tildømbt vorder, dend tilforpligte Summa, inden 15 dage at betale, Eller udleg i Pandten effter loven. Actum holstebroe d: 28 Februarj 1690. Og fandtes underskrevet: "Anno. 1690. d: 28 Februarÿ Er denne Kaldsedel loulig forkyndt af os Vnderschrefne i Sibegaard oc tallede med hans hustrue, det bekiender Vj med Egne hender. Niels Staffensen Egen haand. A:C:S: Anders Christensen." Hvilket kaldsmændene vedstof og med ed efter loven bekræftede. - Dernæst blev fremlagt en obligation så lydende: "Kiendes ieg mig vnderschrefne Niels Pedersen, boendis i Sibigaard J Mejrop Sogn J Hierum Herrit, mig af en Ret vitterlige gield schyldig at være, til Erlig og Velagte [Ma]nd Oluf Steffensen borger og Jndvohner udj Holstebroe, Et hundrede Slettedaler [som] hand mig effter min ansøgning landt oc med forstragt hafuer, huilche [for]nefnte 100 Sldlr: Jeg mig hermed tilforpligter for mig og mine Arfuinger, [Een for] alle [oc] alle for Een, til bemelte Oluf Steffensen eller hans Arfuinger paa min gode troe ære oc godt, Jnden fastelavn, naar mand schrifuendis vorder Et tusind Sex hundrede Halfembsindstive, Vden schade oc schadisløs i alle mader, [i] Rede Penge vel at betale, oc til desto bedre forsichring, hafuer ieg for mig og mine [Arf]vinger En for alle oc alle for Een, vel vitterlig oc med goed berad hue oc Villie, til [en] brugelig vnderpant, pandtsat, saa oc hermed Pandtsetter Et styche af mit Enge [iord] som tilhører til forschrefne Sibigaard, som ieg selfuer nu beboer, fra Vejen som løber imellem Jens udj Skoubech hans Eiendom langst fra Østen af mod bechen som strecher sig i Stoer Aaen, siden med Stoer Aaen oc Vester paa til et stoer Dybpøt som kaldis Vilde Kielde oc med it grøfft i Aaen, oc med Norder side langst med bachen, ov min Agers Ender indtil Vejen, oc der som ieg eller mine Arfvinger En for alle oc alle for Een, Ej samme forschrefne Summa Jnden forbemelte tid Termin betaler, da velbemelte Oluf steffensen magt at hafue, strax oc uden videre process, samme Eiendom oc pandt at antage, oc strax sin betalling der udj søge, saavit samme Ej dem kunde tilstreche, og Resten ieg eller mine Arfvinger at suare; Dis til stadfestelse, hafuer ieg denne min Obligation oc Pantebref underschrefuet, og Venligen ombedit Velagte dannemend med mig til Vitterlighed at vnderschrifue, nemlig Anders Simensn: oc Jens Michelsen Tøfftum. Datum Holstebroe d: 24 Aprilis Anno 1686. Niels Pedersen Egen haand. Anders Simensn: Eghand. Efter begiering til Vitterlighed Jens Michelsen Tofftum Eghand." Og satte fornævnte Oluf Steffensen i al dom og rette, og formente, at ham samme lånte 100 daler burde inden 15 dage at betales, hvis ej, da at træde til pantet efter Niels Pedersen i Sibigård hans forskrivning. Blev 3de gange påråbt, om nogen hafde noget her imod at svare; fandtes ingen. Er for retten afsagt, at såsom for mig fremlegges Niels Pedersen i Sibigård hans forskrivning af dato 24. april 1686 på 100 daler udi rede lånte penge, til Oluf Steffensen udgiven, og samme penge inden fastelavn skulle have været betalt, som ej sket er, da tilfindes de vedkommende samme 100 daler til Oluf Steffensen inden 15 dage at betale, hvis ej, da Oluf Steffensen at træde til pantet og gøre sig det så nyttig, som han bedst ved og kan, efter fornævnte Niels Pedersens egen forskrivning. 28. marts 1690. (opsl. 23). Dommer Tøger Pedersen Hvas. Skriver Peder Kastberg. Otte mænd er Jens Gregersen Heegaard, Gregers Jensen af Handbjerg, Mikkel Nielsen af Handbjerg, Christen Nielsen af Handbjerg, Peder Mortensen af Handbjerg, Peder Enevoldsen Sønderby, Peder Olsen Hellegaard, Jens Christensen i Råst. - Velagte Oluf Nielsen Leegaard af Holstebro beviste med Knud Nielsen og Hans Jensen, begge af Holstebro, som afhjemlede ved ed og oprakte fingre efter loven, at de forleden tirsdag onsdag torsdag og fredag hid til tinget til i dag lovligt indstævnede efterskrevne for dom anl. deres resterende brokoen, som de skal yde til Holstebro Bys bro med videre, hvis de kan være skyldige, og fremlagde [en] restans på de skyldige, som for retten er oplæst, og videre i akten skal [indføres], og ydermere fremlagde hans K.M. allernådigste bestallingsbrev af den 2. marts 1677, som endog blev læst og påskrevet, samme brokorn [...]. (opsl. 24) Er for retten afsagt: at de indstævnede bør samme deres med resterende [bro]korn med videre til Oluf Nielsen Leegaard inden 15 dage skadesløs at betale [tilm]ed sagens derpå anvendte bekostning, eller derfor at lide nam og tog udi deres bohave og bedste gods hvor det findes efter loven. - Endnu Oluf Nielsen Leegaard beviste med samme kaldsmænd, som afhjemlede ved ed og oprakte fingre efter loven, at de forleden tirsdag, var 8te dage [siden], hid til tinget til i dag lovligt indstævnede Peder Christensen Quist i Torager i Sir sogn for dom, anl. resterende skyld og landgilde for 1689. Så for retten fremstod fornævnte Oluf Nielsen Leegaard og gav til sag, at bemeldte Peder Christensen er ham skyldig for året 1689 1 rigsdaler for 1 fødenød, 1 rigsdaler for 1 skovsvin, nok 5 slettedaler arbejdspenge, med fornening, han burde samme med resterende inden 15 dage at betale, eller lide nam efter loven, og var dom begærende. Peder Christensen Quist blev 3de gange påråbt, men ej mødt noget her imod at svare. Er for retten afsagt, at bemeldte Peder Christensen Quist bør samme hans med resterende skadesløs inden 15 dage at betale, eller der for at lide nam og tog af hans bedste gods og bohave hvor der findes efter loven. - Enevold Thamsen i Hvam, sognefoged, beviste med Niels Jensen i Hvam og Las Madsen i Hvam, som afhjemlede ved ed og oprakte fingre efter loven, at de i dag, 8te dage [siden], lovligt indstævnede Laurs Pedersen, Mads SØrensen og Morten Christensen, alle i Bisgård, for deres rejse, som de ikke ville gøre med lensherren i dag 14 dage; formente Enevold Thamsen de bør at betale hver mil efter forordningen og var dom begærende. Da er de for retten tilfunden at betal for hver mil 2 mark danske efter forordningen, og det 2 mile, og hvis det ikke sker inden 15 dage, da at lide eksekution efter forordningen. - Sr. Rasmus Sørensen på Ørslev Kloster, på [vegne af] højædle og velbårne oberst Johan Rantzou til Bramming og Ørslev Kloster, fremstillede 2de kaldsmænd, nemlig Jens Christensen og Peder Nielsen, begge af Hundbjerg, som afhjemlede ved ed og oprakte fingre efter loven, at de i dag, 8te dage [siden], hid til tinget til i dag lovligt indstævnede Morten Nielsen på Nørkjær for synsvidne her i dag at tage beskrevet, anlangende Nørkjærs reparation, som forleden sommer derpå skal være anvendt. Dernæst fremstillede fornævnte Rasmus Sørensen 4 synsmænd, nemlig Jens Lassen i Åle, Jep Christensen Skovland, Niels Roj (Niels Røj, Niels Roi) i Sevel og Poul Møgeltoft, som ved sjæls ed bekræftede, at de i går var udi Nørkjær, og der synte og besigtede efterskrevne som følger (...halvanden side med syn...) (opsl. 25) ...hvilket forskrevne mænd afhjemlede for et fuldt syn, og var fornævnte Rasmus Sørensen her efter tingsvidne begærende. - Oluf Nielsen Leegaards restans: Vem sogn: Jens Andersen Østervem; Oluf Christensen i Fjeld. Gørding sogn: Peder Thøgersen i Skalbjerggård; Peder Jensen ved Søen. Fousing sogn: Jens Bastrup; Laurst Steffensen i Krog. Ølby sogn: Mads Christensen i Foldgård; Jacob Andersen Tran. Vejrum sogn: Løjtnant Just Rehl (eller Just Kehl?). Gimsing sogn: Peder Lauridsen i Gimsinghoved; Christen Nielsen i Gimsinghoved; Anders Christensen i Gimsinghoved; Laurs Christensen ved Broe. Handbjerg sogn: Søren Væver i Handbjerg By; Jens Snedker i Handbjerg By; Christen Kobberholt i Handbjerg By. Borbjerg sogn: Jens Nielsen Nørhvam; Laurs Christensens enke i Over Kjeldsmark; Peder Graversen i Skylvad. Dommen findes fol. 16 [= opsl. 23]. - Den sag med sognefogderne er endnu opsat 14 dage. 4. april 1690. (opsl. 25) Dommer Tøger Hvas, skriver Peder Kastberg. Otte mænd er Ole Mikkelsen i Råst, Christen Jepsen i Råst, Ole Pedersen i Hellegård, Anders Christensen i Råst, Mourids Kepsen ("Moust Jepsen") i Råst, Ole Nielsen i Råst, Peder Laursen i Råst, Jens Knudsen i Remmer. - Sr. Christopher Jensen, ridefoged på Rydhave, på sin velb. husbondes vegne, fremstillede 2de kaldsmænd, nemlig Iver Jensen i Bjert og Jens Jensen i Bøg, som afhjemlede ved ed og oprakte fingre efter loven, at de i går, var 8te dage [siden], hid til tinget til i dag lovligt indstævnede Mads Esbensen ("Mads Espesen") og Niels Nielsen, begge i Brendgård i Handbjerg by, og i lige måde stevnede Jens Nielsen Heegaard, alle tre her til tinget til i dag, for vidner at påhøre, og i dag 8te dage dom at lide angående tyveri, skovhug og helligbrøde. I lige måde samme dag stævede [de] Niels Jepsen ("Niels Jbsen") i Handbjerg by, Mads Pedersen ladefoged på Rydhave og Isak Christensen ladekarl sammsteds, for deres sandheds vidne at aflægge for samme tyveri, skovhug og helligdags brøde, og talte med en del dem selv, en del deres folk og tyende. Så for retten fremstod Mads Pedersen ladefoged på Rydhave, som vandt ved ed og oprakte fingre efter loven, at forleden søndag, var 14 dage [siden], som var den 16. marts, kom han i Rydhave Skov [klok]ken omtrent et om eftermiddagen. Da så han en ung karl, nafnlig [Niel]s Nielsen af Heegaard ungefehr et bøsseskuds [afstand] fra samme skov, gik [...] stavre sammenbunden i et stykke reb på sin ryg. Så så [...] ved åen, som går imellem Handbjerg enge og Rydhave enge, der liggende ti elletræer ungefehr 10 alen lang, og 34 stavre, hvoraf var 3 unge ege og en bøg, og da fornævnte Jens Nielsen Heegaard blev angreben med sa[mme] 7 stavre på sin ryg, da så fornævnte ladefoged 2de karlspersoner stående [...] åen ved fornævnte store træer og stavre. Da spurgte han Jens Nielsen Heegaard ad, hvem de tvende personer var; [så] sagde han det var Mads Espesen og hans broder Niels Nielsen i Brendgård. Så tog han Jens Nielsen Heegaard hjem med sig til til Ryhave med de 7 stavre som han havde på sin ryg. Videre vidste han ikke i denne sag. - I lige svorne ed fremstod for retten Isak Christensen, og vandt i alle måder ord fra ord, som ladefogden Mads Pedersen før ham vundet haver, og ydermere sagde fornævnte 2de vidnespersoner, at de træ, som de omvundet haver, er det samme, som her nu for retten forevises. - Christopher Jensen tilspurgte Jens Nielsen Heegaard her for retten, om han ene havde været om dette omrørte træ at hugge og tage i skoven, hvortil han svarede, han ikke var allene, men Mads Brendgaard og Niels Nielsen i Handbjerg by havde bedt ham at følge med dem, samme træ at hugge, og bestod, at han ikke huggede, uden en stavre af fornævnte træ, og videre bestod, at han intet skulle nyde af samme træ, mens de andre to skulle selv have de, og ydermere bestod Jens Nielsen, at hvis herudi af overbemeldte vundet er befindes sig så i al sandhed at være, hvorpå han gjorde sin ed efter loven, og var Christopher Jensen herefter tingsvidne begærende. 11. april 1690. (opsl. 25) Dommer Tøger Hvas, skriver Peder Kastberg, otte mænd er Jens Nielsen i Ravnholt, Jens Simonsen i Ravnholt, Christen Pedersen af Elbrynd, Christen Christensen i Tøndeeg, Christen Jensen i Møgeltoft, Niels Pedersen i Ultang, Peder Pedersen i Remmer, Niels Jensen i Råst. - Hæderlige Christen Jensen Struer på højædle og velbårne Mogens Rosenkrantz' vegne beviste med 2de kaldsmænd, nemlig Villads Laursen i Landting Mølle og Christen Christensen i Råst, som afhjemlede ved ed og oprakte fingre efter loven, at de i dag, 8te dage [siden], hid til tinget til i dag lovligt indstævnede Maren Gregersdatter værende i huse hos Ole Mikkelsen i Br[...]gård, for vidnes påhør, beskyldning og dom, anl. hendes lejermål og forseelse, samt løgnagtigt skriftemål i Ejsing kirke den 5. maj 1689. I lige måde samme dag stævnede Poul Poulsen i Møgeltoft og Jens Christensen i Råst, for deres sandheds vidne af aflægge, hvad de haver hørt, samme sag angående. Dernæst fremstillede fornævnte Christen Jensen 2de vidnespersoner, først Poul Poulsen som vandt [ved ed] og oprakte fingre efter loven, at han den 2. april sidst afvigte [...] på Landting i sengekammeret, da tilspurgte Fru Sophie Bille (opsl. 26) [Ma]ren Gregersdatter, om hun havde betalt sine lejermålsbøder, hvortil hun svarede, [at Ra]smus hafde lovet at betale dem. Deræst blev hun tilspurgt, om Rasmus Nielsen, forrige ridefoged på Landting, var hendes rette barnefader, hvortil hun svarede Ja. Så blev hun tilspurgt, om hun vidste intet af den salige karls donter at sige, nemlig regnskaber og andre midler, som imidlertid da han var syg er borttagne, eftersom hun nogle nætter havde været i hans kammer i hans sygdom, hvortil hun svarede, hun vidste aldeles intet der af at sige. I lige svorne ed fremstod for retten Jens Christensen i Råst og vandt ord fra ord, ligesom Poul Poulsen før ham vundet haver, og blev Maren Gregerdatter tilspurgt for retten, om det ikke så i sandhed befandtes, som de tvende mænd haver vundet, hvor til hun svarede Ja, og var Sr. Christen Jensen herefter tingsvidne begærende. - Sr. Christopher Jensen, Ridefoged på Rydhave, fremlagde et tingsvidne her af tinget udstedt den 4. april sidst afvigte, hvormed han beviste Mads Espesen og Niels Nielsen, begge i Brendgård i Handbjerg by, så og Jens Nielsen i Heegård til i dag for dom at være indstævnede for tyveri, skovhug og helligdags brøder, og satte i al dom og rette, og formente, det førindførte personer Jens Nielsen Heegaard, Mads Espesen og Niels Nielsen Brendgaard i Handbjerg by, bør at lide som for andet tyveri efter loven, og var der på dom begærende, og de 2de nemlig Mads Espesen og Niels Nielsen at pågribes og anholdes hvor de kan antræffes. Sagen er opsat i 3 uger. - Enevold Thamsen i Hvam, på Erik Pedersens vegne af Roenholt, lod oplæse en opsættelse her af tinget udstedt den 28. februar sidst afvigte, hvormed han beviste Oluf Laursen og Jacob Jensen af Hestlund, hid til tinget til i dag lovligt for dom at være indstævnede for resterende skyld og landgilde, som de fornævnte Erik Pedersen skyldig er for 7 år, med videre opsættelses formelding; og satte fornævnte Enevold Thamsen i al dom og rette, og formente, de indstævnede bør samme deres med resterende landgilde til deres husbonde inden 15 dage at betale, eller lide nam efter loven, og formedelst de ej i rette tide haver fyldestgjort loven, formente Enevold Thamsen, deres fæste at være forbrudt, men ingen mødte her imod at svare. Er for retten afsagt: at såsom Oluf Laursen og Jacob Jensen begge af Hestlund, befindes lovligt at være indstævnede, og ingen er mødt noget her imod at svare, efter som sagen haver været opsat i 6 uger, da ved jeg dem ej at befri, men enhver af dem bør deres med resterende inden 15 dage til deres husbonde Erik Pedersen skadesløs at betale, med al sagens derpå [an]vendte bekostning, eller lide nam efter loven udi deres gods og bohave [hvor] det findes. I det øvrige, formedelst de ikke i rette tide haver [betalt] deres landgilde, da deres fæste at være forbrudt. - Mads Poulsen Overlund, sættefoged [som dommer]. Kongl. Maj. herredsfoged Tøger Pedersen Hvas beviste med en opsættelse her af tinget den 28. marts sidst afvigte, en del Bording sognemænd for dom at være indst[ævnede] efter opsættelsens videre formelding, og som sagen haver været opsat i 6 uger, var bemeldte [Tøger] Pedersen dom begærende, med formening, enhver bør samme deres med resterende inden 15 dage at betale, eller lide nam, og for deres modvillighed at straffes, og var dom begærende. Er for retten afsagt, at de indstævnede bør inden 15 dage deres med resterende at betale, eller lide nam efter loven, undtagen Hans Jacobsen og Niels Hansen, som er rytterbønder, at de for tingmænd er forskånet. (18. april 1690 indfaldt på Langfredag) 25. april 1690. (opsl. 26). Dommer Tøger Hvas, skriver Peder Kastberg, otte mænd er Christen Christensen i Ejsing, Peder Pedersen Geddal, Christen Sørensen i Geddal, Iver Andersen i Ejsing, Niels Christensen i Ejsing, Jørgen Nielsen i Ejsing og Christen Nielsen i Ejsing. - Læst hans Kongl. Maj. allernådigst udgangne forordning af dato 4. marts 1690 om vejenes reparation og auktionsværket udi Danmark. I lige måde om toldens oppebørsel i Danmark og Norge for indeværende år 1690, 2) Brændeveds fri indførsel fra fremmede steder. 3) Strandridernes og konfiskationsforpagteres afskaffelse; af dato 24. marts 1690. Nok en forordning om moderation i tiden til arv og gælds fragåelse. 2) Forhold med mortifikationer på obligationer og reverser. 3) Prokuratorer som sig sager tilforhandler. 4) Herreds og birkefogders korns oppebørsel. 5) Stokke- og andre mænds udnævnelse til tinge. 6) Landstingriderpenges afskaffelse af dato 4. marts 1690. Nok en forordning om tyves og utro tjeneres straf dateret 4. marts 1690. Endelig en fororning om kommissariers belønning, og hvorvidt af forsejlings og skriverpenge til tinge forud må tages, dateret 4. marts 1690. Og det alt udi allerdydigste underdanighed. - Hæderlig Christen Jensen af Landting på sin velbårne herres vegne fremlagde et tingsvidne her af tinget udstedt den 11. april sidst afvigte, angående Maren Gregersdatters lejermålsbøder med videre etc. Dernæst fremlagde [han] en attest under hæderlige Hr. Søren Rasmussen Malmøe, sognepræst til Ejsing, hans hånd, angående samme Maren Gregersdatters skriftemål udi Ejsing kirke 1689 den 5. maj med idere, dets indhold i dag læst og påskreven, og videre udi akten skal indføres; og satte fornævnte hæderlige Christen Jensen udi al dm og rette på sin gunstige og velb. husbondes vegne, først om hun ikke bør at betale hendes lejermålsbøder efter loven, dernæst for sin løgnagtige skriftemål at lide efter lovens 6. bog 13. kapitel 26. artikel udi alle poster, og var derpå dom begærende. Såsom [...] synes at angå på æren, da ses ikke så hastig derpå at [...] kendes men sagen udi 4. uger opsat, dis midlertid kan [...] (opsl. 27) [...] mænd som med mig efter loven derudi kan dømme og kende. - Sr. Morten Nielsen lod oplæse en opsættelse her af tinget udstædt den 21. marts sidst afvigte, angående Christen Andersen i Trandum, hans bortrømmelse med videre, og var dom begærende. Der imod at svare mødte Peder Jensen Heegaard, og fremlagde en attest så lydende: "Saasom Erlig oc Velagt mand Peder Jensen i Store Heegaard i Borbierig Sogn er af os Underschr. Jørgen Nielsn: i Trandum oc Christen Nielsen oc Stefen Pofuelsn: ibm: oc Niels Christensn: i Huld oc Christen Simensen i Hech alle i Trandum Sogn, En schriftlig Attest befierendis paa sin Koen Søster Søns Christen Andersens Vegne, i hans fraverelse om det iche var os bevist, at hand som en V-myndig Dreng, aldrig hafde sted eller fest hans Sl: Faders halfue Gaard i Trandum Sogn oc By, da hermed Contesterer Vj med hannem oc vil vere det Jnstendig naar oc huor det vere schal eller oc behof giøres, at det er os fuld vitterligt at hand aldrig hafuer sted eller fest enten hans Sl: førEldris halfue gaard eller nogen anden pladtz, huilchet vj med voris egne hender bekreffter oc stadfester, oc som vj iche kand skrifue uden voris vanlige merch, da hafuer vj venlig ombdit Jens Laursen i Haderup oc Christen Ifuersn: i Løgvig med os til vitterlighed at underschrifue. Datum Hadderup d: 15 April A: 1690." Fandtes underskrevet: "J:N:S:, C:N:S:, S:I:P:S:, C:S:S:, N:C:S:. Til vitterlighed Jens Laursen. Til vitterlighed Christen Ifuersen." Morten Nielsen tilspurgte bemeldte mænd, nemlig først Niels Christensen, om det er ham ikke fuld vitterligt, at Christen Andersen haver besiddet hans salig faders gård, siden hans møder døde, indtil nu i vinter han den undveg, og dertil pløjet og sået og svaret kongelige skatter og indavlet og fortæret, hvortil han svarede, han haver sået rugen så vel som nogen mand, og siddet og gjort ved avlingen det meste han kunde, siden hans moder døde. Lige det samme svarede Steffen Poulsen, Christen Nielsen, Christen Simonsen, Jørgen Nielsen ligesom Niels Christensen før dem sagde, men sagde samtlige, at de ikke vedstår, at fornævnte Christen Andersen var umyndig, men alt det andet vedstod de. Dernæst blev fremlagt 2de tingsvidner her af tinget udstedt den 7. marts sidst afvigte, angående samme Christen Andersens undvigelse, som i dag blev læste og påskrevne, og videre i akten skal blive indført, og var fornævnte Morten Nielsen dom begærende efter forrige irettesættelse. Er for retten afsagt: at såsom med attest bevises, at Christen Andersen i Trandum aldrig haver stedt eller fæstet det sted, som han af Morten Nielsen søges for, og Morten Nielsen selv her for retten nogle gange samme konfirmerer, at han ikke ved, om samme Christen Andersen haver [stedt] og fæstet eller ej, da ved jeg ikke at dømme fornævnte Christen Andersen [...] for til at være nogen rømningsmand, men bør for Morten Nielsens til[tale] i den sag fri at være. - Søren Rasmussen Malmøe, hans attest udi overskrevne sag angående Maren [Gregers]datter så lydende: "Maren Gregerssdater stod schrift i Eissing Kirche A: 1689. d: 5 Maÿ. Dnica Rogate eller dend Søndag nest efter St: Valdborig Dag, og vdlagde til sin barne fader En Karl i Øster Salling ved Nafn Niels Pedersen i sin Sch[...] at ansee som En Foged, som Laae i Brogaard En Nats tid, huor hun dend tid tiente, og [...] schulle samme Lejersmaal dend nat være scheed, huad byen heed, huor fra hand var ko[mmen] vidste hun iche. At denne var hendis bekiendelse for dend heele Meenighed, Vidner ieg med Egen haand. Eissing Præstegaard d: 24 Aprilis. A: 1690. Søfren Rasmusn: Malm[øe]." - Christen Sørensen Storebjerre ("Christen Sørensen Stoerbiere") fremstillede 2de kaldsmænd, nemlig Peder Christensen og Niels Kyndesen, begge i Bjerre, som afhjemlede ved ed og oprakte fingre efter loven, at de forleden lørdag, var 8 dage [siden], hid til tinget til i dag lovligt indstævnede Bertel Kirchgaard i Måbjerg Sogn for en tønde hestehavre, og Jens Møller i Sønder Lund for to tønder hestehavre, og formente Christen Sørensen, de indstævnede burde samme hestehavre inden 15 dage in natura at betale, eller derfor lide nam, og var dom begærende. De indstævnede er påråbt, men ingen mødt noget her imod at svare, hvorfor sagen er opsat i 14 dage. 2. maj 1690. (opsl. 27). Dommer Tøger Hvas, skriver Peder Kastberg, otte mænd: Peder Olsen Hellegaard, Ole Jensen Egbjerg, Poul Pedersen ibd., Jens Sørensen ibd., Mads Jensen ibd., Peder Jensen ibd., Mogens Pedersen af Kjelderup og Hans Børgesen af Sønderby. - Sr. Christopher Jensen, ridefoged på Rydhave, på hans gunstige og velb. husbonde Fru Margrethe Reedtz hendes vegne, fremstillede her for retten disse 3 personer efter tingsvidnes formelding, som havde været i Rydhave Skov, begående skovhug, nemlig Mads Espesen (nu "Mads Espersen") og Niels Nielsen i Brendgård, at såsom de af ubetænksomhed haver været i fornævnte velb. fru Margrethe Reedtz' skov den 16. marts sidst afvigte, og der ulovligt sig handlet med skovhug, så de derfor efter loven billigen skulle været anset, da haver velb. fru Margrethe Reedtz formedelst godtfolks forbøn afstået sin ret og prætention til dem, på den måde, at de nu her i adg for dom og ret forpligter sig til aldrig mere at lade sig finde enten i skoven eller så vidt velb. fru Margrethe Reedtz' er på slig måde, der foruden at give til straf efter deres udgivne revers, der foruden at udstå kirkens disciplin for deres kirkebrøde og helligdages overtrædelse, og dersom de nu efter på slig måder befindes, da denne sag at være uaftalt, og stå dem åben for. Hvad sig Jens Nielsen er angående, som var bedt at være i følgeskab med fornævnte 2 mænd, da haver velb. fru Margrethe Reedtz, såsom han gjorde sin ed efter loven, at han ikke huggede af det træ, uden en stavre, efter tingsvidnes formelding, efterladt ham hans forseelse. Hvorefter forindførte personer lovede ved [sjæls] ed, aldrig at lade finde sig der i nogen måder, og efter[...] forindførte, hvor på Christopher Jensen var tingsvidne [begærende] (opsl. 28 er duplikat af opsl. 27) (opsl. 29) - Ædle Rasmus Nielsen af Kvistrup fremstillede 2de kaldsmænd, nemlig Jens Knudsen og Jens Jepsen, begge tjenende på Kvistrup, som afhjemlede ved ed og opragte fingre efter loven, at de i dag, 8 dage [siden], hid til tinget til i dag lovligt indstævnede Poul Knudsen i Hjermhede for vidnes pågør, anlangende skovhug som er sket i Kvistrup Skov, såvel og for synsmænds opdrivelse som skal syne på torsdag, og i dag [om] 8 dage afhjemle hvis der afhugget og afsavet i Kvistrup Skov. I lige måde samme dag her til tinget indstævnede [de] til i dag for deres sandheds vidne at aflægge, Jens Nielsen og Peder Laursen, begge på Kvistrup, Niels Christensen i Dalby og Peder Andersen ibd., og Knud Pedersen i Hjerm Hede (føy??) hans tjenestepige Margrethe, enhver til deres bopæl, som er fornævnte Poul Knudsens tjenestefolk. Så for retten fremstod Jens Nielsen på Kvistrup, og vandt ved oprakte fingre og sjæls ed efter loven, at forleden tredje påskedag ved solens nedgang, da var han gående i Sønderskov, da som han kom så vidt han kunde se sønder ud af skoven, da så han Poul Knudsen i Hjerm Hede stod og læssede et stort byrde ris og voller(?) på hans pige udenfor Kvistrup grøft, lidt fra grøften, og hans dreng Knud Pedersen gik foran med en stor byrde hesselvoller på sin ryg med nogle ris iblandt. Så sprang han over grøften, og bad de skulle bie, og viste hvor de havde hugget det, de havde at bære, hvortil Poul Knudsen svarede Ja, at han ville gå med og vise ham hvor, de havde hugget det. Så kastede de samme byrder, ris og voller fra dem på jorden, og gik så hen til en busk, og viste hvor han havde hugget noget uden for grøften, men som det meste synligt der at være gammel hugget og der ikke heller kunne være hugget så meget som de havde at bære, begærte han, han ville vise ham hvor det øvrige var hugget. Da gik han ind i skovhuset, og ej ville udvise noget videre, og gik så bort, og sagde han ville gå til sin husbonde, som skulle hjemle ham det. Om andendagen fornævnte Jens Nielsen gik op i Kvistrup Skov og ville se, hvad der var hugget, da kunne han kende uden grøften ved skovhusdiget, at der var nylig afhugget 33. hesselvoller og træer, og var kendt på stubben, at der havde været et lille skår i øksen, som de var afhugget med, og var i lige måde kendt på samme ris, som var afhugget, lige sådan et slår, som der fandtes på stubben; og gik fornævnte Poul Knudsen med en økse på armen, og et nyhugget hasseltræ i hånden som en plovstav. I lige svorne ed fremstod for retten Peder Laursen [og van]dt i alle måder ligesom Jens Nielsen før om vundet haver. [Så] for retten fremkom Niels Christensen i Dalby, og Peder Andersen som [van]dt ved sjæls ed, at de forleden onsdag efter påske helligdage var [i Kvi]strup Skov, da blev de forevist i fornævnte skov 33 stykker, som de [...] at være nyligt afhugget og afskåret, hvoraf en del var afhugget med en økse, som syntes på stubben af have været et lille skår udi æggen. Dernæst så de udenfor grøften, lå to store knipper hasselris og voller med nogle vier(?) iblandt, som de talte og befandtes at være 220 stykker, og befandtes på [den] afhugne endte på nogle af samme voller, at de havde været afhugget med en lille økse, som havde været et skår udi æggen, ligesom der fandtes på stubben i Kvistrup Skov. Hvorefter Rasmus Nielsen var tingsvidne begærende. Poul Knudsens tjenestefolk mødte ikke efter indstævningen. - Sr. Rasmus Sørensen på Ørslev Kloster fremstillede 2de kaldsmænd, nemlig Jens Pedersen i Hvidbjerg og Christen Pedersen i Sevel, som afhjemlede ved ed og oprakte fingr efter loven, at de i dag, 8 dage [siden], hid til tinget lovligt indstævnede på Estvadgård salige velb. fru Helle Urnes arvinger for synsvidne at påhøre, angående Nørkjærgårds brøstfældighed. I lige måde samme dag indstævnede [de] Morten Nielsen på Nørkjærgård, om han noget imod samme syn havde at svare. SÅ for retten fremlagde fornævnte Rasmus Sørensen et skriftligt syn så lydende: Anno 1689 d: 13 april var vi underskrevne Anders Pedersen Snedker i Estvad, Mads Jensen Tømmermand og Jørgen Jensen ibd., så og Simon Olufsen i Vejlgård, samtlige til syn ved Nørkjærgård... (opsl. 30 er duplikat af opsl. 29) (opsl. 31) (...halvanden side med syn...) ...hvorefter Rasmus Sørensen var tingsvidne begærende. - Rasmus Sørensen på Ørslev Kloster beviste med Jens Pedersen i Hvidbjerg og Christen Pedersen i Sevel, som afhjemlede ved ed og oprakte fingr efter loven, at de i går, var 8 dage [siden], hid til tinget til i dag lovligt indstævnede højædle og velbårne Hr. Oberst Rantzaus myndlings bønder og tjenere i Hjerm Ginding herred for dom, for deres med resterende skyld og landgilde forfalden til sidst afvigte marts 1689. SÅ for retten fremlagde Rasmus Sørensen en skreftlig restans så lydende: Ølby sogn: Jens Christensen i Ørgård ("Ørregaard") nu Christen Jensen i Vester Ølby, "Jens Christensen bekrefftet med Siels Eed, [...]ydt for A: 89 1 td. avr. oc 1 Suin til Maren Hansd: Jomfru Lisbetz Pige"; Jens Sejbjerg ("Jens Seibiere") nu Anders Pedersen i Ølby, "fremviste En Sedel af Jomfru Lisbet schrefuit af dato 4. 9br: 1689. paa (...) oc Maren Hans Daters bevis paa it Suin af dato 9 Dec: 89."; Hans Ma[...] nu David Madsen af et hus. Ryde sogn: Iver Christensen Østerskov; Knud Steffensen i Djeld. Velb. Hr: Oberstløjtnant Jørgen Rantzau til Krenkerup, hans myndlings restans: Sevel Sogn og by: Peder Christensen; Mads Christensen. Og satte fornævnte Rasmus Sørensen i al dom og rette, og formente, de indstævnede burde samme deres med resterende landgilde og arbejdspenge til deres gunstige velb. husbonde inden 15 dage at betale, eller lide nam efter loven, og var dom begærende. De indstævnede blev 3de gange påråbt, og ingen mødte noget her imod at svare, uden overbemeldte Christen Jensen og Anders Pedersen i Ølby, hvorfor sagen blev opsat i 14 dage. 9. maj 1690. (opsl. 31) Dommer Tøger Hvas, skriver Peder Kastberg, otte mand er Jens Laursen Jerskov (eller Jens Laursen Ireskov?), Morten Christensen Bisgaard, Christen Pedersen Hvamgaard, Jens Kjeldsen i Bøgild, Anders Christensen Møller, Laurst Pedersen i Hvam, Søren Knudsen i Borbjerg By og Christen Sørensen i Store Bjerre (eller Storebjerg: "Stoerbiere"). - Allerunderdanigst læst Kongl. Majst. forordning om "Passer og Fri førdringskab" af dato 5. april 1690. I lige måde hans K.M. allernådigste missiv til velb. Hr. amtsmanden angående herreds- og birkefogders samt -skriveres gård (eller gode?) med videre, dateret 5. april 1690. - Velagtede Jep Pedersen Trans fremstillede 2de kaldsmænd, nemlig Morten Olufsen i Adsbjerg i Gudum Sogn, og Christen Mortensen i Hyldgård i Nissum, som afhjemlede ved ed og opragte fingre efter loven, at de i dag, 8 dage [siden], hid til tinget til i dag lovligt indstævnede Jens Jørgensen i Skikkild for æskning for rigtighed at gøre for Anne Nielsdatters tilfaldne arvelod, og at påhøre hvad fuldmagt og ret hun dertil havde, så og til i dag for dom at lide; og talte med Jens Jørgensen selv. Så for retten blef fremlagt hans Kongl. Majst. allernådigste brev af dato 19. april 1690 angående Anne Nielsdatter af Hyldgård af Nissum at må og skal være hendes egen værge, sin arvepart til sig annamme, og derfor råde og disponere, dog med sådan condition og vilkår, at hun intet uden hendes rette lavværges samtykke af sit gods må sælge eller afhænde, med videre samme allernådigste brevs indhold, som i dag blev læst og påskrævet, og Jens Jørgensen genpart meddeelt. Dernæst fremlagde Jep Pedersen Trans Anne Nielsdatters fuldmagt af 8. maj 1690, som i lige måde blev læst og påskrevet, og videre skal indføres; og nu formente Jep Pedersen Trans på Anne Nielsdatters vegne, og begærte af Jens Jørgensen, at han uden opholde ville bede [...] (opsl. 32 er duplikat af opsl. 31) (opsl. 33) [...] hans K. M. allernådigste befaling at efterkomme, hvis ikke, formente [Jep] Trans at Jens Jørgensen burde kapitalen med påløbende rente og forårsaget omkostning efter fremlagte opskrift inden 15 dage rigtighed for at gøre, og skadesløs Anne Nielsdatter at betale, eller lide nam efter loven, og derforuden at stande til rette som den sig hans Kongl. Majts. allernådigste vilje og befaling imodstår og hindrer, hvorefter Jep Trans uden opsættelse var dom begærende. For nogle årsagers skyld er sagen opsat i 14 dage. - Enevold Thamsen i Hvam, på Hr. forvalter Christian Schultz på Lundenæs hans vegne, fremstillede 2de kaldsmænd, nemlig Påske Jepsen i Nor og Peder Jensen Greene, som afhjemlede ved ed og opragte fingre efter loven, at de i dag, 8 dage [siden], hid til tinget til i dag lovligt indstævnede hæderlig Hr. Christen Pedersen i Handbjerg for resterende afgift af kongens tiende, som han haver i fæste. Så for retten fremstod Enevold Thamsen i Hvam og gav fornævnte hæderlige Hr. Christen til sag for 10 sletdaler, som han resterer på fornævnte tiendes afgift, forfalden til fastelavn sidst afvigte; formente han den burde til Hr. forvalter inden 15 dage skadesløs at betale, eller lide nam, og derforuden hans fæste at være forbrudt, og var dom begærende. Hr. Christen er 3de gange påråbt og ej mødt, hvorfor sagen er opsat i 3 uger. - Niels Nielsen Nørstoft, på hæderlige Hr. Villads Johansens vegne af Sevel, beviste med Niels Villadsen og Knud Pedersen, begge af Sevel, som afhjemlede ved ed og opragte fingre efter loven, at de i dag, 8 dage [siden], hid til tinget til i dag lovligt indstævnede Mette Gregersdatter Hvid i Viborg, så og hendes lavværge, og i går 8te dage [siden], stævnede Sidsel Gregersdatter Bendix Gregersen i lige måde for Stubbergårds part, og talte med Christian Gjerlev; i lige måde samme dag stævnede Hr. Villads Johansen på Hr. Steffens vegne efter fuldmagt, og talte med dem selv en del og en del deres folk, for synsvidne at tage beskrevet, angående Kjærgård dens brøstfældighed i Sevel. Så for retten fremstod Niels Pedersen i Raae, Anders Pedersen i Raae, Søren Jensen og Christen Jensen begge af Sevel, som vandt ved ed og opragte fingre efter loven, at de forleden 5. maj sidst afvigte var på Kjærgård i Sevel, og der synte og så hvis brøstfældighed der fandtes på dets bygning. Da så de... (...halvanden side med syn...) (opsl. 34 duplikat af opsl. 33) (opsl. 35) Summa [brøstfældighed] 87 slettedaler, 3 mark, 15½ skilling. Hvilket de afhjemlede for et fuldt syn, og var fornævnte Niels Nielsen Nørstoft derefter på hæderlige Hr. Villads Borchsenus ("Willadtz Borchsenÿ") vegne tingsvidne begærende. - Ædle Rasmus Nielsen til Kvistrup, hans fuldmægtig Jens Sørensen, beviste ved tingbogen, at Jens Knudsen og Jens Jepsen på Kvistrup i dag 8 dage [siden] sidst forleden ved ed og opragte fingre her på tinget afhjemlede, at de fredagen næst tilforn varsel gav Poul Knudsen i Hjerm Hede for synsmænds opkrevelse her af tinget, som i går, som var Torsdag, skulle se og syne hvis som ulovligt var hugget, skåret og afsavet i Kvistrup Skov og enemærke. Så for retten fremstod efterskrevne synsmændm nemlig Jacob Sørensen i Stuer, Jep Jensen Toregård i Struer, Morten Kjeldsen i Struerdal og Jens Nielsen Broe i Stuerdal, som vandt ved ed og opragte fingre efter loven, at de i går, som var TOrsdag, var til syn i Kvistrup Skov og indelukkede enemærke; da så de, at der var hugget og afsavet 81 unge risege, som syntes forleden vinter og nu i foråret nyligt, at være afsavet, dog nogle få deraf afhugget, og en ask som var afsavet. Nok så de, at der var 41 unge risege, som syntes forleden år, at være afsavet, og fornævnte ege havde været en del så tykke, som "til Vogen stierte/stirete", en del som "til harrebol(?)" og vognkæppe. Endnu så de, at der var 6 ege afstubbede med saven. Nok så de udi sønderskoven, oppe ved den søndre grøft, som syntes nyligt som for 14 dage siden af være afhugget, afskåren 103 unge hasseler, hvilket Rasmus Nielsen beklagede for dem ulovligt og tyvagtigt altsammen at være bortstjålet; dette afhjemlede de for et fuldt syn, hvorefter Jens Sørensen var tingsvidne begærende. - Jep Trans' fuldmagt: Efter hans K. M. allernådigste mig meddelte tilladelse ieg at må være min egen værge, da fuldmægtiger jeg Anne Nielsdatter den ærlig og velagtede mand Jep Pedersen Trans af Lemvig, at søge og tiltale min forrige formynder Jens Jørgensen i Skikkild, for min tilfaldne patromonium som hos hans salige fader og ham er bestående, og jeg en såre ringe ting der af nu på atten års tid nydt haver, som udi alt ikke kan begrage sig over 20 rigsdaler, og det efter loven for kapitalen med påløbende rente og ibragte omkostning, og intet imod hans K. M. allernådigste brev efterlade af hvis ieg børlig bør at betales, hvor til jeg ham hermed fuldmagt giver, så fuldkommeligen, som jeg selv til stede var, og venligen anbeder min hæderlige kære sognepræst Hr. Christen Høst og Mads Pedersen med mig til vitterlighed at underskrive. Nørre Nissum udi Hyldgård den 8. maj 1690. [A.]N.D. Til vitterlighed Christen Mortensen Høst egen hånd, Mads Pedersen. - [...] regnskab så lydende: Anne Nielsdatters salige hr. Niels Jørgensens datter, hendes [ar]ve patrimonium med pågående rente og forårsaget omkostning, bedrager sig [...] capitalen er efter registeringen et hundrede og ti rigsdaler, siger 110 rigsdaler, rente i 18 år 112 rigsdaler, omkostning gjort derpå: (...en tredjedel side med detaljer...) ...summa 259 rigsdaler 14 skilling. Her på beretter Anne Nielsdatter allene at have bekommet 20 rigsdaler, bliver tilbage igen 239 rigsdaler 14 skilling, hvilke formenes Jens Jørgensen uden ophold efter allernådigste Kongl. tilladelse, bør til Anne Nielsdatter at betale inden 15 dage skadesløs eller lide nam efter loven, og stande til rette efter allernådigste forhverved kongl. tilladelse, så formente han sig der imod modvilligt skulle forholde, hvorpå jeg på Anne Nielsdatters vegne uden videre ophold dem er begærende. Hjerm Ginding herredsting den 9. maj 1690, Jep Pedersen Trans egen hånd. - Christen Sørensen i Store Bjerre, hans sag angående hestehavre er opsat i 14 dage. 17. maj 1690. (opsl. 35). Dommer Tøger Hvas, skriver Peder Kastberg. Otte mænd er Peder Jensen i Hvam, Enevold Thamsen i Hvam, Christen Pedersen Hvamgaard, Iver Jensen i Bøgild, Niels Nielsen Perregaard, Enevold Pedersen i Hajslund, Otto Laursen (Otte Laursen) i Borbjerg By og Christen Christensen i Hindkjær. - Sr. Christopher Jensen, ridefoged på Rydhave, fremstillede 2de kaldsmænd, nemlig Morten Rasmussen og Jens Jensen i Bøg, som afhjemlede ved ed og opragte fingre efter loven, at de forleden torsdag, var 8 dage [siden], hid til tinget til i dag lovligt indstævnede Anders Christensen Møller i Ryde Mølle, og talte mundtligt med ham selv, for dom anlangende hans resterende skyld og landgilde, samt Kongl. resterende skatter. Så for retten fremlagde Sr. Christopher Jensen en restans så lydende... (for 1689 og -90...) ...summa skyldig til husbonden, penge 35½ daler, til kongelige skatter, penge 10 daler 1 mark 13 skilling. Og satte fornævnte Christopher Jensen i al dom og rette, og formente indstævnede Anders Christensen Møller burde samme med resterende [Kongl.] skatter samt mølleskyld til hans velb. husbonde inden 15 dage skadesløs at betale, [eller] lide nam efter loven, og var dom begærende. Anders Møller blev 3de gange [påråbt] og ej mødt noget her imod at svare, hvorfor sagen med bevilling blev opsat i 14 [dage]. - (opsl. 36) Frands Mikkelsen, fuldmægtig på Estvadgård, på velbyrdige Hr. ritmester Frederik Rantzaus vegne, fremstillede 2de kaldsmænd, nemlig Søren Madsen og Gregers [Ove?]sen (Gregers Ovesen?) i Kisum, som afhjemlede ved ed og oprakte fingre efter loven, at de i går, var 8te dage [siden], hid til tinget til i dag lovligt indstævnede alle Estvadgårds bønder og tjenere i Hjerm Ginding herreder for dom, angående deres med resterende skyld og landgilde, som var forfalden til marts 1689. Blev så oplæst en restans på samme indstævnede, men ingen mødt her imod at svare, hvorfor sagen er opsat i 14 dage. - Enevold Thamsen i Hvam, på velagtbare Rasmus Sørensen på Ørslev Kloster hans vegne, beviste med en opsættelse her af tinget udstedt den 2. maj sidst afvigte, højædle og velb. oberst Rantzaus myndlings bønder og tjenere for dom at være indstævnede for deres med resterende skyld og landgilde efter restansens formelding, som findes indført fol. 21-22. Og var bemeldte Enevold Thamsen på Rasmus Sørensens vegne efter forrige irettesættelse dom begærende. De indstævnede er 3de gange påråbte, men ingen mødt noget her imod at svare. Er for retten afsagt, at de indstævnede bør samme deres med resterende til deres gunstig og velb. husbonde skadesløs inden 15 dage at betale, eller lide nam, dog de, som med kvitteringer kan afbevise af have betalt, derudi ej at være ment. 23. maj 1690. (opsl. 36). Sættefoged Mads Poulsen i Overlund, skriver Peder Kastberg, otte mænd Peder Jensen i Hvam, Iver Thamsen i Hvam, Bent Godskesen ("Bendt Godtsen") i Elkjær, Niels Jensen i Kisum, Lauge Madsen i Hvam, Jørgen Christensen Brødbæk, Niels Pedersen Heegaard og Jens Madsen i Trabjerg. - Jep Pedersen Trans fremlagde en opsættelse her af tinget udstedt den 9. maj sidste, angående den sag imellem Jens Skikkild og Anne Nielsdatter, med de hosfølgende dokumenter, som i dag blev læst og påskrevet, og var Jep Pedersen Trans uden videre opsættelse dom begærende. Jens Jørgensen Skikkild er 3de gange påråbt og ej mødt, hvorfor sagen er opsat til i dag manet, da parterne at møde hvor de da skal vederfares hvis lov og ret er. - Christen Sørensen i Store Bjerres sag er opsat i 14 dage til 6 uger. 30. maj 1690. (opsl. 36). Dommer Thøger Hvas, skriver Peder Kastberg. Otte mænd Christen Knudsen i Rovt, Mads Laugesen Hvamgaard, Christen Pedersen i Hvamgård, Jørgen Christensen Brødbæk, Iver Jensen i Bøgild, Enevold Pedersen i Hajslund, Jens Nielsen i Hvam, Ole Sørensen ("Olle Sørenen") i Hajslund, Jens Kjeldsen i Bøgild og Villads Nielsen i Pajbjerg ("Padbierrig"). - Malte Andersen på Søllergård fremstillede 2de kaldsmænd, nemlig Jens Laursen og Lauge Christensen, begge af Asp, som afhjemlede ved ed og oprakte fingre efter loven, at de i dag, otte dage [siden], hid til tinget til i dag lovligt indstævnede Jens Jørgensen i Skikkild og Christen Thomassen ("Christen Thammesen") i Brejngård(?), enhver til deres bopæl, for synsvidne som fornævnte Malte Andersen agter at tage beskrevet angående syn af 4de part[en af] Søllergård, og talte med Jens Jørgensens kone, og talte muldtligt med Christen Thomassen (her "Christen Thamsen") selv. Dernæst fremstillede [han] 4 synsmænd, [...]er Nielsen i Birkild, Jens Jensen og Anders Simonsen sammesteds, og Mads Laursen [...] vandt ved ed og oprakte fingre efter loven, at de i dag var [på Søllergå]rd, og der synte og så den 4de part, som fornævnte Malte Andersen beboer, følgende... (...en halv sides syn...) ...hvilket de for et fuldt syn afhjemlede, hvorefter Malte Andersen var tingsvidne begærende. - Fremstod for retten Christen Jensen Smed i Sparreknak, og tog Jep Jensen Skikkild i hånden, og sagde sig intet at videre med Jep Jensen uden ærligt og godt, og hvis en ærlig mand vel egner og anstår i alle måder, i det øvrige hvis andet klammeri og skælden, som i tingbogen er indført, skal herefter efter denne dag være dødt og magtesløst, og med hverandre forenes og forliges som ærlige naboer, hvorefter Jep Jensen Skikkild var tingsvidne begærende. - Højagtbare og velfornemme Just Andersen Holst, forvalter på Herningsholm, fremlagde en skriftlig kaldseddel så lydende: Ved nærværende tvende personer lader jeg underskrive, hermed lovlig kald og varsel give Eder, Peder Clemendsen af Hestlund, nu på Herningsholm udi arrest, item Eders hustrue Maren Poulsdatter, og Eders stedsønner Frederik og Jens Nielsen udi Hestlund, for dom, som jeg til Hjerm Ginding Herredsting, fredagen den 30. maj førstkommende, over Eder agter at lade forhverve og tage beskreven, anlangende de smederedskabs stjåldne koster, som udi Eders hus i Hestlund er blevet fundt og fremvist. På lige måde citeres Eder Jep Jacobsen i Hestlund og Peder Poulsen sammsteds til foromrørte tid og sted at møde, imod sigtelse at påhøre [og] dom at lide, samme koster angående. Endelig citeres Eder og til overbemeldte tid og sted at møde Poul Knudsen i Hestlund, om i eller nogen på Eders [velb.] herskabs vegne kan have noget der imod at side. SÅ og kaldes Eder Ole Sørensen Smed ("Olle Sørensen Smid") i Abildskov og Mikkel Poulsen i Hestlund, og til samme tid og sted at møde, om i vil ellr kan have noget her til eller imod at svare; alle forermeldte, enhver udi egen person at møde, medtagende hvis de sig til befrielse fornøden eragter. Herningsholm den 23. maj år 1690. Jost Andersen Holst M.Pp. [Manu propria, egen hånd]. Kaldsmændene, navnlig Christen Poulsen og [...] Christensen begge af Herning By fremstod for retten, og ved sjæls ed bekræft[ede] overbemeldte kaldseddel lovligt for enhver af overmeldtes bopæl i dag at være forkyndet. Dernæst blev fremlagt et tingsvidne så lydende: (opsl. 37) [Cl]emend Jørgensen (Clemend Jørgensen) i Salholt, birkefoged til Herningsholms birketing, Peder Christensen i Agerskov [...] sammesteds og Christen Andersen i Tværmose ("Tuermoes") gør vitterligt, at de i Christus år 1690, lørdagen den 17. maj, [på] fornævnte ting for retten comparerede højagtbare og velfornemme mand Just Andersen, forvalter på Herningsholm, som så lovligt æskede, bedes og fik et fuldt tingsvidne af otte dannemænd, som var: fornævnte Christen Andersen i Tværmose, Christen Pedersen i Gadgård, Niels Christensen Hav i Gjellerup, Mads Andersen i Solling, Peder Olesen ("Peder Ollesen") i Holtbjerg, Jens Christensen i Vrå, Anders Christensen i Lund og Søren Andersen i Gunderup, disse fornævnte otte dannemænd alle samdrægtigt vandt på tro, sjæl og rette sandinge, at de samme dag på fornævnte ting hørte og så, det fornævnte Just Andersen fremstod for retten, og beviste med 2de kaldsmænd, Peder Nielsen i Herning By og Niels Eriksen sammesteds, som afhjemlede med oprakte fingre og ed efter loven, at de næst forleden den 1. maj var på Herningsholm, og der lovlig kald og varsel gav Peder Clemendsen af Hestlund, som der findes udi arrest med noget smedjeredskab, til Herningsholms Birketing i dag, vidner at påhøre, hvor samme smedjeredskab er bleven stjålet og siden fundet. Item var de samme dag for hans bopæl udi Hestlund, og der lovlig kald og varsel gav hans hustru Maren Poulsdatter, og hans stedsøn Frederik Nielsen sammesteds, hvor deres husbondes fuldmægtig ved navn Anders Sørensen var, og samme varsel blev tilkendegivet. Item var de samme dag i Moselund ("Moeslund"), og der lovligt kaldte den anden hans stedsøn Jens Nielsen, foromrørte personer samtlige hid til tinget i dag, sigtelse og vidne at påhøre, om de kunde have noget der imod at side. Nok var de samme dag udi Roenholt og lovligt kaldte velfornemme mand Erik Pedersen sammesteds, hid til tinget i dag, for sin sandhed at vidne, hvorledes samme smedjeredskab er blevet fundet, og på hvad sted, med flere ord han da kan have hørt, da sligt er bleven åbenbaret. På lige måde samme dag lovligt kaldte Christen Christensen i Guldforhoved, Jep Christensen i Hestlund, Niels Christensen i Hestlund, Poul Andersen i Engesvanghus og Peder Hansen i Skygge, samtlige hid til tinget i dag, deres sandhed derom ved ed at aflægge, såvel derom, som om den tid Peder Clemendsen tillige med samme smedjeredskab blev Just Andersen af Kongl. Majts. herredsfoged Tøger Pedersen Hvas overleveret til sagens lovlige uddrag, og da lovlig arresteret, hvis midler udi Peder Clemendsens boe fandtes, som hans hustrue blev betroet til forvaring, indtil sagen mod Peder Clemendsen haver haft sin gang, og derhos samme forvaring at have opsyn, hans medtjener Poul Knudsen i Hestlund, som hans bortføring lovlig er givet tilkende, såsom hans husbonde og hans fuldmægtig ej var der så nær til stede. Så for retten fremkom overbemeldte vidnespersoner, nafnlig Erik Pedersen i Roenholt, Christen Christensen i Guldforhoved, Jep Christensen i Hestlund, Niels Christensen i Hestlund, Poul Andersen i Engesvanghus og Peder Hansen i Skygge, og efter at eden af lovbogen lovlig og lydelig for dem var oplæst, vandt med ed og oprakte fingre, således som efterfølger: At de den 9. april næst forleden var ved Bording Kirke før prædiken, og da hørte de, at der var et tyveri råbt anlangende en brygkedel, som skylle være blevet optaget af Peder Clemedsens tælder i Hestlund, hvorfor de gjorde dem mening om, at det smedjeredskab, som [der] forgangen vinter gik rygte om at være stjålet i Gjellerup By og Sønder Vors, muligt og kunne være der, om der blev ransaget, og blev straks tilsinds med hverandre at gå der ned til Peder Clemendsens gård og erfare derom, og da de kom i gården, gik de i salshuset, og fandt først Peder Clemedsens hustru Maren Poulsdatter, som de da straks spurgte ad, om der var ikke noget smedjeredskab, hun da ville lade dem se det, og vise dem det om hun vidste nogen forråd [der] til, hvor til hun svarede "Nej". Så gik vi fem mænd ind i stuen, og den sjette ved [navn] Jep Christensen blev stående fremme i salshuset hos benævnte Maren Poulsdatter. [Da v]i fem kom ind i stien, stod Peder Clemedsen for hans bordende, da spurgte vi [ham] også om samme smedjeredskab, om han vidste noget deraf at sige, hvortil han [...] vidste intet der af at sige nu og svare at han nu ej vidste foråd hvor det var, de måtte gerne ransage derom. Så gik den ene af os ved navn Christen Christensen i Guldforhoved frem til Maren Poulsdatter, som end da stod hos Jep Christensen, og bad hende åben[bare] det om hun vidste det, ellers ville det gå ilde til, hvortil Maren Poulsdatter svarede, "Da jeg nu sige Eder sandhed og ikke dølge det længere", da Christen Christensen hørte de ord af hende, bad [han] de andre mænd ville komme til og høre hendes ord, da spurgte vi hende ad hvor det redskab var, hvortil hun svarede: "Det ligger i min kyller, fire smedjetanger, en spruhage, 2 forhammere og seks små stykker, nogle tanger, stemper og broder" så bad vi hende, hun ville vise os ambolten, hvortil hun svarede: "Den er mig for stor at uddrage". Så tændte vi et lys, og så der ned om den, og så, at den var der intet, og sagde det til hende. Så ledte hun den op under hendes kværn, så tog vi det tilhobe og lagde det samme på salsgulvet, og forbød dem at afhænde, nemlig Peder Clemedsen og hans hustru, førend der kom ejermand der til. Så hastede vi og gik straks til kirken derfra, at ville føre Guds ord; derefter var vi tvende mænd navnlig Erik Pedersen i Roenholt ("Rouenholt") og Jep Pedersen i Hestlund i Peder Clemedsens hus den 27. april sidst forleden, da forvalter Just Andersen var der, med sig havde Kongl. Majts. herredsfoged Thøger Pedersen Hvas, og begærede af Peder Clemendsen, han ville stille borgen(?) for sig til sagens uddrag, om det smedjeredskabs stjåldne koster, som i hans hus er blevet fundet, hvortil Peder Clemendsen vidste intet at svare. Da bad Just Andersen herredsfogden der om, at han måtte få Peder Clemedsen tillige med kosterne udi sin forvaring, og til at borge for sig selv, indtil så længe han enten stiller ham nøjagtig kaution for sig, eller og loven der om haver haft sin gang, og blev Peder Clemedsen tillige med kosterne Just Andersen da straks på stedet leveret til forvaring og borgen for sig selv, indtil så lenge, han enten stiller nøjagtig kaution for sig, eller og loven der om haver haft sin gang, og blev hans bo da straks på stedet arresteret hvis midler der udi fandtes, og var: (...lille registrering af hans bo...) ... og ej videre som var af nogen værdi, og hans medtjener Poul Knudsen i Hestlund var der til stede, og blev hans bortførsel lovligt ham tilkendegivet, såvel som samme arrest på omrørte midler. Der efter fremstillede forvalter Just Andersen her for retten Peder Clemedsen, tillige med det omrørte smedjeredskab, og spurgte ham ad, hvor han var kommet ved det smedjeredskab, og hvorledes det var kommet i hans hus, og om han vidste sig nogen hjemmel eller adkomst dertil, hvortil Peder Clemendsen svor ved ed: Forgangen vinter, en dag, som han ikke egentlig vidste hvad dag det var, men ved halv middags tid på dagen, da kom hans kones broder Mikkel Poulsen i Hestlund til ham i hans hus, og spurgte ham ad: "Hvad er det for marked din stedsøn Jens Nielsen bruger med Jep Jacobsen og Peder Poulsen her i byen?", hvor til jeg Peder Clemedsen svarede ham: "Hvad er det for marked?", da svarede Mikkel Poulsen: "Det er med smedjes redskab, som han haver haft dem hen at stjæle på Herningholms Gods", og stod bemeldte min stedsøn Jens Nielsen hos os. Da sagde Mikkel Poulsen til ham: "Var dig selv, kom intet ved det smedjeredsjab, det vil gå dig ilde der for!". Så gik min stedsøn Jens Nielsen hen og viste os det, både mig Peder Clemendsen og hans morbroder Mikkel Poulsen det, som da vr i hans halve [...] som han havde lås for, og var samme smedjeredskab, 2 hammere, 1 spurhag, [...] nagletang, af det samme redskab, som her i dag for retten er, og jeg Peder [Clemendsen] (opsl. 38) [er] arresteret for. Da bad jeg, Peder Clemendsen, min stedsøn, Jens Nielsen, han skulle skaffe det af min [...]hus, jeg ville intet have der der eller der med at bestille. Da svarede han mig, han ville gå hen til hans broder Frederik, som er hos Oluf Smed i Abildskov at lære smedehåndværk, og tale med ham og smeden derom, om de ville gøre ham noget der ved, og kom så om aftenen samme dag tilbage igen og havde sin broder Frederik med sig, og sagde begge til mig, Smeden havde lovet at gøre dem noget ved det, om de kunne få nogen handel derpå, og blev de så begge to til mit om natten, og om morgenen gik de hen til Jep Jacobsen i Hestlund, som siden nu sat i Murste(?) for tyveri, og Peder Poulsen i Hestlund som er bortløben, og kom så tilbage til mig igen og sagde, de havde købt smedjeredskab af dem for 4 sletdaler. Da sagde jeg, de skulle skaffe det hen, jeg ville intet have med det at bestille. Så tog de det hen og forvarte det. Det stod så hen på nogen tid, så en morgen tidlig, kom foromrørte Jep Jacobsen og Peder Poulsen af Hestlund ind i min, Peder Clemendsens, stue i Hestlund, med noget smedjeredskab, og sagde, de havde købt det af en enke i Sønder Vors. Da var min stedsøn Jens Nielsen hjemme, og hans broder Frederik var da i Abildskov. Da tog Jens, som var hjemme, samme smedjeredskab af Jep Jacobsen og Peder Poulsen, og kom det i en sæk, og bad mig, jeg Peder Clemendsen, ville age ham det til Abildskov, han ville betale mig for min umage; og så kørte jeg, Peder Clemendsen, det derhen, og leverede det til Oluf Smeds i Abildskov, og var det ind og lagde det på hans salsgulv, og min stedsøn Frederik Nielsen lagde det ind i et kammer, og annammede det af mig. Så kørte jeg min vej hen til Vinderslev og købte noget havre der, og kørte så lige hjem til mit hus der fra, og kom ej den vej af Abildskov tilbage. Nogen tid derefter lejede min stedsøn Jens Nielsen Oluf Lassens hest i Hestlund og red til Abildskov derpå, og hentede da noget af foromrørte smedjeredskab tilbage igen til Hestlund, og forvarede det selv, så jeg intet vidste hvad han havde det på. Der efter, ungefehr en 14 dage før påske sidst forleden, da kom Oluf Smeds vogn i Abildskov kørende og agede Frederik Nielsen og hans kiste hjem, og hans pige kørte vognen. Da hans kiste var indløftet på salsgulvet, fornam jeg, at den var svært tung. Så lukkede han den op, og ville tage noget tøj af den, da så jeg, at det smedjeredskab lå derudi, som jeg tilforn agede til Abildskov, undtagen det, som Jens tilforn havde hentet på hesten, og da forvarede Frederik samme tøj, og særdeles ved jeg, at han nedgravede ambolten i det hus som vi bruger til hølade, og satte den ned i en stribbe og havde svøbt klæder derom; hvor længe den stod der, er mig ubevidst, såsom jeg varede ham ad, at han skulle skaffe det tøj af min gård, hvorfor jeg ikke kunde gøre nogen rede for de 5 mænd, navnlig Erik Pedersen i Roenholt, Christen Christensen i Guldforhoved, Niels Christensen i Hestlund, Poul Andersen i Engesvanghus og Peder Hansen i Skygge, som den 9. april sidst forleden kom ind til mig, da jeg stod for min bordende i Hestlund. Derefter begærte forvalter Just Andersen af rettens betjente her i dag, de ville lade samme redskab ved uvillige dannemænd strax for retten registrere og taksere, og er dertil af retten straks udnævnt, som til stede var, tvende smede, navnlig Christen Christensen i Skinderholm og Jens Christensen i Lovlund, som samme redskab, som var: en ambolt, tre store smedehammere, en håndhammer, to spærhager (sprehager?), 4. tænger, 2 nagletænger, tre strimper og et klovjern, tilsammen 17 stykker, vurderet for 12 rigsdaler. Dernæst her for retten fremkom Troels Mikkelsen i Gjellerup, som vedkendtes den ambolt [...] store hammer, den ene sperhage og den ene håndhammer, og sagde, at det var hans redskab, som var ham tyvstjålden fra, sidst afvigte den 9. og 10. februar om natten af hans smedje, hvilket han og beviste med 2de personer Jens Jepsen i Lund og Peder Nielsen [...] det således i sandhed at være, og ydermere sagde Troels Mikkelsen, at sperhagen og den store hammer var noget pålagt og omgjort og noget forandret, siden det er ham frastjålet, hvorpå rettens betjente bad ham såvel som de tvende personer gøre deres ed der på, om således i sandhed var, hvilket de og straks for retten gjorde. Derefter fremkom Peder Graversen og Peder Nielsen i Sønder Vors, og på Christen Poulsens vegne i Sønder Vors vedkendtes de to store hammere, den ene sperhage, fire tænger, to nagletænger, 3 stimper og et klovjern at være bemeldte Christen Poulsens smedjeredskab, og så at være ham tyvstjålet fra forgangne vinter imellem Kyndelmisse og St. Peders dag en nat af hans smedje, hvorpå rettens betjente bad dem gøre deres ed der på om så i sandhed var, hvilket de og straks der for retten gjorde. Efter alt forindførte var forvalter Jost Andersen tingsvidne i sagen begærende, og blev af rettens betjente tvende gange påråbt, om der var nogen på Maren Poulsdatters vegne i Hestlund eller på hendes børn navnlig Frederik og Jens Nielsønners vegne, som havde noget hertil eller imod at svare, eftersom de lovligt findes at være hid til tinget kaldet, i dag omrørte vidner at påhøre, og efter tvende sinds påråbelse ingen er mødt. "In cuius rei Testimonium" Clemendt Jørgensen, Peder Christensen Agerskov, C:A:S:, læst for retten på Hjerm Ginding herredsting fredagen den 30. maj 1690, T[esterer] P. Kastberg. - Efter at alt forindførte var blevet læst og påskrevet. og foranrørte indstævnede Peder Clemendsen af Hestlund for retten stod .tillige med omvundne smedjeredskab og for retten blev fremvist, satte ermældte forvalter Just Andersen nu i dag i rette, og formente, at såsom med tingsvidne klarlig bevises, det omtvistede smedjeredskab at være hans velb. principals tjenere Troels Mikkelsen i Gjellerup og Christen Poulsen i Sønder Vors on nattetide af deres smedjer frastjålden, item med samme tingsvidne bevises hvor og hos hvem, item udi hvis hus det siden er blevet fundet og åbenbaret, nemlig udi Peder Clemendsens hus i Hestlund, hvilken person han tillige med omrørte smedjeredskab her i dag for retten præsenteret, item med samme tingsvidne bevises, det bemeldte Peder Clemendsens hustru navnlig Maren Poulsdatter samme stjåldne koster først haver nægtet, da der efter blev ransaget, og så straks samme tid åbenbaret hvor det var, og hun det i sin forvaring havde og fremviste, ydermere forklarer Peder Clemendsens egen vedgåelse på Herningsholms birketing den 17. maj sidst forleden, hvorledes samme smedjeredskab skal være indbragt i hans hus af Jep Jacobsen og Peder Poulsen der i byen, som der for lovligt er kaldet til tinget i dag at møde, dom at lide, og da sligt sig lovlig at fralægge, ellers formente Just Andersen, de derfor burde at anses og straffes, hvor de kunde betreffes, som tyve, og at Peder Clemendsens stedsønner navnlig Frederik Nielsen og Jens Nielsen det af dem at skulle have købt, formente Just Andersen de bør anses som de der videndes med tyve at have handlet. I det øvrige Peder Clemendsen og hans hustru Maren Poulsdatter, hvis hus kosterne er fundne udi, at anses som de, der haver filet og dølget med tyvert, derfor at straffes som det sig bør, og derforuden med erstatning af deres lovligt arresterede midler at stande mig til rette efter lovens 6. bogs 17. kapitel 39. artikels indhold, såvel derfor som for alt denne proces' anvendte bekostning, og min principals tjenere deres koste igen, og var herpå en retmæssig og forsvarlig dom begærende. For nogle årsagers skyld er sagen opsat i 4 uger, og da parterne at møde, så skal enhver vederfares hvis lands lov og ret kan medføre. - (opsl. 39) Peder Laugesen Hvamgaard fremlagde en opsættelse her af tinget udstedt den 17. maj sidst afvigte, som velagtbare Frands Mikkelsen, fuldmægtig på Estvadgård, på velb. Hr. ritmester Frederik Rantzaus vegne, da forhvervede angående restans på Estvadgårds bønder og tjenere i Hjerm Ginding herreder. Så for retten fremlagde fornævnte Peder Laugesen en restans lydende: (...til marts 1689); I Hardsyssel. Ginding herred. Estvad sogn: Morten Kissum og Søren Munk; Tyge Sørensen og Niels Kjørum; Jørgen Jensen; Bodil Sørensen (sic); Christen Munk; Peder Svensk; Søren Pedersen; "Lille Laurs"; Jens Mortensens piger. Smollerup: Christen Jensen; Niels Jensen i Nikkelborg. Bres By: Thomas Nielsen; Jens Vestergaard; Hans Ovesen ("Hans Ofuesen"); Jens Fisker; Poul Espersen; Albert Vistesen i Damgård; Mads Møller af sin jord; Jens Pedersen og Jens Ovesen; Jens Pedersen; Christen Mand og Christen Andersen; Poul Mortensen; Morten Sørensen; Niels Thomassen og Christen Højmand (Christen Hoymand) af Poul Jepsens gård; Christen Gregersen og Søren Christensen; Niels Gregersen og Niels Jensen; Mads Knudsen; Niels Thamsen et bol; Niels Højmands bol; Terkild Jensen; Niels Sørensen. Gadehuse: Poul Morsings hus; Erik Smed; Anne Krarup; Søren Bøjer (Søren Boyer); Knud Jensen; Laurids Holgersen; Niels Mikkelsen i Øster Ligård; Jacob Sørensen i Lund Hede. Hesselbjerg: Christen Poulsen; Christen Hansen; Niels Nielsen. Rønbjerg sogn og By: Ove Gregersen af Tindal Mose; Christen Lydersen af et hus på samme gårds grund; Christen Sørensens hustru; Mads Sørensen og Villum Hansen; Søren Jensen Holborg (Søren Jensen Holborre); Peder Eskildsen (Peder Eskesen); Jens Pedersen af et gadehus; Anders Skrædder; Poul Christenen i Sønderby; Christen Jensen i Sønderby. Primdal: Marquard Jespersen og Christen Thomsen; Niels Poulsen i Risgaardsted; Niels Tandrup i Vejlgård; Simon Nielsens hustru. Vester Ligård: Christen Nielsen og Niels Sørensen. Sevel sogn: Thomas Jørgensen i Mogenstrup; Christen Christensen i Mogenstrup. Underskrevet på Estvadgård den 15. maj 1690 af Frands Mikkelsen. Og datte fornævnte Peder Laugesen i rette, og formente, de indstævnede burde samme deres med resterende skyld og landgilde samt arbejdspenge til deres gunstige og velbårne husbonde inden 15 dage at betale, eller lide nam efter loven, og var dom begærende. De indstævnede blev 3de gange råråbt og ingen mødte noget her imod at svare. Er for retten afsagt, at såsom overbemeldte Estvadgårds bønder og tjenere befindes lovligt at være indstævnede for deres med resterende skyld og landgilde forfalden til marts 1689, og ingen er mødt noget her imod at svare, da ved jeg dem ej at befri, men enhver bør samme deres med resterende inden 15 dage til deres velb. husbonde at betale eller lide nam udi deres bohave hvor det findes efter loven. 6. juni 1690. (opsl. 39). Dommer Thøger Hvas, skriver Peder Kastberg. Otte mænd: Laust Laursen Tinggaard, Iver Jensen Bøgild, Enevold Thamsen Hvam, Niels Mortensen i Bøgild, Laurst Nielsen Perregaard, Lauge Madsen i Hvam, Christen Pedersen Hvamgaard og Jens Christensen Møller. - Ædle Rasmus Nielsen til Kvistrup fremstillede 2de kaldsmænd, nemlig Jens Knudsen og Jens Jepsen, begge af Kvistrup, som afhjemlede ved ed og oprakte fingre efter loven, at de i dag, 14 dage [siden], hid til tinget til i dag lovligt indstævnede Niels Tings enke i Tinggård med hendes lavværge og søn Jens Nielsen for synsmænds opkrævelse, her af tinget forleden fredag blev optagen, som mandagen sidste afvigte synet husbrøstfæld som findes på den halve Sønder Tinggård i Vejrum Sogn, Rasmus Nielsen tilhørende, og de i brug haver; hvilket syn Rasmus Nielsen her i dag agter at forhverve og tage beskreven. Så for retten fremstod efterskrevne synsmænd, nemlig Christen Knudsen Proustgaard, Christen Pedersen Agergaard, Anders Madsen på Krummedige og Gravers Jensen i Tinggård, alle i Vejrum sogn, som vandt ved ed og oprakte fingre efter loven, at de sidst afvigte mandag var til syn til fornævnte Rasmus Nielsens part i Sønder Tinggård, og der synede og så som følger... (opsl. 40) (...syn...) ...hvilket de afhjemlede for et fuldt syn, hvorefter Rasmus Nielsen var tingsvidne begærende. - NB: Ædle Rasmus Nielsen på Kvistrup fremstillede samme forbemeldte kaldsmænd, som afhjemlede ved ed og oprakte fingre efter loven, at de i dag, 8 dage [siden], hid til tinget til i dag lovligt indstævnede Jens Jørgen Skikkild (Jens Jørgensen Skikkild) for beskikkelsesvidne her i dag at tage beskrevet, så vel og Jacob Sørensen ved Struer og Jens Jepsen, som samme beskikkelse forkyndede. Samme beskikkelse er i dag læst og påskrevet og videre i tingsvidnet skal blive indført, og stod for rette fornævnte beskikkelsesmænd og vedstod deres beskikkelse så i sandhed at være. - Endnu ædle Rasmus Nielsen til Kvistrup beviste med samme kaldsmænd, at de i dag 8te dag [siden] stævnede Jens Jørgensen Skikkild for vidnes påhør angående Søllergård at have lagt til Kvistrup, så og for hvis han deraf oppebåret haver, og hans der fra udlagte penges tilbud for samme Søllergård. I lige måde samme dag for deres sandhed at aflægge indstævnede [de] efterskrevne, nemlig Christen Christensen Lundbygaard i Vejrum Sogn; Christen Pedersen Agergaard; Christen Knudsen sammesteds; Knud Christensen i Balle og Niels Christensen ved Struer; Søren Christensen Søllergaard; Malte Andersen sammesteds; Karen Jensdatter i gården (Gorken?) med lavværge, samt Christen Thomassen ("Christen Thamesen") i Brendgaard, enhver til ders bopæl, og talte med en del dem selv. Så for retten fremstod Christen Christensen Lundbygaard, og vandt ved ed og oprakte fingre efter loven, at han kan mindes i 70 år: da haver Søllergård i Vejrum sogn lagt til Kvistrup, og været tjener der til, indtil efter Fru Ingeborg Parsberg døde, da den er derfra kommen, som kan være ungefehr 24 år siden. Christen Pedersen Agergaard kan mindes 50 år. Christen Knudsen Proustgaard kan mindes i 30 år, Knud Christensen Balle kan mindes i 60 år, Niels Christensen ved Struer 50 år. Da haver fornævnte Søllergård lagt til fornævnte Kvistrup, indtil efter fru Ingeborg Parsbergs død da den er derfra ommet, som kan være ungefær 24 år siden, ligesom Christen Christensen Lundbyegaard før dem vundet haver. Så for rette fremstod Søren Christensen i Søllergård, som vandt ved sjels ed, at han havde ydet til Jens Jørgensen Skikkild 3½ tønder havre ridepenge 9 daler ringere 4 sk. Malte Andersen vandt, at han kom først til Søllergård nu sidste Voldborgdag, og gav Jens Jørgensen til inderste 12 slettedaler. Karen Jensdatter i Gorkem(?) vandt, at hun havde betalt til fornævnte Jens Jørgensen Skikkild 10 slettedaler 1½ tønde havre, og tilbød Rasmus Nielsen her for retten Jens Jørgensen hans udlagte penge og betaling, nemlig 120 rigsdaler, med sin rente, om hvad det vil decordere af, hvis han haver oppebåret, eller og den fulde summa med sin rente, som han her for retten fremviste. Hertil svarede Jens Jørgensen Skikkild: Han havde intet godt at sige, men havde sat hans myndlings penge i samme Søllergård; hvorefter Sr. Rasmus Nielsen var tingsvidne begærende. - Jens Jepsen Toregaard (Jens Jepsen Toergaard) beviste med Mads Jacobsen i Lille Humlum i Resen sogn, og Mads Sørensen Brendal (eller Mads Sørensen Breedal) i Humlum Sogn, som afhjemlede ved ed og opragte fingre, at de i dag, 8te dage [siden], hid til tinget til i dag lovligt indstævnede Sr. Rasmus Nielsen på Kvistrup for opsigelsesvidne, som fornævnte Jens Jepsen agter at tage beskreven anlangende hans gårds opsigelse, og stod nu fornævnte Jens Jepsen her for retten og første tingdag opsagte sin nu iboende gård, og fremstillede her for retten tvende mænd, nemlig Christen Christensen og Hans Nielsen i Moustgård, som afhjemlede ved ed og opragte fingre, at de i dag, 8te dage var på Kvistrup og opsagde samme gård for Jens Jepsen Toregaard. Her imod at svare mødte Sr. Rasmus Nielsen, og formente, Jens Jepsen burde efter loven at have skillig årsag til hans gårds [op]sigelse, og mdenne lovligt bevist, samt og klarere hvis han på landgilde skyldig er, item [...] at lade reparere som forsvarligt kan være, avlingen at lade forsvarlig beså (bestå?) som han den annammede, og hvis han ved fården annammede, dygtig fra sig igen levere, samt hans forlov efter loven, hvorefter han kan passere, og var Jens Jepsen herefter tingsvidn begærende. - NB Rasmus Nielsens vidne: Eftersom Jens Jørgensen i Skikkild år 1681 den 18. juli haver overleveret mig fæstebrev på Vejrum sogns tiende, Lundenæs' anpart, som jeg på vegne hans livstid skulle opberge(?), formedelst han ikke selv havde husrum at lægge [kor]net udi, hvoraf jeg straks betalte ham det halve fæste 21½ rigsdaler, og som han selv haver oppebåret af tienden 5 tønder havre, og siden måtte jeg betale Villads Thomassen ("Willadtz Thamesen") den anden halve part, førend jeg mig med den måtte befatte, foruden Eders egen avling af Lille og Store Skikkild, som I skulle beholde uden tællen, men deraf betale, årlig den sædvanlige afgift, ½ td. rug og 2 tdr. byg, hvilket I haver indebeholdt for de 3 dyreste år 1683, -84 og 1685, så og derforuden haver I oppebåret Eders svogers Jep Skikkilds tiende og fordelshavre, og ej noget derfor villet klarere; Item haver I oppebåret på oktober kvartal 1686, og beholdt 3 mark 12 skilling, både af Skikkild, Visgård, Søller og Søllergård. Alt dette uanset, haver jeg svaret den fulde afgift af Kongl. kontributioner, alligevel der da var 9 gårde og 1 bol øde i sognet, som jeg ingen tiende bekom af, end og det dyre år 1685. Da deres korn af hagl og uvejr blev afslagen, så jeg bekom ikkun 4½ tønder rug og 7 tønder byg, hvor imod jeg dog måtte betale den fulde afgift = 10 tdr. rug á 4 daler, og 36 tdr. byg á 14 mark efter kapitels køb, så jeg på samme tiende haver lidt stor skade, over for 150 rigsdaler. Men nu omsider sognet blev besat, så tiendens afgift nogenledes kunne indbringes og jeg kom til accord, at sognemændene selv skulle svare afgiften og skatten, og give mig noget fordelshavre at oprette den skade med, jeg tilforn lidt havde, er I kommet til mig og begæret fæstebrevet, som jeg Eder og på Eders ed betroede, foregivende I ville fly nogen afslag derpå hos forvalteren på Lundenæs, og så fly mig det igen, hvilket ikke sket er, men siden beholdt fæstebrevet og forbudt sognemændene at levere mig det tilsagte fordelshavre, og det selv hos en del oppebåret og beholdt, og ikke efter oftensigninger og løfte ville give mig nogen ret. Forårsages derfor ved disse tvende mænd at begære, at I uden længere ophold, enten vil levere mig samme fæstebrev igen, og klarere til mig hvis I i så måde resterer og oppebåret haver, eller og leverer mig mine penge I derpå oppebåret haver, og betaler mig skadeslidelser efter Eders skadesløse kontrakt. For det andet, såsom jeg forleden år stod i handel med fruen på Hessel, at ville have købt Søllergård til mine 200 tønder hartkorn her til gården at kompletere, er I falden i mit køb, og den bortkøbt, hvorfor jeg begærer at vide, hvad I der for haver givet, så skal i få Eders rigtig udlagte penge med des rente igen, imod skødets overdragelse, såsom den af arrilds tid haver ligget til gården, og derfor efter Kongl. Majst. allernådigste lov tilkommer mig at indløse, og derfor hermed forbydes Eder, sig noget med den at befatte, og dem herefter ikke mere Eder at svare, hvorpå Eders svar til efterretning begæres. Datum Kvistrup den 17. maj 1690, Rasmus Nielsen Ourgd. M.Pp., og fandtes underskrevet: "Samme dag var vi underskrevne hos Jens Jørgensen i Skikkild med denne begøring, og læste den for ham, hvortil han svarede, at de 21½ rigsdaler penge, han haver bekommet af Rasmus Nielsen på tienden, ville han give ham igen, men ville ikke svare på hvis han fordret for skadeslidelser på tienden, ikke heller levere fæstebrevet fra sig igen. Belangende Søllergård ville han ikke sige hvor meget han gav for den, og svared han ikke heller ville afstå den, førend den ham med loven er frafunden. Datum Struer den 17. maj 1690. Jacob Sørensen egen hånd, Jens Jepsn. egen hånd."; hvorefter Sr. Rasmus Nielsen var tingsvidne begærende. - Endnu ædle Rasmus Nielsens samme kaldsmænd afhjemlede, at de i dag, 8te dage [siden], hid til tinget til i dag lovligt indstævnede Jens Nielsen Broe for hans bopæl [...] vidne efter hans salig faders skifteregistrering, så og samme dag stevnet Jacob Sø[...] (Jacob Sørensen) ved Struer og Jens Jepsen sammesteds, som samme bo haver registreret og vurderet (opsl. 41). Så for retten fremlagde Sr. Rasmus Nielsen en skriftlig vurdering så lydende: "Anno 1690 d: 16 Martj var wj Vnderschrefne Jachob Sørensen i Struer oc Jens Jepsen ibm: effter Rassmus Nielsens begiering paa Quistrup i Giemsing Hofuet at vordere oc taxere Niels Christensn: Broe (Niels Christensen Broe) hans effterlatte middeler, huor for oc effter indstefning er mødt hans Sønner Jens Nielsen ved Brou, Anders Nielsen ibm: oc Niels Nielsen i Foldgaard, oc da blef befunden af boens Mideler oc Vorderit som følger... (registrering og vurdering af bo, inkl. en ung sort hoppe "som var gandsche forhungret oc afkiørt som strax der effter døde", nogle smederedskaber, en manglende ambolt som sønnen Jens Nielsen i Struerdal havde "taget oc bortført til Lauridtz Smidtz i Ølby, Og alt andet Smede Redschab var ocsaa bort..."). Nok fordrede Rasmus Nielsen til vurdering, som ikke fandtes, men siden registreringen var bortkommet: (...værktøj, redskaber, dyr inkl. en sorthjelmet kvir som var på græs hos Laurids Smed i Ølby; hale- og manhår, som mest var skåret af alle bæsterne...). SUMMA ud: 226 rigsdaler 11 skilling (resterende landgilde, brøstfældighed og besætning); SUMMA ind: 63 rigsdaler, 2 mark, 12 skilling. Rester ham så igen at intet findes til betaling: 162 rigsdaler 3 mark 15 skilling. foruden at gården findes øde, så han selv må avle og svare skatterne af [den]. Dette således at være bekrævter [vi under] vores egne hænder, datum ut supra, Jacob Sørensen egen hånd, Jeps Jepsen egen hånd. Læst på Hjerm Ginding herredsting fredagen den 6. juni anno 1690; og vedstod vurderingsmændene overbemeldte så i sandhed at være. Her imod at svare mødte Jens Nielsen Broe, og nægtede ikke, han jo havde ambolten og noget videre smedjeredskab, men havde købt det af sin fader med rede penge, før han døde, og havde det borte før hans fader døde, som han ydermere agter at bevise. Og var Rasmus Nielsen herefter tingsvidne begærende. - Jens Christensen Møller fremstillede 2de kaldsmænd, nemlig Niels Andersen og Bertel Christensen, begge af Frøjk Mølle, som afhjemlede ved ed og opragte fingre efter loven, at de i dag, 8te dage [siden], hid til tinget til i dag lovligt indstævnede Christen Degn ("Christen Dein") i Gørding, Mikkel Skomager ("Michel Schumager"); Thor ___; Christen Smægaard; Christen Poulsen i (Kamernor? Kammerå?); og Jens Gl[...]strup, enhver til deres bopæl, for dom angående hvis de kan være bemeldte Jens Christensen Møller skyldig. De indstævnede er 3de gange påråbte og ej mødte, hvorfor sagen uden nogen videre proces blev opsat i 14 dage. - Christen Sørensen i Store Bjerre (eller Store Bjerg, "Stoerbiere") lod oplæse en opsættelse her af tinget udstedt den 25. april, 9. maj og 23. maj, angående en tønde hestehavre, som Bertel Kirkegaard i Måbjerg sogn ham skyldig skal være, og Jens Møller i Sønderlund (eller Sønder Lund) for to tønder havre; og var dom begærende efter forrige irettesættelse efter 3de ganges påråbelse, og ingen er mødt til genmæle, og sagen udi 6 uger haver været opsat, da tilfindes de indstævnede, såvidt ret er, som de med hverandre kan være accorderede om, og loven tilholder, at betale med billig omkostning inden 15 dage, eller lide nam efter loven. 13. juni 1690. (opsl. 41). Dommer Thøger Hvas, skriver Peder Kastberg. Otte mænd er Mads Laugesen Hvamgaard, Peder Jensen Heegaard, Jens Kjeldsen i Bøgild, Jens Jepsen Toergaard, Niels Pedersen Heegaard, Iver Jensen i Bøgild, Peder Svenningsen i Haderup, Jep Jepsen Holstebro og Jens Pedersen i Ryde sogn. - Jens Jepsen Toergaard lod læse et tingsvidne, og var 2. ting til hans gårds opsigelse. 20. juni 1690. (opsl. 41). Dommer Thøger Hvas, skriver Peder Kastberg. Otte mænd er Enevold Thamsen i Hvam, Jens Jepsen Toergaard, Mads Laugesen Hvamgaard, Peder Jensen Heegaard, Iver Thamsen i Hvam, Jens Madsen i Feldborg, Jep Jepsen Holstebro og Morten Jacobsen i Bøgild. - Hæderlige Hr. Peder Jensen Solgaard medtjene udi (ordst?) udj Hjerm sogn beviste med Jens Madsen og Anders Madsen, som afhjemlede ved ed og opragte fingre efter loven, at de i dag, 14te dage [siden], hid til tinget til i dag lovligt indstævnede Christen Agergaard i Vejrum sogn for gælds fordring, som han velbemelte Hr. Solgaard skyldig er. Til samme tid stævnede [de] Peder Christensen Kvist (Peder Christensen Quist) i Sir og for gæld til samme tid og sted at møde, og da begge dom at lide. Så for retten fremlagde Hr. Peder Jensen Solgaard en obligation på [papir] no. 6, dateret Tolsgård den 12. september 1675, på 20 slttedaler, hvorpå Christen Pedersen svarede, at samme brev var ham eftergivet, og han havde betalt efter Anders Jensens nøje og minde i Tolsgård, hvorpå han videre vil i dag [om] 8 dage med et andet brev det samme gøre beviseligt, hvorfor med ham denne sag er opsat i 14 dage. Og sagen med Peder Christensen Kvist i lige måde til i dag [om] 14 dage opsat. - Jep Pedersen Trans, på Anne Nielsdatters vegne, fremlagde en opsættelse her af tinget udstedt den 9.-23. maj sidst afvigte, hvormed han beviste, Jens Jørgensen Skikkild lovligt for dom at være indstævnet, anlangende Anne Nielsdatter af Hyldgård [hendes] arvelod med videre, som i dag blev læst og påskreven. Dernæst blev [læst] (opsl. 42) hans Kongl. Majst. brev in original af dato 19. april 1690 angående Anne Nielsdatter at være sin egen værge med videre, samme brevs indhold: ___. Endnu fremlagdes en registrering gangen efter Sl. Hr. Mads Sunesen i Nissum Præstegård 1672 den 17. august, hvor Anne Nielsdatters kapital befindes at være 110 rigsdaler 2 mark, foruden 20 års æskende løn 100 sletdaler, hvorom således indføres: "Anne Nielsdatter efter venlig mellemhandling lader sig nøje med sin tilsagte vengave(?) og forskellig 19 års løn udi venlighed afstanden." Endnu fremlagde en beskikkelse af 4. december 1689, hvor Jens Jørgensen er beskikket om renten til hendes ophold, med hans svar derpå af 6. december. Endnu fremlagde en dom af 31. januar 1690, hvorudi Jens Jørgensen for rentes erlæggelse er frikendt, indtil hun højøvrigheds befaling der på kommer. Endnu fremlagde et tingsvidne udskredt [på] Skodborg herredsting 1690 den 12. juni, hvad Anne Nielsdatter vedstod af hendes kapital og rente af have bekommet, og at hun hafde udkåret hæderlige Hr. Christen i Nissum til hendes lavværge. Nok fremlagde en opskrift på kapital, rente og omkostning af 9. maj og 20. juni 1690, som bedrager sig til 236 rigsdaler 5 mark, foruden de 19 års løn; Og nu formente Jep Pedersen Trans, at eftersom Jens Jørgensen Skikkild ej nu udi 6 samlede uger havde efter hans K.M. allernådigste brev indlagt og indgivet rigtighed og forklaring over Anne Nielsdatters patromonium, det han nu bør kapitalen med påløbende rente og omkostning, som efter opskriften bedrager sig 236 rigsdaler 5 mark, at betale, eftersom han selv haver givet årsag og anledning til processen og dens omkostning, derforuden at svare Anne Nielsdatter den fordrende 19 års tjeneste, 95 slettedaler, som hendes broder Jørgen Niesen i stærvboet fordret haver med dets rente, eftersom hun som en myndling ikke havde magt til noget at efterlade, og Jens Jørgensen ikke videre at godtgøres end som hun vedstår sig at have bekommet, og det straks og uden ophold efter hans K.M. allernådigste brev fra sig leverer, eller lide efter loven; hvorpå han nu i dag 3de gange endelig dom var begærende. Her imod at svare mødte i rette Jens Jørgensen Skikkild, og fremlagde et indlæg af dato 19. juni 1690, så og et regnskab af samme dato på 133 rigsdaler 3 mark 13 skilling, dernæst hæderlige Hr. Niels Poulsens underskrevne attest med Anne Nielsdatter og en signet undertrykt af dato 6. december 1670, hvilke alt i dag blev læst og påskrevet, og videre i akten skal blive indført; og var parterne dom begærende. Hvor imod Jep Trans svarede og formente, at indlagte bænkebrev(?) burde ikke imod loven og Anne Nielsdatters korporlige ed at anses, og hvis Anne Nielsdatter skulle nødes til at søge betaling i Søllergård, da formenes hun det ikke højere bør at annamme end som kan bevises der for givet at være, og vil allerunderdanigst og allerydmygeligst formode, at ingen fordrister sig til at gøre anden forklaring over hans K.M. allernådigste brev, videre end det allernådigst i sig selv forklarer; og var endnu som tilforn dom begærende. - Er for retten afsagt, eftersom den irettelagte højkongelige tilladelse og befaling melder, at Anne Nielsdatter må være sin egen værge, selv sit gods at forestå, og indkomsten deraf at oppebære, men ej noget deraf uden hendes rette lavværges samtykke at sælge eller afhænde, item at formynderen skal gøre hende et rigtigt regnskab, og Jens Jørgensen en speciel forklaring og regnskab for samme værgemål, her i dag for retten fremlægger, or for bemeldingen tilbyder velbebygget jordegods, som han til myndlingens gavn og sikker[hed] for hendes penge dertil købt haver, hvoraf han forsikrer hende [...]dlig indkomst mere end den lovlige rente kan haves, ja end og [...] han hende med al fornøden tilbørlig underholdning, omgængelse og god opvartning udi sit hus for halvparten af samme indkomst at vil forsyne, [da] ses ej andet end allernådigste højkongelig brev i så måde allerunderdanigst jo [til]børligen af Jens Jørgensen efterleves, thi ses ej af mig anderledes at kan kendes, at det derved jo bør at forblive efter rigtig regnskabs forhøring, efter fremlagte hans Kongl. Majst. allernådigste brev, og Anne Nielsdatter have frihed at udvælge, hvilket af Jens Jørgensens gjorte tilbud hende lyster i Søllergård, og det imod at tage, og Jens Jørgensen for denne sag af Jøs Pedersen og Jep Pedersen Trans i Anne Nielsdatters navn at være frikendt. - Forbemeldte dokumenter i den sag findes indført pag. ___ - Hæderlige Hr. Peder Jensens obligation så lydende: "Kiendis ieg mig Christen Pedersen i Agergaard i Wejrum Sogn af Ret Vitterlig gield schyldig at vere, Erlig oc Velagt mand Anders Jensen i Tolsgaard i Wejrum Sogn Tiuge Slett daler, Som hand mig effter min begiering paa adtschillige tider til min Auls oc bierings fortsettelse landt oc medforstragt hafuer, huilche fornv. 20 Sldlr. ieg fornv. Christen Pedersen lofuer oc tilforpligter mig eller mine arfvinger En for alle oc alle for En, Erligen Redeligen oc Vel at betale fornv. Anders Jensen eller hans arfvinger eller huo dette mit brev megtig er, oc det med Rede Penge og ingen anden Vahre, nu til St: Michels Dag førstkommendis, med sin forfaldende Rente, oc dersom fornv. Penge iche fornv. dag blivuer erlagt oc betalt, da tilforpligter ieg mig fornv. Christen Pedersn: at lide dom til Hierum Herritzting uden nogen opsettelse, naar fornv. Anders Jensen eller hans Arfvinger det begierendis vorder, og ieg fornv. Penge ej Lenger i hans eller deris minde kand beholde paa Renge /: oc det baade for hafuet sum forfaldende Rente i ald interesse, Og hermed tilforpligter ieg mig eller mine Arfvinger En for alle oc alle for En, at holde fornv. Anders Jensen eller hans Arfvinger dette forschr. aldeelis uden schade oc schadisløs i alle mader, Oc vil vj paa begge sider saaledis hafue det holdet at huis som paa dette bref blifuer betalt, vere sig hofuit Sum eller Rente, det schal herpaa afschrifuis oc ej i andre mader vere qviterit, Dis til ydermeere bekrefftning hafuer ieg mit Zignete her paa trøgt, oc venlig ombedit Niels Christensn: i Sird (Niels Christensen i Sir) og Christen Thomsen i Tolsgaard med mig til vitterlighed at Vnderschrifue. Datum Tolsgaard d: 12 Septembr: A. 1675. (LS) Niels Christensn: Egen haand. Christn Thomsn: Eghd:" - Jens Christensen Møllers sag er opsat i 14 dage. - Jens Madsen i Over Feldborg fremviste en ung ulvs skind, og berettede selv at have fanget ulveungen levende. - Laurids Andersen Dobler ("Laurst Andersen Dobler") beviste med Christen Nielsen i Holstebro, som afhjemlede ved sjels ed, at han, tillige med Søren Christensen af Holstebro, forleden onsdag, var otte dage [siden], var på Mølbjerg (Mølberg) i Ølby sogn, og der stævnede Peder Mølbjerg her til tinget til i dag, anlangende slagsmål og bordag, som han haver gjort imod to stævningsmænd den næste lørdag før Pinsedag, som da på fornævnte Laurids Andersens vegne var hos ham at stævne, og formedelst der var ikkun en kaldsmand er ham ingen vidne tilstedt. 27. juni 1690. (opsl. 42). Dommer Thøger Pedersen Hvas, skriver Peder Nielsen Kastberg. Otte mænd er Enevold Pedersen i Hajslund, Iver Jensen i Bøgild, [...] Pedersen Hvamgaard, Lauge Madsen i Hvam, Peder Jensen Heegaard, Peder Iversen Damgaard, Jep Jepsen Holstebro og Mads Laugesen Hvamgaard. - (opsl. 43) Udi al underdanighed læst hans K. M. allernådigste forordning af dato 17. maj 1690 om fallitter og hvorledes med deres midler skal forholdes. I lige måde læst Kongl. forordning af samme dato om afskeders og interlokutioners indstævning, samt namsdommes eksekution. - Højagtbare og velfornemme Mads Pedersen på Pallesbjerg beviste med Mads Christensen i Østerby i Asp og Morten Pedersen i Stadsbjerg, som afhjemlede ved ed og opragte fingre efter loven, at de i dag, 14te dage [siden], hid til tinget til i dag lovligt indstævnede Birgitte, salig Anders Jepsens, i Lindtorp (Lindtrup) med hendes lavværge, Jep Andersen i Mosgård (Mosegård, Mosegård) i Navr; Malte Andersen i Søllergård; Peder Pedersen i Østerby i Møborg og hans hustru Karen Andersdatter, samtlige hid til tinget til i dag for vidner at påhøre, angående Lindtorps hårds medfart, samt boens ulovlige forrykkelse, så og for synsmænds opkrævelse, item til spørgsmål for samme gård og bo at svare; nok stævnet samme personer til i dag 8 dage her til tinget at møde til syns afhjemling, og videre spørgsmål at tilsvare, om samme gård, så og til doms samme dag, anlangende samme gårds og bos medfart; desligeste samme dag stevnede samtlige Lind og Falsig ("Folsøe") bymænd, både selv og deres folk, for deres sandheds vidne at aflægge efter tilspørgelse om forbemeldte Lindtorps bos forrykkelse og medfart, og som i går 8te dage [siden] stevnede de Christen Thomsen i Brendgård og hans hustru Anne Jensdatter, Laurst Jensen Smed i Asp og Christen Christensen den yngre i Torp, deres sandhed at vidne udi samme sag og hvis dem derom kan blive tilspurgt; og begærte formeldte Mads Pedersen at vidnes personerne måtte eden forelæses og siden stedes tilspør(?). Så for retten fremstod Jens Thuesen i Falsig ("Fælsøe") efter at eden var bleven oplæst og han sin ed havde aflagt, da blev tilspurgt af bemeldte Mads Pedersen om det ikke var ham i al Guds sandhed vitterligt, at salig Anders Jepsens enke Birgitte Albertsdatter ("Birgite Albridtzdater") efter hendes salig mands død med hendes børn Malte Andersen og Karen Andersdatter haver holdt og haft Lindtorps gård med kvæg og kreaturer, boskab og behøring velbesat, avlen og marken vel dreven, indtil denne vinter da de da haver gjort såsom øde, hvortil han svarede: han ikke kunne sige Nej dertil. Ydermere blev han tilspurgt, om han vidste nogen anden årsag at gården nu var bleven stående således såsom øde og ubesået, end alleneste at anken og hendes børn selv haver bortført, forrykket og parteret boets midler og gårdens besætning i den henseende, at de ej havde tænkt, at den kopskatsfordring skulle have bleven efterladt; hvortil han svarede: at han vidste ingen anden årsag. Dernæst fremstod Mads Christensen i Falsig ("Falsøe"), efter at alt overbemeldte var bleven ham tilspurg, og svarede i alle måder ligesom Jens Thuesen i Falsig før ham sagde, at han vidste ingen andre årsag dertil end den, som før er meldt. Søren Mikkelsen sammesteds vandt og tilstod ligesom Mads Christensen og Jens Thursen før ham vundet og tilstandet haver. Dernæst fremstod Niels Lauridsen (Niels Laursen) i Lind, og vandt, at han vel hafde set og hafde drevet med en plov i Lindtorps mark, set deres kvæg på marken, også set at avlen var blevet dreven, men vidste intet egentlig at forklare om deres midler og ikke heller egentlig årsagen hvorfor boet var blevet adsplittet og gården øde. Claus Nielsen sammesteds vandt, at samme gård var vel besat så længe den salige mand levede, og indtil nu forleden år 1689. Da fik [de] ikke fuldkommen deres byg sået, men ellers fik de avlingen vel hjem, og vidste ellers [ingen] anden videre årsag end som før er meldt, at gården således står øde. [...] Jørgensen af Lind, Søren Nielsen sammesteds, Christen Clemendsen, Mads Lauridsen, [...]dsen og Christen Pedersen, alle af Lind, vandt i lige svorne ed, ligesom Claus Nielsen før dem vundet haver. Dernæst fremstod Christe nThomsen i Brendgård, og vandt ved ed og oprakte fingre efter loven, at det er ham i al sandhed vitterligt, at nu i foråret havde Malte Andersen af Lindtorp ført til Søllergård ved nattetide en beslagen vogn med to beslagne hjul og to træhjul på, med (lejer og skrog?) på, så og tvende kister og en [...] og videre vidste han ikke. Laurst Jensen Smed i Asp blev tilspurgt, om han ikke vidste, hvor det smedjeredskab blev [af], som var i Lindtorp, hvortil han svarede ved sjæls ed, at han v[idste] vel det var der, men hvor det blev [af] vidste han ikke. Christen Christensen i Navrtorp og Christen Thomsens kone i Brendgård blev påråbt, men inten af dem mødte, og blev og forelagt i dag [om] 8 dage at møde, deres sandheds vidner at aflægge om hvis dem udi samme sag kan blive tilspurgt. Birgitte Albertsdatter i Lindtorp, Jep Andersen i Moesgård og Malte Andersen i Søllergård blev i lige måde påråbt, men ingen mødt, og var forskrevne Mads Pedersen herefter tingsvidne begærende, og det på højædle Hr. oberst Palle Krags vegne. - Sr. Just Andersen, forvalter på Herningsholm, fremlagde en skriftlig stævning af dato 23. maj 1690, så og et tingsvidne af Herningsholms Birketing udstedt den 17. maj sidst afvigte, angående Peder Clemendsen af Hestlund med videre, som blev læste og påskrevne og findes indførte den 30. maj sidste afvigte; og var bemeldte Just Andersen dom beærende efter forringe irettesættelse. Bemeldte Peder Clemendsens stedsønner, nafnlig Frederik og Jens Nielsønner, mødte og ved højeste sjæls ed benægtede, aldrig at have haft nogen videnskab om det omtvistede smedjeredskab, hvorfor dokumenterne blev i retten, og dommen endeligen i dag [om] 14 dage at blive afsagt for retten. 4. juli 1690. (opsl. 43). Dommer Thøger Hvas, skriver Peder Kastberg, otte mænd er Enevold Thamsen i Hvam, Mads Laugesen Hvamgaard, Lauge Madsen i Hvam, Søren Pedersen i Hvam, Christen Pedersen Hvamgaard, Iver Jensen i Bøgild, Niels Mortensen i Bøgild og Christen Christensen Lundbygaard. - Hæderlige Hr. Peder Jensen Solgaard lod oplæse en opsættelse her af tinget udstedt den 20. juni sidst afvigte, hvormed han beviste Christen Pedersen i Agergaard i Vejrum Sogn lovligt for dom til i dag at være indstævnet angående gælds fordring, som er 20 slettedaler, efter obligation dateret 12. september år 1675, og formente hæderlige Hr. Peder Jensen Solgaard, at Christen Pedersen burde samme hans udgivne obligation med kapital og rente samt al derpå anvendte bekostning skadesløs ingen 15 dage at betale, eller lide nam, og var dom begærende. Her imod at svare mødte i retten Christen Pedersen i Agergaard, og fremlagde en obligation på 20 slettedaler dateret Tolsgård den 27. maj år 1680, som var i to stykker, som var på slet papir, og blev de 8 mænd forevist, og sagde fornævnte Christen Pedersen, at det var de samme penge som stod skrevet på det slette papir, som hæderlige Hr. Peder Jensen nu fordrer efter en pur obligation, og blev samme sønderrevne obligation af rettens betjente i retten annammet; og fremlagde Christen Pedersen et indlæg dateret Kvistrup den 4. juli 1690 under Rasmus Nielsens hånd (opsl. 44 er duplikat af opsl. 43) (opsl. 45) som videre skal blive indført. Såsom her udi retten fremlægges Christen Pedersens pure obligation af dato 12. september 1675, og Christen Pedersen derimod sig til befrielse og sagen til besmykkelse fremlægger en obligation, som han foregiver at skal være på samme penge, af dato 27. maj 1680, og det på slet og ret papir imod Kongl. forordning, og i tvende stykker sønderreven, da ses ej samme "Schorteck"(?) på slet parpir for gyldig kan eragtes, men Christen Pedersen tilfindes skadeskøs kapitalen med dens interesse og omkostning skadeskøs inden 15 dage at betale, eller lide nam efter loven. I det øvrige for den medfart imod Kongl. Majst. forordning om stempel papir, dets misbrug, at lide som vedbør med videre, som samme forordning i sig selv om formelder. NB. - Jens Poulsen Obitsø ("Jens Pofuelsen Obidtz"), på højædle og velbårne Fru Margrethe Reedtz til Rydhave hendes vegne, beviste med Morten Rasmussen og Jens Jensen, begge af Bøge, som afhjemlede ved ed [og] oprakte fingre efter loven, at de forleden lørdag, var 8 dage [siden], hid til tinget til i dag lovligt indstævnede Anders Christensen, forrige møller i Rymølle(?), for nogen restans og Kongl. resterende skatter, som han merbemeldte velb. Frue skyldig er, og for dom at lide for samme restans. Anders Christensen Møller fremlagde et fæstebrev af 28. juni 1683, og beråbte sig på noget regnskab, hvorfor sagen er opsat i 4 uger. - NB. Sr. Rasmus Nielsens Nielsens (sic) indlæg i overbemeldte sag, så lydende: "Efftersom min fattig Thiener Christen Pedersen i Agergaard beklager sig, at hæderlig og Vellærde Hl: Peder Jensen i Hierum lader Søge hannem for En gield paa 20 SlDlr; effter En Casserit bref som huilchen hans haand Eller Zegel findis Vnder, mens hans Zegenet gandsche fra refuen dend 27 Maÿ 1680. Da hand Sl: Anders Jensen med Et nyt bref paa samme 20 Dlr: forsichret, huilchet bref in originalj med thuende døde mends hender vnder her hos fremvises at vere indfriet og gandsche Casserit, Saa hand ved Sig gandsche ingen gield at være hannem schyldig, og iche Hl: Peder Jensen schal kunde fremvise nogen V-Casserit bref fra hannem, iche heller med schiffte bref effter hans formand bevise sig at hafue nogen Rettighed til samme Obligation eller dends Summa at vere tilfalden, Formehner der for, hand for den obligation som huilchen hans haand Eller Zignet findis Vnder, bør at frjkiendis og Hl: Peder Jensen for Saadan V-billig trettes paaførelse effter Louen blifue tildømbt hannem dend for aarsagede omkostning at betale, huor paa hand En Retmessig dom begierer, Thienistl: begieris dette i Retten paa Hierum ginding herritz ting i fornv. Sag maa lessis paaschrifuis, og J huis passerer Jndføris. Datum Qvistrup dend 4 Julj 1690. Thienestvilligste Rasmus Nilsn: Eg:" - Velagte Mads Poulsen Overlund på velfornemme Mads Pedersen på Brunbjerg hans vegne, efter foregående kald og varsel indført den 27. juni sidst afvigte, fremlagde et syn, så lydende: 1690 den 28. juni var vi undertegnede Christen Mikkelsen og Thye Poulsen i Dalgård, og Christen Bertelsen og Niels Pedersen i Navr By, efter udmelding i går af tinget, til syn udi Lindtorp, efter velfornemme Mads Pedersen på Brunbjerg og fuldmægtig ved Pallesbjerg hans forevisning, og så vi... (...en side med syn...) ...dette bekræftede overbemeldte 4 mænd, nemlig Christen Mikkelsen og Thue Poulsen i Dalgård og Christen Bertelsen og Niels Pedersen i Navr By, således i al sandhed at være passeret, hvorpå de bad dem Gud til hjælp; og var Mads Poulsen på velbemeldte Mads Pedersens vegne herefter tingsvidne begærende. 11. juli 1690. (opsl. 45). Dommer Tøger Hvas, skriver Peder Kastberg, otte mænd Iver Jensen i Bøgild, Christen Pedersen Hvamgaard, Mads Sørensen i Bisgaard, Laurs Pedersen i Bisgaard; Jens Kjeldsen i Bøgild, Peder Graversen i Skylvad, Jacob Bertelsen i Hvam og Iver Thomsen i Hvam. - Jens Poulsen Obitsø, på velb. Fru Margrethe Reedtz til Rydhave hendes vegne, beviste med Iver Jensen i Bjert og Jacob Madsen tjenende på Rydhave, som afhjemlede ved ed og opragte fingre efter loven, at de i går, var 8te dage [siden], hid til tinget til i dag lovligt indstævnede de 4 mænd i Borbjerg sogn, som haver Borbjerg Kirketiende i fæste, nemlig Peder Bund i Borbjerggård, Jens Clemendsen i Skave, Peder Jensen Heegaard og Christen Madsen Heegaard, enhver til deres bopæl, for dom. I lige måde samme dag indstævnede [de] en del i Borbjerg sogn for dom anlangende de 20 [...] som de er tildømt af landsommerne at betale, enhver sin kvota. (opsl. 46) Intet videre udi retten fremlagt, hvorfor det er opsat i 3 uger. - Niels Nielsen Perregaard, på Hr. forvalter på Herningsholm Just Andersens vegne, fremlagde et tingsvidne af Herningsholms Birketing udstedt lørdagen den 17. maj sidst afvigte, angående Peder Clemendsen og hans hustru Maren Poulsdatter, begge af Hestlund, og derhos en skriftlig stævning af dato 23. maj 1690 med dens påskrift, hvormed han beviste overbemeldte Peder Clemedsen og hans hustru Maren Poulsdatter her til tinget lovligt at være indstævnede, angående noget stjålet smedjeredskab efter samme tingsvidnes videre formelding, og som det var rette domsdag og sagen tilforn haver været opsat i 6 uger, var bemeldte Niels Nielsen Perregaard på Hr. forvalter Just Andersens vegne efter forrige irettesættelse dom begærende. De indstævnede blev 3de gange påråbte men ingen er mødt noget her imod at svare. Blev for retten afsagt af herredsfogden og de 8te dertil opnævnede domsmænd, nmelig: Mads Poulsen Overlund, Peder Jensen Heegaard, Mads Laugesen Hvamgaard, Lauge Madsen i Hvam, Jens Jørgensen i Skikkild, Enevold Thamsen i Hvam, Peder Laugesen i Hvam og Peder Birkild: Såsom her for os med tingsvidne bevises, at det omrørte stjåldne smedjeredskab skal være funden udi Peder Clemendsen og hans hustrus hus, under deres frelse, efter videre tingsvidnes formelding, og intet udi ringeste måder fremlægges Peder Clemendsen eller hans hustru til nogen befrielse, da nu sagen udi 6 uger haver været opsat, uden alleneste Peder Clemendsens egne bare ord; Da ses ej rettere af os at kan kendes, at såsom forindførte stjålne koster findes under fornævnte Peder Clemendsens og hans hustrus frelse og gemme, at de jo derfor bør tilbørligen efter loven at svare, deres hjemmelsmand at fremvise eller at lide efter loven som tuve og tyves medvidere, og udi det øvrige at betale til Just Andersen al den på processens anvendte bekostning, og efter lovens pag. 986, 39. artikel, de vedkommende at stande til rette som vedbør. - Mads Laugesen Hvamgaard i dommerens sted. Kongl. Majst. herredsfoged Thøger Pedersen Hvas, på sin gunstige principal, velædle assessor Dr. Willum Worms vegne, beviste med Jep Jepsen og Christen Rasmussen af Holstebro, som afhjemlede ved ed og opragte fingre efter loven, at de i dag, 8te dage [siden], hid til tinget til i dag lovligt indstævnede Morten og Christen i Åhule(?) ("Aahuole") og Peder Mortensen i Kvolsgård for deres med resterende skyld og landgilde, både for forleden år og forrige åringer, efter rigtig hvorhvervede dommes formelding. Så for retten fremstod velbemelte Thøger Pedersen, og gav til sag først Morten og Christen i Åhule(?), årlig til martini sidst afvigte (...). Kvolsgård: Peder Mortensen (...) og satte fornævnte Thøger Pedersen Hvas i al dom og rette, og formente, de indstævnede bør samme deres med resterende gæld og landgilde for ethvert år efter rigtige dommes formelding til velædle Hr. Assrssor skadesløs inden 15 date at betale, eller lide nam, og var dom begærende. De indstævnede blev 3 gange påråbte, men ingen mødt noget her imod at svare. Er for retten afsagt, at de indstævnede bør samme deres med resterende skyld og landgilde, både for forleden år og forrige åringer, til deres gunstige og velbårne husbonde inden 15 dage, eller lide nam efter loven. - Endnu samme kaldsmænd afhjemlede, at de samme dag lovligt stævnede unge Christen Præstegaard ("Christen Prestgaard") i Gimsing for tvende års resterende korn, og formente Kongl. Majst. herredsfoged, han det pligtig er, efter hans Kongl. Majst. allernådigste vilje og befaling at betale, eller lide nam, og var dom begærende. Christen Præstegaard blev 3de gange påråbt, og ej er mødt noget her til at svare, hvorfor sagen er opsat i 14 dage. 18. juli 1690. (opsl. 46) Dommer Thøger Hvas, skriver Peder Kastberg, Otte mænd er Mads Laugesen Hvamgaard, Iver Thamsen i Hvam, Christen Pedersen Hvamgaard, Enevold Thamsen i Hvam, Gregers Nielsen i Ølby, Iver Jensen i Bøgild, Niels Mortensen i Bøgild og Otto Lauridsen ("Otte Laursen") i Borbjerg By. - Allerunderdanigst læst hans Kongl. Majst. allernådigste forordning om commerciens- og negotienssikkerhed med konvoj udi Nord- og Østersøen, dateret 24. junu 1690. - Peder Pedersen Drejer i Sevel beviste med Jacob Bertelsen og Jens Mikkelsen, begge af Sevel, som afhjemlede ved ed og opragte fingre efter loven, at de i dag, 8te dage [siden], hid til tinget til i dag lovligt indstævnede Johanne Terkelsdatter, fornævnte Peder Pedersen Drejers hustru, for vidner at påhøre, anlangende hun skal være uden hans vilje og minde fra ham bortrømt, og talte med en pige, navnlig Karen Jensdatter, som nu bor udi huset som hun sidst fradrog. Dernæst fremstillede fornævnte Peder Pedersen vidnespersoner, først Påske Eriksen i Sevel Skovby, Søren Jensen Vestergaard i Sevel, Christen Nielsen i Vestergård i Sevel, Mads Christensen i Sevel og Mads Thorsen i Heegård, som alle samtlige med en stemme, ved sjæls ed efter loven, at på otte års tid haver de hverken set eller hørt til fornævnte Johanne Terkelsdatter der i sognet, ej heller set hende i kirke eller udenfor, så de vidste aldeles intet af hende at sige; desmidlertid haver hun ikke været der i sognet hos hendes mand, fornævnte Peder Pedersen Drejer, og var Peder Pedersen herefter tingsvidne begærende. - Velagtbare Mads Pedersen på Brunbjerg beviste med Poul Jensen af Skadborg og Niels Danielsen i Bjerre, som afhjemlede ved ed og opragte fingre efter loven, at de forleden onsdag, var 14 dage [siden], hid til tinget til i dag lovligt indstævnede Birgitte Albertsdatter, sl. Anders Jepsens i Lindtorp, med hendes lavværge. I ligemåde Jep Andersen i Navr Moesgård, Malte Andersen i Søllergård i Vejrum, Peder Pedersen kusk i Østerby i Måbjerg/Møborg ("Møbiere") og hans hustru Karen Andersdatter, enhver til deres bopæl, for sigtelse og dom her til tinget anlangende Lindtorps gårds og bos omgåelse og medfart. Dernæst fremlagde fornævnte Mads Pedersen et indlæg af dato 18. juli 1690 under hans hånd, som blev læst og påskrevet, og videre i agten skal blive indført. Dernæst blev læst et tingsvidne her af tinget udstedt den 27. juni sidst afvigte, og så et tingsvidne af Ulfborg-Hind Herrd den 16. juli sidst, og endelig et synsvidne her af tinget den 4. juli sidst, hvilke samtlige i dag blev læst og påskrevne, og videre i akten [skal] blive indført. Dernæst sigtede velbemeldte Mads Pedersen de indstævnede efter hans indgivne indlægs beskyldning, og det ved sjæls ed, og [var] dom begærende. De indstævnede er 3de gange påråbte, og ingen [er mødt, hvor]for sagen er opsat i 4 uger. (opsl. 47 er duplikat af opsl. 46) - (opsl. 48) Velfornemme Mads Pedersens indlæg så lydende: Såsom jeg underskrevne, på den højædle og velbårne herres Hr. oberst Palle Krags vegne, haver ladet hid til tinget til i dag indstævne Birgitte Albertsdatter, salig Anders Jepsens udi Lindtorp, og hendes tvende sønner Jep og Malte Andersønner, samt hendes svoger [læs: svigersøn] Peder Pedersen med sin hustru Karen Andersdatter, sigtelse og dom at lide efter varsels melding, anlangende Lindtorps gårds og bos ulovlige medfart. Så er på overvelbemeldte Hr. Oberstens vegne først min klagelige sigtelse på bemeldte enke, børn og svoger, således: 1. At enken med hendes yngste søn og datter, og med den ældste søns råd og videnskab (såsom han ellers var uden børn) haver efter mandens, salig Anders Jepsens død, uden nogen registrering, skifte eller anmelding til husbondenden, skaltet og valtet med boet efter egen vilje og lyst, indtil de nu på det sidste rent haver bortsneget, forrykket og under sig fordelt al boets middel, og gjort gården øde, uden advarsel eller lovlig medfart og fraskillelse, så at de alleneste haver tillauget husbonden en ruineret, øde, ubesået og udreven gård at imodtage, samt en del af dens indeholdende skatter at betale, foruden den store kopskats restans som husbonden med så stor omhyggelighed og nøje erholdte for dem allernådigst efterladelse på, så og foruden intet at nyde for gårdens afgift. 2. Dernæst sigtes både enken, begge sønnerne, svogeren og datteren, at have været allesammen udi råd, videnskab og gerning med at forrykke, bortføre og adsprede boet, lade gården stå øde og ubesået, og således hemmeligt at besudle(?) stedets fromme og langt fraværende husbonde, som dem ingensinde nogen strenghed, men stedse alt goft haver betroet. 3. Sigtes enken og hendes søn Jep Andersen for fejlagtig og uret undskyldnings forevending nu på sidste, tværs imod enkens egne forrige ord og beretning om boets afspredelse, i det de nu ville sige det at være sket ved armod og eksekutioner, men som Gud (og alle folk i egnen som haver videnskab om sagen) langt anderledes er bekendt, nemlig at det er sket at frygt for kopskattens restans, så vil jeg kun stille et eneste punkt af deres medfart til eftertanke for dommerne, og ellers alle I, nemlig: At som gården forrige år stod vel besat inde og ude, med kvæg, boskab og fornødenhed, den nu befandtes gjort så uforskammet blot og øde, at der ikke fandtes det allerringeste redskab eller boskab, som bruges ved den ringeste bondebolig, ikke greb, rive, plejl, reb, økse, hammer, søm, nagle og fasten, ikke pind etc. og hverken det eller andet enten ved nam, eksekution eller noget sligt er udtaget eller bortkommet, så at ingen frænde hånd (hvorfra Gud landet og os alle bevare) gør noget sted så bart, ingen fremmed tyv kan eller gider stjæle så nøje, og af intet menneske plejer røvers eller friers så rent ud, som der ude friet, alleneste at enken til et smykke på sagen er bleven i gården med en ko til mælk for sig selv, og to gamle tilbyttede "hellenis" bæster, etc., efter synets videre melding, hvorved da det gode langtfra boende herskab skal narres, og (som de haver ment) nøjes. Om disse tvende forberørte poster og beskyldninger, fremlægges til oplysning og bevis, både syn og viden, og derpå mere velbemeldte Hr. oberstens vegne erbydes at gøre derpå sigtelsesed nu for retten. Alt så sættes i rette og formenes en (...?) [...] al vidtløftig prætention på at indføre og samle boet igen, ved [...] loven, såvel nu umuligt skulle være, men alleneste at enken samt [...] sønner, så og hendes svoger bør samtlige: 1. At betale alle Kongl. kontributioners restans, og hvis som i så måde videre kan falde af gården, inden til næstfølgende 1. maj 1691, og derfor skaffe kvitteringer. 2. At svare og betale gårdens afgift til husbonden, alleneste fra den tid landmålingens matrikul udkom at sk[...] efter, hvilket regnes fra 1. maj 1688 til 1. maj 1691, for tre år, årligt fyrretyve slettedaler; for de forrige åringer, da gården stod for den høje takst, prætenderers på herskabets gunstige behag ej noget videre. 3. At lade reparere gårdens huses brøstfældighed, således at de kan stå for funde ved lovligt syn, eller i ringeste betale hvis som det efter seneste syn, at de lideligste gjorte takst er sat for. 4. At erstatte hvis som gårdens sæd og avl er forringet og beskadiget, derved at jorden er ugødet og ubesået, samt møget "ublendet", og dessen dependentier. Udi hvilke forskrevne poster, det rug som er sået og forefindes, gerne skal komme dem efter billig takst og vurdering til gode, når høste- og bjergelønnen samt denne proces' bekostning fraregnes. Og er herpå en retmæssig kendelse og dom af retten tjenstvillig begærende og formodendes, forblivendes rettens administrators tjenstærbødige tjener, M. Pedersen M.Pp. Hjerm Ginding Herredsting den 18. juli 1690. - Følger nu tingsvidnet: Kongl. Majst. herredsfoged i Ulfborg og Hind Herred Hans Madsen Blankbjerg, Claus Jensen Tang skriver, Laurids Nielsen i Sønderbygård i Hee og Niels Madsen i Gadgård gør vitterligt, at år efter Kristi fødsel 1690, onsdagen den 16. juli, på fornævnte ting og for bisiddende ret fremkom, på højædle og velfornemme mand Mads Pedersen på Brunbjerg, forpagter på Pallesbjerg og forvalter over dets underhørige, der lovligt æskede, begærede og fik et fuldt tingsvidne af efterskrevne lovfaste dannemænd, som er: Laurids Nielsen i Sønderbygård i Hee; Niels Madsen i Gadgård i Madum; Jens Christensen i Korsgård; Dines Sørensen ("Dynnis Søfrensen") i Kirkegård ("Kierchgaard"); Christen Graversen i Bundsby(?) ("Baandtzby") på Hollemsland; Gravers Lambertsen i Hvinkel (eller Hvingel) i Hee; og Christen Nielsen i Vind Kirkegård; hvilke fornævnte lovfaste dannemænd vandt, alle på tro sjæl og rette sandhed, at de hørte og så, det fornævnte Sr. Mads Pedersen fremstillede kaldsmænd Poul Jensen i Skadborg og Niels Danielsen i Bjerg ("Berig") i Staby, som tilstod ved ed efter loven, at de i dag fjorten dage [siden] stævnede Birgitte Albertsdatter, salig Anders Jepsens i Lindtorp, med hendes lavværge; Jep Andersen i Navr Moesgård; Malte Andersen i Søllergård i Vejrum; Peder Pedersen Kusk i Østerby i Møborg og hans hustru Karen Andersdatter, hid til tinget i dag, vidner at pågøre, om Lindtorps bo og dets forrykkelses medfart. Derefter fremkom Axel Andersen, ladefoged på Pallesbjerg, og gjorde sin ed efter loven, at han skulle vidne hans sandhed, og vandt, at næste lørdag efter den ordinære årlige bededag, var han efter hans husbonde Mads Pedersens befaling i Lindtorp, og havde forkyndet, at den store skatterestans på kopskatten var efterladt, og som han da så og fornam, at intet kvæg var i eller ved gården, uden to gamle bæster og en ko, spurgte han hende ad, hvor hendes gods og kreatur var afbleven, mens det var nu så slet; hvortil hun ham svarede: "Det gjorde ej godt at dølge på sandheden, hun havde giftet hendes ene datter til Møborg som havde fået noget til medgift, og den ene søn havde gået hjemme, ville også have noget, så var der en søn tilforn gift til Navr, han havde intet fået før, derfor ville han også nu have noget med de andre, som han og bekom, derfor var boet nu adsplittet og hun havde også tænkt, gården skulle gå i Kongens være, derfor lod hun hvor på berørte måde sit bekomme, hvorfor hun nu intet kunne gøre ved [...] (opsl. 49) [...ha]ver også tit været eksekveret for samme skatter, som Mads Pedersen selv flyede dem fra hende imellem". Mads Christensen på Bjerg i Staby gjorde sin ed efter loven, og vandt, at han samme tid kørte for Axel Andersen derhen, og hørte i alle måder lige således passeret, som han for ham nu vundet haver; og var Sr. Mads Pedersen dette ved tingsvidne beskreven begærende. At så for os gangen er, bekræfter vi under vores hænder eller og signetter. Datum ut supra. Hans Madsen Blankbjerg M.Pp., C.Tang Eg.hd. 25. juli 1690. (opsl. 49). Mads Laugesen i Hvamgård i dommerens sted, Peder Kastberg skriver; otte mænd er Enevold Thamsen i Hvam, Jens Kjeldsen i Bøgild, Iver Jensen i Bøgild, Niels Mortensen i Bøgild, Christen Pedersen Hvamgaard, Niels Nielsen i Hvam og Las Madsen Hvamgaard. - [Intet forrettet.] 1. august 1690. (opsl. 49). Dommer Thøger Hvas, skriver Peder Kastberg, otte mænd er Mads Laugesen Hvamgaard, Peder Jensen i Hvam, Lauge Madsen i Hvam, Enevold Thamsen i Hvam, Mads Bertelsen i Hvam, Jens Lassen i Barslund, Niels Nielsen i Hvam og Las Madsen i Hvamgård. - Velagtbare Jep Pedersen Trans, på hæderlige Hr. Christen Solgaards vegne, beviste med Jens Mikkelsen og Anderse Pedersen, begge af Holstebro, som afhjemlede ved ed og oprakte fingre efter loven, at de de dag, 8 dage [siden], hid til tinget til i dag lovligt indstævnede Bertel Christensen i Måbjerg for synsmænds udnævning, og i morgen at møde i annekspræstegården, og der at syne hvis dem forevises, og samme syn i dag [efter] 8 dage at afhjemle. I lige måde stevnede Bertel Christen til samme tid på åstedet at møde, item for forbudsvidne til i dag at tage beskreven, angående Bertel Christen intet hø eller korn fra annekspræstegården i ringeste måder at fraføre, item for udvisningsvidne af annekspræstegården efter for ergangne dom. Så for retten fremstod fornævnte Jep Pedersen Trans, og forbød Bertel Christensen at sælge, afhænde eller afføre ladehø eller korn fra præstegården, men det på steden at lade udtære, under straf som loven udviser. Nok gjorde udvisning til bemeldte Bertel Christensen efter ergangne dom 1689 den 29. november, gården til Phil. Jac. førstkommende rydelig at gøre, under straf som vedbør, såsom han imod dom over tøden(?) den haver besiddet; hvorefter Jep Pedersen Trans på hæderlige Hr. Christen Solgaards vegne var tingsvidne begærende. NB: Bertel Kirkegaards svar. - Peder Pedersen Heegaard [NB: senere "Peder Jensen Heegaard"] beviste med Peder Pedersen og Mads Pedersen, begge af Heegård, som afhjemlede ved ed og oprakte fingre efter loven, at de forleden onsdag, var 14 dage [siden], hid til tinget til i dag lovligt indstævnede Jens Nielsen i Hesselå og hans gårdmand Christen Christensen for syn over hans enge, og i dag for afhjemling angående hvis skade derpå af deres høveder kan være gjort. Dernæst fremstillede [han] 2de synsmænd, nemlig Christen Jepsen i Risum og Jens [...]nsen i Vandborg, som vandt ved sjæls ed, at de forleden onsdag, var 14 [dage siden], var til syn på et stykke eng vesten Hesselå, som tilhører Peder Jensen [...] fra Hesselågård og vesterpå ned [af] åen til møllestedet, som ligger indenfor Hesselås agre. Der så de, at samme eng var opædt og gjort skade udi for 5 favne høstak, som de vurderede og satte for 5 mark; hvorefter Peder Jensen Heegaard [NB: tidligere "Peder Pedersen Heegaard"] var tingsvidne begærende. - NB: Bertel Kirkegaards svar imod udvisningsvidnet: Såsom ærværdige, højædle og meget vellærde mand Hr. Christen Solgaard, Guds ords tjener til Holstebro og Måbjerg menigheder, haver ladet mig underskrevne citere til Hjerm Ginding Herredsting for udvisningsvidne af Måbjerg Kirkegård jeg beboer, da er det mit korte svar der imod, at hvis restans den dom omformelder, som han forleden vinter forhvervede, haver haver (sic) jeg ham efter hans egne gode vilje og minde rigtigt og ærligt betalt, så jeg er ham ganske intet skyldig i nogen måder, uden al ære og godt, såvel mit landgildesmør forleden Sankt Hansdag forfalden, og såsom han aldrig nogen tid ville give mig kvittering på hvis jeg leverede, men han svarede, at han skrev det af i jordebogen, så skal det være nok, men må mig af rettens betjente tillades, så vil jeg nu her for retten gøre min korporlig ed efter loven, at jeg er ham intet skyldig i nogen måder, som før er meldt, hvorfor jeg formoder intet udvisningsvidne i så måde over mig bliver udstedt; begærer gerne, at dette mit korte svar på læses, påskrives og indføres i hvis, som i denne sag bliver afsagt, og mig igen tilstilles. Datum Måbjerg Kirkegård den 1. august 1690, Bertel Christensen Eg.h. - Hertil svarede Jep Pedersen Trans på hæderlige Hr. Christen Solgaards vegne: Der var ingen, som endnu fordrede ham noget, når han blev krævet var det tillige nok at svare; og var som tilforn tingsvidne begærende. - Jens Poulsen Obitsø på højædle og velb. frue Fru Margrethe Reedtz til Rydhave hendes vegne, fremlagde en opsættelse her af tinget udstedt den 4. juli sidst afvigte, hvormed han beviste Anders Christensen Møller i Rydmølle hid til tinget til i dag lovligt at være indstævnet for dom, angående Kongl. resterende skatter, så og for resterende skyld og landgilde. Så gav bemeldte Jens Poulsen Obitsø fornævnte Anders Christensen Møller til sag, først for året 1689, juli kvartal 13 mark 3 skilling, kop- og ildstedskat 10 mark. Oktober kvartal 16 mark, okse- og flæskeskat 3 mark. År 1690, januar kvartal 15 mark 9 skilling, kop- og ildstedskat 10 mark. April kvartal 15 mark 9 skilling. Er tilsammen 14 rigsdaler, 4 mark, 5 skilling. Og satte fornævnte Jens Poulsen Obitsø i al dom og rette, og formente, at indstævnede Anders Christensen Møller bør samme resterende Kongl. skatter samt forfalden mølleskyld til hans velb. husbonde inden 15 dage skadesløs at betale, eller lide nam, og var dom begærende. Anders Christensen Møller blev 3de gange påråbt, og ej selv bødt, men bad fremlægge hans fæstebrev af dato 28. juni 1683, så og et regnshav på hvis som han havde ladet bekoste på fornævnte Rydmølle. Jens Poulsen Obitsø formente endnu som tilforn, at Anders Christensen burde samme hans med resterende skadesløs at betale, og hvis Anders Christensen kunne have noget at fordre hos hans gunstige og velb. husbonde, formente han, at Anders Christensen bør det lovligt at søge, og var endlig dom begærende. Er for retten afsagt: At såsom Anders Christensen Møller søges af velb. Fru Margrethe Reedtz til Rydhave for 14 rigsdaler 4 mark 5 skilling, såvel og for ___, og han derimod intet fremlægger sig til befrielse som for gyldigt kan anses, da ved jeg ham ej at befri, men han bør samme restans inden 15 dage til hans gunstige velb. husbonde skadesløs at betale, eller lide nam efter loven. Og hvis han kan have noget at fordre hos velb. Fru Margrethe [Reedts], da haver han at lovligt ved lands lov og ret hos hende igen at søge [...]. 8. august 1690 (opsl. 50). Enevold Thamsen i Hvam i dommerens sted, Peder Kastberg skriver, otte mænd er Peder Christenesen i Mogenstrup ("Mounstrup"), Niels Terkelsen i Mogenstrup, Christen Christensen i Mogenstrup, Jens Bentsen ("Jens Bendtzen") i Mogenstrup, Christen Pedersen i Kirkegård, Iver Jensen i Bøgild, Niels Mortensen i Bøgild og Peder Christensen i Borbjerggård. - Velagtede Jep Pedersen Trans, på hæderlige Hr. Christen Solgaards vegne, et synsvidne. Efter kald og varsels afhjemling i dag [efter] 8 dage, fremstod for retten Peder Jensen i Særkjær og Jens Villadsen i Tradsborg, som med oprakte fingre efter loven vandt, at de efter herredsfogdens befaling, af den 1. august på Hjerm Ginding herredsting udgiven, og da tilnævnt at syn og se præstegårdens mark og bygning udi Måbjerg, og som vi da efter bemeldte befaling indstillede os udi præstegården, ungefær klokken 7, da og tillige væres kære sognepræst, hæderlige og vellærde mand Hr. Christen Solgaard, og da der lod sig finde, og skikkede bud til Bertel Christensen, han ville komme ud til ham i gården, og da han udkom i gården, begærte Hr. Christen, at Bertel Christensen ville udvise ham gårdens mark, hvortil Bertel Christensen svarede trodselig "Nej, han var ikke stævnet dertil". Da sagde Hr. Christen: "Da beder jeg Eder, og såvidt jeg er Eders husbonde, befaler Eder, at udvise der for disse dannemænd, at det kan vorde synet", hvortil han atter svarede "Nej, han ville ikke udvise det, han havde nu en anden husbonde, som han fik at lyde, og ville nu straks ride afsted til Gudum Kloster, så vi ikke kunne få jorden udvist". Da efter Hr. Christens begæring synet udi gårdens huse... (...) ...og da ved os lod Hr. Christen ham advare, at han brøstfældigheden ville lade reparere inden Philipi Jacobi førstkommende, så de kunde vorde værdiggjort som skikkeligt og billigt. End og lod ham tilsige, gården til samme tid rydelig at gøre efter ergangne dom af den 29. november 1689, og efter i går hvorhvervede tingsvidne, hvortil han svarede det skulle ske; hvorefter Jep Pedersen Trans på hæderlige Hr. Christen Solgaards vegne var tingsvidne begærende. 15. august 1690 (opsl. 50). Dommer Tøger Hvas, skriver Peder Kastberg, otte mænd Christen Nielsen i Trandum, Las Jensen i Trandum, Christen Christensen i Trandum, Morten Pedersen i Trandum, Ole Vistesen ("Olle Vistisen") i Trandum, Mads Thomsen i Trandum Skovby, Enevold Thamsen i Hvam, Iver Thamsen i Hvam. - Gregers Nielsen Ølby, efter ordre og befaling fra højædle Hr. amtsmand på Jens Laursen Bastrups af Stadsbjerg i Fovsing hans vegne, beviste med Niels Christensen i Skadborg og Christen Jespersen af Vesterkjær af Fousing sogn, som afhjemlede ved ed og oprakte fingre efter loven, at de de dag, 8 dage [siden], hid til tinget til i dag lovligt indstævnede Peder Mortensen i Kvolsgård for vidner at påhøre, anlangende Jens Bastrups sønner, som han haver slået, så og for syn og sigtelse at tage beskreven, såvel og så for syn. Derhos fremstillede [han] Poul Mortensen i Fousinggård og Christen Nielsen Smed i Fousing, som vandt ved sjæls ed efter [loven], at de mandagen før Sankt Olufsdag synede Jens Laursen Bastrups sønner, nemlig Laurs [og Niels] Jensønner, da så de på Niels Jensens venstre "aksel" en blå plet; den anden søn blev forevist hans arm, da så de hverken den at være blå eller blåstemplet, men syntes at være noget ridset; hvilke foreskrevne børn stod for retten og sagde Peder Kvolsgaard havde slået dem, som tilforn er ommeldt, og at han også drog den ene dreng [...] i hans hår. Niels Jensen i Vester Ølby blev påråbt, hans vidne at aflægge, men Hr. Peder [...] foregav i dag, da han rejste til tinget, han ville gøre hans undskyldning, at han vidste intet i den sag. Peder Kvolsgård var her for retten til stede, og blev tilspurgt, om han kunne fragå, at han jo på forskrevne måde havde slået disse børn på sidst forleden søndag var 14 dage [siden], hvortil han svarede: "De voldriver hans og andres mark og eng med deres Creser(?) nat og dag, både ham selv og hans børn", men ingen ed blev fremlagt, ej heller gjort, hvorefter Gregers Nielsen var tingsvidne begærende. - Gregers Nielsen Ølby beviste med fornævnte 2de varselsmænd, at de i dag, 8te dage [siden], hid til tinget til i dag lovligt indstævnede Anders Olsen Sejbjerg ("Anders Ollesen Sejbierg") i Fousing, til i dag at møde for vidner at pågøre, angående noget ler, som af Jens Laursen Bastrup er foregivet han og hans folk skal have gravet i Stadsbjerg Mark. Dernæst fremstillede [han] vidnespersoner, nemlig Laurst Nielsen Høj, som vandt ved sjæls ed, at der ligger et stykke hede imellem hans hede og Stadsborg mark, som Anders Sejbjergs seks agre påstøtter udi samme hede, og der haver Anders Sejbjerg taget hans ler, ulastet og upåkæret, til hans bygnings fornødenhed, som han kan erindre i 20 år, og aldrig haver hørt nogen klage derom, og vidste ingen andre lerpytter end de samme. Niels Christensen som har boet og [overstreget: er født] hvis kone er født i fornævnte Stadsbjerg, han vandt ligesom før er meldt på 20 års tid, og foregav hans hustru kan vidne og haver før ham kundgjort, at hun kan mindes lige så længe. Anders Knudsen af Østerby i Asp, som er født i fornævnte Stadsbjerg, vandt ved sjæls ed, at han kan mindes i 50 år: da er ham vitterligt, at de, som haver boet i Sejbjerg imidlertid, haver ulastet og ukæret taget deres ler til fornødenhed af samme lerpytter; hvorefter velbemeldte Gregers Nielsen var tingsvidne begærende, og Anders Sejbjerg begærede genpart. - Velagtede Mads Poulsen Overlund, på hæderlige Hr. Peder Rasmussen, sognepræst til Ølby, Asp og Fousing sogne og provst i Hjerm Herred, hans vegne, beviste med Ole Mortensen ("Olle Mortensen") i "Vughoel"(?) og Laurids Lauridsen ("Las Lauridtzen") af Sejbjerg, som afhjemlede ved ed og oprakte fingre efter loven, at de de dag, 8 dage [siden], hid til tinget til i dag lovligt indstævnede Jens Laursen Bastrup i Stadsbjerg, og talte mundligt med ham selv, for vidnes påhør, sigtelse, klage og volddrift, i lige måde for ærrørige ord hans ældste søn Laurs haver haft imod Hr. Peder Rasmussens anneksbonde Jacob Christenesen i Fousing Kirkegård, som de og samme dag gav fornævnte Laurs Jensen ("Laurst Jensen") kald og varsel for i Vester Ølby [hvor] han tjente, og talte med ham selv. I lige måde samme dag indstævnede [de] vidnespersoner, nemlig Jacob Christensen Kirkegaard, hans hustru Margrethe Kyndesdatter ("Mergrete Kyndissdater"), Peder Mortensen Kvolsgård, og Anders Olesen Sejbjerg. Da fremstod her for retten først Margrethe Kyndesdatter, som vandt ved sjæls ed, at forleden torsdag, var 3 uger [siden], da gik hun i deres eng, nemlig Kirkegård Eng; da kom Laurs Jensen med to bæster af hans faders, og førte dem ind på deres eng imellem deres høholme, som hendes mand gik og slog. Så bad hun, at han skulle føre dem af samme eng, hvortil han svarede: "Nej jeg vil ikke hegne, hvem huen vil hegne for Eder", og tøjrede(?) ("tyrede") den ene på engen og den anden i holmen, og gav mange ubekvemsord. Så gik hendes mand Jacob hen og tog ham op; så gik Laurs Jensen trodsig, og satte dem igen på stedet, og sage til Jacob "[...] du skulde lade dem stå der, din røde skælm", og ydermere sage "du skal lade dem stå, [eller] du skal fare en djævels fæ, jeg skal forløbe mit liv på dig!". Peder Kvolsgård (opsl. 51) og Anders Sejbjerg vandt i lige svorne ed, at de så, at den vold tyden som Laurs Jensen forganget haver, og om vundet haves af Margrethe Kyndesdatter, er udi al sandhed således, og ydermere hørte [de at] han gav Margrethe Kyndesdatter mange ubekvemsord. Dernæst fremstod Jacob Christensen, og efter at eden var blevet ham forelæst, ved sjæls ed sigtede fornævnte Laurs Jensen for samme ærrørige ord med videre, som før indført er; og var Mads Poulsen herpå tingsvidne begærende. - Endnu velagtede Mads Poulsen Overlund, på Hr. kancelliråd Dr. Villum Worms vegne, beviste med samme kaldsmænd, at de i dag, 8te dage [siden], hid til tinget til i dag lovligt indstævnede Jens [Laursen] Bastrup, og talte med ham selv, for vidnes påhør, anlangende volddrift i Fousing enge og mark. Så for retten fremstod Niels Christensen i Fousing, og vandt ved sjæls ed, at det er ham i al sandhed vitterligt, at i går (vor måned?) morgen tidlig, da gik Jens Bastrup og hans sønner med deres kvæg i Fousing enge, og den ene hans bæst gik løs i Peder Kvolsgaards eng og slæbte tøjren ("tyren") efter sig. Dernæst fremstod Peder Kvolsgaard, og sigtede fornævnte Jens Bastrup og hans sønner for den volddrift de gjorde forledem søndag, var 14 dage [siden], i hans eng, og sagde sig ingen vidner at hav edertil, uden en dreng ved navn Jens Madsen, som var hos og så det, og det her for retten vedstod, dog ikke nogen ed ham derfor måtte forlægges, eftersom han ikke var myndig efter loven, og hørte han, at de gav Peder Kvolsgaard mange unyttige ord, hvorefter Christen Jespersen i Vesterkjær og klagede over Jens Bastrup og hans børn for volddrift udi hans mark og eng udi hegnetid, og havde slået en hofte ned på hans ko. Ydermere klagede hæderlige Hr. Peder og sognemændene som har kongens og kirkens tiende i fæste, at han indfører sit korn så meget han lyster, førend det bliver talt, og giver dem der intet mere af, end han selv lyster; hvorefter Mads Poulsen var tingsvidne begærende. - Den sag med højagtbare Mads Pedersen på Brunbjerg og Birgitte Albertsdatter, sl. Anders Jepsens i Lindtorp, er med begge parters konsens endnu opsat i 14 dage. 22. august 1690 (opsl. 51). I dommerens sted efter ordre Enevold Thamsen i Hvam, skriver Peder Nielsen Kastberg, otte mænd er Iver Jensen i Bøgild, Christen Pedersen Hvamgaard, Niels Sakskjær i Sevel sogn, Jens Laursen i Herup, Jens Christensen i Sebstrup, Jacob Poulsen i Sebstrup, Niels Nielsen i Narstoft (eller Norstoft?) og Iver Thamsen i Hvam. - Hæderlige Peder Thurd fremstillede 2de kaldsmænd, nemlig Jens Christensen i Neder Feldborg og Mikkel Christensen i Over Feldborg, som afhjemlede ved ed og oprakte fingre efter loven, at de de dag, 8 dage [siden], hid til tinget til i dag lovligt indstævnede Morten Jepsen og Bertel Nielsen i Simmelkær; Jens Christensen, Niels Harboe, Christen Christensen og Maren Jepsdatter med hendes lavværge af Over Simmelkær; Søren Pedersen, Peder Morgensen og Peder Andersen i Neder Simmelkær; Laurs Degn ("Laurs Dejen") i Ansgård; Christen Christensen Munk, Peder Pedersen og Jens Sørensen i Hollenbæk(?); Christen Laursen Kvist i Hodsager Kirkegård; Niels Jensen i Hodsager og hans gårdmand Just Jensen; Jørgen Knudsen i Brogård; Jens Bertelsen, Peder Jensen, Christen Simonsen, Jacob Nielsen og Jens Andersen i Hogager; og Jens Simonsen i Abildholt; enver til deres bopæl, og talte med en del dem selv og en del deres folk og tyende, for forbud anlangende ulovlig fædrift på Over- og Neder Feldborg [og] Vistorup deres enge både i hegnet og uhegnet tid. Så for retten fremstod [...] Christensen af Neder Feldborg og Mads Pedersen i Neder Feldborg, som vandt ved ed og oprakte fingre efter loven, at de i dag, 14 dage [siden], var hos forskrevne indstævnede, og der på velb. Fru Anne Rommel til Hundslund Kloster hendes vegne, forbød dem under et fuldt vold efter dommedag at drive [fæ i] hendes tjeneres og bønders enge udi Over- og Neder Feldborg, og Vistorup, hvorefter blev påråbt, om nogen af de indstævnede havde noget her imod at svare, men ingen mødte, uden Christen Laursen i Hodsager Kirkegård, som svarede på samtlige indstævnede deres vegne, at de formente intet forbud at ske, som strider imod loven; hvorefter Peder Thurd på sin højgunstig husbondes vegne var tingsvidne begærende. - Gregers Nielsen Ølby, på Jens Bastrups børns vegne, efter ordre fra højædle og velb. Hr. Amtsmand, fremstillede 2de kaldsmænd, nemlig Niels Christensen Skadborg og Christen Jespersen Vesterkjær, som afhjemlede ved ed og oprakte fingre efter loven, at de de dag, 14 dage [siden], hid til tinget til i dag lovligt indstævnede Peder Mortensen Kvolsgaard af Fousing for dom at lide, for det, han havde slået fornævnte Jens Bastrups børn efter syn og teelse(?) [som] i dag [for] 8 dage [siden] her ved retten blev taget beskrevet, hvorefter Gregers Nielsen satte i rette, og formente indstævnede Peder Kvolsgaard for samme begåede slagsmål burde at lide og bøde efter loven, og var dom begærende. For nogle årsagers [skyld], og eftersom Peder Kvolsgaard efter 3de ganges påråbelse ikke er mødt, er sagen opsat i 4 uger. - Er af retten opnævnet efterskrevne, nemlig: Gregers Nielsen Ølby, Mads Laugesen Hvamgaard, Jens Lassen i Åle, Jens Jørgensen i Skikkild, Peder Nielsen i Birkild, Christen Bertelsen i Haderup, Jørgen Knudsen i Hodsager, Jens Laursen i Heerup, Niels Pedersen i Heegård, Christen Kvist i Hodsager, Anders Thomassen af Mejrup og Niels Christensen Skadborg i Fousing, til at syne og besigtige tinghuset og regnskabets takserings opskrift og billighed efterset. Og det under deres hænder fra dem at give. 29. august 1690 (opsl. 51). Dommer Thøger Hvas, skriver Peder Kastberg, otte mænd: Niels Pedersen i Ror, Niels Jensen i Jatrup, Villads Knudsen og Christen Pedersen i Jatrup, Bertel Kjeldsen og Peder Jensen i Sevel By, Jesper Olsen ("Jesper Ollesen") og Erik Christensen i Søgård. - Enevold Thamsen i Hvam, på Sr. Rasmus Sørensens vegne fra Ørslev Kloster, beviste med Mads Christensen og Christen Pedersen af Sevel By, som afhjemlede ved ed og oprakte fingre efter loven, at de de dag, 14 dage [siden], hid til tinget til i dag lovligt indstævnede David Madsen i Vester Ølby for hans bopæl, og talte med Anders Pedersen i Ølby, for vidnes påhør til i dag angående bortrømmelse ud af hans væring, som han påboede i Ølby på velb. Hr. oberst Johan Rantzaus gods, og til i dag [efter] 8 dage for dom. I lige måde samme dag stævnede [de] vidnespersoner Anders Pedersen, Christen Jensen, Niels Jensen i gård og Jens Jensen i gård, alle af Vester Ølby, for deres sandheds vidne at aflægge. Dernæst fremstillede Enevold Thamsen fornævnte vidnespersoner, [...] først Anders Pedersen i Vester Ølby, som vandt ved ed og oprakte fingre efter loven, at det er ham i al Guds sandhed vitterligt, at forleden Pinse hellig[dage] (opsl. 52) [da] bortrømte David Madsen fra huset, og siden haver han aldeles intet set til ham. Hvis ringe middel der var, som ikke var meget, blev borte med ham. Christen Jensen i Øster Ølby, Niels Jensen og Jens Jensen vandt i lige svorne ed, ligesom Anders Pedersen før dem vundet haver; hvorefter Enevold Thamsen var tingsvidne begærende. - Højagtbare og velfornemme Sr. Mads Pedersen på Brunbjerg, med en opsættelse her af tingbogen den 18. juli sidst afvigte, angående Birgitte Albertsdatter af Lindtorp og hendes børn lovligt at være indstævnede, anlangende Lindtorps ård med videre samme opsættelse i sig selv formelder. Dernest fremlagde [han] et indklæg No. 1., et tingsvidne No. 2, nok et tingsvidne No. 3, nok et vidne No. 4, nok en restans No. 5, en attest No. 6, og et indlæg No. 7, hvilke alle blev læst og påskrevne, og videre i agten skal blive indført, og var dom begærende efter irettesættelsen. Her imod at svare mødte i retten Gregers Nielsen Ølby på enken Birgitte Albertsdatters vegne, og fremlagde: en fuldmagt Litra A, et indlæg L: B som Birgitte Albertsdatter for retten vedstod, L: C Friherindens accord om 8 rigsdaler L: D velfornemme Mads Pedersens hånd L: E friherindens hånd og kvittering L: F et synsvidne. L: G restans fra amtstuen. L: H, J, Rytters eksekversedler, L: K friherindens missiv; hvilke samtlige blev læst og påskrevne, og videre i akten skal blive indført. De indstævnede blev påråbte, hvorda først mødte Jep Andersen Moesgaard, og svarede, at hvis han havde fået af Lindtorps gods, det havde han betalt, og hans moder Birgitte Albertsdatter tilstod ham det samme, og erbød derpå for retten deres korporlig ed at ville aflægge. Malte Andersen fremlagde et skriftligt indlæg af 15. august 1690, som blev læst og påskrevet, og videre skal blive indført. Velfornemme Mads Pedersen svarede og formente, at dette af Gregers Nielsen indlagte vidtløftig sammensænkning til undskyldning og sagens besmykkelse, såvel Jep Andersens og Malte Andersens foregivende, ikke var ud af nogen sådan beviselighed, at det højædle Hr. oberst Krag udi hans retmæssige tiltale kunne hindre, eller underparterne (vederparterne?) befri, men var efter forberørte irettesættelse dom begærende. Jep Andersen Moesgaard indskød sig til hans K. M. lov at befries ved hans ed, som han haver tilbudt. Med flere ord og tale etc. Er for retten afsagt: Efter fremlagte dokumenter ved syn og tingsvidner med videre på begge sider her udi retten er fremvist, og som Birgitte Albertsdatter haver besiddet gården efter hendes salige mands død, og ej den lovligt efter loven haver opsagt, da ses ej rettere, end at enken, fornævnte Birgitte Albertsdatter, jo selv bør alene at svare til al den med resterende skyld og landgilde, kongelige skatter, gårdens brøstfældighed med videre til voldermisse(?), som lovens klare ord hende i alle måder tilholder, hvis hun ej med lovlig kvittering kan afbevise, eller der for at lide nam inden 15 dage efter loven, med videre lovens ord der om tilholder. - Følger de dokumenter i overskrevne sag. Sr. Mads Pedersens breve: No. 1 og 4 findes indført fol. 34 og 34. No. 2, fol. 31, og no. 3 på fol. 32. Følger nu no. 5, en restans på Kongl. kontributioner ved Lindtorp siden høstbemeldte Kongl. efterladelse... (...) ...summa 16 rigsdaler, 4 mark, 9 skilling. Item sidst forfalden magasinkorn ud af hartkoen 11 tønder, 7 skæpper, 1 fjerdingkar (...) Følger no. 6: År 1690, mandagen den 11. august, var vi efterskrevne Christen Poulsen, Lauge Nielsen, Peder Christensen og Erik Christensen [...] af Alstrup forsamlede på Lindtorps mark, eftersom vi af tinget var udmeldt, at [skulle] taksere hvis rug der fandtes... (...) ...summa på alt ruget: 14 tønder, 6 skæpper, 2 fjerdingkar. Dette således i al sandhed befindes, vidner vi med egne hænder, datum Hjerm Ginding herredsting den 15. august år 1690 (...). No. 7: Såsom den sag mod salig Anders Jepsens enke udi Lindtorp og hendes børn nu udi seks uger til i dag haver været opsat, så fremlægges her hos restans fra amtstuen på Kongl. kontributioner fra den allernådigste efterladelse, og indtil juli kvartal indeværende år, hvilket tillige med hvis som fremdeles indtil næstkommende 1. maj allernådigst påbudt vorder og af gården forfalde kan. Jeg, efter forrige irettesættelse, formener de bør at betale udi amtstuen, og derfor skaffe tilbørlig kvittering. Dernæst fremlægges dannemænds attest, som haver været anbefalet at tælle og taksere ruget, som er avlet ved Lindtorp, til rigtighed både for dommerne og parterne. Forblivende så ved forrige irettesættelse i alle posterne, og ydermere formener, at som sagen nu så lenge har været opsat, og de hverken samtlige eler nogen dem særdeles noget til befrielse udførligt imod gjorte sigtelse og beviseligheder skal kunne fremlægge, de da samtlige, som sigtede er, bør uden adskillelse efter forrige irettesættelse at lide, svare og betale i alle måder, og hvis som det ikke ved nam og udlæg eller i mindelighed hos dem til fulde er eller bliver at bekomme, de da derfor videre efter loven bør at lide, og er derpå en lovmæssig endelig dom og kendelse tjenstlig begærende. Forblivende rettens betjentes tjenstærbødige M. Pedersen, M.Pp., Hjerm Ginding herredsting den 29. august 1690. - Følger nu Birgitte Albertsdatters fuldmægtiges breve. Litra A: "Eftersom Birgitte ALbertsdatter, salig Anders Jepsens enke af Lindtorp, haver ladet begære, at hende måtte anordnes og tillades en dannemand til at tale og svare for hende ved ting og rettergang, imod hvo hende kan have at tiltale, så anordnes dertil den dannemand Gregers Nielsen Ølby (om hun det hos ham kan formå) på hendes vegne at tale og svare, og på bedste måder til rette forhjælpe såvidt lovmæssigt, ret og billigt kan være. Actum Rydbjerg den 2. august 1690, Jørgen Grubbe Kaas, M.Pp." Litra B: "Kongl. Majst. gode rettens betjente, det er vel klageligt og ondt, når udgiften har borte, det en fattig menenske udi ungdommen haver haft ondt for, og i alderdom skulle have til opholds hjælp; men mere klageligt, at endda ej må være med ro, uden tiltale og efterstræbelse, hvilke syns mig fattige enke må bekende, i det min og min salig mands (til den store forskyldte sted Lindtorp) indførte middel og gods, som gode ærlige herredsfolk vitterligt, er bortskattet og udgivet, og jeg og mine fattige børn dog nu ved så hård tiltale må søges og efterstræbes, efter dem imod mig og mine børn fremlagte indlæd, af mange og vidtløftige poster, dog udi al grund og meninger kortligen at svare til. 1. Det velfornemme Mads Pedersen (på højvelbårne gode herskabs vegne) påstår, at boet ikke efter min salig mands død er blevet registreret; item for det 2det, at det skal være forrykket og bortsneget. 3die, at gården uden advarsel som øde og ubesået bestående ladt, og for det 4de og sidste, søger mig, så vel mine fattige børn, for landgilde, skat og andet deraf, længere end vi haver nydt noget deraf, eller os er muligt at efterkomme; hvorimod tjenstydmygst ombedes mit enfoldige svar og erkærig derudi på anføres, vorde anset, og i bedste mening og betragtning optaget. 1: Såsom jeg og mine fattige børn ej forstod, hvorledes med slig registrering skulle forholdes og omgås, er det desværre for mig og dem, hvis os til skade, og om slig registrering kunne være fromme herskabet noget til gavn, var det ilde, at ikke blev ved em eller anden deres fuldmægtig som det forstod, bedre opagtet og forrettet. Såsom dem imidlertid nok som var min salige mands dødelig affald bevidst, som af breve og kvitteringer som her hos er at fremvise, øjensynligt(?) ("øyenschienligen") ses og fornemmes kan. 2: Det matrikelskat, rytterpenge, eksekvering, folkeløn og anden nødtrængende (opsl. 53) [...] solgt af hvis som havdes i gården så længe kunne tillange, såfremt jeg skulle være ved stedet (derved er boets forringelse forårsaget) og ikke synes billigt at kan kaldes forrykket eller bortsneget, som så [...]t ommeldt og efterskrevet. 3: At gården uden advarsel øde og uden sæd (som foregives) [er efte]rladt, da haver jeg både hos højvelb. gode herskab Friherinden og hendes fuldmægtige mundtligt, så vel og skriftligt, givet min nød og tilstand til kende, det jeg formedelst gæld og anden besværing, med den langvarige og dobbelt eksekvering for høje påsatte kopskat og andet, som var mig umuligt at kunne få ud af (og med ihvorvel fromme og gode herskabet mig fortrøstede og belovede forskånelse derfor) så henlentede(?) det dog så længe, indtil jeg så forsvækket og miskrediteret, at jeg det umuligt ej længere kunne besidde at få avlet eller svaret af, hvilke gode Mads Pedersen nok som er vitterligt, og med ydermere med høj velb. gode og meget fromme Friherindens egen skrivelse, herhos kan forklares. Gårdens udsæd og sæd angående, da udviser jo begæringen, såvel dejlig rugavling, hvorledes der med, og derfor ikke heller synes biligt at kunne kaldes øde, ruineret og ubesået. Gud kendet og ærlige folk er bevidst, at jeg og mine fattige børn stræbte hårdt nok der ved så længe os muligt, og end gerne længere ville have gjort, besynderlig for høje og meget fromme herskabs skyld; og nødig i så slet tilstand, på min alderdom, kvitteret stedet; men som det var mig overhåndet, og udseende til slet hjælp, nødes jeg der til, Gud hjælpe mig så sandt. Det mine sandfærdige ord og undskylding. Idet jeg haver beklaget min armod og slette tilstand, at være forårsaget ved skatterne, eksekvering og anden nødtrængende udgifter, så ublu og ubilligt, skældes for fejlagtig og uret, må jeg beklage med David, som og blev skældet, mens Gud er mit vidne, at jeg aldrig vide anderledes at have sagt i den post, om end andre (lang tid efter imod loven) ville vidne mig ord og mund fra eller efter, som dog formodes uden fynd(?) og kraft. Hans foregivende om gårdens velbesathed, efter hans spørgsmål til nogle enfoldige dannemænd, udi et tingsvidne indført, ugrundig og uforklarligt om, hvorudi, at hvad værdi og hvad slags, den velbesathed har bestået, kan ses den dannemand Niels Laursens forstandigere og sandfærdig aflagte, og med ydermere af Sr. Mads Pedersens egne kundskab, her hos vistende(?) ses kan, at den salige mand haver været fortrængt og i slet tilstand, så og af et synsvidne af retten udstedt, at han siden den tid, formedelst storm og uvejr, tog skade for over nogle-og-70 daler. Og så er mange gode ærlige folk vitterligt, at han formedelst udgifters nød og betryg, ville have været fra stedet, og end værre siden formedelst misvækst, stor mist på bæster og kvæg, er forsvækket og forarmet. Så Gud og ærlige godtfolk nok som bevidst hvorledes boens besåethed har kunnet været nu. Den [sigtekse] om adskillige højopskuede eller opskreven, på ringe værdi eragtet småtøj, af slet importals at svare til, kan vel tænkes et fattigt enkebo, som tilforn af sligt ikkun ringe og af mig som ringere forstod ej ej samlet eller forbedret, men af utro folk og tyvagtige mennesker bortsneget og forkommet, som og nogen gange lyst til bands efter i kirken. Så sandfærdigt kan forklares. Og en del også af hende til udgifternes fornødenhed, men ej af så bedragelige og sygefuld intent forkommet, som så højt for angives, Gud straffe mig og enhver undersåt som sin gode og fromme herskab ville noget fra bortsnige eller begegne, som i indlægget foregives. Hvis mine fattige børn for arbejde, slæb og trætte, til løn imod hvis en fremmed ville have haft, også for undsætning til skat og udgift haver nydt, som ikke mere end jeg dem billigt i husbondens sted bør at svare, i alle måder børligen gestendiger, formodes fromme og gode herskabet, dem aldrig misunder eller trætte for påfører. Må jeg nyde til godtgørelse rugavlen, bæster, ko, fårehøveder og andet, og vorde godtgjort den skadeslidelse ved den hårde og dobbelt eksekvering, som mig tilforn belovet, formodes ej til sidste Voldborgdag, så længe jeg det til nogen virkelig brugelighed haver kunnet nydt, noget skyldig at blive. I [an]det og øvrige formoder gode rettens samvittigheds kendelse. Hjerm Ginding herredsting den 29. august 1790. (L.S.) Birgitte Albertsdatter." Litra C: "Jeg Hille Trolle, friherinde til friherskabet [...]lm og frue til Mejl- og Østergårde, kendes at jeg har tilladt min tjener Birgitte [Alberts]datter på min enested gård Lindtorp hun eller hvem samme gård efter hende i fæste af mig bekommer, at give mig årlig for landgilde og gerningspenge deraf otte rigsdaler, som årligt den 11. marts i Viborg til mig eller min fuldmægtig skal betales, alle Kongl. skatter og udgifter deraf, såvelsom gårdens forsvarlige vedligeholdelse, haver hun eller fe som hun den til fæste afstår, selv at svare til og betale, og skal hun være forpligtet mig en dy[gtig] karl til samme gård inden førstkommende Michaeli at forskaffe. Til vitterlighed under min egen hånd, Høegholm den 19. marts 1689, Hille Friherrinde Trolle." Litra D: "På den højvelbårne friherrindes Hille Trolle, salig Hr. baron Iver Høegs hendes vegne og gunstige behag, haver jeg tilsøgt Anders Jepsen på Lindtorp, at såsom han formedelst disse trange åringer, og de store kontributioners udredelse af Lindtorp Gårds høje takst, er meget underkommet og betrængt, at i dessen henseende, så og på det han og hans fremdles ved gården at rede og rette, skal have desto bedre årsag at stræbe og kontinuere, da ingen afgifts restans hos ham for den forbigangene tid som han på gården boet haver, og til denne dag skal fordres, men dens i så fald aldeles bliven efterladt, som hendes nådes friherrindens egen gunstige tilsagn til ham og været haver. Datum Brunbjerg den 28. april 1684, Mads Pedersn. M.Pp." Litra E: "Jeg friherrinde Hille Trolle til friherskabet Høgholm, kendes at jeg ingen videre restans vil have eller fordre til dato af Birgitte Albertsdatters påboende gård Lindtorp, mere end fire slettedaler, som hun mig på forleden års landgilde og arbejdspenge skyldig er, som hun mig med den karl, som hendes gård af mig fæster, skal tilsende. Til vitterlighed under min egen hånd, Høegholm den 19. marts 1689, Hille Friherrinde Trolle M.Pp." Litra F: Et tingsvidne her af tinget den 27. januar 1686: "Næste 8 mænd vundet haver, det de hørte og så, at her i dag for retten fremstod efter og underskrevne synsmænd, nemlig Christen Mikkelsen Dalgaard, Jens Jensen Birkild, Søren Jørgensen Lund, Claus Nielsen og Laurids Madsen Lund, den 27. november 1685 forsamlede udi Lindtorp efter Anders Jepsen forpagter sammesteds hans begæring, at syne og besigtige, hvis skade, som var gjort på benævnte gårds huse af det usædvanlige vejr og store storm, som var mellem den 24. og 25. november om natten sidst forleden, og da befandtes de således som følger... (...) ...og stod bemeldte 5 mænd, nemlig Christen Mikkelsen Dalgaard af Navr, Jens Jensen Birkild, Søren Jørgensen Lund, Claus Nielsen Lund og Laust Madsen Lund, samtlige her i dag for retten med oprakte fingre og sjæls ed efter loven, bekendte og vedstod det således i sandhed at være som forskrevet står i alle måder. Varsel bestod Jørgen Christensen i Nørby i Asp og Laust Mikkelsen i Lindtorp, som vandt ved ed efter loven, at de i dag 14 dage [siden] stevnede og varsel gav fuldmægtigen Mads Pedersen på Pallesbjerg, og talte med en ladekarl [som] lod sig kalde Christen Christensen, som lovede at give ham dette til kende hid til tinget i dag for rette synsvidne at påhøre og tage beskreven. Til vitterlighed under mit signet, datum ut supra, Thøger Hvas." (opsl. 54) Litra G: Restans, som efter antegnelserne udi Hr. amtskrivers aflagte regnskaber, kop- og kvægskatterne angående ved det Kongl. rentekammer beregnet at skal betales udi Asp sogn fra 11. december 1682 og [til] 11. marts 1683. Anders Jepsen på Lindtorp, anført at skal svare som forpagter (...) ...dateret Ringkøbing den 8. april 1689. Videre i sig selv formelder og stod underskreven "udi amtskriverens Villads Andersens absens, N. Jensen". Litra H: "Efter medgiven ordre og restans fra amtstuen, haver jeg underskrevne lagt på eksekusion på Lindtorp udi Asp sogn først udi fjorten dage, og dernest da eksekusionen fordobledes med en anden til mig udi tre uger, og haver de betalt mig min eksekutionsgebyr til min fornøjelse tilsammen for fem uger, og derforuden betalte de til den anden som jeg havde med mig, på hans part tre slettedaler, og seks skilling. Datum Lindtorp den 6. oktober 1689, Christen Smilou, Niels Mojkier egne hænder." Litra J: "Den 9. oktober annammede jeg eksekverpenge af Lindtorp for 7 dage, 7 mark 14 skilling, hvorfor kvitteres. 1690. Niels Mojkier," Litra K, dateret Medelgård (Mejlgård) den 4. april 1690: "Næst al velstans ønske, Kære Birgitte Albertsdatter, ieg har bekommet Eders skrivelse og ser deraf Eders gårde klage og tvang over de eksekutioner for den gl. restans, som Gud ved gør mig ondt nok, at I gamle kone med Eders børn har måttet lide den fortræd. Jeg har og nok gjort alt mit bedste for at befri og forskåne Eder for sligt, som jeg lovede Eder og sidst i var hos mig, og jeg også nok vil forsikre Eder til, at det bliver nu en gang med allersnareste godt dermed, og vi får en god ende derpå, som mig også vist nok er lovet; og udi disse dage er min gode mand ankommet til København, som jeg sandelig atter i dag har skrevet til derom, og jeg ved også fuldkommen, at han nu straks flyr os god rigtighed derpå, kanske lige så snart i dag som i morgen. Derfor må I og Eders børn endelig igen give Eder til rolighed der ved stedet, og stræbe med at pløje og så, og alt sligt som i nu endelig må gøre; og jeg slet intet retter mig efter andet, end at I Eders børn stræber dermed. Thi i skal selv befinde, at det nu snart skal blive godt, og I snart skal forglemme og forvinde al Eders fortræd, som i nu en tid lang har lidt der, men skal til Eders dødsdag blive der ved stedet, og en af Eders børn at besidde det efter Eder, stræber nu vel med hinanden som I altid har gjort. Med første vil jeg skrive til Pallesbjerg, at han lader Eder vide nogen god besked fra mig. Eder nu Gud i vold befalet, Hille Friherrinde Trolle M.Pp." Endelig fremlagde Malte Andersen et indlæg så lydende: "Eftersom Christen Thomsen Brendgaard skal have vundet om en vogn, to kister og et skrin at være kommet til Søllergård forleden forår, så skal aldrig bevises, at jeg haver ført noget deraf fra Lindtorp, men min hustrus fader Laurids Jensen i Asp førte mig det med sine egne heste fra sit hus, som han deraf havde givet mig til medgift: den ene kiste og skrinet, som han selv her for retten ved ed vil tilstå. Den anden kiste lod jeg gøre hos Laurids Madsen i Linde, og betalte den med rede penge, såvel også vognen, som jeg med rede penge betalte, thi hvis ringe midler, som førend min salig faders død ikke til Kongl. skatter var udgivet, blev siden til den idelige eksekvering for de skatter som velbårne Friherrinden havde lovet at fly os fri for, kontinuerlig udgivet, til så lenge at jeg formedelst hunger og armod måtte gå fra gården. Formener derfor for velbårne husbondens tiltale fri at være. Datum Søllergård den 15. aguust 1690, Malte Andersen egen hånd." Hermed er ende på denne sag. Sentensen se fol. 38. 5. september 1690 (opsl. 54). Dommer Thøger Hvas, skriver Peder Kastberg, otte mænd er [...] Vestergaard af Sevel, Jens Damgaard af Sevel, Peder Hald af Sevel, Clemend Ting[...] af Sevel, Jens Kjeldsen i Bøgild, Iver Jensen i Bøgild, Jep Jepsen Holstebro og Christen Pedersen Hvamgaard. - Peder Jensen Heegaard beviste med 2de kaldsmænd, Jens Nielsen og Niels Mortensen Bisgaard, som afhjemlede ved ed og oprakte fingre efter loven, at de de dag, 8 dage [siden], hid til tinget til i dag lovligt indstævnede Peder Graversen i Skylvad for dom til i dag angående gældsfordring, og talte med hans datter. Så for retten fremstod fornævnte Peder Jensen Heegaard, og gav indstævnede Peder Graversen til sag for 5 mark rede penge og for ½ tønde malt 4 mark. Og bestod kaldsmændene, at de og samme tid stævnede fornævnte Peder Graversen for Peder Jensens søn Peder Pedersen i lige måde for dom angående gældsfordring, og gav han til sag for 2 mark 10 skilling. Og satte fornævnte Peder Heegaard i al dom og rette indstævnede Peder Graversen burde efter formening samme penge ved denne proces' bekostning inden 15 dage at betale, eller lide nam, og var dom begørende. Peder Graversen blev 3de gange påråbt, men ej mødt noget her imod at svare, hvorfor sagen er opsat i 14 dage. - Enevold Thamsen i Hvam, på Sr. Rasmus Sørensen på Ørslev Kloster hans vegne, fremlagde et tingsvidne her af tinget udstedt den 29. august sidst afvigte, angående David Madsen i Vester Ølby, hans bortrømmelse fra hans væring, hvilket tingsvidne i dag blev læst og påskrevet, og formente fornævnte Enevold Thamsen, at indstævnede David Madsen burde at bøde efter loven som en rømningsmand, og var dom begærende. David Madsen blev 3de gange påråbt og ej mødt noget her imod at svare, hvorfor sagen er opsat i 4 uger. 12. september 1690 (opsl. 54). Dommer Thøger Hvas, skriver Peder Kastberg. Otte mænd er: Laurids Nielsen ("Laurst Nielsen") i Djeld, Thomas Nielsen I Djeld, Gunde Simonsen i Djeld, Søren Knudsen i Djeld, Christen Nielsen i Djeld, Christen Linnertsen [NB: i Sevel kirkebog: "Christen Limbartsen" ved datters dåb 1687] i Sevel Skovby, Knud Nielsen i Sevel Skovby og Iver Jensen i Bøgild. - Udi dydigste udmyghed læst hans excellence Hr. stiftsamtsmand Spechonis ordre og forbud om forprangere, dateret Ribe den 18. august 1690. - I lige måde læst en kopi under Hr. amtsforvalter Sr. Villads Andersens hånd af de høje respektive herrers missive om fødevarer til hans Kongl. Majst. tjeneste, dateret København den 18. august 1690. - Hæderlige Peder Thurd, fuldmægtig på Lergrav, og beviste med 2de kaldsmend, og det på velfornemme Rasmus Andersens vegne, som afhjemlede ved ed og oprakte fingre efter loven, kaldsmændenes navne Mikkel Jensen i Hogager og Niels Jacobsen i Hogager, at de i dag, 8te dage [siden], hid til tinget til i dag lovligt indstævnede efterskrevne, enhver til deres bopæl, og talte med en del dem selv, en del deres folk og tyende, for dom anlangende deres resterende skyld og landgilde. Så for retten fremstod velbemeldte Peder Thurd, og irettelagde en skriftlig restans så lydende... (1687/88-89) Borbjerg Sogn: Hogager: Jens Bertelsen; (opsl. 55) Jacob Nielsen; Christen Simonsen. Haderup Sogn: Grove: Niels Christensen; Mikkel Jensens enke og Christen Eriksen. Haderup By: Christen Christensen; Knud Svenningsen; Niels Pedersen som rømte fra Haderup By og nu bor i Heegård i Sevel Sogn. Sevel Sogn: Peder Pedersen i Trævel; Christen Simonsen Hæk ("Christen Simensen Hech"); Karen Madsdatter i Djeld. Datum Ringkøbing den 25. august 1690, underskrevet Rasmus Andersen. Og satte fornævnte Sr. Peder Thurd i al dem og rette, og formente de indstævnede burde samme deres med resterende, enhver efter opskrift og restansens formelding, til deres gunstige husbonde skadesløs inden 15 dage at betale, eller lide nam efter loven, og var dom begærende. De indstævnede blev 3de gange påråbte, men ingen mødte noget her til eller imod at svare. Er for retten afsagt: Såsom her for retten fremlægges en skriftlig restans, såvel og en ukasseret dom af dato 27. oktober 1687, hvorefter overbemeldte personer befindes lovligt at være indstævnede og ingen mødt noget her til eller imod at svare, da ved jeg dem ej at befri, men enhver af de indstævnede bør samme deres med resterende til deres gunstige husbonde, ædle Rasmus Andersen, inden 15 dage skadesløs at betale, eller der for lide nam udi deres bedste gods og løsøre hvor det findes efter loven. 19. september 1690 (opsl. 55). Dommer Thøger Hvas, skriver Peder Kastberg. Otte mænd er Mads Thamsen i Sevel Skovby, Iver Thamsen i Hvam, Enevold Pedersen i Hajslund, Jep Lassen i Brusen, Peder Jensen Heegaard, Peder Pedersen i Heegaard, Enevold Thamsen i Hvam og Jens Lassen i Borbjerggård. - Jens Madsen i Trabjerg, på Hr. forvalter Schultis vegne, beviste med [...] Jepsen i Høstrup og Christen Nielsen i Høstrup, som afhjemlede ved ed og oprakte fingre efter loven, at de i dag, 14 dage [siden], hid til tinget til i dag lovligt indstævnede Maren Madsdatter i Hessellund med hendes lavværge, for hendes bortrømmelse af hendes gård, for dom at lide angående samme bortrømmelse. I lige måde samme dag stævnede fornævnte Maren Madsdatter og hendes børn for vidnes påhør anlangende hvis hun haver flyttet og ført med sig fra samme gård da hun bortrømte. Endnu stævnede vidnespersoner for deres sandheds vidne at aflægge angående samme bortrømmelse, nemlig Mette Tygesdatter med hendes tvende ældste døtre og lavværge, såvel og hendes tjenestekarl Jens Pedersen, nok Niels Pedersen, Jens og Peder udi Kølvrå for deres vidne at aflægge, og Niels Pedersens begge sønner, nafnlig Peder og hans broder. Endnu stævnede Stig Andersen i Hestlund ("Hesslund"), Peder Christensen i Hvolbæk. I lige måde stævnede samme dag Niels Nielsen i Høgild i Resen Sogn og Mads i Over Høgild for vidnes påhør, alle og enhver til deres bopæl, og talte med en del dem selv, en del deres folk og tyende. Enken Maren Madsdatter, som for dom er indstævnet, blev 3de gange påråbt, såvel og alle vidnespersoner og de indstævnede samtlige, men ingen er mødt, hvorfor sagen er opsat i 14 dage, og da vidnespersonerne forelagt at møde, deres sandheds vidne at aflægge. - Jens Bastrups børns sag er opsat endnu i 14 dage. - Peder Jensen Heegaards sag i lige måde opsat i 14 dage. 26. september 1690 (opsl. 55). Dommer Thøger Pedersen Hvas, skriver Peder Kastberg. Otte mænd er Enevold Thamsen i Hvam, Niels Mortensen i Bøgild, Mads Jensen i Geddal(?), Christen Pedersen Hvamgaard, Christen Rasmussen Holstebro, Christen Nielsen Store Perregaard, Jacob Bertelsen i Hvam og Thomas Sørensen i Hvam. - Velagtede Jep Pedersen Trans, på Anne Nielsdatters vegne, beviste med Jens Nielsen i Lemvig og Poul Christensen i Lemvig, som afhjemlede ved ed og oprakte fingre efter loven, at de i onsdags sidst forleden, var 14 dage [siden], hid til tinget til i dag lovligt indstævnede Jens Jørgensen i Skikkild, og talte mundligt med ham i Lemvig, for æskning til betaling efter landsdommers dom, så og for tilbud, som bemeldte Jep Pedersen Trans agter at forhverve og tage beskreven. Så for retten fremlagde Jep Pedersen Trans et skriftligt indlæg, som blev læst og påskrevet, og videre i agten skal blive indført. I lige måde velbem. Hr. landsdommers dom af dato 19. juli 1690, den sentens i dag blev læst og påskrevet, tillige med hans Kgl. Majst. allernådigste tilladelse i samme dom indført, angående Anne Nielsdatter at være sin egen værge med videre samme brevs indhold. - Jens Nielsen Kovsted ("Jens Nielsen Kousted"), på højagtbare borgmester Christen Nielsens vegne af Holstebro, beviste med Jens Skade og Mads Jensen, begge af Holstebro, som afhjemlede ved ed og oprakte fingre efter loven, at de forleden tirsdag, var 14 dage [siden], hid til tinget til i dag lovligt indstævnede Jacob Sørensen og Thue Christensen ved Struer, enhver til deres bopæl, for dom anlangende forprang og udtapning med adskillige drikkevarer. Dernæst blev fremlagt et tingsvidne af Holstebro Byting udstedt den 23. september sidst, som blev læst og påskrevet, og videre i agten skal blive indført; og satte fornævnte Jens Nielsen i al dom og rette, og formente de indstævnede bør at lide efter hans K. M. alernådigste lov og udgangne forordninger om forprang og udtapning, og var dom begærende. Her imod at svare mødte i rette Jacob Sørensen, og fremlagde et indlæg af dato 26. september 1690, som blev læst og påskrevet, og s[ammen] (opsl. 56) [me]d tvende attester skal blive indført. - Følger nu borgmesterens tingsvidne: "Næst otte mænd vundet over at de så og hørte her i dag for dom stod, Jens Skade og Mads Jensen, som afhjemlede ved ed og oprakte fingre efter loven, at de i dag, 14 dage [siden], hid til tinget til i dag lovligt indstævnede Jacob Sørenen og Thue Christensen ved Struer, for vidnes påhør, angående forprang og udtapning med adskillige drikkevarer, tvært imod hans K. M. allernådigste forordninger. Dernæst fremstillede 2de vidnespersoner, nemlig Thomas Nielsen og Jens Villadsen, og efter at eden for dem af lovbogen først blev oplæst, vandt ved sjæls ed efter loven, at de forleden søndag, var 14 dage [siden], var ved Struer i Thye Christensens hus, og da så de, at hans kone udtappede og solgte drikkevarer og tobak, som udi et offentligt krohus. Samme dag var de og til Jacob Sørensens sammesteds, hvor og hans kone udtappede øl, mjød og brændevin til bønderne og skibsfolk, hvoraf huset var fuldt som til et frit marked. Samme helligdag solgte Jacob Sørensen til Mourids Jepsen ("Moust Jepsen") i Råst i Ejsing Sogn 2 tønder salt, til Jens Jørgensen i Jedskov 1 tønde salt, og til Jens Pedersen i Fousingdal 1 tønde salt, og tog penge af dem, nemlig 19 mark for tønden. Hr. borgmester Christen Nielsen tilspurgte menige borgerskabet, som da til stede var, nemlig Oluf Nielsen Leegaard, Jacob Jensen, Niels Jepsen (el. Niels Ibsen), Niels Rind, Anders Rind, Rasmus Kok, Christen Væver, Anders Pallesen, Mikkel Boesen, Jens Nørager, Anders Simonsen, Jens Andersen, med flere da tilstedeværende, om de sig over dette noget havde at besværge, hvortil de svarede, at om sligt skulle have gængs, da kunne de ikke svare Kongl. Majst. skatter og andre store udgifter, konsumption og andet; hvorefter Jens Nielsen på Hr. borgmester Christen Nielsens og samtlige borgerskabs vegne var tingsvidne begærende. At så for retten foregik vidner vi under vores forsejling, datum ut supra. Thøger Hvas, Peder N. Kastberg." - Følger nu Jacob Sørensens svar: "Såsom velvise Hr. borgmester Christen Nielsens i Holstebro, forleden tirsdag, 14 dage [siden], haver ladet mig fattige mand stævne hid til tinget til i dag for dom, anlangende kroeri og forprang, da er der imod mit korte svar, at der aldrig skal bevises jeg haver holdt nogen kro den korte tid jeg haver boet ved Struer, men når nogen skibsfolk kunne komme der en gang eller to om sommeren med tømmer, dæler eller andre varer til Holstebro borgerskab, som da kunne bevære en drik brændevin, haver jeg taget det hos Holstebro borger, som med deres attester mig det leveret haver, her hos bevises. Ikke heller skal bevises, jeg haver solgt eller holdt noget stærk ølfald for nogen, men når tørstige mennesker kunne begære en drik tynd (spise-/spids)øl, som vi kunne have til vores egen husholdning, kunne jeg for skams skyld det ikke nægte. Og vil ikke tro Hr. borgmester med sandhed skal kunne sige, så ofte han der haver været, at jeg haver solgt eller begæret penge af ham for øl, thi ellers er det enhver vel bevidst, at jeg ikke boer på nogen landevej eller plads, som kroer kan holdes, men i en afkrog ved fjordsiden to mile fra Holstebro, som ingen deres vej falder, uden den korte tid om sommeren, når de af Holstebro deres gods ind- og udskiber. Ikke heller skal bevises jeg enten haver købt eller solgt mjød, men om jeg kunne have en fjerding mjød af mine egne bier, og deraf skænke en god ven en drik, kan ikke agtes for kroeri. Min husbonde haver og ladet forbydt ingen kroer at vil have på sit gods. Jeg kan ikke heller forvise godsfolk døren, som kommer der til stedet både fra Holstebro og andensteds at handle med skibsfolkene, om de i regnvejr eller deres penge at udtælle ville gå ind i mit hus. Belangende de fire tønder salt jeg skulle have solgt, så bevises hermed Rasmus Sørensens attest af København, at det var hans salt, som lå på stranden mens han var der selv til stede, som jeg efter hans begæring [fik] pengene for, og leverede ham igen, hvilket deres vidner vil kunne have [...]svaret, og ikke tillagt mig det, som en prangeri, som jeg ikke havde profit deraf for 1 dansk skilling, og aldrig var enten i mit hus ejjer eje. Formener derfor [...] retsindig dommer anser sådan min uskyldighed, og mig for denne tiltale frikendes, hvorpå jeg en retmæssig dom er begærende. Datum Struer den 26. september 1690, Jacob Sørensen." - Dernæst blev fremlagt en attest så lydende: "Eftersom velvise borgmester Christen Nielsen i Holstebro, haver ladet stævne Jacob Sørensen ved Struer for 4 tønder salt, som jeg, Rasmus Sørensen, solgte til Jens Jørgensen i Jedskov en tønde, og til Jens Pedersen i Fousingdal en tønde salt, og til Mourids Jepsen i Råst i Ejsing sogn to tønder salt, hvilke er fire tønder salt, hvilke forskrevne 4 tønder salt jeg ikke havde tid til forbemeldte 4 tønder salt, penge derfor af dem at annamme, da bad jeg venlig at overbemeldte Jacob Sørensen ved Struer, ville penge derfor på mine vegne annamme, for hvilke forskrevne 4 tønder salt, såvelsom det andet, som jeg ved Struer til bønderne haver solgt, vil formode, at jeg der for dyr nok til Hr. borgmester haver efter accord betalt, for mere og ikke mindre end jeg haver solgt, haver for betalt, hvorfor jeg vil formode, at overbemeldte 4 tønder salt ikke kommer Jacob Sørensen ved Struer til nogen hinder, eftersom han gjorde mig den villighed at han penge derfor efter min begæring annammede, og til mig igen leverede. Dette forskrevne som før er meldt, testerer jeg med egen hånd. Skive den 24. september 1690, Rasmus Sørensen." - "Endnu blev irettelagt en attest så lydende: "Haver jeg underskrevne solgt Jacob Sørensen, boende ved Struer, en anker brændevin, som han mig efter nøje og vilje haver betalt. Actum Struer den 10. september 1690, under min egen hånd, Poul Simonsen." - Endelig en anden attest, så lydende: "Haver jeg underskrevne Anders Simonsen i Holstebro solgt velagtede mand Jacob Sørensen ved Struer en halv anker brændevin, som jeg skikkede ham efter nøje og accord. Datum Holstebro den 16. september 1690, Anders Simonsen egen hånd." - Med flere ord og tale etc. Og var parterne dom begærende. For nogle årsagers skyld blev sagen opsat i 3 uger. - Følger nu Jep Pedersen Trans' indlæg i den første sag, så lydende: "Velagtbare og velvise rettens betjente til Hjerm Ginding herredsting. Såsom Anne Nielsdatter af Hyldgård udi Nørre Nissum Sogn, af højnødtrængende årsag (eftersom Jøs i Hyldgård på hendes vegne den 31. januar sidst hendes kapitals rente, som hun til hendes livs ophold, storligen behøvede, var frikendt) haver været forårsaget at søge hans K. M. allernådigste tilladelse at måtte være sin egen værge, og hendes da formynder, Jens Skikkild, under hans K. M. hyldest og nåde, alvorligen anbefalede, straks og uden ophold, værgemålet fra sig til hende selv at levere, hvilken allernådigste befaling Jens Skikkild indtil(?) des ej allerunderdanigst som det sig burde haver villet efterleve efter eller efterkomme, men den såre ringe agtet, så det derudover er geraden udi processens anfangelse. Kopi af samme allernådigste tilladelse og befaling er meddelt, med begæring, han den allerunderdanigst ville fuldbyrde, og formedelst ergangen dom af den 31. januar sidst, var given høj årsag, hans Kongl. Majst. allerunderdanigst at søge, forhåbende al proces efter samme allernådigste befaling og tilladelse, derved skulle vorden ophæved; haver dog Jens Skikkild imod højstbemeldte allernådigste befaling sig opponeret og der imod di...teret, og allehånde udflugter søgt og forebragt, hvorover atter er falden dom, som den 19. juli af de gode herrer landsdommerne er påkendt, at Jens Skikkild skal gøre hende rede og regnskab efter loven, og samme allernådigste befaling for hendes kapital 165 slettedaler 2 mark med deraf faldende simpel rente til datum, dog (...) men skal godtgøres 50 rigsdaler efter den udgivne kvittering af dato 6[...] (opsl. 57) hvilken de gode herrers dom, end indførte Kongl. allernådigste tilladelse og befaling, jeg begære for retten må læses og påskrives. Men som Jens Skikkild iblandt andre instanser ublueligt og meget usandfærdeligt, udi et sit indlæg udi de gode herrer landsdommernes dom indført, angriber og foregiver, at Hr. Christen i Nissum, Jøs Pedersen i Hyldgård og Jeg underskrevne skulle have begærlighed til, at skille Anne Nielsdatter ved hendes gods og gode (hvilket han os usandfærdeligt skal have påskrevet og pådigtet, som og skal være forbeholden på sin tilbølig sted at udføre) da på det nu enhver ærlig mand, som er upartisk, kan kende og dømme, hvad heller Jens Skikkild og hans anhængere er årsag til hans farsøsters Anne Nielsdatters store omkostning og pengespild, eller også vi overbemeldte efter hans angivende (da kundgøres for enhver ærlig mand, at i førstningen aldrig er begæret andet af Jens Skikkild, end han ville levere til hans farsøster, renter af hendes kapital, som af beskikkelsen af den 4 december 1689, såvel af stævninger og fremsætning i dommen, så tydelig forklares, at alle og enhver kan erfare og kende, at han sin farsøster haver foruretted, idet han hende hendes liden tilbørlig rente til hendes livs ophold årligt haver fornægtet) og der, der var kendt, hun skulle søge højøvrigheds befaling, om hun sin rente måtte nyde, er det og sket; men dømmer nu enhver retsindig og retelskende, om Anne Nielsdatter ikke var højt nødt til det hun ad gøre, medmindre hun ville have lidt mangel på hendes livs ophold, og betlet den af andre. Så efter den fuldmagt mig af Anne Nielsdatter given er, begæres endnu af Jens Skikkild, at han efter sin pligt og skyldighed, allerunderdanigst nu uden videre omkostning og pengespild, vil efterleve hans K. M. allernådigste befaling, og efterkomme de gode herrers landsommers dom, og alleneste den efterstående rente, som er 70 rigsdaler, 5 mark, 12 skilling fra sig levere til benævnte hans farsøster Anne Nielsdatters ophold og gælds afbetaling. Kapitalen, som nu ikke fordres højere end 90 rdl. 2 mk., tilbydes ham at må beholde imod lovlig og nøjagtig forsikring udi Søllergård i Vejrum Sogn, som han selv bekender for hendes penge at være købt og betalt, så er han jo nok som forsikret, at hendes kapital ej forødes eller skiftes, så kan hun og være forsikret om hendes årlige livs vedbørlige og nødtørftige ophold. Hvis Jens Skikkild ikke hermed er fornøjet, da såsom Jens Skikkild haver købt hele Søllergård for 120 rigsdaler hendes midler, så erbydes på Anne Nielsdatters vegne, at hun Søllergård for 200 slettedaler vil annamme, som er 20 sletdaler højere end indkøbet, dog loven forbyder en formynder ingen profit af sin myndling på søge (hvilket indkøb Jens Skikkild ej kan nægte) og at Jens Skikkild så de resterende 40 slettedaler, 5 mark 12 skilling vil fra sig i rede penge levere, eller gode fornøjelige varer. Af ovenskrevne kan nu enhver ærlig mand, "frynt saa velsom feemend", se og erfare (at hvis Jens Skikkild ikke dette vil indgå) at han selv intet andet søger, end han sin fattige farsøster ved bekostning kan ruinere, og skille hende ved hendes midler, ved unødige processer og rettergange, og bliver selv åbenbarlig skyldig udi det han andre tillægger, hvis Jens Skikkild til intet af dette vil lade sig bekvemme, advares ham, at slig hans forsætlige utilbørlige ophold og forhold, imod hans Kongl. Majst. allernådigste befaling, hans Kongl. Majst. generalfiskal skal vorde tilkendegivet, som på hans Kongl. Majst. vegne Jens Skikkild derfor tilbørligt kan søge og tiltale, om Jens Skikkild ikke endnu allerunderdanigst hans Kongl. Majst. befaling efter efterskrevne begæring, gøjsommeligt vil efterlive og efterkomme, og vil Anne Nielsdatter have sig forbeholden, hvis bekostning hendes brodersøn ved sine utilbørlige ophold og udflugter haver iført, enten ved retten at søge, eller godvilligt efterlade, om han hende endnu uden videre ophold og pengespild vil fornøje. Hvis det ikke sker, hvil hun formode han skal vorde tilfunden, først al den gjorte omkostning at betale, og om hun skulle nødes til videre proces med ham at holde, også hvis derpå kan bekostes, og vil formode, at Jens Skikkild med alle sine adhærenter, med intet imod dette tilbud i fremtiden skal have sig med at undskulde i nogen måder, venligen begæret dette mig tilbud, eftersom Jens Skikkild derfor hid til i dag lovligt er indkaldt, for retten må læses, påskrives [og] i tingbogen indføres, og mid igen behendiges, og Jens Skikkilds svar herpå begærende, og hvis Jens skriveren for sin umage vil betale, må han hellere end gerne tingsvidne herefter få beskreven. Slutter rettens betjente under Guds trygge beskærmelse, og forbliver deres tjenstvilligste. Hjerm Ginding herredsting, den 26. september 1690. På Anne Nielsdatters vegne som befuldmægtiget, Jep Pedersen Trans egen hånd"; og var Jep Pedersen Trans herefter tingsvidne begærende. 3. oktober 1690 (opsl. 57). Dommer Thøger Hvas, skriver Peder Kastberg. Otte mænd er Knud Jensen i Hasselholt, Mikkel Sørensen i Hasselholt, Enevold Pedersen i Hajslund, Villads Nielsen i Pajbjerg, Morten Christensen i Bisgård, Peder Jensen i Gren, Jens Pedersen i Tinkerdal og Mogens Lauridsen ("Mogens Laursen") i Brødbæk. - Enevold Thamsen i Hvam, på Sr. Rasmus Sørensen på Ørslev Kloster hans vegne, fremlagde et tingsvidne her af tinget udstedt den 29. august sidst afvigte, angående David Madsen i Øster Ølby hans bortrømmelse fra hans væring af fornævnte Øster Ølby, hvilket tingsvidne i dag blev læst og påskrevet. Dernæst [fremlagde han] en opsættelse her af tinget den 5. september sidst afvigte, som og blev læst og påskrevet; og som sagen haver været opsat i 4 uger, og ingen imidlertid er mødt noget her imod at svare, var han endelig dom begærende efter forrige irettesættelse. David Madsen blev 3de gange påråbt og ej selv eller nogen på hans vegne er mødt noget her imod at svare. Er for retten afsagt: At såsom med tingsvidne bevises, at indstævnede David Madsen af Øster Ølby er forleden pinse helligdag bortrømt fra hans væring i fornævnte Øster Ølby, som han påboede, velb. Hr. oberst Johan Rantzau tilhørende, og ej efter lovlig lysning sig igen haver villet indstille, da ved jeg ham ej at befri, men han bør at lide som en rømningsmand, og angribes hvor han findes kan, med videre efter hans Kongl. Majst. allernådigste udgangne loves indhold og formelding. - Peder Jensen Heegaard i Borbjerg sogn fremlagde en opsættelse her af tinget udstedt den 5. september sidst afvigte, hvormed han beviste Peder Graversen i Skylvad for dom at være indstævnet for gælds fordring, med videre samme opsættelse i sig selv formelder, og var endelig dom begærende efter forrige irettesættelse. Peder Graversen blev 3de gange påråbt, og ej selv eller nogen på hans vegne mødt noget her imod at svare. Er for retten afsagt: At såsom Peder Graversen i Skylvad befindes lovligt at være indstævnet, og sagen nu haver været opsat i 4 uger, og imidlertid ej haver ladet sig indfinde med nogen betaling, da ved jeg ham ej at befri, men han bør samme penge til Peder Jensen Heegaard og hans søn Peder Pedersen inden 15 dage at betale, med sagens derpå anvendte bekostning, eller lide nam efter loven. - (opsl. 58) Velagtede Gregers Nielsen Ølby, efter ordre fra Hr. amtsmand højædle og velbårne Jørgen Grubbe Kaas, på Jens Laursen Bastrups vegne, fremlagde to tingsvidner her af tinget udstedt den 15. august sidst afvigne, hvilke begge blev læst og påskrevne, og videre i agten skal blive indført. I lige måde fremlagde [han] en opsættelse her af tinget udstedt den 22. august sidst, med dens protestation og irettesættelse, som og blev læst og påskrevet, og ydermere protesterede bemeldte Gregers Nielsen Ølby på Jens Laursen Bastrups og hans børns vegne, og formente, at indstævnede Peder Mortensen i Kvolsgård burde at betale helligbrøde efter loven, såsom det var en søndag, han fornævnte Jens Bastrups børn skulle have slået. Endelig blev fremlagt et indlæg under Jens Laursen Bastrups hånd så lydende: "Såsom jeg underskrevne højligen er forårsaget, at gøre sigtelse og klage over Peder Mortensen i Kvolsgård, for han sidst forleden den næste søndag før St. Olufsdag, under prædiken og Guds tjeneste i Fousing udmark, voldigt overfaldt mine tvende umyndige børn 2 drenge og slog dem tvende blå slag, som synsmændene haver omhjemlet, og tvende slag som synsmændene ej ville vedstå, desligeste den ene hans går afrykket og imod jorden slået, så han det ikke endnu haver forvundet; for det andet herredsfogden Thøger Hvas sidst forleden da synsvidnet gik beskrevet, hindrede mig fattige mand rettens gænge, at jeg ej måtte klage over fornævnte Peder Mortensen for hans utilbørlige medfart, som før er meldt, hvilke fornævnte fire slag, hårdræt og jordeskud ingen anden at være skyldig derudi, end før ermeldte Peder Mortensen, hvorpå jeg underskrevne vil gøre min højeste ed på, efter vor allernådigste herres og konges lov. Dette så korteligen at måtte læses og indføres i hvis, som for retten vorder afsagt. Hvad sig vidnerne angår, som her lovligt er indstævnet, nemlig Niels Jensen i Øster Ølby, Søren Berg i Fousing hans hustru og tjenestepige, så og Anders Sejbjerg sammesteds hans dreng, som samme tid hos var da overlasten skete, da begæres at samme personer for retten måtte vorde fremæsket, deres sandfærdige vidne at aflægge, såsom ingen af dem er mødt uden en, som var Søren Bjergs (Søren Bergs) tjenestepige, og vandt hun, at det var hende i al sandhed vitterligt, at Peder Mortensen haver begået samme gerning, og det samme vidne ej måtte indføres, da sagde Hr. Peder Rasmussen til samme pige: "Hvad siger du? Gak bort eller du skal have skam på din næse!", og det skete ligeså, hun vigede straks bort fra retten, begæres tjenesteligt at fornævnte poster måtte vorde indført. Datum 19. september 1690, Jens Lauridsen Bastrup egen hånd"; og var så forbemeldte Gregers Nielsen Ølby efter forrige irettesættelse på Jens Laursen Bastrups vegne dom begærende. Er for retten afsagt: At såsom lovligt kan ses at førte vidner, det Jens Bastrup såvelsom hans børn, nemlig Laust og Niels Jensønner med magt volddriver godtfolks ejendom, såvel helligt som søgent, og det udi hegnetid, så de så godt som med nødværge må dem og deres ejendom befri, såsom det ej udi andre måder kunne erlanges, og ej lovligt bevises, det Peder Kvolsgaard haver gjort nogen overlast til nogen bøder efter loven, [...] kendes, uden alleneste sin ejendom nødtvungen at befri. Da ses ej rettere, fornævnte Peder Kvolsgaard, jo bør for Jens Bastrup og hans sønners tiltale fri at være, og de for unødig påførte trætte og volddrift herefter at lide efter loven som vedbør. NB: Hr. kancelliråd Worms tingsvidne. 10. oktober 1690 (opsl. 58). I dommerens sted Enevold Thamsen i Hvam, skriver Peder Kastberg. Otte mænd er Iver Thamsen i Hvam, Peder Jensen i Hvam, Jacob Bertelsen i Hvam, Niels Andersen i Fleng, Christen Pedersen Hvamgaard, Enevold Pedersen i Hajslund, Jens Pedersen i Tinkerdal og Iver Jensen i Bøgild. - Niels Nielsen Perregaard, på Kongl. Majst. herredsfoged Thøger Pedersen Hvas' vegne, beviste med Jørgen Mogensen af Landting og Jens Poulsen i Perregård, som afhjemlede ved ed og oprakte fingre efter loven, at de i dag, 8 dage [siden], hid til tinget til i dag lovligt indstævnede Poul Poulsen Møgeltoft for dom, og talte med ham selv, anlangende hvis herredsfogden kan have ham at tiltale for resterende ulvepenge, så og landsdommers og vejmesterens resterende penge, som han skulle indkræve af Ejsing Sogn; og samme fornævnte Niels Nielsen Perregaard på velbemeldte Hr. herredsfogeds vegne i al dom og rette, og formente indstævnede Poul Poulsen burde samme resterende penge selv at betale efter hans Kongl. Majst. allernådigste forordning, eftersom han dem ej i rette tide haver indfordret og fr asig leveret, og var dom begærende. Formedelst velb. Mogens Rosenkrantz' skrivelses indhold, at Poul Poulsen Møgeltoft er udi hans affærd til Mors, er sagen opsat i 8 dage. 17. oktober 1690 (opsl. 58). Enevold Thamsen i Hvam i dommers sted, Peder Nielsen skriver. Otte mænd er: Iver Jensen i Åle, Bent Pedersen i Åle, Jacob Jensen i Åle, Jens Bertelsen i Åle, Jacob Pedersen Damsgaard, Morten Christensen i Bisgård, Iver Thamsen i Hvam og Lauge Madsen i Hvam. - Allerunderdanigst læst hans K. M. forordning af dato 26. juli 1690 om stemplet papirs brug. I lige måde samme dato læst hans K. M. allernådigste forordning om korn- og proviantskatten over al Danmark af dato 28. september 1690 for år 1691. - Villads Jensen i Rydlund i Ryde sogn beviste med Peder Jensen i Bukdal og Bertel Jensen i Rydmølle, som afhjemlede ved ed og oprakte fingre efter loven, at de i dag, 8 dage [siden], hid til tinget til i dag lovligt indstævnede Hans Børgesen ("Hans Byrresen") i Sønderby og Christen Lassen i Sønderby for vidnes påhør til i dag, og for dom til i dag [om] 8 dage, angående engskade. I lige måde samme dag Jens Nielsen i Sønderby og Niels Pedersen i Heegård for deres sandheds vidne at aflægge, angående samme engskade. Så for retten fremstod Niels Pedersen Heegaard og vandt ved ed og oprakte fingre efter loven, at det er ham i ald sandhed vitterligt, at nu først i høsten kom han til Sønderby til Christen Lassens, og da han kom i gården, da kom Villads Jensen derind med to mænd med sig, og tilbød Christen Lassen hans to bæster, som han tog i hans eng, at han ville hente dem, og betale ham skaden som de havde gjort. Så gik de alle fire til Villads Jensens eng, og forligedes der om den skade samme bæster havde fjort, og give Villads Jensen tre skæpper rug der for. Jens Nielsen i Sønderby vandt i lige svorne ed, ligesom Niels Pedersen før ham vundet haver; hvorefter Villads Jensen var tingsvidne begærende. - Hr. borgmester Christen Nielsens sag med Jacob Sørensen ved Struer, Thue Christensen, blev efter parternes begæring og bevilling endnu opsat i 14 dage. - (opsl. 59) Jens Madsen i Trabjerg, på højagtbare Sr. Niels Hansen Ravn af Holstebro hans vegne, beviste med Christen Pedersen Hvamgaard, som afhjemlede ved ed og oprakte fingre efter loven, at han tillige med Jens Poulsen Perregaard, som nu er syg, hid til tinget til i dag forleden tirsdag, var 14 dage [siden], lovligt indstævnede Søren i Søllergård og Christen Dalgaard i Vejrum sogn, i Vejrum, og i går, 14 dage [siden], stævnede de Niels Jensen i Råst, Oluf Mikkelsen Brogaard, Niels Egbjerg, Jens Jacobsen Egbjerg, Christen Elbrønd og Jens Nielsen i Ejsing, i lige måde hid til tinget til i dag, for dom anlangende gælds fordring, som de bemeldte Sr. Niels Hansen Ravn skyldig er; og gav bemeldte Jens Madsen i Trabjerg på Sr. Ravns vegne til sag, først Søren i Søllergård, lånte penge 2 slettedaler; Christen Dalgaard i Vejrum 5 mark 1 skilling; Niels Jensen i Råst 1 daler 12 skilling; Ole Mikkelsen Brogaard 1 mark 4 skilling; Niels Egbjerg 2 mark; Jens Jacobsen i Egbjerg 11 mark 4 skilling; Christen Elbrønd og Jens Nielsen for 2 "tylter" dæler" 7 mark; formenende de indstævnede burde enhver som før indført inden 15 dage med processens anvendte bekostning til Sr. Ravn at betale, eller lide nam efter loven, og var dom begærende. For nogle årsagers skyld er sagen opsat i 14 dage. - Jens Nielsen Kovsted, på herredsfogdens vegne, anlangende Poul Møgeltoft i Ejsing sogn, var dom begærende efter forrige irettesættelse, angåendeulvepenge med videre. Poul Møgeltoft mødte og tilbød for retten, at hvis penge, som skulle af Ejsing sogn, ville hans velb. husbonde selv betale til Hans Skytte (el. hans skytte? "hans Schøt"), hvorfor sagen endnu blev opsat i 8 dage. 24. oktober 1690 (opsl. 59). Mads Poulsen Overlund sættefoged, Peder Kastberg skriver. Otte mænd er Morten Rasmussen i Bøg, Christen Pedersen i Åle, Simon Nielsen i Åle, Jens Pedersen i Sevelsted, Lauge Madsen i Hvam, Christen Christensen i Åle, Iver Thamsen i Hvam og Thyge Pedersen i Skylvad. - Velagtbare Jep Pedersen Trans, på hæderlige og vellærde Hr. Christen Solgaard af Holstebro hans vegne, fremlagde en skriftlig stævning af dato 14. oktober 1690 angående Bertel Christensen Kirkegaard ("Bertel Christensen Kierchgaard") og Laurids Christensen i Måbjerg lovligt til i dag at være indstævnede, angående et værgemål med videre samme stevning i sig selv formelder, som blev læst og påskrevet, og videre skal blive indført. Bertel Christensen og Luairds Christensen er 3de gange påråbte, men ingen mødt, hvorfor det blev opsat i 14 dage, og da under deres faldsmål at møde med hvis de kan have i den sag (...?) skifteforretningen da at fremvise. - Peder Tygesen i Høstrup beviste med Niels Christensen i Høstrup og Jens Jensen i Vistrup, som afhjemlede ved ed og oprakte fingre efter loven, at de i dag, 8 dage [siden], hid til tinget til i dag lovligt indstævnede Jens Tygesen i Gråsund for dom, anlangende 3 års resterende skyld, som han bemeldte Peder Tygesen skyldig er. Så for retten fremstod fornævnte Peder Tygesen og gav Jens Tygesen Gråsund til sag for 3 års resterende skyld, nemlig ½ tønde rug hvert år, forfalden til Mortensdag sidst afvigte, og satte i rette og formente, indstævnede Jens Tygesen burde samme resterende inden 15 dage at betale, eller lide nam, og var dom begærende. Her imod at svare mødte i rette Jens Tygesen og tilbød, hvis steden kunne tåle at give det, ville han gerne med en god vilje udgive, med flere ord og tale etc., og var parterne dom begærende. Er for retten afsagt: At såsom indstævnede Jens Tygesen ej kan fragå, men vedstår det ej at have betalt, da ved jeg ham ej at befri, men han bør til Peder Tygesen at betale samme 3 års resterende, tillige med sagens anvendte bekostning, og det inden 15 dage, eller lide [nam] efter loven. - Højagtbare og velfornemme Mads Pedersen på Pallesbjerg, på højædle og velb. Hr. oberst Palle Krags vegne, beviste med Peder Villadsen og Anders Pedersen, begge af Lindtorp (Lindtrup), som afhjemlede ved ed og oprakte fingre efter loven, at de i dag, 8 dage [siden], hid til tinget til i dag lovligt indstævnede Birgitte Albertsdatter i Lindtorp med hendes lavværge, for dom at lide på hendes person for resten af forrige forhvervede dom. Så irettelagde velbemeldte Mads Pedersen et indlæg af dato 24. oktober, dernæst en dom her af tinget udstedt den 29. august, og et tingsvidne i lige måde her af tinget den 27. juni sidst, så og et tingsvidne af Ulfborg Herredsting den 16. juli sidst afvigte, hvilke samtlige blev læst og påskrevet, og videre skal blive indført; og var uden opsættelse dom begærende efter indlæg etc. formelding. På fornævnte Birgitte Albertsdatters vegne fremstod Gregers Nielsen Ølby efter ordre og anbefaling fra velb. Hr. lensherre Jørgen Grubbe Kaas, begærende at måtte tillades sagen nogen tid at måtte opsættes, om imidlertid hos gode herskabet eller dets fuldmægtig på nogen mulig måde kunne erlanges forskånelse for des tiltale og hårde søgning; hvortil Mads Pedersen svarede, at sagen fra den 18. juli sidst forleden først havde været udi opsættelse i 7 uger, og siden hvilet indtil 15. oktober udlægget blev søgt, da herskabet, som den tid mesten var her i landet, vel kunde været søgt på hånde, men nu er i København og ventes ikke hid til landet inden til foråret, kunde derfor ikke synes videre opsættelse til tids ophold, rejse og mere bekostning at bevilge; og var dom begærende. Gregers Nielsen formedede endnu at benævnte fattige enke ved så hård procedure i denne sag med retten blev overilet, såsom hun havde slæbt og stræbet så længe hende muligt, og forhåbede, at lovens ord og mening imod en fattig enke i slig fald langt mildere vorder forstået, end også at den så ringe opskrevne rugavl noget bedre vorder anset og kommer hende mere til gode eller afkort, såvel og herredsfogdens forrige dom ej at vorde videre hentydet end til sidst afvigte Voldermisse, såsom hun intet gården til nogen nytte eller brugelighed længere end til da nød; og ydermere hvad de andre poster og foregivender er angående, formodes, at tages i consideration, hvis hendes enfoldige erklæring og svar mod forrige dom tjenesteydmygst indlagt, og end over alt holder sættefogden Mads Poulsen som partisk, eftersom han tilforn på herskabets vegne haver været brugt som en fuldmægtig. - Følger nu Sr. Mads Pedersens indlæg så lydende: "Såsom jeg underskrevne for kort tid siden, på den højædle og velbårne herres Palle Krag til Katholm, K. M. velbestalte oberst og kammerjunker, hans vegne, her til tinget haver søgt Birgitte Albertsdatter, salig Anders Jepsens i Lindtorp, og hendes tvende sønner og ene svoger [læs: svigersøn] for Lindtorps gårds ulovlige medfart og boens hemmelige forrykkelse, hvorpå dem er udfalden af den 29. august sidst forleden, at fornævnte Birgitte Albertsdatter allene skulle svare til gårdens skatter, landgilde, brøstfældighed og videre til Voldermisse, eller der for lide nam med videre efter loven; da til samme dom så vidt at følge, haver jeg efter rettens måde søgt udlæg udi det ringe skarnsgods som de havde ladet tilbageblive, da de det bedste forflyttede og forsatte, hvilket sig beløb, når de 2 mark 4 skillings vurderingsbekostning fratage, til 10 slettedaler 6 skilling, men fordringen derimod som følger: (...) (opsl. 60) ...Summa beløber forskrevne billige og retmæssige fordring = 102 rigsdaler, 4 mark, 14 skilling. Herforuden endda gårdens avls forsvækkelse, idet jorden er ikke tilbørlig drevet, og møget ublandet, så og rugets bekostning at lade så, mener jeg kunne med billighed regnes på 24 rigsdaler. Afkortes så fra overskrevne, først de forberørte 10 slettedaler 6 skillings udlæg, så og det rug som stod på marken og blev sat for 14 tønder 6½ skæpper, tønden regnet til 7 mark, efter og over højeste landkøb nu, er 17 rigsdaler, 1 mark, 11 skilling. Bliver så resterende af de forberørte 102 rigsdaler, 4 mark, 14 skilling = 78 rigsdaler, 4 mark, 13 skilling, foruden fornævnte avlings forsvækkelse og bekostning, og som jeg da ydermere på ovenvelbemeldte Hr. oberstens vegne, haver været forårsaget efter lovens måde at lade gøre attest på Birgitte Albertsdatters person for samme, og hende til i dag hid til tinget ladet indstævne, dom at lide på hendes person, så formener jeg, at som hun tilforn er tilkendt at betale det forberørte, og hun med sine børn boen forrykket og gården ulovlig medfaret og ødelagt, og højædle husbonden til så mægtelig skade og fortræd narret og besveget, hun da til forrige doms fyldestgørelse, enten straks bør at betale forskrevne penge, eller stille nøjagtig borgen og forsikring derfor, eller og endelig lide på hendes person ved fængsel indtil fuldkommen betaling sket er; og er herpå tjenstlig begærende og formodende på velbemeldte Hr. oberst Krags vegne, dom uden videre opsættelse og bekostning, eftersom sagen alt tilforne her til tinger er ageret og dom derudi tilforne falden. Forblivende rettens administrators tjenstvilligste, M. Pedersen, dateret Hjerm Ginding herredsting den 24. oktober 1690." - Følger nu slutningen af dommen af 29. august, se fol. 38. Opskrift på samme dom således: "År 1690 den 15. oktober var jeg underskrevne Thøger Pedersen Hvas, med tvende vurderingsmænd, nemlig Christen Sørensen i Dellerup og Christen Christensen i Navr Torp, efter velfornemme Mads Pedersen på Brunbjerg hans begæring, udi Lindtorp at gøre på rettens vegne udlæg efter denne dom, udi Birgitte Albertsdatters forefundne gods, og blev da forevist, vurderet og udlagt dette efterskrevne... (...) ...bliver så igen 10 slettedaler 6 skilling, og såsom dette såre lidet til dommens fyldestgørelse kunne forslå, begærede fornævnte Mads Pedersen at arrest måtte gøres på Birgitte Albertsdatters person for resten, hvilket hende og blev ankyndiget, og tilsagde Mads Pedersen det videre at forfølge så snart varsel gives kunde. Datum ut supra. Thøger Hvas M.Pp. C.S.S. Christen Christensen egen hånd." - Det tingsvidne her af tinget udstedt den 27. juni: se fol. 31. Det tingsvidne af Ulfborg Herredsting udstedt den 16. juli: se fol. 35. Med flere ord og tale etc. Er for retten afsagt: Såsom af fremlagde dokumenter og forrige dom og des udlæg af Birgitte Albertsdatters da fremviste gods, ikke nær kan tilstrække til dommens fyldestgørelse efter dommens påskrifts formelding, da ses ikke bemeldte Birgitte Albertsdatter af kan befires, men tilfindes hende at lide efter loven. - Niels Jepsen Smed, født i Borbjerg sogn, nu boende i Skive, fremstillede sig for retten og klageligen foregav, at han for ungefær 5 på 6te år siden er kommet i ægteskab i Sjælland med en troløs skarnskvinde, som siden lagde sig efter andre, hvorover han haver forårsaget at rejse fra hende på andre steder, sit brød med æren at fortjene, da på det enhver kan erfare hvorledes han imidlertid sig haver skikket og forholdet, fremstillede sig for retten efterskrevne 12 dannemænd af Borbjerg sogn, som han nu årene 1689, -88, -89 haver boet udi, nemlig: Peder Christensen i Borbjerggård, Peder Jensen Heegaard, Peder Iversen Damgaard, Mads Laugesen Hvamgaard, Peder Jensen i Gren, Jørgen Madsen i Borbjerggård, Jens Lassen i Borbjerggård, Påske Jepsen i "Naar"(?), Poul Olesen i Brandbjerg, Otte Lauridsen, Steffen Mogensen i Brandtbjerg, og Jens Madsen i Trabjerg; hvilke fornævnte 12 dannemænd såvel mange andre flere, både af Borbjerg og andre sogne, af bemeldte Niels Jepsen Smed blev tilspurgt, om de i nogen måder havde ham noget utilbørligt at beskylde, og om de nogen tid havde fornemmet noget usømmeligt af ham, enten i en eller anden måde, så længe han havde været og boet nu i 3 år hos dem i sognet, at de da ville give ham deres sandfærdige mening til kende; hvortil overbenævnte 12 mænd, så og mange andre flere da tilstedeværende, alle enstemmende råbte, at Niels Jepsen Smed havde forholdt og skikket sig, der hos dem i 3 år, som en ærlig og oprigtig mand egner og vel anstår, og takkede ham godt for god naboskab, og ydermere sagde de, at de aldrig kunne give ham så godt et skudsmål, han jo havde fortjent den bedre; hvorefter Niels Jepsen Smed var tingsvidne begærende. - Jeps Olesen Lillehessel, på Maren Sørensdatters vegne af Store Hessel, beviste med Morten Christensen Bisgaard og Christen Nielsen i Store Hessel, som afhjemlede ved ed og oprakte fingre efter loven, at de i dag, 8 dage [siden], hid til tinget til i dag lovligt indstævnede Mads Laugesen og Peder Laugesen i Hvamgård for resterende landgilde, 2 tønder rug, for forgangne år 1690, og formente de burde at betale inden 15 dage, eller lide nam, og var dom begærende. De indstævnede mødte ikke, hvorfor sagen blev opsat i 4 uger. 31. oktober 1690 (opsl. 61). Dommer Thøger Hvas, skriver Peder Kastberg, otte mænd er Enevold Thamsen i Hvam, Laust Pedersen i Agerbæk, Iver Jensen i Hasselholt, Niels Sørensen i Hasselholt, Niels Nielsen Perregaard, Christen Pedersen Hvamgaard, Iver Jensen i Bøgild og Niels Mortensen i Bisgård. - Jens Nielsen Kovsted, på velvise borgmester Christen Nielsen og en del Holstebro borgerskabs vegne, lod læse en opsættelse her af tinget den 17. oktober, og lod læse hvis dokumenter, som findes i den sag imellem velbemeldte Hr. borgmester og Jacob Søren (Jacob Sørensen) og Thue Christensen ved Struer. Dernæst blev Jacob Sørensen af Jens Nielsen tilspurgt, om han ved sjæls ed kunne fragå, han jo imod borgerskabets frihed havde udstykket salt, tobak, humle, sæbe og jern, og udtappet øl, brændevin og mjød; hvortil Jacob Sørensen svarede, det gjordes ikke fornøden, men formente, det burde ham lovligt at overbevises, som ikke ske skulle, med flere ord og tale etc. Og tog dommeren brevene til sig til i dag [om] 8 dage, da sentencen lydelig for retten at afsige. - Jens Madsen Trabjerg, på højagtbare Sr. Niels Ravns vegne, med en opsættelse her af tinget den 10. oktober sidst, angående gælds fordring, som findes indført fol. 45; og var dom begærende, såsom sagen havde været opsat i 14 dage. De indstævnede blev 3de gange påråbt, men ingen mødte noget her imod at svare. Er for retten afsagt: At såsom bemeldte findes lovligt at være indstævnede, og ingen er mødt noget her imod at svare, da ved jeg dem ej at befri, men enhver bør deres med resterende til Sr. Niels Ravn, tillige med sagens bekostning, inden 15 dage at betale, eller lide nam efter loven. 7. november 1690 (opsl. 61). Dommer Thøger Pedersen Hvas, skriver Peder Kastberg. Otte mænd er Claus Iversen, Enevold Christensen, Mads Jensen, Jens Iversen, Thomas Christensen Smed, Niels Thomassen og Poul Christensen, alle af Sahl by, samt Anders Pedersen i ("Roe" eller "Ror", = Rå(gårde) ved Sevel?). - Allerunderdanigst læst hans Kongl. Majst. allernådigste forordning om kop- kvæg- og ildstedskat udi Danmark, dateret den 28. september 1690. - Velagtede Jep Pedersen Trans, på hæderlige og vellærde Hr. Christen Solgaards vegne, fremlagde en skriftlig stævning så lydende: "Hans Kongl. Majst. herredsfoged til Hjerm Ginding herredsting Thøger Hvas gør vitterligt, at for mig haver andraget, den hæderlige og vellærde mand Hr. Christen Solgaard, sognepræst til Holstebro og Måbjerg menigheder, hvorledes han skal være forårsaget, for mig at lade indkalde Eder Bertel Christensen udi Måbjerg Præstegård, for Eders steddatters Else Christensdatters arvepart efter hendes salig fader Christen Christensen, som boede og døde i Måbjerg Præstegård, som i til Eder udi stærvboen haver annammet, da i hendes moder ægtede, og på det vides kunne, hvad hun med rette er tilfalden, skal Hr. Christen være forårsaget, Eder Laurids Christensen i Måbjerg By, den umyndige piges rette fødeværge efter loven og moderbroder, tillige for mig at indkalde, med registreringen, skiftet og delingen [som] er gangen efter bemeldte hendes fader Christen Kirkegaard, udi retten at fremvise, at deraf ses kunne, hvad barnet er tilfalden, med formening det I Bertel Kirkegaard bør fra Eder inden 15 dage, hendes arvelod at levere til den umyndiges morbroder Laurids Christensen, som det efter loven kan forestå, som det sig bør, med dets deraf til datum forfaldne rente, eller lide eksekution efter loven. I lige måde formener Hr. Christen, at I Laurids Christensen den umyndige piges morbroder og fødeværge, bør samme værgemål under hænder at annamme, og det hos Bertel Kirkegaard indfordre, som I udi sin tid agter til at svare, såvel og hvis den umyndige efter afgangen farbroder og farsøster er tilfalden, med mindre I med tiden den umyndige til hendes kapital, rente og interesse skadesløs ville svare; hvorpå Hr. Christen agter dom her til ringet den 24. oktober at forhverve, med hvis videre han eller hans fuldmægtig, da agter at foregive og tage beskreven; Thi stævnes Eder Bertel Christensen i Måbjerg Præstegård, at møde på Hjerm Ginding herredsting samme den 24. oktober, tagendes med Eder registreringen, skiftet og delingen, som udi stærvboen gangen er, efter hendes salige fader, da i kom udi ægteskab med hendes moder, og det under Eders faldsmål. Til samme tid indstævned Eder Laurids Christensen i Måbjerg By, den umyndiges rette fødeværge og morbroder, samme værgemål at antage, og efter loven forestå, mend registreringens genpart, under Eders faldsmål at fremvise, så den umyndige ingen uret vederfares, så fremt i ikke udi fremtiden vil svare Eders søsterdatter til al den skadehinder på hendes arvelod der udover kunde tilfalde, og da hende skadesløst efter loven betale; hvor da enhver af parterne skal vederfares hvis ret er. Holstebro den 14. oktober 1690, Thøger Pedersen Hvas." Fandtes underskreven: "1690 den 17. oktober haver vi underskrevne Jens Mikkelsen, borger og indvåner udi Holstebro, og Jens Christensen, tjenende Hr. Christen Solgaard sammesteds, forkyndet denne stævning for Bertel Christensen boende i Måbjerg Præstegård og Laurids Christensen boende i Måbjerg By, og talte mundligt med dem selv og leverede en hver af dem ligelydende kopi af denne stævning; bekræftes under vores hænders underskrivelse. Holstebro anno et die up supra, Jens Mikkelsen Tofftum Eghd., J.C.S. Læst for retten på Hjerm Ginding herredsting fredagen den 24. oktober 1690, og blev opsat i 14 dage, da de indstævnede under deres faldsmål at møde og skifteforretningen da at fremvise, Mads Poulsen, Peder Nielsen Kastberg. Anno 1690 den 30. oktober haver vi underskrevne forkyndet denne opsættelse for Bertel Christensens hustru, og talte mundtligt med hende udi Møbjerg Kirkegård, og leverede hende genpart deraf, og i lige måde samme dag forkyndet den for Laurids Christensen i Måbjerg By, og leverede ham og genpart deraf, bekendes under vores hænder, Holstebro, anno et die ut supra, Jens Mikkelsen Toftum Eghd., J.C.S.". Efter at alt forindførte var blevet læst og påskrevet, blev (opsl. 62) Bertel Christensen og Laurids Christensen tilspurgt, om de havde noget skiftebrev, registrering, eller noget i den sag, den til befrielse, de da det ville fremvise. Dertil svarede Bertel Christensen, han formente sig for sligt fri at være, indtil så længe ham overbevises med rigtigt skiftebrev eller anden rigtighed, at han nogen tid havde annammet noget børnegods, og blev så intet i ringeste måde fremvist. Er for retten afsagt: Såsom Christen Jensen, som boede og døde udi Måbjerg, som oldefader [læs: morfader] til barnet, da han levede var barnets rette lavværge, da ses ej rettere nu hans arvinger, nemlig hans ældste søn Laurids Christensen, som er morbroder til barnet, herefter nu jo bør at tage barnets arvelod udi agt, og dertil at svare, og det hos de vedkommende at søge, og derpå skiftebrev at opsøge og fremvise, og hellere dertil at svare efter loven udi alle måder, og præsten hæderlige og vellærde Hr. Christen Solgaard derfor fri og angerløs at være. - Velagtede Jens Nielsen Kovsted, på højagtbare og velvise Hr. borgmester Christen Nielsen og en del borgerskabs vegne af Holstebro, fremlagde et tingsvidne af Holstebro Byting udstedt den 23. september sidst, angående Jacob Sørensen og Thue Christensen ved Struer, hvilken tingsvidne findes indført fol. 42, og var endelig dom begærende efter forrige irettesættelse, såsom sagen haver været opsat i 6 uger. Jacob Sørensen mødte og irettelagde et indlæg, såvel tre attester om same sag, hvilke og findes inførte fol. 42 og 43. Og efter samme dokumenter var bleven læste og påskrevne, var parterne på begge sider endelig dom begærende, uden videre protestation. Er for retten afsagt: Såsom bevises med tingsvidne, det Jacob Sørensen og Thue Christensen ved Struer haver om helligdagen holdt en offentlig kro som til et frit marken, solgt øl, brændevin og tobak med videre efter samme tingsvidnes formelding, og det imod kongelig udgangne forordning og lov, som her i dag for retten, såvel og tilforn er bleven læst; da ses ej Jacob Sørensen eller Thue Christensen at kan befries, de jo bør at side efter udgangne forordning og lov angående forprang og kroeri, og Jacob Christensen, som over bevises at have brugt sin købmandskab og forprang med salt udi tøndetal til bønder at udsælge, efter foregående tingsvidnes formelding, uden nogen lovlig angivelsesseddel, konsumptionen deraf at være erlagt, da bør han sig derfor lovligt at erklære, eller dertil at svare efter loven og forordningen udi alle måder, som det sig bør, såsom han ej tilforn det haver villet benægte efter spørgsmål og forelæggelse. I det øvrige, såsom sligt om helligt skal være passeret, da deres helligbrøde efter loven at betale, med al dets på processens anvendte bekostning. 14. november 1690 (opsl. 62). Mads Laugesen Hvamgaard i dommerens sted, Peder Kastberg skriver. Otte mænd er Anders Christensen i Hovgård, Christen Christensen i Hovgård, Las Jensen i Bulegård (eller Bulsgård?), Rasmus Melchiorsen ("Rasmus Milchersen") i Sahl, Jacob Laursen i Sahl, Peder Jensen i Hvam, Iver Thamsen i Hvam, Laust Pedersen Bisgaard. - (Intet forrettet.) 21. november 1690 (opsl. 62). I dommerens sted Enevold Thamsen i Hvam, skriver Peder Kastberg. Otte mænd er Enevold Hansen i Svenstrup, Bent Christensen i Svenstrup, Anders Christensen i Svenstrup, Peder Jensen i Svenstrup, Jens Lassen i Svenstrup, Iver Thamsen i Hvam, Iver Jensen i Bøgild og Peder Pedersen Heegaard. - Fridts Christensen af Feldborg, på højædle og velgårne fru Anne Cathrine Friis' vegne, fremstillede to kaldemænd, nemlig Poul Olesen i Brandtbjerg og Niels Christensen i Feldborg, som afhjemlede ved ed og oprakte fingre efter loven, at de i dag, 8 dage [siden], hid til tinget til i dag lovligt indstævnede alle Tårupgårds bønder og tjenere i Borbjerg sogn, Risum undtagen, enhver til deres bopæl for dom, anlangende resterende skyld og landgilde, forfalden til martini i indeværende år, så og i Snuffelborg (Snøffelborg) og Smørborg [i Hjerm sogn]. Nok fremstillede to andre kaldsmænd, navnlig David Olesen i Østerby og Mads Christensen i Lumbsmark, som i lige måde ved sjæls ed afhjemlede, at de i dag, 8 dage [siden], lovlig varsel gav: I Navr Sogn, Alstrup, Jacob Nielsen samt alle medtjenere i Navr og Asp sogne; i Fovsing, Niels Busk, Laurst Smed Over Dalen i Ølby. Gimsing sogn: Peder Gregersen i Mostgård, Christen Præstegaard i Gimsing sogn, alle Tårupgords bønder og tjenere i ligemåde til i dag for dom anlangende resterende skyld og landgilde. Så for retten fremlagde fornævnte Fridts Christensen en skriftlig restans, som blev læst og påskrevet, og siden i agten skal blive indført, og var dom begærende, formenende de indstævnede burde samme deres med resterende inden 15 dage at betale, eller lide nam. Her imod at svare mødte i retten Villads Nielsen i Pajbjerg ("Padbierig") og en del andre, og formente ingen dom burde over dem at stedes, såsom de haver ydet en del af hvis som de her for findes indført, og haver gjort arbejde og søges dog for arbejdspenge. Af den årsag er sagen opsat i 4 uger. - Velagtbare Oluf Steffensen af Holstebro, på Maren Sørensdatters vegne af Store Hessel, beviste med en opsættelse her af tinget den 24. oktober sidst, som som (sic) Jep Olesen i Lille Hessel da forhvervede, angående Mads og Peder Laugesen i Hvamgård lovligt at være indstævnede for to tønder rug, og var dom begærende efter forrige irettesættelse, såsom sagen haver været opsat i 4 uger. De indstævnede blev 3de gange påråbte, men ingen mødte, hvorfor sagen er opsat i 4 dage. - Jens Jensen i Vandborg og Søren Pedersen i Koksgård i Mejrup sogn forkyndede en skriftlig stævning så lydende: "På Kongl. Majst. og amtsforvalter Sr. Villads Andersens vegne, fjorden dages kald og varsel gives Mag. Jens Clausen i Viborg og Mikkel Knudsen i Hvam eller deres fuldmægtige, for Kongl. resterende skatter af deres gods i Haderup sogn, dom at lide til Hjerm Ginding herredsting fredagen den 28. november førstkommende. Actum Holstebro den 15. november 1690. Mikkel Thomassen. Anno 1690 fredagen den 21. november haver vi underskrevne denne kaldseddel på Hjerm Ginding herredsting forkyndet, Jens Jensen Egh:, Søren Pedersen p." 28. november 1690 (opsl. 62). Dommer Thøger Hvas, skriver Peder Kastberg. Otte mænd er: Jep Olesen, Søren Jensen, Anders Jensen, Christen Poulsen, Mads Andersen, Christen Christensen, Christen Sørensen og Anderse Pedersen, all af Bjert ("Biarte"). - (opsl. 63) Peder Christenen skrædder i Staby fremstillede tvende kaldsmænd, nemlig Jens Jensen i Sønder Gørding og Christen Sørensen i Lille Lund i Ulfborg, som afhjemlede ved ed og oprakte fingre efter loven, at de i dag, 14 dage [siden], hid til tinget til i dag lovligt indstævnede Søren Christensen i Søllergård for dom, anlangende hvis ham bemeldte Peder Christensen skrædder kan være skyldig. Så for retten fremstod benævnte Peder Christensen, og gav Christensen Søren (sic) til sag for penge 3 slettedaler, han ham for 2 år siden ved "thi marchids tider" skyldig blev på en sort hoppe, som han efter løfte skulle have betale straks; formenende han samme 3 daler med sin interesse og skadegæld samt processens anvendte bekostning bør inden 15 dage at betale, eller lide nam, og var dom begærende uden ophold. Søren Christensen blev 3de gange påråbt, og ej mødt, hvorfor sagen blev opsat i 14 dage, da at møde under hands faldsmål samme gæld at vedstå eller fragå. 5. december 1690 (opsl. 63). Dommer Thøger Pedersen Hvas, skriver Peder Nielsen Kastberg. Otte mænd er Christen Olesen, Christen Jensen, Anders Nielsen, Christen Jepsen, Poul Christensen, Christen Madsen og Jens Andersen, alle i Bjerg ("Biat"), samt Søren Knudsen i Borbjerg By. - Velagtede Jens Nielsen Kovsted, på hæderlige og vellærde hr. Christen Solgaards vegne, beviste med Jens Mikkelsen af Holstebro og Jens Christensen af Holstebro, som afhjemlede ved ed og oprakte fingre efter loven, at de i dag, 8 dage [siden], hid til tinget til i dag lovligt indstævnede Bertel Christensen i Kirkegård i Måbjerg sogn for hans bopæl, for dom angående resterende skyld og landgilde, som han bemeldte hr. Christen Solgaard kan være skyldig, og i dag dom at lide. Så for retten fremlagde bemeldte Jens Nielsen et indlæg under hæderlige Hr. Christen Solgaards hånd, som blev læst og påskrevet, og videre i akten skal blive indgørt. Bertel Christensen er 3de gange påråbt og ej mødt noget her imod at svare. Er for retten afsagt: Det Bertel Kirkegaard er tilfunden sin resterende skyld og landgilde til sin gunstige husbonde at betale med ald dets på processens anvendte bekostning inden 15 dage, eller lide nam og tog efter loven. - Peder Jensen Heegaard på egne og Christen Nielsen i Høstrup og Niels Nielsen i Fårbæk og Niels Nielsen i Høstrup, så og Niels Christensen i Gren og fremstillede 2de kaldsmænd, nemlig Niels Andersen i Haderup og Christen Christensen i Høstrup, som afhjemlede ved ed og oprakte fingre efter loven, at de i dag, otte dage [siden], hid til tinget til i dag lovligt indstævnede Peder Vistesen i Fårbæk for dom, angående den arvepart, om salig Karen Knudsdatters arvinger haver i Peder Vistesens gård, som er 4 skæpper skyld. Så for retten fremlagde fornævnte Peder Jensen Heegaard et skiftebrev dateret Fårbæk Vor Frue Dag 1653, som blev læst og påskrevet, og videre i akten skal blive indført, og formente indstævnede Peder Vistesen burde samme bondeskyld fra sig at levere og afstå til samtlige Karen Knudsdatters arvinger efter loven, og var dom begærende. Her imod at svare mødte i retten Peder Vistesen, og irettelagde et underskrevet pantebrev af dato 4. september 1687, Høstrup, dog ikke på tinget er noget tingsvidne udstedt, eftersom i dag blev læst og påskrevet, og videre i akten skal blive indført; så og en fuldmagt af dato 28. august 1687, [som i] lige måde blev læst og påskrevet, og videre skal blive indført; og formente Peder Vistesen, at han burde at beholde samme gods efter pantebrevets indhold, indtil han fik sin betaling for samme lånte penge, og æskede så her for retten deres skiftebrev efter Karen Knudsdatter. For dets årsags skyld er sagen opsat i 14 dage. - Hæderlige Christen Solgaards indlæg, som før er meldt: "Såsom min tjener Bertel Christensen, boende i min annekspræstegård i Måbjerg, ikke udi rette tid efter loven haver betalt mig underskrevne for nærværende år sin landgilde, undtagen alleneste sin smørskyld, som er leveret, men fortrædeligen indeholder med det resterende, som er 9 slettedaler i penge, en tønde rug og fire tønder havre, da som han for den årsags skyld af mig i dag den 5. december til Hjerm Ginding herredsting lovligt er indstævnet for dom, formener jeg, at bemeldte Bertel Kirkegaard, efterdi han ikke i tilbørlig tid efter loven haver villet leveret det han bør, han for ermeldte penge ni slettedaler såvelsom kornet efter opskrift, enten efter kapitels køb eller og in natura bør at betale inden 15 date under nam, min anvendte bekostning mig derforuden at erstatte, og derpå er jeg i dag af velagtbare og velfornemme Kongl. Majst. velforordnede herredsfoged Thøger Pedersen Hvas dom begærende, befalende hermed velfornemme og velvise rettens betjente Gud allermægtigste. Holstebro den 5. december 1689, C. Solgaard M.Pp.". Sentencen findes lige før indført. - Velagtbare Oluf Steffensen af Holstebro, på Maren Sørensdatters vegne af Store Hessel, fremlagde en opsættelse her af tinget udstedt den 24. oktober og 21. november, angående Mads Laugesen og Peder Laugesen i Hvamgård lovligt at være indstævnede for to tønder rug resterende landgilde for 1689, og som sagen haver været opsat i 6 uger, var han efter forrige irettesættelse dom begærende. Her imod at svare mødte i rette indstævnede Peder Laugesen, og irettelagde et fæstebrev så lydende: "Kendes jeg Margrethe Reedtz, salig Malte Sehesteds til Rydhave, og gør hermed vitterlig, at have stedt og fæstet [til] Peder Laugesen ("Peder Laursen"), barnefødt i Borbjerggård, den halve part af Hvamgård, som mig af hans K.M. nådigst er pantsat, som Christen Pedersen sidst påboede og fradøde, hvilken halve gård fornævnte Peder Laugesen ("Peder Lauridtzen") skal have, nyde, bruge og beholde sin livstid, med slig kondition, at han årligen yder og udgiver den sædvanlige skyld og rettighed, som deraf plejer at gange, og ellers holde husene ved god hævd og magt, som det sig bør; desligeste være mig og min fuldmægtig hørig og lydig i alle måder, under dette mit fæstebrevs fortabelse. Til vitterlighed, under mit signet og egen hånd. Actum 10 oktober 1661. Sl. Malte Sehesteds efterladte Margrethe Reedtz."; og formente sig ikke at være pligtig noget til Hessel at betale, såsom han havde stedt og fæstet på Ryhave. Hvor imod han af bemeldte Oluf Steffensen blev tilspurgt, om han aldrig havde ydet noget til Store Hessel, hvortil han svarede, om han tilforn havde hjulpet hans broder, da ville han nu ikke længere hjælpe, og formente han ikke burde at yde nogen rug til Hessel. Med flere ord og tale etc. (opsl. 64) Er for retten afsagt: At de indstævnede Mads Laugesen og Peder Laugesen bør at svare til herlighedens ejer deres rettighed, og burde [betale] skylden til jorddrotten som af arrilds tid haver været, og hans Kongl. Majst. allernådigste love tilholde. - Peder Maltesen af Bærsholm, et afkald på sin moder Maren Jepsdatters vegne: Præsenterede for retten ærlige og velagtede Poul Christensen Mørk ("Pofuel Christensen Mørch") i Flye, og irettelagde en fuldmagt så lydende: "Kendes vi underskrevne, nemlig Knud Madsen i "Bler", Søren Christensen i Munkgård (Munksgård), Christen Christensen i Vognstrup, Peder Lassen i Barslund, Jens Christensen af Lonnomb, Christen Jøssen af Daubjerg, Peder Jøssen i Sjørup, Mads Jensen i Sevel, Christen Pedersen i Duholm og VIste Christensen, alle overskrevne, salig Jørgen Christensens arvinger i Bærsholm, hermed fuldmagt giver, vores kære svoger og medarving Poul Christensen Mørk i Fly, på vores vegne og medinteresserede, at give den salig mands efterladte hustru Maren Jepsdatter et fuldt og urykkeligt afkald til Hjerm Ginding herredsting, når og hvilken tid, han eller hendes fuldmægtig det begærende vorder, for fødte og ufødte, som det sig bør i alle måder. Til vitterlighed haver vi vores egne hænder, signetter og bomærker ("borgmærker") her neden skreven og signeter hostrygt. Datum Bærsholm den 22. september 1690. (...underskrifter...)" Efter at forindførte fuldmagt var blevet læst og påskrevet, fremstod bemeldte Poul Christensen Mørk, og tog Peder Maltesen i hånd, og til ham gjorde og gav, efter denne fuldmagt, et fuldkommen trygt, urykkeligt og uigenkaldeligt afkald på egne og samtlige interesserendes vegne, for al den arv og arvelod, som dem er eller kunne tilfalde efter overbemeldte salig Jørgen Christensen i Bærsholm, så enhver haver bekommet deres fulde nøje og fornøjelse i alle måder, det være sig udi alt hvis nævnes og optænkes kan, så Peder Maltesen på Maren Jepsdatters vegne af de overskrevne og deres arvinger, fødte og ufødte, for fornævnte arvelod skal kravesløs holdes, så der aldrig efter denne dag af dem eller nogen på deres vegne skal derpå videre anke, påtale eller prætendere i nogen måder; og stod fornævnte Poul Christensen Mørk og Peder Maltesen af Bærsholm med hverandre til vedermålsting, da dette afkald her i dag ved tingsvidne blev taget beskrevet." - Blev fremlagt og forkyndet en kaldseddel fra amtstuen af dato 29. november 1690 angående Mr. Jens Chausen i Viborg og Mikkel Knudsen i Hvam at være indstævnede for dom til den 19. december angående restans [af deres] gods i Haderup sogn. 12. december 1690 (opsl. 64). Dommer Thøger Hvas, skriver Peder Kastberg, otte mænd er Jens Madsen, Niels Christensen og Jens Nielsen alle af Feld, Niels Nielsen og Jacob Bertelsen begge af Hvam, Jens Nielsen og Jens Pedersen begge i Kirkeby, samt Bertel Rasmussen i Kirkebygård. - Allerunderdanigst læst hans K.M. allernådigste patent om højesterets holdelse af dato 15. november 1690, og det til (til?)kommende år. - Peder Christensen skrædders sag i Staby blev endnu opsat i 4 uger. 19. december 1690 (opsl. 64). Dommer Thøger Hvas, skriver Peder Kastberg. Otte mænd Anders Olesen i Rovt, Thue Laursen i Bøg, Christen Knudsen, Jens Jepsen og Jens Jensen alle tre i Rovt, Morten Christensen i Sønderskov, Villads Jensen i Rølund og Laurs Nielsen i Hvolbæk. - Fridts Christensen i Feldborg, på velb. Fru Anna Cathrine Friis' vegne, fremlagde en skriftlig restans af dato 18. november sidst, som fandtes påskreven til i dag at være opsat, og var dom begærende efter forrige irettesættelse. Da formedelst en del protesterede de havde betalt, som de dem påråbte, blev sagen opsat i 14 dage. - Jens Madsen i Trabjerg fremstillede 2de kaldsmænd, nemlig Niels Nielsen og Svenning Christensen i Trabjerg, som afhjemlede ved ed og oprakte fingre efter loven, at de i går og i dag, 8 dage [siden], hid til tinget til i dag lovligt indstævnede efterskrevne personer for deres anpart [i] kongens tiende i Borbjerg Sogn for indeværende år 1690. I lige måde i dag, 8 dage [siden], stevnede de Jens Simonsen i Abildholt for en sletdaler han bemeldte Jens Madsen aparte er skyldig, alle og [en]hver til deres bopæl, og talte med en del dem selv, en del deres folk og tyende, mod dom, som bemeldte Jens Madsen agter at forhverve og tage beskreven. Så for retten fremstod benævnte Jens Madsen og gav til sag: Mads Laugesen Hvamgaard, Lauge Madsen, Jacob Bertelsen, Laurids Pedersen, Mads Bertelsen, alle udi Hvam; Laurids Pedersen og Mads i Bisgård; Christen Jacobsen i Lille Perregård; Peder Graversen i Skylvad; Sinders Svenningsens enke ("Sindersen Suenningsen") i Kvisgård ("Quisgd."); Kirsten Laursdatter og Karen Jensdatter i Bukkedal (Bukdal); Peder Poulsen i Naltoft; Villads i Pajbjerg; Maren Mikkelsdatter og Kirsten Nielsdatter i Sønderhvam; Christen Madsen i Heegård; Niels Jensen i Over Savstrup; Søren Jepsen og Christen Nielsen i Neder Savstrup; Knud Kjær og Poul Brandtbjerg i Borbjerg By; Simon Andersen, Christen Meldgård og Mads Meldgård i Trabjerg; Christen Mouridsen og Christen Jensen snedker i Tinkerdal; Peder Christensen i Skave; Jens Nielsen og Christen Helleskov i Hesselå; Jens Bertelsen, Jacob Nielsen og Christen Simonsen i Hogager; (opsl. 65) Jens Simonsen i Abildholt; så og Laurids Pedersen for den gård, som han haver i brug i Nørhvam. Og satte Jens Madsen i al dom og rette, og formente de indstævnede burde samme deres med resterende inden 15 dage skadesløs at betale, eller lide nam, og var dom begærende. For nogle årsagers skyld blev sagen med bevilling opsat i 14 dage. - Laurids Iversen ("Laurst Ifuersen") i Bjørnkær præsenterede for retten og fremstillede 2de dannemænd, nemlig Christen Simonsen i Hæk ("Hech") og Jens Pedersen i Rå ("Raae"), som vandt ved sjels ed og oprakte fingre efter loven, at den 21. februar 1687 var de begge efter begæring til Laurids Iversen ("Lauridtz Ifversen") i Bjørnkær, og der at vurdere og skifte efter hans salig hustru Anne Knudsdatter, og der imellem den salig kvindes efterladte husbond, bemeldte Laurids Iversen, og hans kære søn Knud Lauridsen, overværendes samme tid barnets morbroder Christen Knudsen i Sirbæk (eller Sibæk), også andre af bemeldte barns Knud Lauridsens slægt og frændskab; og som samme registrering og vurdering bedrog sig med al boens middel, levende og dødt, = 306 slettedaler, 1 mark, 6 skilling, blev således i venlighed imellem dem afhandlet, at barnet Knud Lauridsen skulle have den halve part, som er 153 slettedaler 11 skilling, hvorpå de gjorde deres ed; og var Laurids Iversen i Bjørnkær herefter tingsvidne begærende, og Christen Iversen en ligelydende genpart på barnets vegne. - Enevold Thamsen i Hvam, på Kongl. Majst. og Hr. amtsforvalter ædle Villads Andersens vegne, fremlagde en skriftlig stævning så lydende: "Som ingen betaling fra Mag. Jens Clausen og Mikkel Knudsen i Hvam for restansen af deres gods i Haderup Sogn ved eksekution og godsets sekvestration efter år og dags forløb har været at indbringe, da på Kongl. Majst. og amtsforvalter ædle Sr. Villads Andersens vegne, lovlig kald og varsel gives velbemeldte Mag. Jens Clausen og Mikkel Knudsen eller deres fuldmægtige til Hjerm Ginding herredsring, fredagen den 19. december førstkommende, imod dom på deres gods her i amterne efter Kongl. forordning om skatternes oppebørsel af 11. december 1688. Actum Ringkøbing den 29. november 1690. Mikkel Thomassen." Hvilken stævning Jens Jensen i Vandborg og Søren Pedersen i Koksgård i Mejrup sogn her for retten lovligt forkyndede og oplæste. Dernæst blev fremlagt en skriftlig restans under Hr. kommissær Friis' hånd af dato 31. marts 1689, iblandt andet indholdende: "Haderup sogn, Mikkel Knudsens Gods, den sted Niels Nielsen (...) i lige måde Magister Jens Clausen: Niels Jensen i Vegård..." Til denne restans at inddrive forordnes nærværende hans Kongl. Majst. rytter, der sig samme eksekutant til alle forskrevne skyldige haver at begive, dem til betaling drive, forrive(?) og ej afvige, førend amtskriverens kvittance ses rigtig at være afbetalt, nyder imidlertid til eksekutionsgebyr dagligt atten skilling danske, den Kongl. allernådigste forordnings tilhold, hvorove rej noget må fordres [...]ver tages under vedbørlig straf. Efter forrettet ærinde haver eksekutanten til amtstuen igen at begive, for rapport om forretningen at gøre. Datum Århus den 31. marts 1689, Friis."; og fandtes således påskrevet: "Efter overskrevne restans og ordres formelding, haver jeg blandt andet været i Haderup sogn og ville eksekveret Mikkel Knudsen og Mag. Jens Clausens tjenere, nem[lig] Niels Nielsen og Niels Jensen, men stæderne befandtes øde og mændene bortrømte, hvilket jeg ved egen hånd testerer. Ringkøbing den 12. april 1689, Christen Smilou." Endelig blev fremlagt et tingsvidne her af tinget udstedt den 19. juli 1689, hvormed bevises ovenbemeldte gods at være sekvestreret. Og formente fornævnte Enevold Thamsen på højstbemeldte Kongl. Majst. og Hr. amtsforvalter Sr. Villads Andersens vegne, de indstævnede deres her i amterne ejende gods til allerhøjstbemeldte Kongl. Majst. med restansens udeblivelse at have forbrudt, og til evindelig ejendom herefter allerhøjstbemeldte hans Kongl. Majst. at tilhøre; og var dom begærende. De indstævnede blev 3de gange påråbte, men ingen mødt noget her imod at svare. Er for retten afsagt: At som bevises med tingsvidne af dato 19. juli 1689, det ædle Hr. amtsforvalter ved sin fuldmægtig på hans Kongl. Majst. vegne, haver gjort forbud på indbenævnte deres gods, som samme tingsvidne videre forklarer, da ses ej de indstævnede at kan befries, såsom de ej i ringeste måde haver efterlevet hans Kongl. Majst. allernådigste forordning af dato 9. juni 1683, men tilfindes dem efter samme forordnings 9. punkt at svare som vedbør. - Den sag mellem Peder Jensen Heegaard og Peder Vistesen i Fårblk blev igen opsat i 14 dage. "Og er saa her med det gamle Aaar Endet. Gud gifue fremdeelis it glædelig Nyt Aar." == 1691 == "Til Jt megit glædelig Nyt aars Anfang." 9. januar 1691 (opsl. 65). Dommer Thøger Pedersen Hvas, skriver Peder Kastberg. Otte mænd er Jens Laursen og Jens Jørgensen i Jedskov, Jens Pedersen og Bent Pedersen i Bøg, Peder Christensen i Ligård, Jens Bertelsen i Veksgård ("Vexgaard"), Ole Jepsen i Køjborg ("Koyborg") og Christen Pedersen Hvamgaard. - Allerunderdanigst læst hans Kongl. Majst. allernådigste missiv til hans excellence gehejmeråd og stiftsbefalingsmand Hr. Frands Everhart von Specken af dato 22. november 1690 angående saltpetersyderier. - I lige måde læst en missiv af amtsforvalter Sr. Villads Andersen efter de højdeputerede herrer ved generalkommissariatet ham tilskreven, angående en lispund rent saltpeter skal koste 4 slettedaler, enddog forordningen tilholder og tillader ikkun 3 slettedaler. - Den sag imellem Peder Jensen Heegaard og Peder Vistesen i Fårbæk blev igen opsat i 14 dage. - Den sag imellem Jens Madsen i Trabjerg og en del Borbjerg sognemænd blev i lige måde opsat i 14 dage. - (opsl. 66) Fridts Christensen i Feldborg fremlagde en skriftlig restans så lydende: Restans på min vel. husbondes Fru Anna Cathrine Friis, hendes gods udi Hardsyssel udi Hjerm herred for året 1690. Borbjerg sogn: Poul Olesen i Brandtbjerg; Jens Villadsenog salig Jens Lauridsens enke i Bukdal (Bukkedal); Christen Villadsen og Niels Jensen i Savstrup; Peder Poulsen i Naltoft; Villads Nielsen i Pajbjerg; Jacob Bertelsen, Lauge Madsen, Sl. Christen Skrædders enke Anne Nielsdatter, Laurids Pedersen, Jens Thomassen og Mads Bertelsen, alle i Nørhvam; Christen Nielsens enke og Peder Christensen i Sønderhvam; Salig Jens Iversens enke og Jep Christensens enke i Bøgild; Mads Sørensen, Morten Christensen og Laurids Pedersen i Bisgård. Navr sogn: Niels Pedersen og Christen Nielsen i Navr By; Jacob Nielsen(?) (ligner "Jachob nJellsen") i Alstrup; Thomas Andersen i Lille Tarup; Jørgen Poulsen i Nederlund (Neder Lund). Asp sogn: Jens Christensen i Bastrup; Mads Christensen i Lumbsmark; David Olufsen i Østerby. Fousing sogn: Niels Christensen i Fousing By. Gimsing sogn: Niels Nielsen i Mouridsgård (Moustgård); Peder Gregersen i Østerby; Margrete Jacobsdatter af et hus (i Østerby). Hjerm sogn: Niels Christensen og Fridts Christensen i Feldborg; Neder Telling er øde; Jens Nielsen i Snøffelborg (Snuffelborg); Simon Christensen i Tinkerdal. Vester Ølby: herligheden af den gård, som kaldes Overdal (Over Dalen), giver årligt for arbejdsfrihed Laurids Smed 8 rigsdaler (...) Asp sogn: Jens Jensen i Nørby. Tårupgård den 18. november 1690, Jens Poulsen egen hånd. Og fandtes påskrevet: "Læst for retten på Hjerm Ginding herredsting fredagen den 14. november 1690, og blev opsat i 4 uger, nok læst for retten på Hjerm Ginding herredsting fredagen den 19. december 1690, og igen opsat i 14 dage." Og som sagen haver efter begæring været opsat i 7 uger, var Fridts Christensen endelig dom begærende efter forrige irettesættelse. Er for retten afsagt: At såsom sagen efter begæring af de indstævnede haver været opsat i 6 uger, i henseende deres protestation at bevise, og nu intet i ringeste måder fremlægges dem til nogen befrielse, ved jeg ej rettere herudi at kende, end enhver af indstævnede bør samme deres med resterende inden 15 dage til deres gunstige velb. husbonde at betale, hvis ej med lovlige kvitteringer kan afbevises at være betalt, eller lide nam og tog efter loven. - Laurids Madsen i Visgård, kirkeværge i Vejrum sogn, fremlagde en skriftlig stævning så lydende: "Såsom Laurids Madsen Visgaard, kirkeværge udi Vejrum sogn, for mig haver andraget, hvorledes han højligen skal være forårsaget at have tiltale til Eder, løjtnant Just Kehl udi Villemose i bemeldte Vejrum sogn, for Eders resterende kirketiendekorn for forleden år 1689 (...) og bedrager sig tre slettedaler 13 skilling; da stævnes Eder løjtnant Just Kehl for mig udi rette at møde på Hjerm Ginding herredsting, fredagen den 19. december førstkommende, hvorda fornævnte Laurids Madsen da agter at møde, og da dom at erlange på hovedstol og al dets på processens anvendte bekostning, tagendes med Eder hvad I her imod Eder til befrielse kan have, og da at nyde og undgælde hvis lov og ret er. Datum Holstebro den 11. december 1690. Samme stævning vedstod Christen Christensen og Niels Villumsen lovligt at være for bemeldte løjtnant Just Kehl udi egen præsens at være forkyndet. Læst for retten på Hjerm Ginding herredsting fredagen den 19. december 1690, og opsat i 14 dage" som er til i dag. Hvorda bemeldte Laurids Madsen i Visgård mødte og formente, indstævnede løjtnant Just Kehl burde samme 3 slettedaler 13 skilling for hans resterende kirketiende med al sagens derpå anvendte bekostning inden 15 dage at betale, eller lide nam, og var dom begærende. Løjtnant Just Kehl blev 3de gange påråbt og ej mødt noget her imod at svare. Er for retten afsagt: At såsom løjtnant Just Kehl befindes lovligt at være indstævnet, og hverken selv eller nogen på hans vegne er mødt noget her imod at svare, da ved jeg ham ej at befri, men han bør samme 3 daler [13 skilling] til Laurids Madsen inden 15 dage at betale, med al sagens derpå anvendte bekostning, eller lide nam og tog udi hans bohave efter loven. 16. januar 1691 (opsl. 67). Dommer Thøger Hvas, skriver Peder Kastberg. Otte mænd: Iver Christensen i Østerskov, Laurids Påskesen ("Laust Paaschesen") i Rovt, Peder Jensen i Skovgård, Peder Lauridsen i Ulsø, Christen Christensen i Stendis, Christen Jensen i Ulsø, Mikkel Jensen i Stendis og Poul Olesen i Brandtbjerg. - Henning Nielsen, på sin velgårne herre Mogens Kaas til Kærgårdsholm [hans vegne], fremstillede 2de kaldsmænd, nemlig Christen Jensen i Vellum Mølle og Knud Jensen i Horsum, som afhjemlede ved ed og oprakte fingre efter loven, at de i dag, 8 dage [siden], hid til tinget til i dag lovligt indstævnede Niels Mikkelsen Kjellerup ("Niels Michelsen Kielderup" for vidnes påhør, angående skældsord, som han skal have skældt Mads Andersen Rytter for en ko, han skal have stjålet fra samme Niels Mikkelsen. I lige måde stævnede de samme tid Jens Olesen, hans hustru, pige og dreng i Kjellerup; Peder Eskildsen ("Peder Eskesen") i Rønbjerg; Anders Andersen Skrædder sammesteds; Peder Nielsen i Vellum; enhver til deres bopæl angående deres sandheds vidne at aflægge udi samme sag. Så for retten fremstod Jens Olesen i Kjellerup og vandt ved sjæls ed efter loven, at juleaften sidst, omtrent ved middagstid, da kom Mads Andersen Rytter i hans hus, og tilspurgte Niels Mikkelsen, om han troede (truede?) ham til hans ko, hvortil Niels Mikkelsen svarede, han vidste ingen anden at søge for hans ko end Mads Andersen så længe hans to vidner stod ved magt. I lige svorne ed fremstod for retten Peder Nielsen i Vellum, og vandt i alle måder ord fra ord som Jens Olesen før ham vundet haver. Dernæst fremstod Anders Andersen skrædder i Rønbjerg, og vandt ved sjæls ed, at Jens Olesen i Kjellerup kom til ham omtrent otte dage før jul i hans gård, og sagde: "Niels Kjellerup tror (truer?) Mads Rytter til hans ko, er det sandt han haver taget den, så møder til mit i Kjellerup, og lader ham betale den, så skal der intet blive videre talt om den." Så kom Niels Mikkelsen ridende til fornævnte Anders Andersens gård, og sagde: "Haver du talt med Mads Rytter siden?", hvortil han svarede ja, [og Niels Mikkelsen fortsatte] "Hvad sagde du da til ham?", hvortil [Anders Andersen] svarede, [at] han havde ikke taget hans ko. "Det er vist nok", sagde Niels Mikkelsen, "at Mads Rytter haver taget koen, hvorpå jeg haver gode vidner, ja alt for mange". Så sagde Niels Mikkelsen til fornævnte Anders Andersen: "Gør vel og mød i morgen i Kjellerup, i laug sol står op, at han vil betale mig koen, om han haver taget den, så skal det være stille som i en sten."; hvorefter bemeldte Henning Nielsen på sin velbårne herres vegne var tingsvidne begærende, og Niels Mikkelsen i Kjellerup en ligelydende genpart. - Enevold Thamsen i Hvam, på agtbare og velfornemme Sr. Rasmus Sørensen på Ørslev Kloster hans vegne, fremstillede 2de kaldsmænd, nemlig Mads Christenen og Christen Pedersen, begge af Sevel, som afhjemlede ved ed og oprakte fingre efter loven, at de i går og i dag, 8 dage [siden], hid til tinget til i dag lovligt indstævnede efterskrevne personer, enhver til deres bopæl, og talte med en del dem selv, en del deres folk og tyende, imod dom for resterende skyld og landgilde. Så for retten blev fremlagt en skriftlig restans så lydende: Restans på højædle og velbårne Hr. oberst Johan Rantzau til Branning og Ørslev Kloster hans myndlings jordegods i Hjerm Ginding herred, såvelsom Hr. oberstløjtnant velb. Jørgen Rantzau hans myndlings, og det forfalden til næst afvigne martini 1690. Sevel sogn: Knud Steffensen i Djeld. Ryde sogn: Iver Christensen i Østerskov. Ølby sogn: Christen Jensen i Vester Ølby; David Madsen af et hus (i Vester Ølby). Sevel Sogn (igen): Peder Christensen og Mads Christensen i Sevel By. Ørslev Kloster den 8. januar 1691, Rasmus Sørensen. Kaldsmændene vedstod de samtlige var lovligt indstævnede; Og satte fornævnte Enevold Thamsen på Sr. Rasmus Sørensens vegne udi al dom og rette, og formente de indstævnede vurde samme deres med resterende skadesløs inden 15 dage at betale til deres gunstige og velbårne husbonder, eller lide nam efter loven, og var dom begærende. De indstævnede blev 3de gange påråbte, og ej mødt noget her til eller imod at svare, hvorfor sagen blev opsat i 14 dage. 23. januar 1691 (opsl. 67). Dommer Thøger Hvas, skriver Peder Kastberg. Otte mænd er Mads Laugesen Hvamgaard, Hans Thomsen i Stendis, Markvard Thomsen i Hvam, Knud Pedersen i Stendis, Mikkel Christensen i Stendis, Hans Jensen i Stendis, Christen Nielsen i Stendis, Peder Villumsen i Stendis. - Jens Hajslunds sag er opsat i 8 dage. 30. januar 1691 (opsl. 67). Dommer Thøger Hvas, skriver Peder Kastberg. Otte mænd er Peder Jensen i Hogager, Christen Jacobsen, Mads Jensen, Niels Nielsen og Christen Lauridsen alle i Fårbæk, Laurids Pedersen i Bisgård, Mads Bertelsen i Hvam og Christen Simonsen i Hogager. - Jens Madsen i Trabjerg fremstod for retten og Mads Bertelsen i Hvam, som var vederpart, begærede at sagen endnu måtte med bevilling opsættes i 8 [dage], hvilket er og efter begæring bevilget og opsat til i dag [om] 8 dage. - (opsl. 68) Niels Nielsen, på højædle og velbårne Mogens Rosenkrantz til Landting hans vegne, fremstillede 2de kaldsmænd, nemlig Peder Lauridsen og Ole Nielsen, begge af Rose, som afhjemlede ved ed og oprakte fingre efter loven, at de i dag, 8 dage [siden], hid til tinget til i dag lovligt indstævnede Anders Påskesen i Remmer, Jens Jensen og Peder Pedersen sammesteds, for deres sandheds vidne at aflægge efter tilspørsel. I lige måde samme dag stævnede de Christen Jensens karl i Telling Peder Thorsen ("Peder Toersen"), og en mand ved navn Niels i fornævnte Telling, Lauge Madsen i Hvam og Jørgen Christensen i Brødbæk, enhver til deres bopæl, og talte med dem selv, for vidnes påhør angående noget fæmon, som der er borttaget fra Rømme(?). Så for retten fremstod Anders Påskesen, og efter eden var bleven ham og de andre vidnespersoner forelæst, vandt ved sjæls ed efter loven, at den 20. januar sidst var han i Remmer om aftenen, da kom der tvende karle af Telling til Remmer, så og Jørgen Christensen i Brødbæk og Lauge Madsen i Hvam, og gik ind til enkens i fornævnte Remmer, og om morgen så tidlig som dag var de borte, og 4 nød og en marplag. som var rød og de 4 nød var 2 stude, 1 ko og 1 kvie, men hand så ikke de tog det bort. I lige svorne ed fremstod for retten Jens Jensen, og vandt i alle måder ord fra ord ligesom Anders Påskesen før ham vundet haver. Dernæst fremstod for retten Peder Pedersen i Remmer, og vandt ved sjæls ed, at den 20. januar sidst afvigte da var det omvundne kvæg og marplag i enkens gård om aftenen, men om morgenen var det borte, men så ingen fremmed enten gå til eller fra gården, hvorefter Niels Nielsen ("Nielsen Nielsen"!) på sin velbårne herres vegne var tingsvidne begærende. - Enevold Thamsen i Hvam, på velfornemme Sr. Rasmus Sørensen på Ørslev Kloster hans vegne, fremlagde en restans af dato 8. januar 1691, som i dag 14 dage [siden] findes indført, og var endelig dom begærende, såsom sagen haver været opsat i 14 dage. De indstævnede blev 3de gange påråbte, og ingen mødte noget her imod at svare. Er for retten afsagt: At såsom ovenbemeldte velb. oberst Johan Rantzau såvelsom Hr. oberstløjtnant Jørgen Rantzau, deres myndlingers bønder og tjenere, befindes lovligt at være indstævned, og sagen haver været opsat i 14 dage, og endnu ingen sig lader indfinde med nogen svar imod indlagte restans, da ved jeg dem ej at befri, men enhver bør samme deres med resterende til deres gunstige og velbårne husbonder skadesløs inden 15 dage at betale, eller lide nam og tog af deres bohave og løsøre hvor det findes efter loven. - Enevold Thamsen i Hvam, i dommerens sted. Kongl. Majst. herredsfoged i Hjerm Ginding herred Thøger Pedersen Hvas præsenterede for retten, og fremstillede tvende kaldsmænd, navnlig Christen Villadsen og Thomas Christensen, begge af Bærsholm, som afhjemlede ved ed og oprakte fingre efter loven, at de i dag, 8 dage [siden], hid til tinget til i dag lovligt indstævnede efterskrevne for dom for resterende landtingsrideris penge [...] nogle år, så og vejinspektørspenge, så og for deres resterende korn til herredsfogden. Så for retten fremstod velbemeldte Thøger Hvas, og gav efterskrevne sag, først (orrmesserne?) Niels Nielsen for hans resterende [...] landsdommerspenge udi nogle år, og vejinspektærens penge; nok Niels Thomassen, Christen Jensen Højmand, Mads Møller, Niels Sørensen Kisum, Niels Christensen Kisum. Rønbjerg: Søren Christensen, Anders Skrædder, Søren Jensen, Åge Gregersen ("Ogge Gregersen"), Peder Eskildsen (Peder Eskesen") "og Villum", Peder Nielsen Vejlgaard ("Peder Nielsen Vejelgaard"), Markus Jespersen i Primdal og Peder Poulsen Risgaards. Og formente de burde al deres med resterende inden 15 dage at betale, eller lide nam, og var dom begærende. De indstævnede blev 3de gange påråbte, og ingen mødt noget her imod at svare, hvorfor sagen blev opsat i 14 dage. 6. februar 1691 (opsl. 68). Enevold Thamsen i Hvam i dommerens sted, Peder Nielsen skriver. Otte mænd: Jens Pedersen i Tinkerdal, Peder Laugesen Hvamgaard, Christen Pedersen i Hvamgård, Peder Jensen Heegaard, Christen Bertelsen i Neder Feldborg, Peder Lassen i Barslund, Knud Christensen i Stavlund og Laurids Pedersen i Hvam. - Niels Rasmussen, på højædle og velbårne Mogens Rosenkrantz til Landting hans vegne, beviste med Peder Lauridsen og Ole Nielsen, begge af Råst, som afhjemlede ved ed og oprakte fingre efter loven, at de i dag, otte dage [siden], hid til tinget til i dag lovligt indstævnede Jørgen Christensen Brødbæk og talte med ham selv, [samt] Lauge Madsen i Hvam, Jens Nielsen i Telling [og] Peder Thorsen sammesteds, for dom angående den sag på det kvæg, som forleden 8 dage [siden] er omvundet, som fra Remmer er bortkommet. Så for retten fremstod bemeldte Niels Rasmussen, og irettelagde et tingsvidne her af tinget udstedt den 30. januar sidst, som blev læst og påskrevet, og videre skal blive indført, og gav de indstævnede til sag, og formente de burde at svare til samme omvundne fæmon, såsom de samme nat var udi Remmer hos enken Margrethe Christensdatter, og var dom begærende. De indstævnede blev 3de gange påråbte, og ingen mødt, hvorfor sagen blev opsat i 14 dage. - Ædle Rasmus Nielsen til Kvistrup fremstillede 2de kaldsmænd, nemlig Jens Knudsen på Kvistrup og Laurids Nielsen ved Struer, som afhjemlede ved ed og oprakte fingre efter loven, at de forleden tirsdag og onsdag hid til tinget til i dag lovligt indstævnede salig Niels Bro ("Niels Brou") i Gimsinghoved, hans hustru og børn, for dom anlangende gælds fordring. Så for retten fremstod velbemeldte Sr. Rasmus Nielsen og gav til sag, først fornævnte Niels Bros ("Niels Broes") hustru Karen Christensdatter og hans børn: Jens Nielsen i Struerdal, Anders Nielsen i Ølby, Niels Nielsen og Maren Nielsdatter † samtlige for 162 rigsdaler, 3 mark, 15 skilling † de umyndige med deres lavværge † som deres afgangne fader befindes at blive ham skyldig efter dom og skiftevidnes formelding, som resterende landgilde, Kongl. skatter, lånekorn og gårdens brøstfældighed, som i dag blev læst og påskrevne, hvilket han formente de bør ham at betale, såsom de hverken til registreringen eller skiftet, som de var lovligt indstævnede til, er gangen fra arv og gæld, men det hele avling, som da lå indavlet i laden gjort sig nyttig, samt anden boens bedste midler forrykket og borttaget, gården ganske øde [...] (opsl. 69) som Anders Nielsen med moderen forestod, så de tvende huse nu siden er nedfaldne (ondt?) [...] moxen øde, formente derfor de bør ham fornævnte 162 rigsdaler, 3 mark og 15 skilling inden 15 dage at betale, eller der for at have udlæg af fornævnte deres faders såve af deres eget gods hvor det findes, og hvis det ikke kan tilstrække, da at lide på kroppen efter loven; og var dom begærende. Jens Nielsen ved Struerdal mødte, men vidste intet andet hertil at svare, end han vedstod, at han havde samme smedjeredskab endnu i god behold, som han havde betalt med rede penge, som han agter at bevise om behov gøres. Hvortil Rasmus Nielsen svarede, og beviste med ukasseret domme her af tinget, at hans fader havde været under dom for hans landgilde til hans husbonde og Kongl. skatter siden året 1675 og til hans død, som vindes ubetalt, hvorfor han formente han ikke var mægtig noget af hans gods at sælge eller afhænde, hans husbonde til smug eller skade, førend hans gæld var betalt, og var endnu som tilforn dom begærende. For nogle årsagers skyld er sagen opsat i 4 uger. - Endnu Sr. Rasmus Nielsen fremstillede samme kaldsmænd, som afhjemlede ved ed og oprakte fingre, at de forleden torsdag, var 8 dage [siden], hid til tinget til i dag lovligt indstævnede afgangne Niels Laursen i Tinggård i Vejrum sogn, hans [efterladte] hustru og børn med deres lavværge, for dom angående kongelige skatter, landgilde, lånekorn og bygfældighed af fornævnte Rasmus Nielsens halve Sønder Tinggård. Så for retten fremstod bemeldte Sr. Rasmus Nielsen og gav til sag, nemlig Niels Laursens hustru [læs: enke] Kirsten Jensdatter, [og] børn Laurids Nielsen, Jens Nielsen, Karen Nielsdatter og Anne Nielsdatter, for efterskrevne som fornævnte deres salig fader ham skyldig var, nemlig 1689 og 1690... 1688... Brøstfældighed... Hvilket han formente fornævnte Niels Laustes hustru, børn og arvinger bør ham at betale, eftersom han antog fornævnte hans gård ved et fuldkommen avling i laden og efterlod ham den igen ganske øde, uden sæd og avling, og de (nederste?) af stuehus og fæhusene nedfalden, og borttog ikke alleneste hvis kreaturer, fæmon, langhalm og boskab der var, men og et parti egestolper han havde flyet dem til gårdens reparation; formente derfor, de bør ham fornævnte landgilde, Kgl. skatter, lånekorn og bygfæld at betale, og det inden 15 dage, eller derfor at have udlæg af fornævnte deres faders eller deres gods hvor det findes, og hvis han deraf ej kan blive betalt, da at lide på kroppen efter loven; og var dom begærende. De indstævnede blev 3de gange påråbte, men ingen mødte noget her imod at svare, hvorfor sagen blev opsat i 4 uger. - Ædle Rasmus Nielsen til Kvistrup fremlagde en skriftlig restans så lydende: Kald og varsel gives efternævnte for hvis de resterer med i efterskrevne måder, dom til Hjerm Ginding herredsting til på fredag [om] 8 dage, de umyndige med deres [lavværger]. Gimsing sogn: Laurids Andersen i Holmgård; Christen Jepsen i Nørgård; Maren Christensdatter og Christen Madsen i Hoved; Laurids Jensen Søndergaard, Peder Lauridsen Tyboe og Christen Busk i Gimsinghoved; Mads Christensen, Laurids Christensen og Oluf Nielsen i Struerdal; Søren Villadsen, Jens Iversen, Mette Villadsdatter og Margrethe Raakiærs i Struer By; Jens Jepsen i Torngård; Knud Christensen i Balle; Laurids Pedersen på Grønbjerg; Niels Christensen, Villads Christensen (opsl. 70) og Peder Andersen i Dalby. Vejrum sogn: Anders Kundesen i Damgård; Anders Pedersen i Roenborg; Christen Andersen i Dalgård; Morten Christensen i Lundbygård; Peder Jensen i Søjbjerg; Niels Christensen og Christen Juelsen (el. Christen Julsen) i Bjerre (el. Bjerg, "Bjerrig"). Hjerm sogn: Christen Christensen og Anders Nielsen i Bjerregård; Bertel Laursen på Hjermhede; Anders Espersen og Niels Jensen i Kvium; Laurids Pedersen i Kragelund. Sir sogn: Niels Christensen. Gimsing sogn (igen): "Erik". Hvilke fornævnte Kongl. skatter, landgilde og lånekorn Rasmus Nielsen formente de burde inden 15 dage at betale, eller derfor at have udlæg af enhver deres bo, bods og løsøre hvor det findes, og var herpå dom begærende. Dateret Kvistrup 28. januar 1691. [Dette] kald og varsel vedstod Jens Knudsen på Kvistrup og Laurids Nielsen ("Laurst Nielsen") ved Struer, og afhjemlede ved sjæls ed, at de forleden onsdag og torsdag sidst afvigte, 8 dage [siden], havde indstævnet alle overskrevne, enhver til deres bopæl, til i dag for dom her til Hjerm Ginding herredsting, og talte med en del dem selv, en del deres folk og tyende. De indstævnede blev 3de gange påråbte, om nogen havde noget her til eller imod at svare, men ingen mødte. Da efter tiltale og den sags beskaffenhed - Er for retten afsagt: Såsom overbemeldte befindes lovligt at være indstævnede, og ingen mødt noget her imod at svare, da ved jeg dem ej at befri, men enhver bør samme deres med resterende inden 15 dage til deres gunstige husbonde, ædle Rasmus Nielsen, skadesløs at betale, eller derfor lide nam udi deres bedste gods og bohave hvor det findes efter loven. - Enevold Pedersen i Hajslund beviste med Jep Christensen i Risum og Claus Christensen i Tinkerdal, som afhjemlede ved ed og oprakte fingre efter loven, at de i dag, 14 dage [siden], hid til tinget til i dag lovligt indstævnede Thyge Pedersen i Skylvad, Lauge Madsen i Hvam, Mads Laugesen Hvamgaard og Mads Bertelsen i Hvam, enhver til deres bopæl, for deres anpart kirkens tiende i Borbjerg sogn for året 1690. 13. februar 1691 (opsl. 70). Dommer Thøger Hvas, skriver Peder Kastberg. Otte mænd er Peder Jensen i Hvam, Peder Laugesen Hvamgaard, Iver Jensen i Bøgild, Mads Laugesen Hvamgaard, Laurids Pedersen ("Laurst Pedersen") i Hvam, Jens Madsen i Over Feldborg, Peder Pedersen i Neder Feldborg og Jens Hemmingsen i Over Feldborg. - Allerunderdanigst læst hans Kongl. Majst. allernådigste missive til hans excellence Hr. stiftamtmand af dato 20. januar 1690 (måske fejl for 1691?) angående studieskattens restans. - Lauge Madsen i Hvam, på egne og interesserende deres vegne, beviste med tvende kaldsmænd, nemlig Christen Pedersen Hvamgaard og Thomas Sørensen i Brødbæk, som afhjemlede ved ed og oprakte fingre efter loven, at de i dag, 8 dage [siden], hid til tinget til i dag lovligt indstævnede Margrethe Christensdatter i Remmer med hendes lavværge, for hendes hjemmelsvidne at aflægge, angående det kreatur som Lauge Madsen i Hvam, Jørgen Christensen Brødbæk, Jens Nielsen og Peder Thorsen ("Peder Toersen" el. "Toresen") i Telling i Hjerm sogn, forleden år hende afkøbt haver. Så for retten fremstod indstævnede Margrethe Christensdatter i Remmer, og efter at eden var blevet for hende oplæst, ved sjæls ed vandt og vedstod, at Jørgen Christensen i Brødbæk forleden Sankt Mortensdag købte hende de to studeungnøde af, og gav hende der for otte slettedaler til Sankt Mortensdagsskat, hvorpå hun straks udlagde de seks slettedaler til skaten. Så vedstod hun ydermere, at Jens Nielsen i Telling købte hende en liden sorthjelmet kvie af, førend kvæget kom på indfoder, og gav hende 3 slettedaler der for. Ydermere vedstod hun, at hendes broder Jørgen Christensen i Brødbæk fik den røde plag, som findes indført i tingsvidnet og skiftet med ham, og fik en anden gammel hest igen, og tilforn havde hun fået en plag af ham, som var enøjet, og der for 2 års tid siden, og siden købte hun samme enøjede plag af ham, og skulle give ham 8½ daler der for. Nok fik Jørgen Christensen hendes broder den omvundne ko, som skulle betale hendes karls løn for, for 6 slettedaler, hvilket hun altsammen efter forrige ed i alle måder vedstod, mens den omvundne plag, som hun skulle give ham 8½ daler for, blev ikke af hende betalt førend med den røde plag; hvorefter Lauge Madsen var tingsbidne begærende. (opsl. 71) Her imod fremlagde Niels Rasmussen på velb. Mogens Rosenkrantz' vegne en dom af 21. februar 1684, hvorudi Anders Kremmer(?) findes at være skyldig gammel restans 72½ rigsdaler for årene 82-83, penge 20 rigsdaler; og var så Lauge Madsen tingsvidne begærende. - Niels Rasmussen, på velb. Mogens Rosenkrantz til Landting hans vegne, fremstillede 2de kaldsmænd, nemlig Peder Laursen i Råst og Ole Nielsen i Råst, som afhjemlede ved ed og oprakte fingre efter loven, at de i dag, 8 dage [siden], hid til tinget til i dag lovligt indstævnede Mourids Jepsen i Råst og Jens Nielsen i Ravnholt, enhver til deres bopæl, for deres sandhedsvidne at aflægge, angående hvis dem kan blive tilspurgt i den sag imellem Margrethe Christensdatter i Remmer og Jørgen Christensen Brødbæk og de andre interesserende. Nok samme dag indstævnede de Lauge Madsen i Hvam, Jørgen Christensen i Brødbæk, Jens Nielsen i Telling og Peder Thorsen i fornævnte Telling, for vidnes påhør, enten at vedstå eller fragå det bortkomne kvæg af Remmer, hvorpå de gjorde deres ed, de ingen videre havde stævnet. Så for retten fremstod indstevnede Jens Nielsen i Ravnholt og Mourids Jepsen i Råst, efter at eden var bleven dem forelæst, og vedstod, at forleden lørdag, var 8 dage [siden], da var de på Landting fruerstue, da hørte de, at Margrethe Christensdatter sagde, eftersom hun blev tilspurgt at hendes husbonde, at hendes broder Jørgen Christensen Brødbæk fik to studeungnøde af hende for 8 slettedaler, nok fik han en ko hvorfor han skulle betale hendes karls løn, men vidste ikke om den blev betalt eller ikke; nok fik Jens Nielsen i Telling en kvie for 3 daler, som han førte bort om natten; nok fik Jørgen Brødbæk en plag, og satte en gammel helnise(?) i steden, og hun sagde hun havde fået en plag af ham for 2 år siden, hvorfor hun skulle give ham 8½ daler; nok sagde hun, at hendes broder fik en kiste af hende, som han skulle betale en tønde rug for, som han havde taget hos en mand og flyet hende; nok solgte hun bort to fire-favnes høstakke til hendes broder, som han hende havde betalt. De indstævnede blev 3de gange påråbte, men ingen mødte, hvorpå fuldmægtige Niels Rasmussen på sin velb. husbondes vegne var tingsvidne begærende. - På højagtbare og velfornemme Sr. Schultz, forvalter på Lundenæs, hans vegne, præsenterede for retten velagtede Christen Hansen af Dal ("Dahl"), delefoged på bemeldte Lundenæs, og fremstillede tvende kaldsmend, nemlig Mads Laursen i Asp og Morten Pedersen i Fousing, som afhjemlede ved ed og oprakte fingre efter loven, at de i dag, 8 dage [siden], hid til tinget til i dag lovligt indstævnede samtlige Lundenæs' bønder og tjenere i Asp, Ølby og Fousing sogne, enhver til deres bopæl, for dom angående deres med resterende skyld og landgilde, så og præsterne for præstegæsteri og kirkeværgerne for kirkeskat. Nok fremstillede endnu tvende kaldsmænd, navnlig Anders Thøgersen i Hal og Niels Knudsen i Kringeltoft, som i lige måde afhjemlede ved ed efter loven, at de i går og i dag, 8 dage [siden], hid til tinget til i dag lovligt indstævnede samtlige Lundenæs' bønder og tjenere i Mejrup, Navr, Måbjerg og Sir sogne, envher til deres bopæl, angående deres med resterende skyld og landgilde, så og en del præster for præstegæsteri og kirkeværgerne for kirkeskat, hvilket efter begæring blev opsat i 14 dage. 20. februar 1691 (opsl. 71). Dommer Thøger Hvas, skrifer Peder Kastberg. Otte mænd er Vhristen Pedersen i Haderup, Erik Sørensen i Haderup, Peder Laugesen Hvamgaard, Iver Jensen i Bøgild, Bent Christensen i Neder Feldborg, Mads Bertelsen i Neder Feldborg, Christen Pedersen Hvamgaard og Iver Thamsen i Hvam. - Jens Madsen i Trabjerg, på Hr. forvalter på Lundenæs Sr. Schultz' vegne, fremstillede 2de kaldsmænd, nemlig Thyge Jensen i Stendis og Mikkel Jensen i Stendis, som afhjemlede ved ed og oprakte fingre efter loven, at forleden lørdag, var 8 dage [siden], hid til tinget til i dag lovligt indstævnede præsten i Estvad for dette års præstegæsteri, så og på Estvadgård for Rønbjerg kirkeskat, Hr. Søren i Ejsing for hans præstegæsteri. På Landting for Ejsing kirkeskat for 3 år, Jens Bertelsen i Åle for resterende skyld og landgilde, Sahl kirkeværger for kirkeskat, såvel og samtlige Lundenæs' bønder og tjenere i Stendis og Ryde Sogn. Endnu fremstillede [han] 2de andre kaldsmænd, nemlig Christen Jensen og Christen Nielsen, begge af Stendis, som i lige svorne ed afhjemlede, at de forleden mandag, var 8 dage [siden], stævnede alle Lundenæs' bønder og tjenere i Haderup sogn for resterende skyld og landgilde, så og Hr. Christen i Haderup for hans resterende præstegæsteri, og det i lige måde hid til tinget til i dag for dom. Endelig fremstillede [han] endnu 2de kaldsmænd, nemlig Påske Jepsen i Naar og Peder Jensen i Gren, som i lige måder ved ed afhjemlede, at de forleden mandag, var 8 dage [siden], hid til tinget til i dag lovligt indstævnede samtlige Lundenæs' bønder og tjenere i Hodsager og Borbjerg sogne for deres resterende skyld og landgilde, så og Jørgen Brogaard for kirkeskat. Så for retten fremlagde bemeldte Jens Madsen en skriftlig restans af dato 10. februar 1691 under Hr. forvalters hånd, som blev læst og påskrevet, og videre skal blive indført; og formente de indstævnede burde samme deres med resterende inden 15 dage at betale, eller lide nam, og var dom begærende. Her imod at svare mødte i retten hæderlige og vellærde Hr. Christen Jensen, sognepræst til Haderup og provst i Ginding Herred, på egne og samtlige herredspræsternes vegne, og formente, at de bør efter loven at indstævnes for provsten først, så som er deres rette værneting, og ej før bør at komme for nogen verdslige dommere, og fremlagde så en kopiseddel på no. 11, lydende: "På min gunstige husbondes befaling er hæderlige og vellærde mand Hr. Christen Jensen, sognepræst til Haderup Kirke og provst udi Ginding Herred, årligt hans præstegæsteri, nemlig 1 rigsdaler fra denne seddels dato, imedens han provst er efterladt, derimod haver den hæderlige mand belovet, at om så var, at præsterne udi Ginding herred skulle søges for noget, alle mulig assistents forlover(?). Det til bekræftelse haver jeg efter befaling måtte meddele ham denne seddel. Actum Fårbæk den 12. september 1670. Jacob Lembke. At dette er en rigtig kopi af originalen vidner jeg med egen hånd, Christen Jensen." Efter at forindførte var blevet læst og påskrevet, begærede overbemeldte Jens Madsen på Hr. forvalters vegne, at sagen måtte optages i 8 [dage], som ham og blev med de indstævnede deres samtykke bevilget. - (opsl. 72) Niels Nielsen på Landting, på hans velb. herre Mogens Rosenkrantz' vegne, fremstillede 2de kaldsmænd, nemlig Ole Jensen i Egebjerg og Jens Nielsen i Egebjerg, som afhjemlede ved ed og oprakte fingre efter loven, at de i dag, 8 dage [siden], hid til tinget til i dag lovligt indstævnede Jens Jacobsen i Egebjerg med 6 ugers varsel, for resterende skyld og landgilde, Kongl. resterende skatter, så og for lånekorn, som han bemeldte hans velb. husbonde skyldig er. Jens Jacobsen blev 3de gange påråbt og ej mødt, blev ham laugdag forlagt efter stævnings indhold. - Endnu Niels Nielsen fra Landting, på sin velb. herres vegne, lod læse en opsættelse her af tinget den 6. februar sidst, angående Jørgen Christensen i Brødbæk, Lauge Madsen i Hvam med flere interesserede, så og et tingsvidne her af tinget udstedt den 30. januar udi samme sag, hvilket med bevilling blev opsat i 14 dage. - Enevold Thamsen i Hvam, i dommerens sted. Kongl. Majst. herredsfoged Thøger Pedersen Hvas lod læse en opsættelse af dato 30. januar sidst, angående en del, som han haver ladet indstævne for resterende landstingsriderpenge for nogle år, så og for vejinspektørens resterende penge. De indstævnede blev 3de gange påråbte og ingen mødte, hvorfor sagen endnu blev opsat i 14 dage. 27. februar 1691 (opsl. 72). Dommer Thøger Hvas, skriver Peder Kastberg. Otte mænd er Iver Jensen i Bøgild, Søren Pedersen i Hvam, Christen Pedersen Hvamgaard, Niels Mortensen Bisgaard, Christen Pedersen i Bøgild, Peder Jensen Heegaard, Laurids Pedersen i Hvam og Jep Jepsen Holstebro. - Allerunderdanigst læst hans K.M. allernådigste forordning om skatternes påbud af jordegods udi Danmark for året 1691 af dato 13. januar sidst. - Jep Pedersen Trans, på hæderlige og vellærde Hr. Christen Solgaards vegne, beviste med 2de kaldsmænd, nemlig Jens Mikkelsen og Iver Christensen, begge af holstebro, som afhjemlede ved ed og oprakte fingre efter loven, at de i dag, 8 dage [siden], hid til tinget til i dag lovligt indstævnede Bertel Christensen boende i Måbjerg for synsvidnes påhør, angående annekspræstegårdens brøstfældighed i fornævnte Måbjerg sogn, og til i dag [om] 8 dage for dom for samme annekspræstegårds brøstfæld og ulovlige medfart. I lige måde samme dag stævnede de Peder Jensen i Særkjær og Niels Jensen i Døes for deres syn i dag af afhjemle angående samme annekspræstegårds brøstfæld i Måbjerg. NB. - Rasmus Rasmussen, på velb. Mogens Rosenkrantz' vegne, beviste med 2de kaldsmænd, nemlig Jens Nielsen i Ravnholt og Ole Mikkelsen i Brogård, som afhjemlede ved ed og oprakte fingre efter loven, at de i dag, 8 dage [siden], hid til tinget til i dag lovligt indstævnede alle Landtings bønder og tjenere i Ejsing sogn undtagen Peder Olesen og Ole Pedersen i Hellegård, enhver til deres bopæl, for resterende skyld og landgilde, Kongl. skatter og lånekorn, til i dag 8 dages, 14 dages, 3, 4, 5 og 6 ugers varsel. Nok fremstillede [han] 2de andre kaldsmænd Christen Pedersen i Elbrønd og Ole Christensen i Tønning, som vandt ved sjæls ed, at de i dag 8 dage og i morgen 8 dage indstævnede alle Landtings bønder og tjenere i Sahl, såvel og Ryde sogne. Nok fremstillede [han] to andre kaldsmænd, nemlig Jens Nielsen og Ole Jensen, begge af Egbjerg, som vandt ved sjæls ed, at de di dag 8 dage med 6 ugers varsel hidstævnede Ole Pedersen og Peder Olesen i Hellegård samt alle Landtings bønder og tjenere i Handbjerg og Mejrup sogne. På samme måde. - NB: Så for retten fremstod Peder Jensen Særkjær og Niels Jensen i Døes, og afhjemlede ved ed og oprakte fingre efter loven, at de den 18. januar sidst, efter lovlig opkrav af Hjerm Ginding herredsting, efter hæderlige og vellærde Hr. Christen Solgaards begæring var i annekspræstegården i Måbjerg, som Bertel Christensen sidst beboede, og der synte dens brøstfæld som forefandtes... (taksering af nødvendigt tømmer...) ...I stuen befandtes et skab i bordkrogen at være borttaget, og stedet igen med nyt ler nyligt tilklimet, og fandtes hverken bord eller bænke, men ganske ilde medhandlet både ude og inde. På østerenden af den søndre side befandtes tre vinduer rent borte. Bageovnen befandtes således medhandlet, at den ej kan bruges, førend den af ny vorder opsat. Den mellemste gør på laden fattes kroge og hængsler, og døren i sig selv brøstfældig. På den østre dør fattes en krog. 16 vægge på søndersiden af laden, hvor af en del er nedfaldne, og resten vil og ned. Hvad sig avlingen angår, da befandtes der hverken korn eller foder, hverken hø eller halm, uden alleneste to eller tre knipper fordærvet hø, og efter fuld sæds avling fandtes ikke mere end omtrent seks læs gødning, så det befindes over alt spoleret og gårdens avling derover for efterkommere ganske fordervet og forsvækket; hvorpå de bad dem Gud til hjælp, at de således i alle måder befandtes, og videre vil være gestændige om behov gøres; hvorefter Jep Pedersen Trans på hæderlige Hr. Christen Solgaards vegne var tingsvidne begærende. - Højagtbare Sr. Schultz, efter foregående kald og varsels afhjemling den 13. og 20. februar sidst, fremlagde en restans så lydende: Restans på skyld og landgilde over Lundenæs' tjenere udi Hjerm Ginding herred. Mejrup sogn: Gregers Andersen og Anders Thomsen i Gammelby; Lambert Knudsen og Christen Christensen i Toustrup; Peder Kjeldsen i Skovgård; Niels Pedersens enke i Sivegård. Navr sogn: Thye [...] (opsl. 73), Christen Mikkelsen i Dalgård; Christen Christensen og Jens Christensen i Torp. Måbjerg sogn: Jens Sørensen, Christen Jensen i Halegård ("Haldgaard"); Morten Nielsen og Anders Thomassen; Niels Christensen i Frøjk; Peder Jepsen; Anders Thøgersen. Asp sogn: Henrik Pedersen i Nørby; Peder Nielsen i Birkild; Niels Henriksen og Peder Henriksen i Skræddergård; Mads og Svend Lauridsen i Linde; Niels Lauridsen ("Niels Laursen") i Kringeltoft. Ølby sogn: Peder Jensen. Fousing sogn: Morten Pedersen. Sir sogn: Jep Steensen; Knud Jensens ødegård; Søren Pedersen Gundesborg; Niels Jensen i Pilgård. Haderup sogn: Haderis' mænd; Christen og Niels Christensen Hostrup; Niels Christensen, Christen Jepsen og Anders Mogensen; Fårbæks mænd; Christen Jensen og Peder Christensen i Hvolbæk; Christen og Knud i Stavlund; Søren Madsen og Jens Tygesen i Gråsand; Peder Pedersen og Peder Tygesen i Hørstrup; Peder Jensens enke i Ginskov (Gindskov); Christen Madsen og Jens Villadsens enke i Hessellund; Peder [...]sen og Niels Olufsen i Barslund (Baslund); Christen Christensen i Neder Feldborg. Borbjerg sogn: Peder Jensen Libegren; Christen Thomsens enke; Påske Jepsen Naar; Christen Poulsen og Peder Christensen i Sønderskov; Niels Jensen og Jens Pedersen; Las Jensen, Christen Christensen og Oluf Nielsen; Peder Jørgensens enke; Viste Poulsen og Simon Andersen; Poul Sørensen; Jens Madsen; Christen Christensen og Jens Nielsen i Hesselå; Søren Jensen Sko ("Schoe"); Jens Clemendsen; Jens Andersen; Jep Olesen i Lillehessel; Laurids Nielsen (Laurst Nielsen) i Sønderskov. Hodsager sogn: Jørgen Knudsen i Brogård; Viste Jensen; Jens Knudsen i Hjelmgård; Niels Jensen og Just Thamsen. Ryde sogn: Niels Jensen og Tyge Jensen; Peder Villumsen; Niels Jensen og Niels Christensen; Poul Pedersen. Sahl sogn: Jens Bertelsen i Åle. (...præstegæsteri og kirkeskat...) ...underskrevet 10. februar 1691 af Christen Ulrik Schultz. De indstævnede Lundenæs bønder og tjenere blev 3de gange påråbte, men ingen mødte noget her imod at svare. Er for retten afsagt: At såsom de indstævnede Lundenæs tjenere er trende gange påråbte, efter restansen er oplæst, om nogen havde noget her imod at svare, og ingen gjemmel, da ved jeg de indstævnede ej at kan befri, men dem tilfindes inden 15 dage skadesløs at betale hvis ej med rigtig kvittering eller andet deslige sig lovligen med kan befri, eller lide nam efter loven. 6. marts 1691 (opsl. 74). Dommer Thøger Hvas, skriver Peder Kastberg. Otte mænd er Peder Laugesen Hvamgaard, Peder Jensen Heegaard, Christen Pedersen Bøgild, Poul Villadsen Vormstrup, Laurids Sørensen ("Laust Sørensen") i Haderis, Niels Mortensen i Bøgild, Niels Jensen i Borbjerg Mølle og Iver Thamsen i Hvam. - Allerunderdanigst læst hans Kongl. Majst. allernådigste forordning om jordegods' takst i Danmark af dato 31. januar 1691. - Allerunderdanigst læst hans Kongl. Majst. allernådigste forordning om det stemplede papir af dato 31. januar 1691. - På hæderlige og vellærde Hr. Christen Solgaards vegne, velagtede Jens Mikkelsen Toftum efter foregående kald og varsels afhjemling, fremlagde et indlæg af [...] marts 1691 under Hr. Christen Solgaards hånd, som blev læst og påskrevet. Dernæst blev fremlagt en dom af dato 29. november 1689, nok et tingsvidne af samme dato. I lige måde et tingsvidne af 1. august 1690, nok et tingsvidne af 8. august 1690. Endnu en dom af 5. december 1690, endelig et synsvidne af dato 27. februar 1691. Alle samtlive her af tinget udstedte, hvilke blev læst og påskrevne, og videre i agten skal blive indført, og var dom begærende efter indlæggets formelding. Bertel Christensen blev 3de gange påråbt, men ingen mødt noget her imod at svare, hvorfor sagen er opsat udi 4 uger. - Velagtede Christen Villadsen fra Tarupgård, på velb. Fru Anne Cathrine Friis' vegne, beviste med Christen Fridtsen i Feldborg og Niels Christensen i Feldborg, som afhjemlede ved ed og oprakte fingre efter loven, at de i dag, 8 dage [siden], hid til tinget til i dag lovligt indstævnede Laurids Pedersen ("Laurst Pedersen") i Nørhvam, Niels Mortensen i Bisgård og Mads Sørensen i Bisgård for vidnes påhør og vidne at tage beskreven for noget udvurderet fæ, som hendes folk og tjenere var pådrivende til Tarupgård, og de dem på alvejen ved Borbjerg fratog. I lige måde samme dag stevnede de Søren Lassen udi Kvols ("Quols"), Fridts Christensen i Feldborg, Mads Bertelsen i Hvam og Niels Jensen i Hvam, Peder Poulsen i Naltoft og Laurids Møller ("Laurst Møller") i Borbjerg for deres sandhedsvidne at aflægge i samme sag. Så for retten fremstod indstævnede Søren Lassen af Kvols, efter at eden var for ham oplæst, og vandt ved ed og oprakte fingre efter loven, at forleden onsdag, var 14 dage [siden], var han efter hans velg. husbondes befaling udi Hvam der at afhendte noget udvurderet kvæg, nemlig 3 nøde som han skulle hente i Bisgård, en sorthuet ko hos Laurids Pedersen, en ditto hos Morten og en rødhjelmet ko hos Mads Sørensen i fornævnte Bisgård, så og en ravnsort ko hos Laurids Pedersen i Nørhvam, og havde han med sig at drive fornævnte fæ til Tarupgård, Fridts Christensen i Feldborg, Mads Bertelsen i Hvam og Niels Jensen i Hvam, og som de var på alvejen ved Borbjerg By, begegnede dem Mads Pedersen i Nørhvam, Mads Sørensen i Bisgård og Niels Mortensen i Bisgård, og tilspurgte dem hvo der havde givet dem forlov at tage samme [fæ], hvortil han svarede, det var af herredsfogden udvurderet til restansens betaling. Så tog de, nemlig Mads Pedersen, Mads Sørensen og Niels Mortensen, samme kvæg voldeligt fra dem, og drev det vestpå tilbage igen. Så tog Mads Sørensen i Bisgård en kæp, og truede Fridts Christensen, og sagde: "Djævlen skal fare i din skjælm der for!". I lige svorne ed fremstod for retten Fridts Christensen af Feldborg, og vandt i alle måder ord fra ord ligesom Søren Lassen før ham vundet haver. Så for retten fremstod Mads Bertelsen i Hvam, og i lige svorne ed vandt, at han så de indstævnede tog fæet og drev det hjem tilbage igen, ligesom før omvundet er. Niels Jensen i Nørhvam og Peder Poulsen i Naltoft vandt i lige måder ord fra ord, som Mads Bertelsen før dem vundet haver. Så fremstod Laurids Møller i Borbjerg By, og vandt ved ed, at han så de kom drivende med fornævnte fæ på alvejen til Tarupgård, da så han, at fornævnte personer som omvundet er tog det, og drev det tilbage igen; hvorefter Christen Villadsen var tingsvidne begærende, og det på sin velbårne husbondes vegne. - Følger nu hæderlige Hr. Christen Solgaards indlæg så lydende: "Højagtbare og velvise rettens betjente til Hjerm Ginding herredsting. Såsom jeg højligen haver været forårsaget, som over min tjener Bertel Christensen udi annekspræstegården i Måbjerg på hans fæste, for sit modvillige forhold imod mig, særligen for resterende skyld og landgilde, særligen for jordens usømmelige brug og gødningens fraførelse på andres jorde, som med tingsvidne af den 29. november 1689 afbevist er, som videre af forhvervede dom på hans fæste af samme 29. november 1689 kan erfares. Men som Bertel Kirkegaard imod samme dom ej gården til Philippi Jacobi 1690 ville rydelig gøre, men mig til fortræd længere haver besiddet, haver ieg været forårsaget udvisning til ham for overbemeldte årsager at lade gøre, han gården til Phil. Jac. 1591 skulle rydelig gøre, derhos forbydet ham, han intet hø eller korn fra stedet måtte føre, men efter loven det der lade udtære, under den straf loven tilholder, som med tingsvidne af den 1. august 1690 ydermere bevises, end og været forårsaget samme tid syn over præstegården at lade tage den 8. august samme år, med begæring til bemeldte Bertel Christensen han samme brøstfældighed efter loven førend han gården fraflyttede ville lade forfærdige. Men som hans hårdnakkethed og ulovlige forhold endnu mere fornemmes, at Bertel Christensen hemmeligt og lovligt sig før tiden fra annekspræstegården haver begivet, hø og kornet derfra ført og gødning fra gården bortvendt, efterkommeren til ald som største skade og nakdel(?), som med forhvervede tingsvidne af den 27. februar sidst afbevises, gården øde og meget brøstfældig forladt, uden nogen advarsel, ej heller haver villet betale forgangne års landgilde til martini forfalden; da sætter jeg udi rette, og formener, at Bertel Christensen ikke allene efter ergangne dom af den 5. december 1690 hans landgilde bør at betale under nam og lovens eksekution, men end og efter tingsvidnets ommelding af den 27. februar brøstfældigheden at betale, og fordi han gø og kornet samt gødningen fra stedet ført haver, så gården der over [...] (opsl. 75) [...] sin avling, efterkommeren til største skade i mange år, bør at lide efter lovens 3. bogs 13. kapitel, 6. 7. og 11. artikler, og 6. bogs 15. kapitel, 14. artikel; hvorpå jeg en retmæssig dom er begærende, med venligste begæring højagtbare rettens betjente denne mit korte indlæg for retten ville lade læse, påskrive, i dommen indføre, og mig igen tilstille. Jeg næst Guddommelig beskærmelses erønskning forbliver velvise rettens betjenters tjenstvillige C. Solgaard. Holstebro den 6. marts 1691." - Ædle, højagtbare og velfornemme Sr. Rasmus Nielsen til Kvistrup fremlagde 2 opsættelser her af tinget udstedt den 6. februar sidst, den ene angående sl. Niels Broe i Gimsinghoved, hans hustru og børn. Den anden sag angående afgangne Niels Laursen i Tinggård i Vejrum sogn, hans hustru og børn. Hvilke samtlige blev læste og påskrevne, og var endelig dom begærende efter forrige irettesættelser. De indstævnede blev 3de gange påråbte, men ingen mødte, hvorfor sagen endnu blev opsat i 14 dage. - Den sag imellem velb. Mogens Rosenkrantz og Jørgen Christensen i Brødbæk med flere interesserede blev i lige måde opsat i 14 dage. 13. marts 1691 (opsl. 75). Dommer Thøger Hvas, skriver Peder Kastberg. Otte mænd er Niels Nielsen og Peder Pedersen i Høstrup, Mads Laugesen Hvamgaard, Peder Jensen Heegaard, Enevold Thamsen i Hvam, Poul Olesen i Brandtbjerg, Villads Nielsen i Pajbjerg og Knud Nielsen i Bøgild. - (Intet forrettet.) 20. marts 1691 (opsl. 75). Dommer Thøger Hvas, skriver Peder Kastberg. Otte mænd er Peder Laugesen Hvamgaard, Mads Laugesen Hvamgaard, Peder Iversen Damgaard, Peder Jensen i Hvam, Laurids Pedersen i Hvam, Iver Jensen i Bøgild, Søren Pedersen i Hvam og Peder Christensen Bunde ("Peder Christensen Bnud") i Borbjerg By. - Thomas Poulsen Blaabiere, på højædle og velbårne Fru Anna Cathrine Friis' vegne, beviste med Poul Olesen i Brandtbjerg og Niels Jensen i Skettrup, som afhjemlede ved ed og oprakte fingre efter loven, at de i dag, 8 dage [siden], hid til tinget til i dag lovligt indstævnede Niels Mortensen i Bisgård, Laurids Pedersen i Nørhvam og Mads Sørensen i Bisgård til hans bopæl, og som ingen var til stede, gav de hans nabo Morten Bisgaard det til kende, for dom angående det fæmon, som de haver bortdrevet fra deres gunstige husbondes folk. Så for retten fremstod bemeldte Thomas Poulsen, og irettelagde et tingsvidne her af tinget udstedt den 6. marts sidst, som blev læst og påskrevet, og videre i akten skal blive indført, og formente de indstævnede burde at lide og betale deres voldsbøder, såsom de det på alvejen haver det taget, efter tingsvidnes videre formelding, og var dom begærende. For nogle årsagers skyld er sagen opsat i 4 uger. - Niels Nielsen fra Landting, på sin velbårne herres vegne, fremlagde en [opsættelse] her af tinget den 6. februar og 20. februar, så og den 6. marts, som blev læste og påskrevne, angående den sag med Jørgen Christensen Brødbæk med flere interesserede, som blev læst og påskrevet. Dernæst irettelagde [han] et tingsvidne her af tinget udstedt den 30. januar og et af dato 13. februar sidst, begge her af tinget udstedt, som blev læste og påskrevne, og videre i akten skal blive indført. Og satte bemeldte Niels Nielsen på sin velbårne herres vegne i al dom og rette, og formente at Jørgen Christensen Brødbæk med samtlige interesserede bør at indføre det omtvistede kvæg, som de haver udtaget uden lov og dom fra Remmer, ej heller kan anses Margrethe Christensdatter at stå dem nogen hjemmel til, såsom hun ikke er hendes egen værge, ej heller haver magt eller myndighed noget fra husbondens gård at lade føre eller bortføre førend hun havde rettet for sig efter dom efter loven, som hun er undergiven, hvilken dom af 12. februar 1684 blev læst og påskrevet, hvorfor han formente på sin velb. herres vegne frem for nogen anden at få fyldestgørelse efter lovens 5. bog, 18. artikel, 3. kapitel (fejl for 18. kapitel, 3. artikel?), og formente Jørgen Christensen Brødbæk med samtlige interesserede ikke alleneste pligtige var omtvistede kvæg udi Remmer igen at indføre, men end og der foruden forder tilfunden sagens anvandte bekostning at erstatte; og var så på sin velbårne herres vegne dom begærende. Her imod at svare mødte i retten Jens Poulsen Obitsø på sin velb. husbondes tjeneres vegne, og irettelagde et tingsvidne her af tinget udstedt den 13. februar sidst, som blev læst og påskrevet, og videre skal blive indført, og formente hans velb. husbondes tjenere bør at være fri for samme sag udi alle måder; og var så parterne dom begærende. Er for retten afsagt: Såsom med tingsvidne bevises, det enken Margrethe Christensdatter selv vedstår og fuldkommeligen hjemler, de indstævnede personer for omrørte kvæg og bæster, som hun til Kongl. skatter og andre fornødne udgifter haver solgt, og ej bevises det nogen af de indstævnede ulovligt det haver bekommet, med videre samme tingsvidnes formelding; Da ses ej de indstævnede at kan tilfindes nogen mulkt, eller videre efter irettesættelse dertil at svare, men frikendes, og enken selv at svare sin gunstige husbonde efter lovlig medfart, såvidt love og Kongl. forordninger angående de forhvervede namsdomme hende tilholder efter K.M. forordning af dato 17. maj 1690. - Mourids Mikkelsen, på ædle Sr. Rasmus Nielsen til Kvistrup hans vegne, fremlagde en opsættelse her af tinget udstedt den 6. februar sidst, angående Niels Lauridsens ("Niels Laursens") hustru (læs: enke) i [Sønder] Tinggård i Vejrum Sogn og hendes børn hvilken opsættelse blev læst og påskrevet, og videre i akten skal blive indført. Dernæst fremlagde [han] et tingsvidne på gårdens brøstfæld af dato 6. juni 1690, som og blev læst og påskrevet, og var så dom begærende efter forrige irettesættelse. Her imod at svare mødte i retten indstævnede Kirsten Jensdatter, og efter at eden for hende var bleven oplæst, ved sjæls ed benægtede, ej videre at være skyldig til Sr. Rasmus Nielsen, enten sædekorn, lånekorn eller Kongl. skatter, end som nu i hendes indlæg findes indført, som blev læst og påskrevet, og videre skal blive indført. Nok mødte velagtede Mads Poulsen på Kongl. Majst. regimentskriver Anders Raschs vegne, og fremlagde et fæstebrev af dato Ringkøbing den 18. januar 1685 [under] (opsl. 76) [vel]ædle og velbårne Hr. amtsmand Jørgen Grubbe Kaas og amtsforvalter Sr. Willadsens hånd, angående at Laurids Nielsen ("Laurst Nielsen") haver stedet og fæstet den halve Sønder Tinggård, som til Kongl. Majst. er hjemfalden efter samme fæstebrevs videre formelding, og såsom benævnte Kongl. Majst. rytterbonde, fonævnte Laurids Nielsen intet haver bekommet af bemeldte Sr. Rasmus Nielsen ubetalt, da formente bemeldte Mads Poulsen, at han for bemeldte Sr. Rasmus Nielsens tiltale bør at frikendes. Hvor imod Mourids Mikkelsen på sin herres, ædle Rasmus Nielsens vegne, svarede or formente, at fornævnte Laurids Nielsen burde med sin moder og andre søskende at svare til sin bortdøde faders gæld, og det ikke kunne fri ham, at han er en rytterbonde; og var dom begærende. Er for retten afsagt: At såsom enken her for retten ved sjæls ed benægter sig ganske intet af en del som Sr. Rasmus Nielsen hende søger at være skyldig, for videre end som hvis hun ved hendes indlæg ved sjæls ed vedganget haver, da såvidt frikendes, det øvrige resterende med gårdens brøstfældighed efter tingsvidnes formelding tilfindes enken Kirsten Jensdatter inden 15 dage skadesløs at betale, eller lide nam efter loven. Underskrevet af Kirsten Jensdatter. KJD. - Endnu hæderlige Mourids Mikkelsen, på ædle Sr. Rasmus Nielsens vegne, med en opsættelse her af tinget den 6. februar sidst, angående Sl. Niels Brou (også "Niels Broe") i Gimsinghoved, hans [efterladte] hustru og børn, som blev læst og påskrevet, og var dom begærende efter forrige irettesættelse. Her imod at svare mødte i retten Jens Nielsen i Stuerdal og irettelagde et indlæg af dato 20. marts 1691, som blev læst og påskrevet, og videre skal blive indført. Enken Karen Christensdatter svarede, at den tid hendes salig mand døde, da sagde han ingen videre skatter at være skyldig end 5 mark 6 skilling, hvilket Sr. Rasmus Nielsen den tid og skulle have konfirmeret, som hun siger. Hvor imod Mourids Mikkelsen fremlagde en dom af dato 9. juni 1686, hvormed han beviste fornævnte Niels Christensen [Brou] var skyldig aprilskat og rytterpenge samme år 14 mark 6 skilling, foruden to forrige domme som og refererer sig en del på Kongl. skatter ham at være skyldig, hvorfor han formente sådan hendes løse tal at være ugyldige, og Niels Christensens hustru og børn burde at betale til hans herre Sr. Rasmus Nielsen hans fordring med videre efter forrige irettesæggelse; og var så dom begærende. Jens Nielsen i Struerdal bekendte at have det smedjeredskab endnu, men svor ved sjæls ed, at han havde købt det af hans salige fader og betalt ham der før han døde, og det med rede penge; og var så dom begærende. Er for retten afsagt: At såsom Niels Broes hustru og børn søges for en summa penge gl. restans siden år 1686, og som kan ses af deres indlæg, at Rasmus Nielsen selv haver benægtet sig det ganske bo efter den salig mands død, og ikke bevises det børnene haver forpligtet dem deres salig faders gæld at betale, da ses ikke børnene at kan tilkendes, til deres faders gæld at svare, helst fordi Rasmus Nielsen med forhvervede domme udi den salig mands levende live vel burde at have søgt det tilforn, men enken selv at svare såvidt lov og ret hende tilholder, og Kongl. forordning af dato 17. maj 1690 angående namsdommes medfart, og det inden 15 dage, eller ydermere at svare efter loven. NB. - KJD: følger nu Kirsten Jensdatters indlæg imod Sr. Rasmus Nielsen så lydende: "Jeg underskrevne fattige enke Kirsten Jensdatter, salig Niels Laursen Tinggaards, er dette mit korte svar imod Sr. Rasmus Nielsen til Kvi[strup hans] tiltale. 1. Da var min salig mand Niels Laursen eller jeg ham ganske intet skyldig af dette vi søges for 1689 og 1690, undtagen havre 1 tønde 1 skæppe og gæsteri 1 rigsdaler. 2. så haver vi intet sædekorn bekommet af ham 1688, som han foregiver. [3.] De 6 tønder havre jeg søges for 1690, dem lod han selv så til gården 1690, siden jeg den fra mig havde opsagt, så han selv gjorde sig al afgrøden nyttig, både hø, korn og græsning der til gården samme år. 4. De Kongl. skatter jeg søges og tiltales for 1688 og 1690, dem haver min slig mand og jeg siden (så lenge jeg brugte gården) leveret hvert kvartal til Rasmus Nielsen, såsom han selv tager alle skatter af hans bønder, så jeg er ham ikke en skilling skyldig på skatter uden 3 mark 12 skilling, det andet er altsammen betalt. 5. Hvad den brøstfældighed angår, da efter Sr. Rasmus Nielsens eget fæstebrev formelder, at den part gård haver stået øde og ledig på 3de år, så husene var da snart som øde, hvorfor min salig mand måtte reparere de øde huse med tømmer og tag, samt suller og ås, salshuset for en ny bageovn som kostede en stor del (enddog hans fæstebrev melder ikke, uden vi skulle holde husene ved lige). 6. Og eftersom vi fik ganske intet kvæg, ej heller nogen boskab i gården, undtagen en gammel skive, en gammel foldebænk, en gammel bagplov og nogle egestolper, hvilket altsammen blev og er endnu i gården, hvorpå jeg nu for retten vil gøre min korporlige ed efter loven, at jeg er ham ganske og aldeles intet skyldig af det jeg søges derfor, for hans tiltale frikendes, begæres venlig, dette for retten måtte læses, påskrives og indføres i hvis her udi bliver afsagt. Tinggård den 19. marts 1691, K. I. D. Kirsten Jensdatter." - NB: Jens Nielsen i Struerdal, hans indlæg imod Sr. Rasmus Nielsen, så lydende: "Kongl. Majst herredsfoged og gode rettens betjente, højærede Thøger Pedersen Hvas. Såsom ædle og højagtbare Rasmus Nielsen til Kvistrup haver ladet stævne os undertegnede, Sl. Niels Christensen Brous (Niels Christensen Broes) børn af Gimsing, for en utallig gæld og mange år gammel restans, som fornævnte vores salig fader efter velbemeldte Sr. Rasmus Nielsens foregivende skulle have skyldig været, os nu vil søge vi fattige folk derfor at ruinere. Da som ej troes, det enten med tingsvidne eller dom kan bevises eller forklares, at bemeldte vores salig fader nogensidne slige restanser haver vedgået eller gestandiget, langt mindre sig eller sine børn forpligtet eller tilforbunden sligt at betale eller svare til, helst fordi vi fattige børn af barndom op slæbte og stræbte med ham, såvidt os nogen tid muligt, og han selv også, hvilket Gud og mennesker nok som vitterligt, og at vi nød ikkun den armelig klæde og føde, ja den undertiden vorg og ringe, og aldeles intet arvede efter hans død og afgang, men velbemeldte Rasmus Nielsen som husbonde, selv benægtede sig hans efterladte stærvbo, gods og gode, korn og avl, og ved sine egne bønder og tjenere og ej ved uvillige fremmede dannemænd (som vel syntes at have burdet af retten ved tinget at været udnævnt) lod registrere, vurdere og end forrette, som ham selv bedst behagede, så vi derfor ej vide, om nogen kvitteringer, eller hvorvidt boens midler vedbørlig vurdering til slig restans' stoppelse, kan have været, i fald om vores salig fader sig kunne have tilforpligtet (opsl. 77) [os] som hans børn sligt endelig skulle betale, som vi dog ingenlunde vil forhåbe, men ydmygst formode og ombede velb. gode Rasmus Nielsen af fromhed og samvittigheds betænkning lader os fattige børn og folk for slig hans søgning og tiltale vorde forskånet, og i fald han af godhed ej sig der til skulle ville lade bevæge, forårsages vi nødvendig at formene og ydmygst formode ved gode rettens kendelse der for at vorde forskånet og frikendt. Næst al velstands ønske, forblivende Eders tjenstydmygste. Actum Hjerm Ginding herredsting den 20. marts 1691, Jens Nielsen Broe egen hånd, A. N. S. Anders Nielsen, N. N. S. Niels Nielsen, I. N. D., A. N. D. Inge og Anne Nielsdøtre." 27. marts 1691 (opsl. 77). Dommer Thøger Hvas, skriver Peder Kastberg. Otte mænd er Enevold Thamsen i Hvam, Peder Jensen Heegaard, Christen Christensen i Hattens, Knud Mikkelsen i Bjert ("Biat"), Mads Laugesen i Hvamgård, Peder Christensen i Skave, Ole SØrensen i Hajslund og Iver Thamsen i Hvam. - Laugids Christensen i Måbjerg fremlagde en skriftlig stævning så lydende: "Thøger Pedersen Hvas i Holstebro, herredsfoged i Hjerm Ginding herred, gør vitterligt, at for mig haver ladet berette Laurids Christensen i Måbjerg, hvorledes han skal være forårsaget at have tiltale til Eder Bertel Kirkegaard i Måbjerg, anlangende eders steddatter Else Christensdatters tilfaldne arvelod efter hendes salig fader Christen Christensen, som han formener I bør at fremvise rigtig skiftes forretning, hvad bemeldte Else Christensdatter efter hendes sl. fader er tilfalden, og hvorudi det består, på det den umyndige udi sin tid måtte vederfares det, og den umyndiges fødeværge efter loven kunne vorde angerløs, såfremt som I ej selv der til udi alle poster vil stande til rette som vedbør. Thi stævnes Eder Bertel Christensen Kirkegaard i Måbjerg, at møde for mig udi retten på Hjerm Ginding herredsting fredagen den 27. marts førstkommende, for dom at lide, tagendes med Eder bemeldte skifteforretning, så og hvis videre i kan have der til eller imod at svare, hvor da enhver skal vederfares hvis ret er. Holstebro den 20. marts 1691, Thøger Hvas." Fandes udenpå skrevet: "1691 den 20. marts haver vi underskrevne Jens Christensen i Sønderlund og Peder Jepsen i Måbjerg By været i Måbjerg, og denne stævning lovlig forkyndet for Bertel Christensens bopæl, og talte med hans hustru, og hende en ligelydende genpart deraf leveret, hvilket vi med eds bekræftelse og hænders underskrivelse testerer. Datum ut supra, Jens Christensen egen hånd, Peder Jepsen egen hånd. Læst for retten på Hjerm Ginding herredsting fredagen den 27. marts 1691 og opsat til næste fredag efter påske som er den 17. april, testerer Peder Nielsen Kastberg." - Mads Sørensen i Bisgård fremstillede 2de kaldsmænd, nemlig Christen Pedersen og Niels Jensen, begge af Bøgild, som afhjemlede ved ed og oprakte fingre efter loven, at de i dag, 8 dage [siden], hid til tinget til i dag lovligt indstævnede Morten Christensen i Bisgård og hans søn Niels Mortensen, for syn, vidne og klage anlangende slagsmål og bordag, som de haver gjort imod benævnte Mads Sørensen. I lige måde samme dag stævnede de Anne Knudsdatter og Mads Vævers pige i fornævnte Bisgård for deres sandhedsvidner at aflægge, angående samme slagsmål og bordage. Så og Jens Kjeldsen og Iver Jensen i Bøgild for deres syn at afhjemle udi samme sag. Så for retten fremstod Kirsten Mikkelsdatter og vandt ved ed og oprakte fingre efter loven, at det er hende i Guds sandhed vitterligt, at imellem onsdag og torsdag, var 8 dage [siden], om natten som hun stod udi Mads Sørensens dør, så hun at Morten Christensen kom gående ud af hans dør med en kæp i sin hånd, og sagde til hende: "Nu kommer han med så meget, som han kan føre på en vogn. Nu skal djævlen besætte ham!", og løb så imod Mads Sørensen, og siden hørte hun at de larmede. Dernæst fremstod Anne Knudsdatter og vandt i lige svorne ed, at hun fuldtes med Mads Sørensen som han kom kørende med sin vogn og kørte hjem i sin gård, da så hun at Morten Christensen kom imod dem, og sagde til Mads Sørensen: "Hvor vil du hen?", hvortil Mads Sørensen svarede: "Jeg vil nu køre i min gård". Så svarede Morten Christensen: "Du skalt være af min gård!", og sagde så til Mads Sørensen: "Jeg skal kløve din hoved ad!" Så gik hun ind til Mads Sørensens, og som hun kom ud igen, så hun at Morten Christensen slog Mads Sørensen for hans bryst med hans træsko, og slog ham om hans hoved med sin næve, og slog også hans heste med sine træsko. Da sagde hun til Morten Christensen: "Nu skikker I Eder kjøn!", hvortil han svarede: "Du haver intet derudi at sige". Så spurgte Mads Sørensen Morten ad om han måtte lade sine heste fra vognen. Så svarede Morten Christensen: "Tag dem og far djævlen i vold med dem!", og om morgenen gik hun ud til vognen som stod østen i gården, og tog et smørkar og en alen træ af vognen, da kom Morten Christensen og sagde til hende: "Du skalt lade det stå og intet døre det, din gamle skurk!". Så lagde hun det udi vognen igen, og videre vidste de ikke. Så fremstod Jens Kjeldsen og Iver Jensen i Bøgild og afhjemlede ved ed og oprakte fingre efter loven, at forleden torsdag, var 8 dage [siden], synede de fornævnte Mads Sørensen i Laurids Bisgaards ("Laurst Bisgaards") stue, da var hans næse blodig og kluden om hans hals ligeså, og en blå plet ved det højre øje og rejsen på begge sider af hans hoved, og en blå plet ved det andet øje, og midt for ørerne var hul og blodigt ved dem begge to imellem ørerne og hovedet, på hans højre kind var huden af og noget blodig, på den højre aksel var der en blå plet og begge hans arme var rejsne og blåstemplede, og tvært over hans højre hånd var der en blå streg og begge hænder var blodige, og en blå plet over hans venstre lår og var rejsen; og stod Mads Sørensen her for retten og gav klage over bemeldte Morten Christensen Bisgaard og sigtede ham (opsl. 78) ved sjæls ed, at han havde slået ham samme hug. Og var så bemeldte Mads Sørensen herefter tingsvidne begærende. 3. april 1691 (opsl 78). Dommer Thøger Hvas, skriver Peder Kastberg. Otte mænd er Christen Pedersen Hvamgaard, Niels Jensen i Hvam, Hans Pedersen i Barslund, Christen Pedersen i Bøgild, Jens Andersen i Hogager, Iver Jensen i Bøgild, Laurids Christensen i Måbjerg og Jep Jepsen i Holstebro. - Laurids Hansen ("Laurst Hansen") af Holstebro fremlagde et pantebrev så lydende: "Jeg underskrevne Kirsten Pedersdatter, salig Hr. Anders Andersens i Boddum, kendes og hermed vitterliggør mig af ret vitterlig gæld skyldig at være min kære søster Lisbeth Pedersdatter, salig Hr. Christophers i Hvidbjerg, penge tredsindstyve og to slette daler, som hun mig af et venligt lån, lånt og medforstrakt haver, hvilke forskrevne 62 sldlr. jeg Kirsten Pedersdatter lover for mig og mine arvinger, redeligen og vel at betale bemeldte min kære søster Lisbeth Pedersdatter eller hendes arvinger udi Hvidbjerg Præstegård til førstkommende 11. marts når man skrivende vorder 1691. Til des tryggere og bedre forsikring pantsætter jeg af fri vilje med min lavværges, hæderlige og vellærde Peder Clausens hans såvelsom samtlive mine børns samtykke og besluttede råd, hermed fra mig og mine arvinger til bemeldte min søster Lisbeth Pedersdatter og hendes arvinger, efterskrevne mit bøndergods beliggende i Trabjerg i Borbjerg sogn i Hardsyssel, nemlig i den sønder halvgård i bemeldte Trabjerg Jens Pedersen påboer rug halvanden tønder, udi Peder Jørgensens gård som Jens Thomsen nu påbor rug tretten tiendedele skæpper efter gammelt mål, desligeste udi den nørre gård tre tiendedele skæpper og to ottendedele efter gammelt mål beregnet, hvilket forskrevne bøndergods med alt dets rette tilligelse, både hovedskyld såvelsom bygning, ager, eng, mark, kær, mose, fiskevand og fægang, samt al rettighed, intet undtaget i nogen måder, som der nu tilligger og af arrilds tid tilliget haver, og bør dertil at ligge med rette, hvilket forskrevne gods min kære søster Lisbeth Pedersdatter eller hendes arvinger for forskrevne penge tredsindstyve og to slttedaler skal have, nyde, bruge og beholde til en fuldkommen og fri brugelighed, med ald dets skyld og anden rettighed årligt at oppebære, og at nyde skylden altsammen i steden for renten, enten det overgår eller undergår, såvelsom stedsmål og anden rettighed, som imidlertid deraf kan falde, så længe forskrevne penge stander ubetalte, og når bemeldte min søster Lisbeth Pedersdatter eller hendes arvinger tilsinds vorder forskrevne penge ej længere hos mig eller mine arvinger at ville blive bestående, da såfremt hun eller de ikke får forskrevne penge efter deres vilje til forlangte tid skadesløs med rede penge betalt, da skal hun eller hendes arvinger fuldmagt og ret have dette forskrevne gods at tiltræde og til evindelig ejendom beholde, uden videre proces' påførelse, men dersom forskrevne gods formedelse min vanhjemmels brøst skyld blev bemeldte min søster Lisbeth Pedersdatter eller [hendes] arvinger ved nogen proces eller andre accidenser afvunden, eller ikke kunde findes sufficiant til alle Kongl. skatter at svare, og landgilde årlig at betale, lover jeg Kirsten Pedersdatter med min laugværge, hæderlige og vellærde Peder Clausen, og forobligerer mig og mine børn og arvinger, en for alle og alle for en, med lige så godt og beliggende gods eller også med rede penge som før skrevet står, inden 6 ugers forløb dernæst efter at kontentere og fornøje, og holde hende og hendes arvinger af mig og mine arvinger udi alt det som før skrevet står uden skade og skadeslød i alle måder. Til des fastere og tryggere forsikring haver jeg dette med egen hånd underskrevet, og venligt ombedt min lavværge, min søn hæderlige og vellærde Peder Clausen, såvel som min søn Frants Clausen (Frands Clausen, Frantz Clausen, Frandts Clausen) med mig til vitterlighed at underskreve og forsegle. Boddum Præstegård den 28. maj 1690. Kirsten Pedersdatter, sl. Hr. Anders Andersens, egen hånd. Peder Clausen M.Pp. Frandtz Clausen Gad m.m. Læst for retten på Hassing Refs herredsting for retten den 30. maj 1690, S. Willadsen. Læst for retten på Hjerm Ginding herredsting fredagen den 13. juni 1690, så og den 16. januar og 3. april 1691, T.PH." - Velagtede Jens Nielsen Kovsted af Holstebro, på hæderlige og vellærde Hr. Christen Solgaards vegne, fremlagde en opsættelse her af tinget udstedt den 6. marts sidst med tilhørige dokumenter, anlangende Bertel Christensen i Kirkegård udi Måbjerg sogn, hvilke samtlige bleve læste og påskrevne, og var så dom begærende efter forrige irettesættelse. Her imod at svare mødte i retten Mads Poulsen Overlund og fremlagde et indlæg så lydende: "Såsom ærværdige Hr. Christen Solgaard, sognepræst til Holstebro og Måbjerg menigheder, haver ladet citere Kongl. Majst. rytterbonde Bertel Christensen i Måbjerg By til Hjerm Ginding herredsting for dom, da dommeren til sagens des bedre oplysning: 1. At som benævnte Bertel Christensen haver stedet og fæstet en part Kongl. Majst. gård i Måbjerg By for næsten 5 år siden efter hans fæstebrevs indhold af dato 13. april 1685, og samme gårds marks avling hø og korn haver han ført hjem til ermeldte Hr. Christen Solgaards annekspræstegård som han beboede, og dette der ladet udtære, og des imidlertid intet haver bygget på K. M. gård for hans frihed, efter hans fæstebrevs formelding, som nu fremvises at må læses og påskrives. 2. Mens dog for 1½ år siden haver Hr. Christen Solgaard ladet forhverve en dom over ham for nogle restanser, hvilken restans og dom berettes at Bertel Christensen haver Hr. Christen Solgaard afbetalt efter hans nøje og minde, som han ej skal tør benægte. 3. Mens nu i forleden sommer skal Hr. Christen Solgaard have ladet Bertel Christensen udvise af bemeldte annekspræstegård, uden nogen anden dom, og tilmed først i september 1690 haver Hr. Christen Solgaard selv ladet så rugsæden der til gården, og haver han bortfæstet bemeldte annekspræstegård til Jens Nielsen af Holstebro, som han for rum tid siden er flyttet i gården, uden nogen hans fæstes igengivelse eller tilbydelse i nogen måder; sættende alt dette udi dommerens gode betænkende, om slig medfart er rigtig efter loven og Kongl. forordninger, og Hr. Christen Solgaard endnu vil søge ham for restans, bygfæld og andet etc. Da på min allernådigste arvekonge (opsl. 79) [og her]res vegne, så og efter min højædle Hr. oberst befaling, er det mit korte svar, [at] hvis ringe middel som Kongl. Majst. rytterbonde, bemeldte Bertel Christensen, endnu haver, da er det ikke hans, men Kongl. Majst. indtil han får bebygget bemeldte K.M. gård, som forsvarligt kan være efter hans fæstebrevs indhold, og derhos forskaffer hans inventarium som endelig skal være ved stedet, nemlig plovbæster, stude, køer, går, vogn, plov, harve og sædekorn, rytterforplejning og alt andet efter allernådigste udgangne Kongl. forordning, som nu fremvises at må læses og påskrives. Og som samme bemeldte Bertel Christensens ringe midler ikke nær kan tilstrække til den halve part vederlag og betaling til bemeldte bygning og inventarium som før er meldt, da formoder jeg, at benævnte Bertel Christensen K. M. rytterbonde bliver for Hr. Christen Solgaards tiltale i den sag frikendt, og formener at Hr. Christen Solgaard bør at give benævnte Bertel Christensen hans fæste igen efter loven. Venlig begærende dette for retten må læses, påskrives og indføres i hvis som i denne sag bliver afsagt, og mig igen tilstilles. Datum Sønder Vosborg den 31. marts 1691. På højædle og velbårne Hr. oberst von Schwanevedel og Hr. regimentskriver Sr. Rasch deres vegne, og forbliver Kongl. Majst. rettens betjentes velvilligste tjener. Mads Poulsen, Navr, M.Pp."; og var så bemeldte Jens Nielsen dom begærende, og fordemelst de 8 mænd som var opnævnt tillige med dommeren efter loven at dømme ikke var sagen kundbar, blev det med bevilling opsat i 14 dage. 17. april 1691 (opsl. 79). Dommer Thøger Hvas, skriver Peder Kastberg. Otte mænd er Enevold Pedersen i Hajslund, Christen Enevoldsen i Skave, Christen Poulsen i Skave, Jens Nielsen i Hesselå, Jens Andersen i Skave, Laurids Nielsen i Skave ("Laurst Nielsen"), Christen Christensen i Hesselå og Jens Clemendsen i Skave. - Allerunderdanigst læst hans Kongl. Majst. allernådigste forordning om børn og tyende på landet, som hindres at komme til stede når visitation sker, af dato 28. februar 1691. - De 8 domsmænd i denne sag imellem hæderlige og vellærde Hr. Christen Solgaard og Bertel Christensen Kirkegaard i Måbjerg er: Enevold Thamsen i Hvam, Peder Laugesen Hvamgaard, Mads Laugesen Hvamgaard, Peder Jensen Heegaard, Peder Iversen Damgaard, Lauge Madsen i Hvam, Christen Christensen i Hattens, Iver Thamsen i Hvam. - Velagtbare Jens Nielsen Kovsted, på hæderlige og vellærde Hr. Christen Solgaard, sognepræst til Holstebro og Måbjerg menigheder, hans vegne, irettelagde en opsættelse her af tinget udstedt den 6. marts sidst med dens påskrivelse, så og dokumenterne samme sag tilhørende, alle her af tinget udstedt, hvilke samtlige blev læste og påskrevne, og videre i dommen indføres skal efter opsættelsens formelding, og som Mads Poulsen Overlund haver irettelagt et indlæg den 3. april sidst på Bertel Christensen Kirkegaards vegne, blev i dag fremlagt hæderlige Hr. Christen Solgaards svar derpå, så lydende: "Velvise rettens betjente til Hjerm Ginding herredsting. Til videre [...] oplysning udi sagen: 1. Hvor nødvendig jeg haver været tiltvungen at hente dom på Bertel Christensen i Måbjerg er årsagen, at efterdi Bertel Christensen havde stedet og dæstet en anden gård, haver han fjort sig mo[dvillig] og ikke hans landgilde udi rette tid haver villet levere, tilmed og gødningen fra [an]nexpræstegården til den øde boligs værested henført, som af hosføjede dom af dato 29. november 1689, hvorudi tingsvidnet findes indført, bevises. 2. At jeg haver ladet hente dom på hans fæste, haver jeg haft skillig og billig gøje og årsag til efter dommens videre forklaring, og indskyder mig til lovens tredje bogs 13. kapitels første og anden artikuler, som mig sligt tillader. 3. Og som jeg storligen haver været forårsaget Bertel Christensen efter ergangen dom af gården at lade udvise før han gården lod forfalde, dog med sådan kondition, han gården inden Philippi Jacobi 1691 skulle lade reparere, og hans resterende landgilde betale (thi dersom han havde det gjort, kunne han vel have blevet ved sin gård) som af hosføjede tingsvidne af datoer 1. og 8. august 1690 bevises, fårdens brøstfældighed, men som Bertel Christensen hemmeligt og før tiden gården ilde tilred og ganske brøstfældig haver fraviget, og gødningen tillige med høet og kornet imod lovlig forbud, som af forrige indlagte tingsvidne af 1. og 8. aug. 1690 bevises, haver fraført, og ej efter ergangne dom af den 5. december 1690 efter lovens 3. bogs 13. kapitels 6. artikul haver villet rette for sig, førend han gården kvitterede, hvor siden jeg mig og tilskyder, med formening, at Mads Poulsen ingen føje haver ham i forsvar imod loven at tage, førend han til mig for resterende skylde og landgilde haver klareret, og lovligen sig fra gården skildt efter bemeldte 3. bogs 13. kap. 6. artikel, og som Mads Poulsen uden nogen grund og føje prætenderer hans fæste ham at skulle igengives, da ved jeg ikke for hans modvillighed at være ham nogen fæste pligtig, og vil have Mads Poulsen henvist til foromrørte kapitler og artikler, som mig sligt tilstedet at hente dom på hans fæste for sit modvillige forhold. Vil derfor formode, at rettens betjente mig en retnæssig dom efter loven og Bertel Christensens gerninger forunder, med og formening, at Bertel Christensen hans resterende landgilde for afvigte år 1690 samt beviste gårdens brøstfældighed inden 15 dage bør at betale, eller lide nam og udlæg efter loven, og for høet og kornets fraførelse efter tingsvidner af den 26. februar 1691 at lide fter loven; hvorpå jeg nu endelig dom formoder uden videre opsættelse at erlange. Slutter rettens betjenter under Guds trygge beskærmelse. Holstebro den 17. april 1691, C. Solgaard M.Pp." Efter at forindførte var blevet læst og påskrevet, sigtede fuldmægtigen Jens Nielsen Kovsted indstævnede Bertel Christensen for høet, foering og gødning, samt alt videre efter forommeldte tingsvidner og dommes formelding, og formente Bertel Christensen burde brøstfælden, skyld og landgilde at betale, og derforuden at lide som en ransmand efter loven, og var dom begærende. Bertel Christensen blev 3de gange pårågt, [men hverken] (opsl. 80) selv eller nogen mødte på hans vegne noget her til eller imod at svare. Er for retten afsagt: Det Bertel Christensen Kirkegaard bør at svare og betale til sin gunstige husbonde, hæderlige og vellærde Hr. Christen Solgaard, hans med resterende landgilde, gårdens brøstfældighed, samt al på processens anvendte bekostning, og det inden 15 dage eller lide nam efter loven, og der foruden at forsikre husbonden og efterkommeren efter lovens videre forklaring, og hvis ej ved nam kan søges, da ydermere at lide efter loven og Kongelige forordninger som vedbør. I det øvrige, såsom han skammeligt sig haver forholdet med føringen og gødningen fra gården at have bortført med videre efter tingsvidners formelding, som her i dag såvelsom tilforn for retten er læste og påskrevne, da derfor at lide og svare efter loven som en ransmand. - Niels Rasmussen Svanning fra Landting, på sin velb. herres Mogens Rosenkrantz' vegne, efter foregående kald og varsel, fremlagde en skriftlig restans så lydende: Restans på efterskrevne højædle og velbårne Hr. Mogens Rosenkrantz til Landting, hans tjenere i Ginding herred som rester på skyld og landgilde udi penge anslagen, såvel og for Kongl. Majst. skatter, er som følger... Ejsing sogn og by: Niels Skrædder, Iver Andersen, Mads Espersen, Jørgen Nielsen, Niels Ravn. Remmer: Enken Margrethe Christensdatter, Peder Pedersen. Ultang: Niels Pedersen. Hellegårde: Peder Olesen. Ravnholt: Jens Simonsen, Jens Nielsen. Møgeltoft: Christen Jensen, Poul Poulsen. Råst: Christen Jepsen, Ole Mikkelsen, Peder Lauridsen, Ole Nielsen, Jens Christensen, Mourids Jepsen, Anders Christensen, Jens Lauridsen, Christen Væver, Niels Jensen. Geddal: Niels Vester, Søren Skrædder, Poul Skov, Peder Poder (Christen?) Sørensen (Christen Sørensen?), Jens Christensen. Egebjerg: Niels Iversen, Ole Pilgaard, gamle Jens Nielsen, Jens Jacobsen Smed, Peder Dalsgaard, Hans Dalsgaard, Søren Brensgaard, Niels Brensgaard, Christen Lauridsen, Niels Mikkelsen, Jens Sørensen, Søren Rasmussen, Jon Pedersen, Ole Hansen, Peder Pedersen, Jørgen Siveborg, Jens Brunsgaard, Otto Jørgensen, Thomas Hattemager, Jens Nielsen Smed, Peder Kjærgaard, Mikkel Nielsen. Elbrønd: Christen Pedersen. Kjellerup: Jens Olesen. Sønderby: Rasmus Nielsen, Laurids Andersen. Landting Mølle: Villads Lauridsen ("Willadtz Laursen"), Niels Pedersen. Sahl sogn, Åle: Jacob Jensen. Sevel sogn, Mogenstrup: enken Anne Lauridsdatter, Jørgen Nielsen, Jens Espersen. Trandum Skovby: Christen Olesen. Sevel By: Laurids Thomassen. Sevel Skovby: Niels Eriksen, Knud Nielsen. Djeld: Laurids Nielsen, Christen Villadsen, Søren Knudsen. Mundbjerg: Jens Pedersen. Navtrup: Christen Christensen. Heerup: Jens Lauridsen ("Jens Laursen"), Christen Jensen. Trandum By: Jens Poulsen, Jørgen Nielsen, Christen Christensen. Ryde sogn, Stendis: Christen Jensen, Christen [...] (opsl. 81) dateret Landtum den 17. april 1691. Og satte fornævnte Niels Rasmussen i al dom og rette, og formente de indstævnede alle og enhver udi særdeleshed bør efter loven at betale inden 15 dage efter restansens indhold, eller at lide nam, og hvis ikke fuldkommen nam kan søges, da enhver som ikke kan betale at lide og undgælde efter lovens 1. bogs 24. kapitels 14. artikel; og var dom begærende. De indstævnede blev 3de gange påråbte, men ingen mødte noget her imod at svare. Er for retten afsagt: At såsom overbemeldte befindes lovligt at være indstævnede og ingen er mødte noget her imod at svare, da ved jeg dem ej at befri, men enhver bør deres med resterende til deres velb. husbonde skadesløs inden 15 dage at betale, hvis de ej med lovlige kvitteringer kan afbevise at være betalt, eller derfor lide nam efter loven. - Den sag imellem velb. Fru Anna Cathrine Friis og de Bisgård mænd blev endnu opsat i 14 dage. - Laurids Christensen ("Laurs Christensen") i Måbjerg fremlagde en skriftlig stævning, som findes protokolleret fol. 63, og formente Bertel Christensen bør at svare til sin steddatter Else Christensdatters tilfaldne arv efter hendes salig fader Christen Christeisen, og ej at komme ham til nogen hinder, såsom han aldrig haver nydt noget deraf, og var dom begærende. Bertel Christensen blev 3de gange påråbt og ej mødt noget her imod at svare. Er for retten afsagt: Såsom Bertel Christensen er lovligt indstævnet og retten ganske unviter, og ej noget her til vil svare, vedstå eller fragå, da tilfindes Bertel Christensen at fremvise og med skiftebrev at forklare hans steddatters Else Christensdatters arvelod, som hende skal være efter hendes salig fader tilfalden, og det til hendes rette fødeværge Laurids Christensen til efterretning og oplysning, såfremt han ej selv der til udi længden vil svare som vedbør efter loven. 24. april 1691 (opsl. 81). Dommer Thøger Hvas, skriver Peder Kastberg. Otte mænd er Mads Laugesen Hvamgaard, Peder Jensen i Hvam, Morten Christensen Bisgaard, Christen Mouridsen i Tinkerdal, Lauge Madsen i Hvam, Søren Knudsen i Borbjerg By, Niels Jensen i Hvam og Laurids Pedersen i Hvam. - Sr. Christian Gerløv (el. Christian Gerlev) på Hr. regimentskriver Lorentz Møllers vegne beviste med Peder Pedersen og Clemend Jensen i Navtrup i Sevel sogn, som afhjemlede ved ed og oprakte fingre efter loven, at de i dag, 8 dage [siden], hid til tinget til i dag lovligt indstævnede Laurids Jensen Brun (el. Laurids Brun Jensen, "Laurst Brun Jensen") i Heegaard i Sevel sogn, Jens Nielsen i Hvam og Peder Nielsen i Svenstrup i Sahl sogn, enhver til deres bopæl, for dom anlagende deres bortrømmelse og undvigelse fra deres gårde som de påboede, og talte med en del deres naboer. I lige måde samme personer i dag indstævnet for vidner at pågøre, anlangende hvis de dem haver efterladt. Så for retten frem[stod] Christen Pedersen og Gunde Simonsen ("Gundi Simensen") af Djeld, som vandt ved ed og oprakte fingre efter loven, at det er dem i al Guds sandhed vitterligt, at der fandtes aldeles intet i nogen måder, enten ude eller inde, efter Laurids Jensen Brun (nu "Laurs Jensen Brun") uden to gamle heste som straks derefter døde. Dernæst fremstod Peder Graversen i Skylvad og Iver Thomsen i Hvam, at de var på åstedet efter at Jens Nielsen i Hvam var bortrømt, og fandt aldeles intet i nogen måder af nogen værdi, hverken ude eller inde, uden et gammels bæst som straks derefter døde. Dernæst fremstod Jep Christensen i Øster Skovlending og Bent Christensen i Svenstrup og vandt ved ed og oprakte fingre efter loven, at Peder Nielsen i Svenstrup i Sahl sogn lod aldeles intet sfter sig i nogen måder, hverken ude eller inde, da han fra stedet bortrømte; hvorefter Sr. Gerlof på Hr. Regimentskriverens vegne var tingsvidne begærende, og formente ydermere at de burde at lide som rømningsmænd efter loven, såsom de samme gårde uden nogen givne årsager så skammeligt er undviget, og var dom begærende. De indstævnede blev 3de gange påråbte, og ej mødt her til at svare. Er for retten afsagt: Såsom bevises at indstævnede tre personer fra hans Kongl. Majst. gårde er bortrømt, og dem øde efterladt, da ved jeg dem ej at befri, men de bør at lide som rømningsmænd, hvor de antræffes, efter loven - Endnu Sr. Gerlof på regimentskriverens vegne beviste med samme stævningsmænd, som afhjemlede ved ed og oprakte fingre efter loven, at de i dag, 8 dage [siden], hid til tinget til i dag lovligt indstævnede Knud Steffensen i Djeld for hans fæstebrev at fremvise på hans K. M. ejendom i Djeld. Så for retten fremstod bemeldte Sr. Gerlof of foregav, at Knud Steffensen findes i jordebogen indført at skal have fæstet en hans Majst. ejendom i Djeld med 4 års frihed til nu stundende Philippi Jacobi, og imidlertid haver han drevet avlingen i de 3 år til samme ejendom, og som fornemmes han sig nu fra stedet entholder, formente derfor han burde nu her for retten hans fæstebrev at fremvise, at deraf kunne ses hvad frihed han haver haft, og hvorledes han sig efter samme fæstebrev med bygning og andet haver forholdet. Her imod at svare mødte i retten Knud Steffensen, og sagde sig ingen fæstebrev at have, hvorfor han blev laugdag forlagt i 14 dage da at bevise hvad adkomst han til den haver haft, imidlertid han samme ejendom brugte. 1. maj 1691 (opsl. 81). Dommer Thøger Hvas, skriver Peder Kastberg. Otte mænd er Søren Knudsen i Borbjerg By, Jens Thamsen i Trabjerg, Villads Thamsen i Borbjerg By, Poul Sørensen i Trabjerg, Simon Andersen i Trabjerg, Christen Christensen i Trabjerg, Enevold Thamsen i Hvam og Peder Pedersen Heegaard. - Thomas Poulsen Blaabierig, på højædle og velb. Fru Anna Cathrine Friis til Tarupgård hendes vegne, fremlagde en opsættelse her af tinget udstedt den 20. marts sidst afvigte angående de Hvam mænd, dernæst et tingsvidne i lige måde [her af] (opsl. 82) [ting]et udstedt den 6. marts sidst afvigte, angående samme mænd, hvilke blev læste og påskrevne og videre i akten skal blive indført. Endelig blev fremlagt en restans [...] af dato 9. januar sidst, og fandtes således påskrevet: "Anno 1691 den 28. januar var jeg Peder Madsen Busk på herredsfogdens vegne, at gøre udlæg hos efterskrevne som følger: med tvende vurderingsmænd, nemlig Christen Madsen og Jens Kjeldsen i Bøgild, først hos Niels Jensen i Savstrup, lovet at betale 5 tønder rug, gjorde udlæg hos Mads Sørensen i Bisgård, en rød ko for 3 slettedaler, gjorde udlæg hos Morten Christensen i Bisgård, en sort ko for 3 slettedaler, gjorde udlæg hos Laurids Bisgaard, en sorthuet ko for 4 daler 2 mark, gjorde udlæg hos Laurids Pedersen i Hvam, en sort ko for 3 daler 2 mark, gjorde udlæg hos Lauge Madsen, to tredjeårs stude, en sort og en hjelmet ko for 7 slettedaler, et hvidt svin for 6 mark, gjorde udlæg hos Jacob Bertelsen i Nørhvam, en sort ko for 5 slettedaler. Begge enker i Sønderhvam lovede at betale 2 ørter rug og en ørte byg. Jens Thomassen i Nørhvam lovede at levere en tønde rug, nok en ørte rug af vinbyg. Peder Poulsen i Naltoft lovede at levere en tønde rug. Datum ut supra, Peder Badsem Busk M.Pp."; efter at forindførte var blevet læst og påskrevet var Thomas Poulsen på sin velbårne husbondes vegne dom begærende efter forrige irettesættelse. De indstævnede blev 3de gange påråbte, men ingen mødte noget her til at svare. Er for retten afsagt: At de indstævnede bør at indlevere til deres gunstige husbonde det udvurderede kvæg, med al dets på processens anvendte bekostning, inden 15 dage, eller lide efter loven som vedbør. Udi det øvrige for deres grove forseelse imod deres gunstige husbonde, at gøre hendes velbårenhed en offentlig afbed hvor hun det begærende vorder, og være udi hendes velb. vilje og minde. 9. maj 1691 (opsl. 82). Dommer Thøger Hvas, skriver Peder Kastberg. Otte mænd er Søren Knudsen i Borbjerg By, Jørgen Madsen i Borbjerg By, Peder Jensen i Hvam, Lauge Madsen i Hvam, Jens Christensen i Kjeldsmark, Otto Lauridsen i Borbjerg By, Poul Olesen i Brandtbjerg og Påske Jepsen i Brandtbjerg. - Velagtede Peder Thurd, på velfornemme Sr. Peder Andersens vegne på Lergrav, fremstillede 2de kaldsmænd, nemlig Søren Jensen i Barhede og Jacob Eriksen i Spegbjerg, som afhjemlede ved ed og oprakte fingre efter loven, at de i torsdags, 8 dage [siden], hid til tinget til i dag lovligt indstævnede Jens Lassen og Jens Bertelsen, bette tilforn boende i Ruskær i Bording sogn, enhver til deres bopæl, for vidnes påhør og dom at lide angående bortrømmelse fra deres fæsteboliger imellem den 18. og 19. april sidst, og som ingen fandtes af dem på stedet, da talte de med deres gårdmand Christen Eriksen i fornævnte Ruskær og gav ham det til kende. I lige måde samme dag stævnede de Christen Eriksen i Ruskær med hans hustru og tyende for deres sandhedsvidne at aflægge angående samme indstævnede mænds bortrømmelse. Så for retten fremstod Christen Eriksen i Ruskær, og [hjemlede] ved ed og oprakte fingre efter loven, at det er ham vitterligt, at om aftenen [hørte] han aldeles intet af noget, men om morgenen solen stod op, gik pigen derind og ville lave noget ild, da var bemeldte Jens Lassen og Jens Bertelsen bortrømt og med dem taget tvende køer og hvis boskab som de havde. I lige måde framstod for retten Stig Simonsen ("Sti Simensen") i Agerskov og (Niels?) Madsen ("nJells Madsen") i Munklinde, og vandt ved ed efter loven, at de var hos fornævnte Christen Eriksens hustru, som var svag, og gørte hendes vidne, fordi hun selv ikke kunde komme til tinget. Da aflagde hun hendes vidne for dem, og det ved højeste sjæls ed, ligesom hendes mand her nu for retten vandt, og det i alle måder ord fra ord, hvorpå de bad dem Gud til hjælp. I lige svorne ed vandt de, at de efter husbondens Sr. Peder Andersens befaling var på åstedet at syne de bortrømtes boliger og hvad der fandtes, da fandtes der intet i nogen måder uden en gammel selde (fejl for slede = slæde?) som var af ingen værdi. Og var fornævnte Peder Thurd på Sr. Peder Andersens vegne her efter tingsvidne begærende, og ydermere prætenderede, at såsom de befindes at være bortrømt, om de ikke burde at lide som rømningsmænd efter loven, og var dom begærende. De indstævnede blev 3de gange påråbte og ingen mødte, hvorfor sagen er opsat i 8 dage. - Jens Jørgensen Skikkild fremlagde en kaldseddel så lydende: "Hermed kald og varsel nødvendig gives Anne Nielsdatter i Hyldgård og hendes antagne fuldmægtige, for lovlig syns opkrævelse til på fredag kommer [om] 14 dage af Hjerm Ginding herredsting over Søllergård i Vejrum sogn og for syn næste 8de dag at ske på samme gård, og den da samme dag på benævnte ting med videre vidner om samme gård at lade afhjemle, at lovlig kan erfares hvad forsikring hun haver for sit arvelod, som på tilbørlige steder nødvendig må bevises, om hun eller hendes antagen fuldmægtig dertil vil noget have at svare. Datum Vejrum den 15. april 1691, I. I. S. Er denne kaldseddel for de vedkommende lovligt forkyndet den 16. april. Søren Mouridsen og M.N.S."; Fandtes uden på skrevet: "Indbemeldte kaldseddel er for vedkommende, nemlig Anne Nielsdatt udi Hyldgård og hendes tagne fuldmægtig Jep Trans i Lemvig for hver sin bopæl forkyndet den 16. april af os underskrevne Søren Mouridsen af Hundskjær udi Nissum sogn og Morten Nielsen tienende udi Damgård i Vejrum sogn, bekræfter vi under vores hænder og navns bogstaver. Søren Mourisen, M.N.S." Så for retten fremstod Christen Sørensen Storbjerre, Jens Christensen Fisker, Knud Øgaard og Poul Andersen Nørsøller, og efter at eden var dem forelagt, afhjemlede de ved sjæls ed, at de i dag var i Søllergård, og der synede og besigtede, og kunde ej andet syne, end den jo i alle måder var forsvarligt bygget og vel besat, og avlen vel dreven; hvorefter Jens Jørgensen Skikkild var tingsvidne begærende. - Niels Madsen i Gråsand og Jens Jensen i Vest Torp fremviste her i dag (2?) døde ulveunger, som be bekendte at have taget i en grav, og blev ophængt. - (opsl. 83) Sr. Christian Gerlev (eller Christian Gerløv) fremlagde en opsættelse her af tinget udstedt den 24. april sidst angående Knud Steffensen i Djeld, og derhos irettelagde et indlæg så lydende: "[...] opholde retten, efter opsættelse til i dag 15 dage, udi denne sag med Knud Steffensen ("Knud Stephensen") angående hans Majst. gård i Djeld, som han så ubilligt agter at vil fraskille sig, og til dessen befrielse henskyder sig til en attest, som ham da endelig af dommeren er forelagt i dag her for retten at skal fremvises, det en anden i hans sted, skulle ved opladelse bekommet samme gård i fæste, skal vel ikke alt være så rigtigt, efterdi Knud Steffensens (nu "Knud Stephensens") navn findes udi jordebogen antegnet med 4 ård frihed til næstvigte Phillippi Jacobi, og ingen anden; formoder derfor bemeldte Knud uden nogen ophold eller sær undskyldning bør fremdeles efter sit fæstebrev forblive ved højstbemeldte hans Kongl. Majst. gård, og den forsvarligt opbygge som højlig gøres fornøden, såsom udinden de forløbne 4 års frihed ikkun findes ganske ringe og få huse at være opsat, nemlig et stykke salshus 14 alen langt og henved 6 alen vid, til sparre 5 alen lægter, og et andet langt mindre og ringere, overskyldet med noget lyng, og ved ej hvor til tjenlig; men hvis han til hans Majst. gård haver avlet og indhøstet, haver han dristigens år efter andet hjemført og ladet udtære udi den gård han beboer, som de velb. Rantzauer tilhører, uagtet det højlig strider imod loven. For det andet, om Knud Steffensen skulle have betroet nogen andre enten hus eller avling at forvalte, det stod til ham, men som siges, at han forsætlig havde villet bundet en til gården undet et skin, sig selv dermed at være forskånet og klar for alting, synes noget fordagtig, fordi samme person havde aldrig bleven sufficant at svare ringeste afgift, uanset han var en rømningsmand, hvilket var nok Knud bevist, såvelsom andre godtfolk er i sognet, og er uhørlig at nogen undersåt således skulle tænke, mindre understå sig, at ville tilføje hans Majst. skade og gods' ruin, men i alle måder som enhvers underdanigste pligt er at forekomme, formener andre til eksempel, at Knud derfor eragtes straffældig efter loven, og til en endelig for forsvarlig kendelse indstilles dette for den velvise dommer og rettens betjente, som hermed Gud trolig befales. Datum Stubbergård den 9. maj 1691, Christ. Gierlou." Her imod at svare mødte i retten velagtbare Frandts Mikkelsen fra Estvadgård på Knud Steffensens vegne, og begærede endnu længere opsættelse udi sagen at lovligt kunne opsøges hvis derudi fornøden gøres til bevislighed, hvorfor sagen er opsat endnu i 4 uger. - Frandts Mikkelsen fra Estvadgård fremstillede 2de kaldsmænd, nemlig Christen Knudsen i Vejlgård og Poul Jørgensen i Vejlgård, som afhjemlede ved ed og oprakte fingre efter loven, at de forleden torsdag, var 8 dage [siden], hid til tinget til i dag lovligt indstævnede alle Estvadgårds bønder og tjenere i Hjerm Ginding herred for dom at lide for resterende skyld og landgilde, forfalden til martini sidst afvigte 1690. Og irettelagde en skriftlig restans, som blev læst og påskrevet, og videre til denne doms dag skal blive indført; og formente de indstævnede burde samme deres med resterende skadeløs til deres velbårne husbonde at betale inden 15 dage, eller lide nam efter loven, og var dom begærende. De indstævnede blev 3de gange påråbt og ingen mødte noget her imod at svare, hvorfor sagen blev opsat i 14 dage. 15. maj 1691 (opsl. 83). Dommer Thøger Hvas, skriver Peder Kastberg. Otte mænd er Søren Knudsen i Borbjerg By, Mads Bertelsen i Hvam, Peder Christensen i Borbjerg By, Peder Jensen i Gren, Steffen Mogensen i Borbjerg By, Enevold Thamsen i Hvam, Morten Nielsen i Bisgård og Søren Pedersen i Hvam. - Mogens Sørensen Skytte fra Lergrav beviste med en opsættelse her af tinget udstedt den 9. maj sidst, det Jens Lassen og Jens Bertelsen, begge af Ruskær i Bording sogn, lovligt for dom at være indstævnede angående deres bortrømmelse fra fornævnte Ruskær. Dernæst blev fremlagt et tingsvidne i lige måde her af tinget udstedt samme 9. maj, som blev læst og påskrevet, og videre skal blive indført, og var så benævnte Mogens Skytte, på sin ædle patrol Sr. Peder Andersens vegne, dom begærende efter forrige irettesættelse. Indstævnede Jens Lassen og Jens Bertelsen blev 3de gange påråbte, men ingen mødte noget her imod at svare. Er for retten afsagt: At såsom med tingsvidne bevises det Jens Lassen og Jens Bertelsen begge tilforn boende i Ruskær i Bording sogn fra deres fæsteboliger at være bortrømt, og stedet ganske øde efterladt, efter samme tingsvidnes videre formelding, tilmed ingen af dem mødt endten da tingsvidnet blev beskrevet eller nu til doms dag efter 3de ganges påråbelse, da ved jeg dem ej at befri, men de bør begge for samme deres grove forseelse som de beganget haver at lide og svare efter hans Kongl. Majst. allernådigste love, hvor de antræffes, og det som rømningsmænd. 22. maj 1691 (opsl. 83). Dommer Thøger Hvas, skriver Peder Kastberg. Otte mænd er Peder Jensen Heegaard, Christen Jepsen Risum, Enevold Pedersen i Hajslund, Christen Mikkelsen i Heegård, Mads Laugesen Hvamgaard, Jens Jensen i Vandborg, Laurids Pedersen i Hvam og Jens Svenningsen i Flæng (Fleng). - Frandts Mikkelsen fra Estvadgård fremstillede 2de kaldsmænd, nemlig Mikkel Andersen og Jesper Olesen i Søgård, som afhjemlede ved ed og oprakte fingre efter loven, at de i dag, 8 dage [siden], hid til tinget til i dag lovligt indstævnede Sr. Christian Gerløv på Stubbergård for visnes påhør og spørgsmål at svare til, angående den gård i Djeld på K. M. gods som Christen Nielsen sidst i fæste havde. Så for retten fremstod Jep Christensen i Skovlending i Sevel sogn og vandt ved ed og oprakte fingre efter (opsl. 84) loven, at det er ham i al Guds sandhed vitterligt, at år 1689 ved Mikkelsdags tid, da afstod Knud Steffensen i Djeld den gård Kongl. Majst. tilhørende til en mand, navnlig Christen Nielsen, som straks flyttede til samme gård og den siden beboede et år og 16 uger, og havde han bemeldte Christen Nielsens fæstebrev, som ham af K. M. amtsforvalter Sr. Villads Andersen var given, i sin hånd nogle gange og det igennem læste, meldende iblandt andet at han skulle have den ved lige kondition og vilkår som Knud Steffensen den før ham haft haver, og ydermere vandt han, at siden den tid bemeldte Christen Nielsen gården tog i fæste, haver Knud Steffensen intet i nogen måder befattet sig enten ved gården eller dens avling, ikke heller Knud Steffensens navn at være udi fæstebrevet indført at Knud Steffensen skulle have caveret for samme Christen Nielsen; og ydermere vandt, at den tid Christen Nielsen antog samme gård, da var der et salshus som endnu står på stedet, og et andet lidet hus hjalp Knud ham til at opbygge, rygsæden var fuldkommen af Knud Steffensen sået, og vårsæden hjalp Knud ham til at så. Dernæst fremstod Christen Pedersen og Gunde Simonsen i Djeld, og vandt i lige svorne ed ord fra ord, ligesom Jep Christensen før dem vundet haver, undtagen fæstebrevet, det vidste de vel at han havde, men ikke kunne læse det, og ydermere vandt de, at i de 3 år Knud Steffensen havde samme gård, da gjorde han jorden forsvarlig fra det sted som han nu påboer, og den tid han, nemlig Knud Steffensen, antog samme gård, da var der aldeles intet bygget på samme sted, ej heller noget af jorden i brug. Dernæst fremstod Christen Lauridsen ("Christen Laursen") og Niels Jensen, begge fra Stubbergård, og vandt ved sjæls ed, at det er dem i al Guds sandhed vitterligt, at forledden år i høsten talte de benævnte Christen Nielsens korn på marken og tog straks tienden med dem hver sin andel på deres gunstige husbondes vegne, og da var Sr. Christian Gerløv samme tid til stede og talte korned med, og annammede sin part af tienden. Hvorefter blev fremlagt et skriftligt vidne så lydende: "Såsom jeg er kald og varsel given min sandheds attest til i dag til Hjerm Ginding herredsting fra mig at give, angående den gård i Djeld i Sevel sogn, hvis tilliggende ejendom Knud Steffensen sammesteds tilforn skal have haft i brug, da er mig i al sandhed bevidst, at Christen Nielsen, som den nu haver afviget, fremviste ved martini tid 1689 for mig i mit hus fuldkommen fæstebrev på samme gård og gårds ejendom fra Kongl. amtstue i Ringkøbing, at han havde den i fuld fæste og brug, hvilken sin fæsteseddel han lod mig både se og læse, og fra den tid har svaret mig af ermeldte gårds sted, som han siden har påboet og haft uanket i brug, al præstelig rettigheder, som deraf kunne gå, med offer, tiende og andre afgifter, så jeg ingen anden for den skyld har vidst at skulle eller kunne søges. At det så i al sandhed er bekræfter jeg med egen hånd. Undertegnet af Sevel Præstegård den 9. maj 1691, W. P. Borchsenius, m. solis."; og var så bemeldte Frandts Mikkelsen herefter tingsvidne begærende. - Velagtbare Frandts Mikkelsen fra Estvadgård fremlagde en skriftlig restans, som efter foregående kald og varsels afhjemling den 9. maj sidst blev læst og påskrevet, så vel og i dag, og lyder som følger: Restans på skyld og landgilde forfalden til martini 1690 af Estvadgårds gods udi Hardsyssel: Ginding Herred: Estvad Sogn og By: Morten Jensen, Søren Munch (Søren Munk), Thyge Sørensen og Niels Kiørum, Jørgen Jensen, Christen Munch (Christen Munk); gadehuse: Søren Pedersen, Lille Laurs, Jens Mortensens døtre; Christen Jensen i Smollerup; Niels Jensen i Nikkelborg. Bærs By: Thomas Nielsen, Jep Vestergaard, Hans Olufsen, Jens Fisker, Niels Led, Poul Jespersen. Damgård: Albert Vistesen, Mads Møller af møllejorden. Kisum By: Jens Poder, Jens Ovesen, Christen Jensen, Christen Mand og Christen Andersen, Poul Bundgaard, Morten Sørensen, Niels Thomassen og Christen Højmand af Poul Jepsens gård, Christen Gregersen og Søren Christensen, Niels Gregersen, Niels Jensen, Mads Knudsen, Niels Thomassen ("Niels Tammesen") af bolet, Christen Højmands bol, Terkel Jensens hustru. Gadehuse: Fornævnte Terkel Jensens hustru, Eskild ("Eske"), Erik Smed, Anne Krarup, Søren Bojer, Laurs Holgersen. Øster Ligård: Niels Mikkelsen. Lund Hedegård: Jacob Sørensen. Hesselbjerg: Christen Poulsen, Christen Hansen, Niels Nielsen. (opsl. 85) Rønbjerg sogn og by: Ove Gregersen, et gadehus på sammes gårds grund som Christen Lidersen iboede, Christen Jensen, Anders Andersen skrædder, Villum Hansen og Mads Sørensen, Søren Jensen Halborg, Peder Eskesen. Sønderby: Peder Poulsen den yngre. Primdal: Markvard Jespersen ("Marchor Jespersen") to tredjedele, Christen Thomassen en tredjedel. Vejlgård: Niels Poulsen, Christen Knudsen. Vester Ligård: Christen Nielsen og Niels Sørensen. Sevel sogn: Mogenstrup: Thomas Jørgensen, Christen Christensen. Og var så bemeldte Frandts Mikkelsen dom begærende efter forrige irettesættelse. De indstævnede blev 3de gange påråbte, men ingen mødte noget her imod at svare. Er for retten afsagt: At såsom overbemeldte Estvadgårds bønder og tjenere befindes lovligt at være indstævnet, og ingen mødte til genmæle, da ved jeg dem ej at begri, men enhver bør at betale samme deres med resterende til deres gunstige husbonde skadesløs, og det inden 15 dage, eller lide nam efter loven. 29. maj 1691 (opsl. 85). Dommer Thøger Hvas, skriver Peder Kastberg. Otte mænd er Niels Jensen i Savstrup, Ole Sørensen i Hajslund, Marvard Thomassen ("Marchor Thamsen") i Hvam, Christen Christensen i Sønderhvam, Peder Christensen i Sønderhvam, Niels Christensen i Sønderhvam, Peder Jensen i Nørhvam og Lauge Madsen i Nørhvam. - Sr. Christen Gerløv, på Hr. regimentskriver Lorentz Ditlev Møller hans vegne, beviste med Steffen Pedersen og Hans Pedersen i Navtrup, som afhjemlede ved ed og oprakte fingre efter loven, at de i dag, 8 dage [siden], hid til tinget til i dag lovligt indstævnede Knud Steffensen i Djeld for vidnes påhør og til spørgsmål at svare, angående den omtvistede gård i Djeld, som bemeldte Knud Steffensen til en anden haver afstanden udinden hans frihedsår. Til samme tid stævnede de og Christen Pedersen, Gunde Simonsen, Søren Knudsen og Laurids Nielsen af Djeld, såvel og Søren Jensen og Niels Villadsen Toftgaard i Sevel, enhver til deres bopæl, for deres sandhedsvidne at aflægge om samme gård, og hvis de kan blive tilspurgt. Formedelst kald og varsel var ikke så lovligt som det sig burde, i det hovedmanden ikke havde fået lovlig kald og varsel, blev ingen vidner ført eller udstedt. - Hæderlig og vellærde Hr. Mads Knudsen, sognepræst til Hjerm, Gimsing og Venø, på egne og kære moder og samtlige søskendes vegne, beviste med Jens Eriksen (el. Jens Jerksen, "Jens Jerichsen") og Christen Nielsen, begge af Store Hessel, som afhjemlede ved ed og oprakte fingre efter loven, at de i dag, 8 dage [siden], hid til tinget til i dag lovligt indstævnede Jørgen Madsen i Borbjerg By, Peder Skylvad i Borbjerg By, Peder Jensen Heegaard, Peder Iversen i Damgård, Christen Madsen i Heegård, enhver til deres bopæl, for klaug, syn og vidner, som velbemeldte Hr. Mads Knudsen på egne og samtlige forindførte deres vegne agter at forhverve og tage beskreven, såvel og for forbudsvidne, angående tørvegrøft. Så for retten fremstod velbemeldte Hr. Mads Knudsen og forbød alle de indstævnede hverken at grave eller grave lade tørve eller lyng eller noget af hvis som allerede graver er der fra at bortføre, under et fuldt vold, før sagens videre uddrag, og var herpå tingsvidne begærende. - Enevold Thamsen i Hvam på Enevold Pedersens vegne i Hajslund beviste med 2de kaldsmænd, nemlig Jens Pedersen i Hvam og Christen Pedersen i Hajslund, som afhjemlede ved ed og oprakte fingre efter loven, at de i dag, 8 dage [siden], hid til tinget til i dag lovligt indstævnede Peder Graversen i Skylvad for dom, angående hans anpart kirketiende af Borbjerg sogn for forleden år. - Enevold Thamsen i Hvam, i dommers sted. Kongl. Majst. herredsfoged Thøger Pedersen Hvas fremstillede 2de kaldsmænd, nemlig Jep Jepsen af Holstebro og Christen ___ som afhjemlede med ed og opragte fingre efter loven, at de i dag, 8te dag [siden], hid til tinget til i dag lovligt indstævnede Morten Olesen i "Aarhoel" og hans søn Oluf Mortensen og Peder Mortensen i Kvolsgård, enhver til deres bopæl, for spørgsmål at svare til, angående deres skyld og landgilde med videre, imidlertid han på principalens vegne haver været deres forsvar. Så for retten fremstod velbemeldte Thøger Pedersen Hvas og tilspurgte indstævnede personer Morten Olesen og Ole Mortensen og Peder Mortensen da samtlige tilstedeværende og vedstod kald og varsel at være lovlig, om de enten i år eller forrige åringer, så længe han på velædle Hr. kancelliråd Dr. Willum Worms vegne havde haft den udi forsvar, i ringeste måder haver leveret eller betalt til ham enten skyld eller landgilde in nature, eller penge eller penges værdi, der for i overbemeldte tid at de det da her for en besiddende ret ville fragå eller vedstå; hvorpå de da samtlige enstemmigt siger og sagde, at de aldrig, så længe velb. Thøger Pedersen Hvas på deres gunstige husbondes vegne haver været deres forsvar, i ringeste måder haver leveret eller betalt til ham nogen skyld eller landgilde eller penge eller penges værdi derfor, og det end ydermere ved sjæls ed bekræftede; hvorpå velbem. Thøger Pedersen Hvas var tingsvidne begærende. 6. juni 1691 (opsl. 85). Dommer Thøger Pedersen Hvas, skriver Peder Nielsen Kastberg. Otte mænd er Mads Laugesen Hvamgaard, Niels Andersen Sønderflæng, Villads Nielsen i Pajbjerg, Peder Poulsen i Naltoft, Peder Jensen i Bukdal, Peder Sindersen (Peder Zindersen) i Kvisgård, Thyge Pedersen i Skylvad og Laurids Pedersen i Nørhvam. - (opsl. 86) Hæderlige Hr. Mads Knudsen, sognepræst sognepræst (sic) til Hjerm, Gimsing og Venø sogne, hjemlede et tingsvidne her af tinget udstedt den 29. maj, som blev læst og påsrevet, angående tørvegrøft udi Hessel hede, og det udi Jørgen Madsens eget påhør og nærværelse, og fremstillede dannemænd som forleden onsdag var på åstederne at syne samme tørvegrøft i Hessel hede. Og da efter venlig begæring af Jørgen Madsens gunstige husbonde her for retten er sagen forligt, som efter følger, at Jørgen Madsen skal betale sagens omkostning med 2 slettedaler og siden ej videre at befatte sig noget med Hessel hede, enten med tørvegrøft eller lyngslet udi nogen måder efter denne dag, under et fuldt vold var forlov; og var herpå tingsvidne begærende. - Jens Poulsen Obitsø, på velb. Fru Margrethe Reedtz til Rydhave hendes vegne, fremstillede 2de kaldsmænd, nemlig Mads Andersen i Bjert ("Biat") og Peder Lauridsen i Ulsø, som afhjemlede ved ed og oprakte fingre efter loven, at de i går, var 8 dage [siden], hid til tinget til i dag lovligt indstævnede Bent Gjødesen ("Bend Giødtsen") i Elkær, Anders Christensen i Hovgård og Christen Hougaard, og så tre hyrdedrenge, alle samtlige for volddrigt, nemlig Bent Andersen, Bertel N., Christen N. og Christen Hougaard og Bent Gjødesen ("Bend Godtsen") hafde de indstævnet for hærværk. Såsom ikke lovligt var stævnet, blev ingen vidne udstedt. - Sr. Christian Gerløv fra Stubbergård, på Hr. regimentskriver Lorentz Møllers vegne, fremlagde en opsættelse her af tinget udstedet den 24. april sidst afvigte angående Knud Steffensen i Djeld, dernæst et indlæg af 9. maj sidst som findes protokolleret fol. 69 med dens påskrift, og var endelig dom begærende. Her imod at svare mødte i retten Frandts Mikkelsen, fuldmægtig på Estvadgård, og irettelagde et tingsvidne her af tinget udstedt den 22. maj sidst afvigte. Dernæst fremlagde han en kopi af Knud Steffensens fæstebrev dateret Ringkøbing den 4. maj 1687 under ædle Hr. amtsforvalter Sr. Villads Andersens hånd, som fandtes udenpå skrevet: "Forbemeldte er en rigtig kopi efter originalen af Knud Steffensens fæstebrev på den øde gård udi Sevel sogn nemlig Djeld, som hans Majst. for skatterestens er hjemfalden, hvilken gård fornævnte Knud Steffensen, efter Christen Nielsens begæring, haver opladt til ham den 26. november 1689 med samme konditioner, som fornævnte Knud Steffensen var forundt, efter derpå til bemeldte Christen Nielsen udgivne fæstebrevs videre formelding. Hvilket hermed testeres af V. Andersen". Endelig blev fremlagt et indlæg så lydende: "Velvise rettense betjente til Hjerm Ginding herredsting. Såsom min principal, velb. oberst von Bassen hans bonde, navnlig Knud Steffensen i Hjeld, ubillig søges og tiltales af Sr. Christian Gerløv på Stubbergård, foregivende efter regimentskriveren Sr. Laurids Ditlevsens ordre, af årsag samme bonde skal året 1687 have fæstet en ødegård i Djeld på Kongl. Majst. gods, og hans navn derfor med fire års frihed, i en til Chr. Gerløv efterleveret jordebog, skal findes indført, uagtet gården siden til en anden er bortfæstet. Og til dette at bevæse produceres 1. Tingsvidne udstedt af Hjerm Ginding herredsting den 22. [...] 1691 (som med sognepræstens attest legitimeres) af hvilken fuldkommeligen [erfares] hvorledes knud Steffensen benævnte gård er kvit vorden, og at den igen af K. M. amtsforvalter Villads Andersen til en mand, navnlig Christen Nielsen, år 1689 med lige konditioner er bortfæstet, og ej Knud Steffensen siden den tid sig med gården eller noget dens avling haver befattet, langt mindre kaveret for hans sucsessor, men så længe benævnte Steffensen havde gården i fæste, dref han avlingen og gødede jorden forsvarligt, ja end og gården med nogenledes bygning tid efter anden forsynede, så at ved gårdens afståelse havde ingen sig over Knud for noget at besværge, men haver til god nøje antaget Christen Nielsen og ladet ham upåanket sidde ved gården til nogen tid siden han derfra skal være bortrømt, hvilken hans undvigense Christian Gerløv ganske forbigår, og synes efter egne affekter at vil søge en fremmed som sagen intet vedkommer. End og udviser benævnte tingsvidne, at Christen Nielsen siden han gården antog haver svaret både til tiende og alt hvis af samme gård burde udgives, hvilket Christian Gerløv ej selv er uvitterligt, såsom han selv forleden år var med at tælle hans korn og tienden deraf annammet efter samme tingsvidnes videre indhold. 2. Produceres en vidimeret kopi af Hr. amtsforvalter Villads Andersen til Knud Steffensen udgivne fæstebrev, hvoraf [af] underskriften attesteres, at Knud Steffensen gården til Christen Nielsen den 26. november 1689 haver afstanden med samme konditioner, som ham derpå tilforn var forundt, efter derpå af Hr. amtsforvalter til merbenævnte Christen Nielsen videre udgivne fæstebrevs formelding, så det ej befindes som Christian Gerløv foregiver, at Knud Steffensen selv havde betroet eller bunden nogen anden der til. Og efter slig beskaffenhed vil jeg formode, at Knud Steffensen ikke alleneste for Christian Gerløvs ubillige og ulovmæssige procedurer bliver frikendt, mend end og Christian Gerløv (som uden nogen føje og imod bedre vidende, bonden denne proces samt tids og penges spild haver forårsaget) tilfunden at erstatte ham den på processen billig anvendte bekostning med kost og tæring, hvorpå rettens kendelse eragtes. Og forbliver velvise rettens betjentes tjenestevillige tjener. Estvadgård den 5. juni 1691, Frandts Mikkelsen." Efter at forindførte dokumenter var blevne læst og påskrevne var parterne endelig dom begærende. Er for retten afsagt: Såsom bevises med amtsforvalter Sr. Villads Andersens lovlige attest, det Knud Steffensen med vilje og minde lovligt er skilt fra gården, og den af Christen Nielsen igen er stedet og fæstet den 26. november 1689, og videre end sognepræstens attest og andre førte vidner bevises, det Christen Nielsen haver gården antagen efter sit fæstebrevs formelding, og deraf svaret alt dens udgift til hvem det være kunne med rette. Da ses ej at Knud Steffensen kan tilfindes videre hertil at svare, men den bortrømte Christen Nielsen at søges efter loven, hvor han kan antræffes. 12. juni 1691 (opsl. 87). Dommer Thøger Pedersen Hvas, skriver Peder Kastberg. Otte mænd er Morten Christensen Bisgaard, Niels Pedersen i Bisgård, Laurids Pedersen i Hvam, Iver Thamsen i Hvam, Christen Pedersen Hvamgaard, Enevold Pedersen i Hajslund, Mads Laugesen Hvamgaard og Laurids Pedersen i Bisgård. - Gæderlige Hr. Mads Knudsen, sognepræst til Hjerm etc., fremstillede 2de kaldsmænd, nemlig Jens Eriksen (el. Jens Jerksen) og Christen Nielsen, begge af Store Hessel, som afhjemlede ved ed og oprakte fingre efter loven, at de i dag, 8 dage [siden], hid til tinget til i dag lovligt indstævnede Jørgen Madsen og Peder Christensen, Jens Lassen, Peder Skylvad, Villads Bjerre, Steffen Mogensen og Laurids Møller, og Søren Knudsen, enhver til deres bopæl, for vidner at påhøre om Hessel hede. Samme dag stævnede de Jens Knudsen og Viste Jensen i Yllebjerg ("Jyllebiere"), Christen Lauridsen Hesselå, Mads Andersen Store Hessel, Jep Olesen i Lille Hessel, Jens Clemendsen i Skave, laurids Nielsen af Skave, Sørn Jensen og Christen Madsen begge af Skave, Viste Poulsen i Trabjerg og Ole Sørensen i Hajslund, enhver til deres bopæl, for deres sandheds vidne at aflægge angående Hessel hede. Så for retten fremstod Jens Knudsen i Yllebjerg og vandt ved ed og oprakte fingre efter loven, at han kan mindes i 38 år, da stod skelstenen i rævegraven som var herredsskellet og ret skel imellem Hessel og Borbjerg Bys heder, og vidste ikke nogen af have nogen fælled udi Hessel hede, uden de som med vilje og venskab kunne få forlov dertil. Dernæst fremstod Viste Jensen og vandt ved sjæls ed, at han vidste ingen der havde fælled i Hessel hede, uden de som med vilje og venskab kunne få forlov dertil. Dernæst fremstod Christen Lauridsen Hesselå og vandt i lige svorne ed, ligesom Jens Knudsen før ham vudnet haver, at så længe han kan mindes, er der ingen som haver haft fælled i Hessel hede. Så fremstod Jens Clemendsen og vandt, at han tjente Sl. Knud Madsen og hans børn i 5 år, da holdte Knud Madsen så langt vester på for sin hede som til rævegraven, men ingen at have nogen fælled der, de som bekommer noget deraf betalte straks enten med penge eller arbejde. Ole Sørensen i Hajslund vandt i lige svorne ed ord fra ord, ligesom Jens Clemendsen før ham vundet haver. Søren Jensen i Skave vandt, at han haver været deres tjener i 35 år, imidlertid holdte Knud Madsen og hans børn deres hede til omvundne rævegrav, men ingen af de Borbjerg bymænd havde nogen fælled derudi, eller nogen anden. Christen Madsen vandt han havde aldrig gørt eller fornummet nogen af have fælled i Hessel hede, og vidste ej anderledes end jo samme hede strækkede sig til herredsskellet og rævegraven. Laurids Nielsen i Skave vandt, at han omvundne skelsten så han forleden år lå i rævegraven, men nu er den flyttet ind i Hessel hede øster på hen ved 60 skafter. Jep Olesen i Lillehessel vandt, at 14 dage før pinsehelligdagene, da så han den omvunne sten lå i rævegraven, men nu er den flyttet ungefær 60 skafter øster på ind i fornævnte Hessel hede, og ydermere vandt han, at han haver boet i 25 [år] i Lillehessel, og imidlertid haver sl. Knud Madsen holdt sig til heden, som strækker sig til fornævnte rævegrav, og ingen haver haft nogen fælled udi, ej heller hørte nogen begærede det. Mads Andersen i Storehessel vandt i lige svorne ed ord fra ord, ligesom Jep Olesen før ham vundet haver, undtagen at han [ej? kan mindes så længe; hvorefter Hr. Mads Knudsen var tingsvidne begærende. 19. juni 1691 (opsl. 87). Enevold Thamsen i Hvam i dommerens sted efter fuldmagt, Peder Nielsen Kastberg herredsskriver. Otte mænd er Jens Kjeldsen i Bøgild, Søren Pedersen i Hvam, Peder Jensen i Hvam, Mads Bertelsen i Hvam, Iver Jensen Bøgild, Jens Jensen Hvam, Christen Madsen i Heegaard og Christen Pedersen Hvamgaard. - (Intet forrettet.) 26. juni 1691 (opsl. 87). Enevold Thamsen i Hvam i dommers sted, Peder Kastberg skriver. Otte mænd er Niels Nielsen Perregaard, Laurids Nielsen Perregaard, Jens Pedersen i Brødbæk, Mogens Lauridsen i Brødbæk, Jakob Bertelsen i Hvam, Lauge Madsen i Hvam, Christen Jacobsen i Lille Perregård og Christen Nielsen i Lille Perregård. - Gamle Christen Bertelsen i Neder Feldborg i Haderup sogn fremstillede 2de kaldsmænd, nemlig Peder Pedersen og Jens Christensen, begge af Neder Feldborg, som afhjemlede ved ed og oprakte fingre efter loven, at de i dag, 8 dage [siden], hid til tinget til i dag lovligt indstævnede Knud Christensen i Stavlund; Christen Christensen, Niels Christensen, Mads Bertelsen Sand, Jens Christensen og Bent Christensen, alle af Neder Feldborg; Christen Madsen, Clemend Poulsen, Peder Jensen, Christen Christensen, Jens Hemmingsen og Jens Madsen, alle af Over Feldborg; enhver til deres bopæl, for deres sandhedsvidne at aflægge angående den gård i Haderup sogn i Neder Feldborg, som både unge og gamle Christen Bertelsen nu iboer, og Bertel Christensen, Jacob Jensen og Peder Jensen for lang tid siden beboede. Så for retten fremstod Knud Christensen i Stavlund og vandt ved sjæls ed efter loven, at det er ham i al Guds sandhed vitterligt, at den gård i Neder Feldborg, som gamle og unge Christen Bertelsen nu beboer, er det sted som Bertel Christensen er antegnet for i den gamle matrikel for 4 tønder bondeskyld, og Laurids Brodersens herlighed er 9 tdr. 4 skp. 1 fjk. 1 alb., hvoraf den gård som Peder Jensen, Jacob Jensen og Bertel Christensen påboede, svarede 3 tønder 1 skæppe herlighed, og nu gl. og unge Christen Bertelsen. Og står nu i den ny landmålingstakst tilhobe for 8 tønder 2 skæpper 3 fjk. 2 album, hvoraf gl. Christen Bertelsen svarer 4-4-2-1 og unge Christen Bertelsen 3-6-1-1. Christen Christensen, Niels Christensen, Mads Bertelsen, Jens Christensen, Bent Christensen alle af Neder Feldborg, Christen Madsen, Clemend Poulsen, Peder Jensen, Christen Christensen, Jens Hemmingsen og Jens Madsen alle af Over Feldborg, vandt i lige svorne ed ord fra ord, ligesom Knud Christensen før dem vundet haver; hvorefter gl. Christen Bertelsen var tingsvidne begærende. 3. juli 1691 (opsl. 87). Enevold Thamsen i Hvam i dommerens sted. Peder Nielsen skriver. Otte mænd er: Hans Pedersen Barslund, Knud Lambertsen i Majgård, Poul Clemendsen i Birk, Niels Pedersen Sindkjær, Jens Kjeldsen i Bøgild, Laurids Pedersen Bisgaard, Jep Christensen (Majgård?) og Christen Bertelsen i Neder Feldborg. - (Intet forrettet.) 10. juli 1691 (opsl. 88). Dommer Enevold Thamsen i Hvam, skriver Peder Kastberg. Otte mænd er Hans Jepsen i Tovstrup, Christen Christensen i Tovstrup, Knud Christensen i Hattens, Christen Pedersn Bøgild, Jep Christensen i Magård, Iver Thamsen i Hvam, Jens Pedersen i Nørhvam og Niels Nielsen i Hvam. - Sr. Hans Harder, på højædle og velb. Fru Margrethe Reedtz til Rydhave hendes vegne, beviste med Morten Rasmussen og Jens Jensen, begge af Bøge, som afhjemlede ved ed og oprakte fingre efter loven, at de i dag, otte dage [siden], hid til tinget til i dag lovligt indstævnede Mads Espersen og Niels Nielsen i Brendgård i Handbjerg sogn, enhver til deres bopæl, for dom for hvis de efter deres gjorte løfte det velb. Fru margrethe Reedtz kan være skyldig for forleden års ulovlige skovhug. Så for retten fremstod bemeldte Hans Harder og gav dem til sag, først Mads Espersen for sidst afvigte Michaeli for 5 rigsdaler og til påske 5 rigsdaler. Niels Nielsen i lige måde som før er meldt, og det for den ulovlige skovhug som de forleden år øvede i Rydhave skov, og de dem tilforpligtet haver, hvorfor han formente bemeldte indstævnede burde samme penge skadesløs inden 15 dage at betale, eller lide nam, og var dom begærende. De indstævnede blev 3de gange påråbte, men ingen mødte noget her imod at svare, hvorfor sagen er opsat i 14 dage. - Jens Madsen i Trabjerg, på Hr. forvalter på Lundenæs Sr. Schultz' vegne, fremstillede 2de kaldsmænd, nemlig Mikkel Jensen og Mikkel Christensen, begge i Stendis, som afhjemlede ved ed og oprakte fingre efter loven, at de i dag, 8 dage [siden], hid til tinget til i dag lovligt indstævnede Christen Christensen som boede i Stovlund og talte med hans hustru i Trandum i Sevel sogn, for syn og dom som benævnte Hr. forvalter selv eller ved sin fuldmægtig her til tinget til 6-ugers dag eller inden agter at forhverve og tage beskreven. Dernæst blev fremstillet fire synsmænd, nemlig Peder Tygesen i Høstrup, Christen Jepsen i Høstrup, Peder Vistesen i Fårbæk og Christen Christensen i Sand i Neder Feldbårg, som vandt ved ed og oprakte fingre efter loven, at de sidst forleden lørdag var i Stavlund i den gård Christen Christensen tilforn påboede og i fæste havde, og samme hvis brøstfæld der fandtes på samme gård så vidt dem synes kunne, så og avling: (...) ...hvilket de afhjemlede for et fuldt syn; og var så bemeldte Jens Madsen på Hr. forvalters vegne herpå tingsvidne begærende. - Velædle Mikkel Boesen af Holstebro på Kongl. Majst. herredsfoged Thøger Pedersen Hvas' vegne, beviste med Christen Christensen i Hattens og Jens Nielsen i [...]gård, som afhjemlede ved ed og oprakte fingre efter loven, at de i går på allerhøjeste Kongl. Majst. vegne efter herredsfogdens befaling var i Store Tovstrup på den gårds ejendom, som Christen Nielsen sidst påboede, der de synede samme ødegårds eng omtrent at kunne være 1 sletdaler værd i dette år, og agermarken at være af ringe værdi formedelst det er alt gået i lyng, hvilket de med ed bekræftede, og var så bemeldte Mikkel Boesen herpå tingsvidne begærende. 17. juli 1691 (opsl. 88). Dommer Thøger Hvas, skriver Peder Kastberg. Otte mænd er Jens Christensen Noes, Peder Kjeldsen i Skovgård, Christen Pedersen i Hindkær, Jørgen Jensen i Munksgård, Christen Pedersen i Bøgild, Christen Hessel, Peder Bjerregård i Mejrup og Enevold Thamsen i Hvam. - (Intet forrettet.) 24. juli 1691 (opsl. 88). Dommer Thøger Hvas, skriver Peder Kastberg. Otte mænd Jens Svenningsen i Nørflæng, Peder Christensen Hindkjær, Jørgen Christenesn i Risum, Peder Jensen i Hvam, Niels Jensen i Hvam, Otto Lauridsen i Borbjerg By, Niels Jensen i Savstrup og Niels Nielsen i Hvam. - Søren Christensen i Østergård og Jakob Eskildsen (Jacob Eskesen) i Ausumdal afhjemlede ved ed og oprakte fingre, at de i dag, 8 dage [siden], hid til tinget til i dag lovligt indstævnede Peder Sørensen degn i Ølby for dom på hæderlige og vellærde Hr. Svend Andersens vegne i Navr for 4 slettedaler han ham skyldig er. For årsagers skyld er det opsat i 14 dage. - Den sag imellem velb. Fru Margrethe Reedtz og Mads Espersen og Niels Nielsen i Brendgård i Handbjerg sogn er endnu opsat i 14 dage. 31. juli 1691 (opsl. 88). Peder Madsen Busk i dommerens sted, Peder Kastberg skriver. Otte mænd er Enevold Thamsen i Hvam, Peder Jensen i Hvam, Lauge Madsen i Hvam, Jens Lauridsen i Borbjerg By, Christen Pedersen i Bøgild, Jens Kjeldsen i Bøgild, Jørgen Christensen i Risum. - (Intet forrettet.) 7. august 1691 (opsl. 88). Dommer Thøger Hvas, skriver Peder Kastberg. [Otte mænd er:] Jens Madsen i Trabjerg, Enevold Thamsen i Hvam, Ole Sørensen i Hajslund, Jørgen Christensen i Risum, Jens Kjeldsen i Bøgild, Niels Nielsen i Hvam og Hans Hansen af Ryde. - Mads Poulsen Overlund, på Kongl. Majst. regimentskriver Sr. Rasch og rytterbonde Axel Pedersen i Skodborg hans vegne, fremstillede 2de kaldsmænd, nemlig Jens Mortensen Skodborg og Mikkel Poulsen i Åsbjerg (Aasberg), som afhjemlede ved ed og oprakte fingre efter loven, at de i dag, 8 dage [siden], hid til tinget til i dag lovligt indstævnede Peder Mølbjerg i Ølby for vidnes påhør, anlangende en ko som fandtes i hans lade. Så for retten fremstod Morten Jensen i Skodborg og vandt ved ed og oprakte fingre efter loven, at i går, var 8 dage [sidfen], da kom Axel Skodborg til ham om morgenen og klagede, at der samme nat var udtaget en ko af hans kørehus, så (opsl. 89) [søgte] Axel Skodborg samme dag igennem efter koen til imod aften. Da kom han til Morten Skodborg igen, og berettede han havde spurgt, den var kommen over til Peder Aasberg. Så begærede Axel Skodborg af Morten Skodborg og Jens Pedersen i Bredal, at de ville drage med ham, om han kunne nogensteds finde den. Så om fredag morgen tidlig, som var i dag 8 dage [siden], fuldtes de begge med ham til Mølbjerg i Ølby, hvor de da fandt samme ko i Peder Mølbjergs lade i Ølby, som de kendte var samme ko. Så forbød de Peder Mølbjerg samme ko at afhænde, førend loven fik sin gang, som Axel Pedersen vedkendte sig samme ko at være hans, og skar et stykke af dens højre øre, og samme ko var sort. I lige svorne ed fremstod for retten Jens Pedersen Bredal og vandt i alle måder ord fra ord, ligesom Morgen Jensen før ham vundet haver. Og stod Axel Pedersen Skodborg for retten og svor ved sjæls ed, at den ko havde han at føde vinteren over, og havde lejet den til mikkelsdag førstkommende; og var så Mads Poulsen herefter på Axel Pedersens vegne tingsvidne begærende. - Hr. Christen Jensen Struer, på højædle og velbårne Mogens Rosenkrantz til Landting hans vegne, fremstillede 3de synsmænd, nemlig Niels Pedersen Heegaard i Handbjerg sogn, Jens Sørensen i Kokborg og Morten Lundby i Handbjerg, som i dag 8 dage [siden], den 31 juli, her til tinget lovligt blev nævnet at syne hvis kornsæd som dem af velb. Mogens Rosenkrantz eller hans fuldmægtig blev på Landting mark og Ejsing sogns mark forevist, ham selv og hans bønder tilhørende. Så for retten fremstod Niels Pedersen Heegaard og vandt ved sjæls ed, at de forleden lørdag, den 1. august, var han på Landting gårds mark, og deri synede bygget, da syntes han et fald byg, som ikke kunne afles den halve isæd igen. Dernæst blev fremvist et andet fald, som næppelig kunne avlis den hele isæd igen. Dernæst blev ham forevist ruget, som overalt var ganske skoldet og fordærvet af hede og brønde. Dernæst så jeg, at mesten del af bøndernes rug i Ejsing sogn var gandske skoldet og svagt, og bygget sammesteds ganske svagt, så der næppelig kan avles isæden igen. I live svorne ed fremstod for retten Jens Sørensen i Kokborg og Morten Lundby i Handbjerg, og vandt i alle måder ord fra ord, ligesom Niels Pedersen før dem vundet haver. Og var bemeldte Christen Jensen Struer på sin velb. herres vegne herefter tingsvidne begærende. - Velagtbare Hans Harder, fuldmægtig på Rydhave, fremlagde en opsættelse her af tinget udstedt den 10. juli sidst, angående Mads Espersen og Niels Nielsen i Brendgård i Handbjerg sogn, deres gjorte løfte hver for 10 rigsdaler for forleden års ulovlige skovhug, og var dom begærende efter forrige irettesættelse. De indstævnede blev 3de gange påråbte, men ingen mødte noget her til at svare. Er for retten afsagt: Såsom Mads Espersen og Niels Nielsen i Brendgård befindes lovligt at være indstævnede, enhver for 10 rigsdaler efter gjorte løfte til velbårne Fru Margrethe Reedtz for ulovlig skovhug, og hverken selv eller nogen på deres vegne er mødt noget her imod at svare, eftersom sagen haver været opsat i 4 uger, da ved jeg dem ej at befri, men enhver bør samme 10 rigsdaler til deres velb. fru Margrethe Reedtz skadesløs med sagens anvendte bekostning at betale, og det inden 15 dage, eller ldie nam udi deres gods hvor det findes, efter loven. 14. august 1691 (opsl. 89). Dommer Thøger Hvas, skriver Peder Kastberg. Otte mænd er Jens Christensen Store Moseby ("Jens Christensen Stoer Moesby"), Hans Jensen i Kovind (Kouind), Niels Christensen i Kvium, Laurids Bisgaard, Poul Pedersen i Kobberup, Jep Christensen i Magaard, Ole Sørensen i Hajslund og Iver Jensen i Bøgild. - Allerunderdanigst læst hans Kongl. Majst. allernådigste forbud på musbrug som ved adskillige vares ind og udførsel på ulovlige steder til Kongl. Majst. tolds rettigheds besvigelse begåes, dateret Hafnia den 30. juni 1691. - Allerunderdanigst læst kammerkollegieordre angående misbrug med pas på fri fordringskab tvært imod forordningen af den 5. april 1690 med videre, dateret Hafnia den 25. juli 1691, og påskrevet af amtsforvalter Sr. Villads Andersen den 8. august 1691. - [NB: Tingsvidner om følgende sag, inklusive fra nogle Skodborg-Vandfuld herredsting (hvis tingbog ikke er bevaret for dette år), ses også i arkivserien Forskellige Sager under Holmgård Gods. Der ses i et tingsvidne af 15. oktober, at Christen Hansen i 34 år har haft Møborg Å i fæste, og før da havde hans fader Hans Jensen gården.] Theodosius Elisen (Theodosius Eliassen), på velb. Hr. oberst Svanevedel (Swanewedel) hans vegne, fremstillede 2de kaldsmænd, nemlig Oluf Steffensen af Kyttrup og Niels Jørgensen Vester Refsgård, som afhjemlede ved ed og oprakte fingre efter loven, at de i dag, 14 dage [siden], hid til tinget til i dag lovligt indstævnede Christen Hansen ved Møborg Å (Møborg Aae) og Peder Lundgård, enhver til deres bopæl, og talte med dem selv, for spørgsmål og vidner at påhøre angående tørveskær, fædrift og fåredrift udi Bur og Vemb heder uden nogen adkomst, som er begæret at fremvises mundtligt og skriftligt, trætte dermed at forindre. I lige måde til samme ting og tid imod lovlig forbud stævnede de velb. Fru Sophia Gyldenstjerne til Holmgård med hendes lavværge, om hun noget der til vil have at svare. Så for retten fremstod Jens Poulsen Masbjerg og vandt ved ed og oprakte fingre efter loven, at det er ham i al sandhed vitterligt, at Christen Hansen ved Møborg Å og Peder Lundgård haver drevet til fælled med dem udi Bur og Vemb heder, indtil nu forbudet gik, og haver bemeldte 2de mænd i lige måde gravet tørv i Bur og Vemb heder nu i indeværende år. Ydermere vandt han, at kvæget stak deres tørv ned. I lige svorne ed fremstod for retten Christen Jensen i Øster Vemb, Christen Jensen i Sand og Peder Kjær i Bur, og vandt ord fra ord, ligesom Jens Poulsen Masbjerg før dem vundet haver, og ydermere beklagede Peder Kjær i Bur sig, at han ikke kunne have hans eng i hegnet, men måtte nødes til at leje det bort for halv værdi, og det for bemeldte Christen Hansens uhegnede og drifts skyld, både med fæ, får og øg. Og ydermere vandt de samtlige, at siden forbudet skete, haver de 2de mænd drevet i Vemb hede, både med fegte(?) fæ og får. Dernæst fremstod Jens Sørensen og Niels Pedersen, begge af Gørding sogn, som vandt ved sjæls ed ord fra ord, ligesom de andre tilforn før dem vundet haver, og ydermere vandt de, at det er dem vitterligt, at Christen Hansen og Peder Lundgaard haver gravet eller ladet grave tørv i Bur hede såvelsom og i Vemb; hvorefter velbemeldte Theodosius Elisen på sin belbårne herres vegne var tingsvidne begærende. - Endnu overbemeldte 2de kaldsmænd afhjemlede, at de i dag, 14 dage [siden], hid til tinget til i dag lovligt indstævnede Christen Hansen ved Møb[org] (opsl. 90] Å og Peder Lundgård, enhver til deres bopæl, for forbudsvidne at tage beskreven, anlangende tørveskær, fæ og fåredrift i Bur og Vemb heder. I lige måde samme dag stævnede de højædle og velb. Fru Sophia Gyldenstjerne til Holmgård med hendes rette lavværge, om hun noget der til ville have at svare. Så blev fremstillet Jens Poulsen i But og Christen Jensen i Øster Vemb, som vandt ved sjæls ed, at de ungefær for 5 eller 6 uger siden var på Holmgård såvel og hos Christen Hansen og Peder Lundgård, og på højædle Hr. obersts vegne gjorde forbud ingen at komme i fornævnte Bur og Vemb heder at tage de allerede gravne tørv bort, eller med fæ og får at drive som de tilforn gjort haver. Og ydermere stod for retten velbemeldte Theodosius Eliasen og på sin velbårne herres vegne gjorde forbud, ingen efter denne dag enten af drive eller drive lade, grave eller grave lade i fornævnte Bur og Vemb heder, uden de deraf svarer Kongl. Majst. kontributioner og husbonden og bønderne i fornævnte Bur og Vemb sogne, uden det som til Sønder og Nørre Vosborgs fornødenhed behøves; hvorefter fornævnte Theodosius Eliasen på sin velb. herres vegne var tingsvidne begærende. Her imod på velb. Fru Sophia Gyldenstjernes vegne svarede Jep Pedersen Trans, at hvis hendes bønder Christen Hansen og Peder Lundgård skulle fordriste sig til at drive deres kvæg i Bur hede, hvor den gode Frue sig ingen lod udi kendes, kunne de vedkommende efter lovens klare ord lade dem der for tiltale og straffe. Hvad Vembs hedes tørvegrøft og fædrift angår, da vil den gode Frue formode med lovlig vidnesbyrd at bevise, hendes tjenere derudi haver nydt deres tørveskær og fædrift udi 40 sammenfaldene år, ulastet og ukeret, og derfor formoder brugelig hævd derudi at have efter loven. Hvor imod Theodosius svarede, at skal og kan bevise, at det har været påtalt nogle gange, og det tvende gange til vise i de sidste 20 år, hvoraf Jep Trans' ord ej kan tilbringe dem fælled udi fornævnte heder uden lovlige adkomster, som både mundtligt og skriftligt er begærede, trætten dermed at forhindre. Endnu svarede [han] imod Jep Trans' ord, at han henviser os til lovens måde der med at forholde, skal han ej bevise vi anderledes haver søgt eller endnu søger; og var tingsvidne begærende. - Velagtede Anders Nielsen, på hans Kongl. Majst. og Hr. amtsforvalter over Lundenæs og Bøvling amter, Sr. Villads Andersens vegne, fremstillede 2de kaldsmænd, nemlig Christen Jespersen i Vesterkær (Vester Kjær) og Niels Christensen i Skadeborg (Skadborg) i Fousing sogn, som afhjemlede ved ed og oprakte fingre efter loven, at de i dag, 8 dage [siden], hid til tinget til i dag lovligt indstævnede Jens Lauridsen Bastrup (Jens Laursen Bastrup) i Stadsbjerg i Fousing sogn for dom, for resterende Kongl. kontributioner af bemeldte Stadsbjerg, så og for brøstfæld som derpå findes, hvilken restans med her for retten blev læst og påskreven, og videre oed fra ord skal blive indført, såvel og en arrest gjort af tvende mænd, nemlig Laurids Nielsen (Laurst Nielsen) og Morten Pedersen Stadsbjerg af dato 31. juli sidst, så og syn over gården af samme mænd, som her for retten ved sjæls ed vedstod det lovligt at være sket. Og satte bemeldte Anders Nielsen i al dom og rette på allerhøjstbemeldte hans K. M. og ædle Hr. amtsforvalter Sr. Villads Andersens vegne, og formente bemeldte Jens Lauridsen Bastrup pligtig er og bør sin resterende kontribution af bemeldte Stadsbjerg samt brøstfælden tillige med processens omkostninger inden 15 dage at betale, eller og sine midler under arrest at forblive, og der[for] at lide nam når behages; hvorpå han en retmæssig dom uden ophold var begærende. Jens Lauridsen Bstrup mødte i retten, og havde sig intet til befrielse i nogen måder. Er for retten afsagt: At han bør at betale hans resterende skatter samt gårdens brøstfældighed efter irettesættelse og fremlagte restans og syn, med sagens anvendte bekostning, og det resterende gode at blive i behold indtil dermed sker fyldest, og det inden 15 dage efter loven. - Endnu velagtede Anders Nielsen, på Hr. kancelliråd velædle og velbårne Frederik Giese ("Frederich Giis") hans vegne, fremstillede 2de kaldsmænd, nemlig Søren Pedersen Koksgård og Jens Jensen i Vandborg, som afhjemlede ved ed og oprakte fingre efter loven, at de i dag, 8 dage [siden], hid til tinget til i dag lovligt indstævnede samtlige Hr. kancelliråds bønder og tjenere i Borbjerg, Mejrup, Bording og Sir sogne, enhver til deres bopæl, for dom angående resterende skyld og landgilde samt arbejdspenge. Så for retten blev fremlagt en restans så lydende: Restans på en del landgilde hos Hr. kancelliråd velædle og velbårne Frederik Gieses bønder udi Hjerm Ginding herred for året 1687 efter derud udstedte dom 16. januar 1688, item for årene 1688, 1689 og 1690. Borbjerg Sogn: Hajslund: Oluf Sørensen og Enevold Pedersen; Vandborg: Jens Jensen. Mejrup Sogn: Koksgård: Søren Pedersen. Bording Sogn: Roenholt: Peder Nielsen. Bording By: Christen Juls gård og Jacob Nielsen. Sir sogn: Pilgård: Jens Nielsen og Jens Christensen Fisker. Underskrevet i Ringkøbing den 12. august 1691, Villads Andersen. Og satte bemeldte Anders Nielsen på Hr. kancelliråd og Hr. amtsforvalters vegne i al dom o rette, og formente de indstævnede burde samme deres med resterende landgilde, tillige med arbejds penge samt processens bekostning, inden 15 dage at betale, eller lide nam efter loven, og var dom begærende. Er for retten afsagt: At de indstævnede personer bør at betale efter restansens formelding til deres gunstige velb. husbonde, med sagens anvendte bekostning, skadesløs inden 15 dage, eller lide nam og tog efter loven, såvidt de ej med lovlige kvitteringer kan afbevise. - Velagtede Mads Poulsen Overlund, på regimentskriver Sr. Rasch og rytterbonde Axel Pedersen Skodborgs vegne, fremstillede 2de kaldsmænd, nemlig Christen Jensen og Christen Henriksen i Resen By, som afhjemlede ved ed og oprakte fingre efter loven, at de i dag, 8 dage [siden], hid til tinget til i dag lovligt indstævnede Peder Mølbjerg i Ølby for dom angående den ko, som fandtes i hans lade. Dernæst fremlagde bemeldte Mads Poulsen et tingsvidne her af tinget udstedt den 7. august sidst, som blev læst og påskrevet, og videre skal blive indført; og satte i rette og formente, at såsom den ko Axel Pedersen Skodborg frastjålden om nattetide og fundet i bemeldte Peder Mølbjergs lade efter (opsl. 91) tingsvidnes videre formelding, da burde Peder Mølbjerg at fremvise lovlig hjemmel, eller derfor at lide efter loven, og var dom begærende. Her imod at svare mødte i retten bemeldte Peder Mølbjerg og irettelagde hans hjemmelsbrev ved et tingsvidne udstedt af Skodborg Herredsting den 6. august 1691, som blev læst og påskrevet, og videre skal blive indførdt. Så tilspurgte Mads Poulsen bemeldte Peder Mølbjerg, om det var han bevidst, at Axel Pedersen Skodborg havde samme ko udi leje, og begærede af herredsfogden han måtte gøre hans ed efter loven, som og skete, og svor han vidste intet deraf i nogen måder. - Følger nu Peder Mølbjergs tingsvidne: "Knud Lang, herredsfoged over Skodborg Herred, Oluf Jensen skriver og Rasmus Jensen Houvinkel, gør vitterligt, at år 1691, torsdagen den 6. august på benævnte herredsting, var skikket velagtede mand Christen Pedersen Mølbjerg [senere: "bemeldte Peder Christensen Mølbjerg"] af Ølby sogn, som begærede og fik et fuldt tingsvidne af efterskrevne otte dannemænd, som er Rasmus Jensen Houvinkel, Jens Madsen Tolberg, Anders Christensen Nødskov, Anders Jensen Ramled, Peder Jensen Lundsby i Paberg, David Madsen Dybe (el. David Madsen Dubbe), Jens Madsen Houvinkel og Poul Lassen sammesteds, hvilke fornævnte otte dannemænd vunde alle på gode tro og rette sandhed, at de samme dag på fornævnte ting hørte og så, [at] her i dag for retten fremstod Johanne Jensdatter, salig Mads Jensen forrige bonde i Gudum Særup hans efterladte enke, nu værende i Fiskbæk i bemeldte Gudum sogn, og foregav, at hun hos bemeldte Peder Christensen Mølbjerg skal have en ravnsort ung ko til græs, som Axel Pedersen i Skodborg i Gudum sogn i dag 8 dage [siden] den 30. juli hos bemeldte Peder Christensen i hans hus haver ståret det ene øre af, til hvilken ravnsorte ko hun ham er fuld hjemmel og tilstand, og vedkendes samme ravnsorte ko for sin egen at være, og ej i nogen måder vedkommer bemeldte Axel Pedersen, og videre ville vedstå og bekræfte, når behov gøres, hvorpå hun tog ham i hånd; og var bemeldte Peder Christensen derefter tingsvidne begærende. At således for retten passeret, vidner vi under vores signetter. Datum ut supra."; og var da Mads Poulsen dom begærende. - Er for retten afsagt: At såsom Peder Mølbjerg ved lovligt tingsvidne fremviser fuld hjemmel til den omtvistede ko, idet Johanne Jensdatter, sl. Mads Jensens forrige boende i Gudum Særup, for ting og dom selv ham samme ko fuldkommeligen hjemler og tilstår, da ses ikke at Peder Mølbjerg kan tilfindes noget der for at lide, men bør for Axel Pedersens tiltale i den sag i alle måder fri at være, og Johanne Jensdatter at søges til hendes nærmere ting, om nogen til hende kunne have nogen prætention. - Følger nu de breve udi Jens Bastrups sag: "Restans på afgiften ud af Stadsberg i Fousing sogn efter oprettet kontrakt med forrige proprietarius og siden hans Kongl. Majst det år 1688 hjemfaldt, af den påboende ej er blevet betalt, nemlig... (...)"; dernæst blev irettelagt et syn og arrest så lydende: "Eftersom Jens Lauridsen udi Stadsbjerg udi Fousing sogn, hans Majst. tilhørende, ej til dags efter mangfoldige erindringer har ville ladet sig været angelegen 3de års resterende afgifter af bemeldte Stadsberg at afklarere og betale, efter oprettede kontrakt med forrige husbonde, da på det sligt ej længere til allerhøjstbemeldte hans Kongl. Majst. skade skulle henstå (og restans desto bedere kunne vorde indrevet og afbetalt) haver Kongl. Majst. amtsforvalter over Lundenæs og Bøvling amter, Sr. Villads Andersen, været forårsaget velbemeldte Jens Lauridsen udi Stadsbjerg hans boe, midler og andet som på stedet kunne findes ved rettens middel at lade arrestere, hvorfor jeg underskrevne, Anders Olufsen udi Sejbjerg i Fousing sogn, efter herredsfogdens befaling, haver til mig taget 2de uvildige dannemænd, nemlig Morten Pedersen i Stadsbjerg i Asp sogn og Laurids Nielsen ved Høj udi Fousing sogn, og samtlige i dag, som er den 31. juli, til overbenævnte Stadsbjerg begivet, fornævnte Jens Lauridsens bo antegnet, vurderet og arresteret udi fornævnte Hr. amtsforvalters tjeners Anders Nielsens overværelse, og da er således befundet og passeret som følger, nemlig... (...) ...Overbemeldte specificerede haver vi underskrevne udi Hr. amtsforvalters ædle Sr. Villads Andersens tjeners overværelse fjort lovlig forbud og arrest på, tillige med kornet, som på marken endnu står uhøstet (hvilket tilsammen fornævnte Jens Lauridsen haver tilstedet så forsvarligt at indavle, som det sig bør, men med udtærskningen haver han sig aldeles intet førend sagens uddrag noget at befatte), derforuden haver han aldeles intet af overbenævnte arresterede sig at befatte, såfremt han ej efter loven derfor ville lide, om han noget udi ringeste måder bortkommer eller forekommes, førend restansen rigtigt afbetalt vorder. At overbemeldte således rigtig at være, bekræfter vi med egne hænder og bomærker. Datum Stadsberg ut supra. På rettens vegne A.O.S. Laurids Nielsen M:P.S. Hvad forbemeldte Stadsberg gårds frøstfældighed belanger, hvilket man ej nu altsammen kan tilkomme at besigtige og specificere (formedelst gø samt korn og tørv som udi husene be[...] (opsl. 92) [...]lagt) synes os ellers at dessen reparation ej ringere kan anses, vurderes eller fortsættes, end for 30 slettedaler, hvilket og således rigtigt sig befinder, bekræfter vi med egne hænder. Datum ut supra. A: O.S. M:P.S. Laust Nielsen." - Iver Madsen af Stovgård (Stougaard) fremstillede 2de kaldsmænd, nemlig Christen Pedersen Hvamgaard og Niels Mortensen i Bisgård, som afhjemlede ved ed og oprakte fingre efter loven, at de i dag, 8 dage [siden], hid til tinget til i dag lovligt indstævnede Christen Madsen i Stovgård og hans hustru, Mads Lauridsen (Mads Laursen) i Linde, Christen Vandborg og Peder Birkild, enhver til deres bopæl, for deres sandhedsvidne at aflægge, angående de bortstjålne penge, som Søren Lauridsen (Søren Laursen) i Linde fra fornævnte Iver Madsen skulle have frataget forleden Påskemandag. I lige måde samme dag stævnede de Søren Lauridsen Vandborg for vidnes påhør om samme penge, og for dom til i dag [om] 14 dage. Så for retten fremstod Christen Madsen i Stovgård og vandt ved sjæls ed efter loven, at bemeldte Søren Lauridsen Vandborg tjente ham forgangne vinter til påske, så kom Christen Vandborg til ham onsdag morgen før Pinsedag og sagde, at Søren Lauridsen havde fundet nogle penge ind i Iver Madsens sengekammer. Så sagde han det siden til Iver Madsen, hvor de da siden taltes ved. Så tilbød Søren Lauridsen bemeldte Iver Madsen nogle penge, og nogle tog Iver Madsen af dem, og nogle ville han ikke have. Dermed skildtes de ad. Så blev pengene liggende på skiven til Mads Lauridsens, men Søren Lauridsen tog dem med sig. Dernæst fremstod Mads Lauridsen i Linde, og vandt i lige svorne ed, ligesom Christen Madsen før han vundet haver. Peder Birkild vandt ligeså at Iver Madsen og Søren Vandborg skiltes venligt og vel med hverandre; hvorefter Iver Madsen var tingsvidne begærende. 21. august 1691 (opsl. 265). Dommer Thøger Hvas, skriver Peder Kastberg. Otte mænd: Peder Christensen Hindkjær, Jens Andersen Munktoft, Jep Nielsen i Munktoft, Poul Nielsen i Munktoft, Peder Jensen Blåbjerg (Peder Jensen Blabiere"), Peder Lassen i Brusen, Jep Lassen i Brusen og Thue Madsen i Skovgård. - Laurids Påskesen ("Laurst Paaschesen") af Vester Ausum fremstillede 2de kaldsmænd, nemlig Niels Christensen i Kvium og Niels Christensen Mejlkjær også i Kvium, som afhjemlede ved ed og oprakte fingre efter loven, at de i dag, 8 dage [siden], hid til tinget til i dag lovligt indstævnede Jens Jepsen i Rovt til hans bopæl, for den arv, som benævnte Laurids Påskesen kan være tilfalden efter hans salig fader og moder. Samme dag stævnede de Jacob Jensen ved Ryde Kirke og Niels Olesen for vidner og påhøren om samme arv. Så for retten fremstod indstævnede Jacob Jensen og Niels Olesen, at omtrent 4½ år siden var de forsamlede i Rovt til Laurids Påskesens og hans søster Karen Påskesdatters salige forældres hus, der sad Laurids Påskesen og Jens Jepsen og accorderede med hverandre, hvor meget Jens Jepsen skulle give ham, for han skulle afstå sin part i arven efter bemeldte hans forældre, men hvor meget og hvorledes de blev forligt, svor de ved sjæls ed de ikke vidste eller nu kunne mindes, for der blev intet skriftligt opretet imellem dem; hvorefter Laurids Påskesen var tingsvidne begærende. - Iver Madsen i Stovgård fremlagde et tingsvidne her af tinget udstedt den 14. august sidst, som blev læst og påskrevet, angående nogle penge, som Søren Lauridsen i Vandborg skulle have taget fra ham, og stod så bemeldte Iver Madsen og ved sjæls ed sigtede bemeldte Søren Lauridsen for 62 slettedaler 2 mark [...] han havde taget fra ham, men ikke bekom flere deraf igen end 1 rigsdaler, som han selv foregav, og var så dom begærende med formening indstævnede Søren Lauridsen burde at lide efter loven. For nogle årsagers skyld er sagen opsat i 4 uger. 28. august 1691 (opsl. 92). Dommer Thøger Hvas, skriver Peder Kastberg. Otte mend er Villads Knudsen, Jens Christensen, Christen Jørgensen, Niels Pedersen, Christen Pedersen og Jens Nielsen, alle i Sønderlund, samt Jens Pedersen i Nørlund og Jens Madsen i Trabjerg. - Laurids Påskesen af Vester Ausum bsviste med Niels Christensen i Kvium og Niels Christensen, som afhjemlede ved ed og oprakte fingre efter loven, at de i dag, 8 dage [siden], hid til tinget til i dag lovligt indstævnede Jens Jepsen i Rovt for dom, angående den arv som han bemeldte Laurids Påkesen skyldig er. Dernæst fremlagde [han] et tingsidne her af tinget udstedt den 21. august sidst, som blev læst og påskrevet; og gav ham siden til sag, og sigtede fornævnte Jens Jepsen for 23 daler og en seng så god som den da formodedes, og var dom begærende, med formening [at] Jens Jepsen burde samme 23 daler og den seng til ham at betale inden 15 dage, eller lide nam. Jens Jepsen blev 3de gange påråbt og ikke mødt, hvorfor sagen er opsat i 14 dage. Da forelægges [han] at møde [for] at fragå eller vedstå. - Christen Jensen TInggård og Jens Christensen Fisker i Sir sogn fremlagde en skriftlig kaldseddel så lydende: Højædle og velbårne gode Hr. amtsmand, velbårne Jørgen Grubbe Kaas. Såsom vi undertegnede fattig mand Christen Jensen, født i Tinggård og boende i Gasseholm i Vejrum Sogn, velb. Palle Dyres tjener, og Jens Fristen Fisker boende i Sir sogn, velb. Frederik Gieses tjener, for få dage siden blev eksekverede, den ene for 2 rigsdaler, den anden for 6 rigsdaler første termin i den nypåsatte fortifikationsskat, eller hvad det kaldes, som vi straks måtte os om forarme at skaffe og betale, tillige med eksekverpenge, alligevel vi tilforn derom ej var advarede, og som vi såvelsom andre vores naboer må svare matrikelskat, sognerytterpenge, okse- og flæskeskat samt kornskatten, item husbondes landgilde og anet deslige af de anpartsgårde vi beboer og i fæste haver, hvilket Gud og godtfolk her i nabolaget noksom er bekendt, at falde os hårdt og tungt nok at få tilvejebragt, og vi hverjen selv ejer jord eller ejendom, eller ved arve-, giftermål, køb eller handel eller nogen slig værge haver, eller er af den middel eller lejlighed, at vi kan tåle, at svare videre end lige ved andre vores naboer efter sin måde, i de sidstbemeldte skatter og tynge, og det end da undertiden med borg og gæld, som vi både med koporlig ed kan forklare, so og med godtfolks sandfærdige kundskab ydermere ved tingsvidne til Hjerm Ginding herredsting førstkommende fredag [om] 14 dage, nemlig den 28. august, agter at bevise og tage beskreven (opsl. 93), hvorfor får velbemeldte gode Hr. amtsmand hermed kald og varsel på allerydmygste [...]meldes, om hans velbårenhed ved sin fuldmægtig på Kongl. Majst. vores allernådigste arveherre og konges vegne ville lade behage at møde, da samme vidner at påhøre. Vi allerydmygst anbeder og underdanigst formoder, dette ej ugunstig optages, som vi fattige mænd med sandheds forklaring til fores fornødenheds frelse forårsages at søge. Gud bevare alle gode fromme øvrighed til al tjenelig og evig velgående. Actum Sir den 13. august 1691. C.I.S. J.C.S.", fandtes underskrevet "Anno 1691 den 14 august var vi underskrevne Søren Christensen af Vejrum og Jacob Mikkelsen af Sir sogn på Rydbjerg og talte med amtsmandens kusk, lod sig kalde Jens Jensen, og i hans pågør forkyndte denne kaldseddel og leverede kan kopi deraf, som han lovede at levere amtsmanden. Det bekender vi under vores egne hænder. Søren Christensen Eghd., J: M: S."; og stod bemeldte kaldsmænd her for retten, og ved sjæls ed bekræftede samme kaldseddel lovligt at være forkyndet som før er meldt. Så for retten fremstod Christen Knudsen i Provstgård efter at eden for ham var oplæst, og ved sjæls ed og oprakte fingre efter loven, at det er ham i al Guds sandhed vitterligt, at Christen Jensen i Gasseholm bruger aldeles ingen forprang i nogen måder, være sig enten med heste, stude, smør, huder eller videre end som en anden burde og hans naboer, men værger sig af sin gårds avling, allene han kan købe en plag til hans vogn og plovs fornødenhed når han trænger, og siden igen den afhænder når fornøden gøres til Kongl. skatter og andre udgifter, og vidste ikke at han kunne være af den mikkel særpartikulære skatter at udgive, mere end andre hans naboer, såsom han er ingen selvejer. Christen Pedersen i Agergård, Niels Olesen Skjød, Mikkel Jensen Skjød, Poul Andersen Nørsøller, Laurids Madsen i Viskgård, Laurids Pedersen i Nørsøller, Christen Jensen Sparreknak og Niels Christensen Lundby, vandt i lige svorne ed, ligesom Christen Knudsen før dem vundet haver, og mange andre flere af hans sognemænd da til stede værende, råbte alle enstemmende, ligesom før er vundet. Så fremstillede Jens Christensen Fisker efterskrevne vidnespersoner, nemlig Christen Sørensen i Storebjerg (Store Bjerre), Jens Lauridsen i Klogborg, Jens Jensen og Laurids Sirgaard, Knud Jensen Øgaard, Jep Steensen Østergaard, Niels Jensen Pilgaard og Jens Mikkelsen Tornager, hvilke alle samtlige vunde om ham, at han hverken bruger forprang med heste, stude, smør, huder eller andet, ligesom overbemeldte vandt om Christen Jensen, men han undertiden kunne købe en hest til hans avling at fulddrive, og siden sælge den igen til fornødne udgifter når han det fornøden havde, ligesom en anden bonde, hvorpå de bad dem Gud til hjælp; og var så begge herefter tingsvidne begærende. 4. september 1691 (opsl. 93). Dommer Thøger Hvas, skriver Peder Kastberg. Otte mænd er Christen Christensen, Peder Jepsen og Christen Sørensen alle tre af Måbjerg By, Peder Jensen Nørlund, Knud Christensen Leegaard (Lægård), Christen Pedersen Leegaard, Mads Laugesen Hvamgaard og Enevold Thamsen i Hvam. - Theodosius Eliasen på højædle og velbåene Hr. oberst von Svanevedes vegne fremstillede 2de kaldsmænd, nemlig Oluf Steffensen af Kyttrup og Niels Jørgensen Vester Refsgaard i Ulfborg sogn, som afhjemlede ved ed og oprakte fingre efter loven, at de i går, 14 dage [siden], hid til tinget til i dag lovligt indstævnede Christen Hansen Møborg Å og Peder Lundgaard, for spørgsmål at tilsvare og vidner at påhøre angående den ulovlige medfart i Bur og Vemb heder de forøvet haver med deres tørveskær, samt fæ og fåredrift i fornævnte heder. I lige måde samme dag stævnede de velb. Fru Sophia Gyldenstjerne til Holmgård med hendes lavværge, om hun noget her imod agter at svare, enhver til deres bopæl. I lige måde samme tid indstævnede de overbemeldte personer for synsmæns opkrævelse, angående Bur og Vemb heder, og for dom enhver part efter lovens måde. Så for retten fremstod Jep Pedersen Trans og protesterede at kald og varsel ikke var så lovlig, som det sig burde, formedelst hans førte vidner ikke derfor lovligt var indstævnede, som i går til Skodborg Herredsting efter lovlig indkaldelse haver vundt om den lovlige og utingkerelige hævd, som bemeldte velb. Frues bønder Christen Hansen ved Møborg Å og Peder Sørensen i Lundgård udi Vemb hede 50 år haft haver, skulle noget imod samme vidner i dag føres, da vil Jep Trans formode, det ej mod loven vorder anset, førend de personer, som vundet haver, dertil vorde lovligt kaldet. Her imod svarede Theodosius, at Jep Pedersen Trans burde at fremvise hans påberåbende vidner, og det nu straks her for retten, ellers hans vidner at komme til forhør som lovlig er given kald og varsel for. Så blev samme tingsvidne fremvist, dateret Skodborg herredsting den 3. september 1691, som blev læst og påskrevet. Og såsom loven tilholder at de førte vidner skulle stævnes til de andres påhør, som i den sag skal føres, før jeg mig ikke understår nogen vidner at udstede førend lovligt efter lovens 1. bogs 13. kapitel 12. artikel vorder efterlevet. - Jep Pedersen Trans, på velb. fru Sophia Gyldenstjerne til Holmgård hendes vegne, beviste med Mourids Christensen, tjenende på Holmgård, og Jens Kyndesen, boende i Krarup i Møborg, som afhjemlede ved ed og oprakte fingre efter loven, at de i går, 14 dage [siden], den 18. august, hid til tinget til i dag lovligt indstævnede højædle og velbårne Hr. oberst Herman Frandts von Svaneveide til Sønder og Nørre Vosborg for synsmænds opkrævelse, at bese Vemb hede hvor Christen Hansen og Peder Lundgaard dette år deres tørv hravet haver, såvel og at besi hvis afskåret(?) ("aschod") de på samme hede haver, og blev udi retten opnævnt Henrik Nørby i Ask, Mads Lauridsen i Linde, Niels Clausen i Linde, Christen Vandborg, Claus Nielsen i Lunde, Niels Lauridsen og Laurids Madsen, Søren Jørgensen, Christen Clemendsen og Jørgen Christensen og Peder Jensen i Nørby, at syne og besigte hvis dem af den velb. Frue eller hendes fuldmægtig bliver forevist, og siden her igen lovligt afhjemle. 11. september 1691 (opsl. 93). Dommer Thøger Hvas, skriver Peder Kastberg. Otte mænd er Peder Jensen Særkjær, Christen Nielsen Gårdhøj, Jens Sørensen Måbjerg, Peder Bertelsen i Måbjerg, Anders Thøgersen i "Hal" [vel Halegård(e)], Christen Christensen og Christen Jørgensen Sønderlund og Niels Mortensen i Bisgård. - (opsl. 94) Jep Pedersen Trans, på højædle og velbårne Fru Sophia Gyldenstjerne til Holmgård hendes vegne, beviste med en skriftlig kaldseddel af dato 18. august sidst til i dag for syns afhjemling at have ladet indstævne velb. Hr. oberst Svanevede angående syn udi Vemb hede, i lige måde til doms til den 18. september førstkommende efter kaldseddels videre formelding, og vedstod Mogens Christensen, tjenende på Holmgård, og Jens Kyndesen, boende i Krarup i Møborg sogn, at det var lovligt forkyndet som før indført, hvorpå de gjorde deres ed. Her imod at svare mødte i retten Theodosius Eliasen på højædle Hr. oberst Svanevede hans vegne, og protesterede imod indførte kald og varsel, og begærede syns afhjemling, at som ej alle lodsejere, som med rette det fælled haver med drift og grift i Vem hede, lovligt for bemeldte og begærede syn og syns afhjemling er indkaldt, for des overværelse og afhjemling, nemlig annekspræstegårdens rette ejere eller besiddere, såvelsom Jens Christensen i Vester Bemb som er tjener til Slumpstrup, med flere som derudi er berettigede, da formodes vel den lovlig rettens middel og fornuftig dommer vel observerer lovens rette mening her udi, og ej udsteder nogen synsafhjemling eller synsvidne af få beskrevet, førend fornævnte lodsejere i Vemb hedes fælled berettigede, derfor får lovlig kald og varsel. Herpå svarede Jep Pedersen Trans, at eftersom han med lovlig og usvækket tingsvidne af den 3. september sidst havde bevist den gode Frue utingkerelig hævd i Vemb hede at have, og den gode mand oberst Svanevede allene forbud på det fælled haver ladt gjort og ingen andre, og i så måder påføre den gode Frue i unyttig trætte og pengespilde, da haver den gode Frue til sig og sine bønder at forsvare lovligt ladet kalde til syns opnævning og afhjemling den gode mand efter kaldsedlens afhjemling. Så fremstod for retten Christen Clemendsen i Linde, Mads Lauridsen, Claus Nielsen, Christen Vandborg, Niels Lauridsen, Laurids Madsen og Søren Jørgensen i Linde, samt Jørgen Christensen og Peder Jensen i Nørby, og efter at eden dem lovligt blev forelæst, bestod med sjæls ed efter loven, at de efter herredsfogden Thøger Hvas' befaling og opnævning den 4. september sidst på Hjerm Ginding herredsting, mødte udi Vemb hede den 7. september og der synte som følger... (Christen Hansens køreveje i heden, inkl. en gammel bro som nu kun med nød kan krydses til fods. Næsten 1½ side syn...) ...hvilket de ved ed afhjemlede således at være passeret, og det udi Hr. oberst Svanevedes fuldmægtig Theodosius og Mads Poulsens nærværelse. Og var så Jep Pedersen Trans på velb. Fru Sophia Gyldenstjernes vegne herefter tingsvidne begærende. - (opsl. 95) Peder Andersen i Dalby i Gimsing beviste med Jacob Eskildsen (Jacob Eskesen) i Ausumdal og Mads Pedersen i Ausumdal, som afhjemlede ved ed og oprakte fingre efter loven, at de i dag, 8 dage [siden], hid til tinget til i dag lovligt indstævnede Laurids ("Laurst") i Sig i Bur sogn, for i dag at møde og i dag [om] 8 dage for dom, angående en skifte eller tusch(?) som er sket imellem bemeldte Peder Andersen og Laurids i Sig, med en sortbrun hoppe og en brun plag. - Den sag imellem Laurids Påskesen i Vester Ausum og Jens Jepsen i Rovt er med bevilling og efter egen begæring endnu opsat i 8 dage. 18. september 1691 (opsl. 95). Dommer Thøger Hvas, skriver Peder Kastberg. Otte mænd er: Las Jørgensen, Christen Sørensen og Laurids Pedersen i Dellerup, Jens Pedersen og Niels Jensen i Døes, Christen Jensen i Tradsbjerg, Søren Jensen i Hyldgård og Iver Jensen i Bøgild. - Theodosius Elisasen, på højædle Hr. oberst Svanevedes vegne, fremviste en landtingsstævning af dato 11. september 1691 angående et tingsvidne af Skodborg herredsting udstedt den 3. september sidst, som blev læst og påskrevet. - Iver Thamsen i Hvam, på Sr. Christian Gerløv hans vegne, beviste med 2de kaldsmænd, nemlig Peder Christensen i Kokborg og Hans Pedersen i Navtrup, som afhjemlede ved ed og oprakte fingre efter loven, at de i går, var 14 dage [siden], hid til tinget til i dag [for] 8 dage [siden] lovligt indstævnede Thomas Søndergaard, Knud Steffensen, Søren Nørgaard, Gunde Nørgaard, Christen Pedersen, Laurids Nielsen (Laurst Nielsen), Christen Villadsen, alle samtlige boende udi Djeld, enhver til deres bopæl, for syv og skade som er gjort i Kongl. Majst. havre, både før det blev høstet og siden, og bestod de, at samme mænd var indstævnede til i dag [for] 8 dage [siden] for vidner, og til i dag for dom. Dernæst blev fremstillet udi samtlige indstævnede mænds nærværelse 2de synsmænd, nemlig Clemend Jensen iNavtrup og Peder Pedersen i Navtrup, som afhjemlede ved ed og oprakte fingre efter loven, at de i går, var 14 dage [siden], var de på Djeld mark efter Christian Gerløvs begæring og nærværelse, og der synede noget havre udi den ødegårds toft, som var slidt og ilde medhandlet. Dernæst var de norden for højen, der så de to agre, den ene var ganske slidt, og den anden var ved magt undtagen 4 eller 6 kjærve på den østre ende næst vejen. Dernæst så de en ager nedenfor, langs med vejen, som var ganske slidt og fordervet, nok to små stykker synden til, som fandtes slet intet af. Og syntes de al den skade, som var gjort på samme havre, kunne være ungefær halvanden tønde, dog de vidste ikke hvis kreatur samme skade havde gjort, hvorpå de gjorde deres korporlige ed; hvorpå Iver Thamsen på Sr. Gerløvs vegne var tingsvidne begærende. 25. september 1691 (opsl. 95). Dommer Thøger Hvas, skriver Peder Kastberg. Otte mænd er Jens Villadsen i Stadsbjerg, Markvard i Bollegårds tjener Mads Knudsen, Niels Mikkelsen i Torager, Niels Jepsen Øgaard, Mikkel Madsen Pilgaard, Jens Kjeldsen i Bøgild, Christen Pedersen i Bøgild og Peder Jensen i Hvam. - Velagtbare Theodosius Eliasen, på højædle og velbårne Hr. oberst [Herman Frandts] von Svanevede hans vegne, beviste med Oluf Steffensen smed i Nissum og Niels Jørgensen i Vester Regsgård i Ulfborg sogn, som afhjemlede ved [ed] og oprakte fingre efter loven, at de i går, var 14 dage [siden], hid til tinget til i dag lovligt indstævnede velbårne Frue Sophie Gyldenstjerne til Holmgård med hendes lavværge og fuldmægtig, for vidner at påhøre angående at over hendes tjenere, navnlig Christen Hansen ved Møborg Å og Peder Lundgaard med formænd, deres tørvegrøft og fædrift i Bur og Vemb heder er påkeret i forrige Vosborgs ejers og besidders tjider, såvelsom samme tid og sted vidner at påhøre ombemeldte 2de mænds drift og grift i benævnte heder; endelig stævnede de til bemeldte ting og tid mod syns afhjemling at påhøre som er taget over Bur og Vemb heder, med videre den 7. september sidst som til overskrevne tid agtes ved tingsvidne at tages beskreven. I samme måde stævnede de Christen Hansen ved Møborg Å og Peder Lundgaard imod samme vidner at påhøre. Benævnte tid stævnede de, som tilforn til Skodborg herredsting vundet haver, nemlig Jens Nielsen på Heden, Niels Pedersen Torp, Kirsten Nielsdatter ved Møborg Kirke med lavværge Christen Jespersen i Hylkedal, Jørgen Nielsen i Krarup, Thor Jensen Møller, Maren Christensdatter i Hestbæk i Gudum med lavværge Peder Hansen i Torp. Nok til smme tid stævnede de de, som af Skodborg herredsting var udmeldt til at være overværende ved syn over førommeldte heder den 7. september sidst, at møde hid til tinger mod syns afhjemling at påhøre, nemlig Kynde Kjærgaard, Jens Kjærgaard, Jep Møller, Niels Agergaard, Peder Flyndergaard, Morten Flyndergaard, Peder Pøtager (Pytager) og Peder Stige. Nok stævnede de i dag, [for] 8 dage [siden], efterskrevne synsmand her af herredet for samme syns afhjemling at påhøre, nemlig Christen Clemendsen i Linde, Mads Lauridsen, Claus Nielsen, Christen Vandborg, Niels Lauridsen, Laurids Madsen og Søren Jørgensen alle i Linde samt Jørgen Christensen og Peder Jensen i Nørby. Ydermere vandt og vedstod Oluf Steffensen smed og Jens Sørensen i Gørding, at de den 7. september sidst om morgenen lovligt afvarede Christen Hansen ved Møborg Å og Peder Lundgaard at møde på åstederne at være overværende ved samme syn. Så for retten fremstod syndmændene, og fremlagde deres skriftlige syn på [papir] no. 19 under deres hænder, som de her ved sjæls ed afhjemlede og vedstod, som videre ord fra ord udi tingsvidnet skal blive indført. Så for retten fremstod Niels Morgensen i Holm i Ulfborg og Jens Mikkelsen i Kyttrup, som vandt ved ed og oprakte fingre efter loven, at de i går var hos Christen Sørensen på Husted [vel i Bøvling S.], som tilforn boede i Holm ("Huolm") i Ulfborg sogn, som ej formedelst alderdom og svaghed kunne møde til ting i dag, og da for os ved ed aflagde, det han tjente velb. Hr. Jens Juul på Nørre Vosborg i 6 år, og kan mindes i 60 år, og imidlertid han tjente på Nørre Vosborg, da var der process om de ved Møborg Å og Lundgårds besiddere i Møborg sogn, om deres tørvegrøft og fædrift i Vemb hede, men som Vosborgs ejere og besiddere samt Holmgårds ejer var gode venner, blev det i mindelighed bilagt. I lige måde var de samme dag hos Niels Jepsen i Kyttrup, tilforn boende i Lille Lund, som lå på sin sygeseng, og ej for alderdom og svaghed kunne komme til tinget i dag, og gjorde sin ed for dem, at han mindes i 60 år, og tjente på Nørre Vosborg, både i velb. Hr. Jens Juuls tid, så og velb. Ide (opsl. 96) Langes tid i 17 år, både for bojer og ladefoged, og i desimidlertid var det i trætte proces om Møborg Å og Lundgårds besiddere, om grift og fædrift i Vemb hede, som Sr. Claus Nielsen i Nørre Tang (Nørtang), ridefoged til Nørre Vosborg, blev påtalt, formedelst bønderne klagede over deres kvæg, at de stangede deres tørveryler ned, men så snart det kom i proces, blev det i mindelighed bilagt, og derforuden vandt at de ved Møborg Å og Lundgård havde ingen rettighed udi Vemb hede uden de sneg sig dertil, og som forbemeldt blev påtalt og i mindelighed bilagt; og at de enhver således for dem ved deres ed haver aflagt, derpå gjorde de deres ed. Dernæst fremstod Bertel Jørgensen på Vemb Gade og vandt ved sjæls ed, at han kan mindes i nogle-og-50 år, og kan vidne i Sal. Fru Ide Langes tid, at der haver været tvistighed og proces om deres tørvegrøft og fædrift ved Møborg Å og Lundgård som de brugte og iboer, og vemb hede, hvilket for den gode Frue blev anklaget, men dog i mindelighed forblev, siden i Sl. Bertel Jensens tid atter påanket og klaget, såvel og i velb. Hr. Knud Gjeddes tid, og i forpagter Peder Andersens tid, men hver gang påanket og i mindelighed bilagt, og at bemeldte mænd i Møborg ingen fælled haver i benævnte heder, uden det som de haver sneget dem til, og i mindelighed er blevet bilagt. Dernæst fremstod Jens Pedersen i Øster Vemb og vandt ord fra ord, ligesom Bertel Jørgensen før ham vundet haver, og at han kan mindes i 50 år. Så for retten fremstod Jens Bertelsen Nørtang og vandt, at i Hr. kancelliråd Knud Gjeddes tid, da han boede på Nørre Vosborg, som er nogle over 20 år siden, var der proces om tørvegrøft og fædrift ved Møborg Å der udi Bur og Vemb heder, og blev da i mindelighed bilagt og forligt, men om de i Lundsgård er ham ikke vitterligt at have brugt i benævnte heder nogen tørvegrøft eller fædrift, førend nu det fornemmes. Christen Andersen Skaderis vandt i lige svorne ed ord fra ord, ligesom Jens Bertelsen før ham vundet haver, og mindes lige så længe. Christen Pedersen ladefoged, da tjenende på Sønder Vosborg for ungefær 8 år siden, vandt at den tid, han tjente på fornævnte Sønder Vosborg, blev han befalet af obersten, at han skulle bestille bønder, der skulle tillige med Stif Nielsen, ladefoged på Nørre Vosborg, hans bønder, skulle hente de tørv, som var gravet i Vemb hede af Christen Hansen og Peder Lundgård eller hans formand, og føre dem til Vosborg, og samme tid blev der bestilt to bønder af oberstens tjenere, som hver hentede et læs. Så red han til Gørding, at skulle hente flere vogne. Da mødte ham velb. Jens Sehested og spurgte, om han var ladefoged på Vosborg, og om han skulle bestille vogne at hente hans tjeneres tørv, hvortil han svarede Ja. Så bad han ham at han skulle tide hjem og hilse hans husbonde, han skulle selv komme og tale med ham, eller og hans visse bud, og han skulle lade bønderne få tørvene, såsom de var gode venner med hverandre. Stig Nielsen vandt i lige måder ord fra ord, ligesom Christen Pedersen før ham vundet haver. Christen Jensen i Øster Vemb vandt, at der haver været talt på Bur og Vemb hede nogle gange både i Rasmus Andersens og Peder Andersens tid, mens de var fuldmægtige, at Christen Hansen og Peder Lundgaard eller hans formand og klaget, at de haver gravet og drevet i Bur og Vemb heder, men i mindelighed blevet bilagt, og haver ingen fælled i bemeldte heder. Christen Jensen i Sand, Niels Iversen i Vemb, Simon Poulsen [...]gaard, Christen Simonsen, Eskild ("Eske") i Skødskær/Skytskjær ("Schödscher") og Peder sammesteds, Peder Hvolby, Peder Nielsen i Heden, [...] Pedersen sammesteds, Christen Nielsen Heegaard og Peder Kirkegaard vandt i lige svorne ed, ligesom Christen Jensen før dem vundet haver. Jens Marsbjerg, Jens Rørsgaard, Jens Kilsholm, Niels Rørsgaard, Peder Nielsen, Christen go Knud i Gråkjær, Christen Jensen i Øster[...], Erik Christensen sammesteds, Anders Jensen, Jep Jensen og Las Jensen i Bursig, Jens Marsbjerg og [...] Nielsen bestod, at Christen Jensens ord i Gråkjær var ligesom deres, og vandt så i alle måder ord fra ord, ligesom Christen Jensen før dem vundet haver. Jens Lassen i Navr sogn vandt, at han haver tjent Christen Hansen i 3 år, og imidlertid uagtet [drevet] hans fæ og får både udi Bur og Vemb hede. Laurids Jensen (Laurst Jensen) i Bursig vandt, at han for 8 eller 9 år siden blev lejet af Christen Hansen til at grave tørv i Bur hede. Thue Jensen i Gørding, Christen Christensen på Toft i Gørding og Sebastian Mogensen (el. Sebast Mogensen, Sivarts Mogensen, "Sibertz Mogensen") i [...] vandt, at de haver gørt, at Christen Hansen haver grafet tørv i Bur og Vemb heder og hans fædrift, og at der var klaget derpå; hvorpå Theodosius Eliasen på hans velb. herres vegne var tingsvidne begærende. - Imod bemeldte tingsvidne lod Jep Pedersen Trans læse tvende tingsvidner, førend vidnesbyrderne gjorde deres ed, den 1. af 3. september, den 2. af 10. og den 3. af 11. ditto, og var så tingsvidne begærende. - Følger nu synsmændenes afhjemling, så lydende: "Anno 1691 den 7. september var vi efterskrevne: Christen Bertelsen i Navr, Christen Jensen og Jacob Lauridsen i Vognstrup, Mads Christensen og Søren Mikkelsen i Falsø, Niels og Knud i Navr Kjærgård, Christen Poulsen og Lauge Nielsen ("Laue Nielsen") i Alstrup, Niels Rasmussen og Christen Poulsen i Krunderup, Christen Nielsen i Overgård, Jep Steensen i Østergård, Søren Gundesborg, Mads Clemendsen i Tornager, Peder Christensen Kvist i Lille Tornager og Jens Støvel, efter udmeldelse af Hjerm Ginding herredsting den 4. september sidst afvigte, mødt på åstederne ved Bur og Vemb heder med des vedhørige, og efter vedkommende ved tvende mænd og personer lovligt blev advarede om de på synet ville være overværende, og ingen ville møde, da blev samme syn foretaget af os efter sættefogden, velagtede Mads Poulsens befaling, og hans såvelsom Hr. oberst Svanevedes fuldmægtigs forevisning og overværelse. Og da først beså og synede... (opsl. 97) (...en sides syn...) ...Desforuden blev os endnu berettet velb. Hr. oberst Svanevedes bønder at have en stor del eng norden Møborg Å, langt mere end som disse tvende stykker sønder åen, af deres i Møborg sogn, men som det var i et andet herred kunne vi ej befatte os med det at syne. Dette at være i al sandhed, og for øjne set, forevist, hørt og passeret, således som før indført, bekræfter vi med vores hænder og mærkers undertegnelse, og videre på tinget, når påæskes, ved ed vil bestå. Ut supra. På rettens vegne, udi Herredsfogdens absens og lovlige forfald (...underskrifter...)" Overskrevne synsmænd stod her for retten, og det ved sjæls ed afhjemlede og vedstod; hvorefter Theodosius Eliasen på sin velbårne herres vegne var tingsvidne begærende. - Velagtede Hans Harder, fuldmægtig på Rydhave, på sin velbårne husbonde Fru Margrethe Reedtz' vegne, fremstillede 2de kaldsmænd, nemlig Christen Pedersen Hvamgaard og Jens Pedersen i Hvam, som afhjemlede ved ed og oprakte fingre efter loven, at de i går, var 8 dage [siden], hid til tinget til i dag lovligt indstævnede Jørgen Madsen i Borbjerg, Niels Andersen i Sønder Flæng (Sønderfleng), Ole Nielsen i Hajslund, Villads i Pajbjerg, Laurids Pedersen i Hvam, Mads Jørgensen i Bukdal, Jens Iversens enke og Jens Kjeldsen i Bøgild, Peder Iversen i Damgård, Christen Mikkelsen i Lille Heegård og Iver Thamsen i Hvam, enhver til deres bopæl, for dom angående hvis de hendes velb. er skyldig efter en de højædle herrer landsdommers dom. Så for retten fremstod velbemeldte Hans Harder og irettelagde en landstingsdom af dato 13. og 19. november 1689, dens sentens læst og påskrevet, indeholdende iblandt andet at Borbjerg sognemænd bør at betale og give fru Margrethe Reedtz 20 rigsdaler til kost og tæring. Nu formente Sr. Harder, såsom de efter ofte påmindelser ej haver betalt, at de nu straks burde at betale, eller lide nam, og var dom begærende. De indstævnede blev 3de gange påråbt, men ingen mødte noget her imod at svare. Er for retten afsagt: At de indstævnede bør enhver pro quota samme 20 rigsdaler til velb. Fru Margrethe Reedtz skadesløs inden 15 dage at betale, med sagens anvendte bekostning, eller derfor lide nam efter loven. 2. oktober 1691 (opsl. 97). Dommer Thøger Hvas, skriver Peder Kastberg. Otte mænd er Jens Tvil (Jens Thvil, "Jens Thuil") i Klogborg, Christen Sørensen i Storbjerg (Store Bjerre), Jens Støvel, Peder Jensen i Hvam, David Poulsen i Lille Støvel, Peder Pedersen i Lillebjerg (Lille Bjerre), Iver Jensen i Bøgild og Jens Skikkild. - Iver Madsen i Stovby fremlagde et tingsvidne her af tinget udstedt den 14. august sidst, som blev læst og påskrevet, angående nogle penge ham og Søren Lauridsen i Vandborg skal være i disput om. Og som sagen haver været opsat i 6 uger, var han endelig dom begærende efter forrige irettesættelse den 21. august sidst. Søren Lauridsen i Vandborg blev 3de gange påråbt, men hverken selv eller nogen på hans vegne er mødt noget her imod at svare. Er for retten afsagt: Såsom ud af tingsvidne klarligen kan ses, at Søren Lauridsen i Vandborg haver fundet Iver Madsens penge, og Iver Madsen ham her for retten sigter, da ved jeg bemeldte Søren Lauridsen ej at befri, men han bør samme penge igen til Iver Madsen at levere, [...] (opsl. 98) [sa]gens anvendte bekostning, og det inden 15 dage; hvis det ej sker, da videre at lide efter loven. 9. oktober 1691 (opsl. 98). Dommer Thøger Hvas, skriver Peder Kastberg. Otte mænd er Lauge Nielsen, Erik Christensen, Peder Christensen, Peder Nielsen, Jens Christensen, Christen Pedersen, Niels Christensen og Peder Nielsen, alle af Alstrup. - (Intet forrettet.) 16. oktober 1691 (opsl. 98). Dommer Thøger Hvas, skriver Peder Kastberg. Otte mænd: Niels Rasmussen i Krunderup, Christen Nielsen Overgaard, Mads Nielsen i Vognstrup, Christen Poulsen i Krunderup, Jacob Lauridsen i Vognstrup, Jens Lassen i Vognstrup, Peder Christensen i Vognstrup og Jørgen Jørgensen i Vognstrup. - Ædle Sr. Rasmus Nielsen til Kvistrup beviste med Laurids Nielsen ("Laurst Nielsen") i Struer og Søren Knudsen på Kvistrup, som afhjemlede ved ed og oprakte fingre efter loven, at de forleden tirsdag, var 8 dage [siden], hid til tinget til i dag lovligt indstævnede Jacob Sørensen i Struer for vidner, klage, syn og sigtelse, angående den overlast og ran han begik på sin husbonde, velb. Rasmus Nielsen, på Struer gade forleden St. Mikkelsdag. I lige måde samme dag stævnede de Mads Christensen i Struerdal, Maren Påskesdatter i Struer, Marne Olufsdatter i Struer, Jens Nielsen Tømmermand ("Jens Nielsen Thimmermand"), Peder Andersen, Christen Christensen på Ausumgård [denne understreget] og Erik Olesen Moesgaard (Mosegård), Niels Christensen i Struer, Kirsten Pedersdatter i Struer, Søren Villadsen og Laurids Christensen (Laurs Christensen) i Struerdal, enhver til deres bopæl, og talte med en del dem selv, en del deres folk og tyende, for deres sandhedsvidne at aflægge angående samme overlast, som overbenævnte tid sket er. Og efter at eden var oplæst fremstod for retten Mads Christensen i Struerdal, og vandt ved ed og oprakte fingre efter loven, at der er ham i al Guds sandhed vitterligt, at forleden St. Mikkelsdag efter prædiken kom Rasmus Nielsen på Kvistrup ridende igennem hans gård, og ville til Struer at tale med en tømmermand om noget arbejde ved Torgård (Toregård, Toergård). Så bad Rasmus Nielsen ham følges med derhen, og som de kom i Struer gade, kom Jacob Sørensen løbende ud af hans dør og sagde til Rasmus Nielsen han skulle komme med i hans hus og skaffe ham fred for Erik Olesen i Vejrum og Christen Villemose (Christen Vildemose, Christen Villemose etc.) i Ausumgård, som han sagde overfaldt ham og fjorde ufred i hans gård. Da svarede Rasmus Nielsen, at han skulle have gået i kirke med hans hustru, og ikke holde sådant uskikkeligt hus med drikke og slagsmål under prædiken, og red så sin vej bort hen af gaden. Men da han var kommet noget bort, råbte Jacob Sørensen efter ham, han skulle bie. Så blev Rasmus Nielsen stilholdene, og i det samme kom Jacob Sørensen løbende og tog fat på ham, rev hans kjortel og kniplingshalsklud i stykker, og toghans kludebånd med sig, og rykkede ham af hesten, og muligt havde gjort mere ulykke havde han ikke været derhos og afværget det. [Herefter] fremstod Maren Påskesdatter i Struer og vandt i lige svorne ed, at forleden St. Mikkelsdag stod hun i hendes dør, og så at bemeldte Jacob Sørensen tog fat på Rasmus Nielsen og drog ham af hesten på Struer gade, og videre vidste hun ikke. Peder Andersen ved Struer vandt i lige svorne ed, ligesom Maren Påskesdatter før ham vundet haver. I lige svorne ed fremstod for retten Maren Olufsdatter ved Struer og vandt, at hun så vel Jacob Sørensen gik over fjelden og løb østpå efter at Rasmus Nielsen var redet derover, men kunne ikke se videre, for Christen Iversens hus var der imellem. Søren Villadsen vandt i lige svorne ed, ligesom fornævnte Maren Olufsdatter før ham vundet haver. Dernæst fremstod Laurids Christensen i Struerdal og vandt, at samme dag kom han ind til Jacob Sørensen i Struer, da klagede Jacob Sørensen sig og sagde, han havde gjort en gal gerning i dag, idet han havde været med hans husbonde i klammeri i dag. Jens Nielsen Tømmermand mødte ikke sit vidne at aflægge; hvorefter Sr. Rasmus Nielsen var tingsvidne begærende. - Endnu Sr. Rasmus Nielsen, efter samme kaldsmænds afhjemling. Et synsvidne. Fremstod for retten Morten Kjeldsen i Struerdal og Peder Lauridsen (Peder Laursen) i Gimsinghoved, og vandt ved ed og oprakte fingre efter loven, at de på Sankt Mikkelsdag sidst, en times tid over middag, da kom Mads Christensen i Struerdal til dem med en kjortel og halsklud, som var sønderrevne, og begærede de ville syne dem, hvorledes de var medhandlede. Da så de, at det højre ærme var rykket fra kjolen både dræt og lærred, undtagen noget lidt som hængte ved, såvel og splittet ad fra akslen og langs ned af ryggen indtil den ene side, så og halsliningen både lærred, dræt og klæde i stykker, som den og her lige sådan blev synet og for retten fremvist. I lige måde så de Rasmus Nielsens halsklud, hvoraf kniplingerne var sønderrevne fra begge ender, og kluden hentrevlet fra den ene ende og til midtpå, som og her for retten blev fremvist. Og sigtede Rasmus Nielsen bemeldte Jacob Sørensen ved Struer, og beskyldte ham for at have sådan revet og spoleret hans klæder forleden St. Mikkelsdag på Struer gade, da han uadvaret overfaldt ham, og i samme aktion bortkom hans klædebånd, som han havde om kluden, hvorudi var otte alen sort taftesbånd. Hvorfor Rasmus Nielsen gav last og klage over bemeldte Jacob Sørensen, og var så tingsvidne begærende. 23. oktober 1691 (opsl. 98). Dommer Thøger Hvas, skriver Peder Kastberg. Otte mænd er Jep Andersen Moesgaard (Mosegårds), Peder Kjeldsen i Blæsbjerg, Niels Pedersen i Navr By, Thue Poulsen i Dalgård, Niels Thøgersen i Dalgård, Christen Nielsen i Dalgård, Laurids Nielsen (Laurst Nielsen) i Perregård og Peder Jensen i Hvam. - Allerunderdanigst læst hans Kongl. Majst. allernådigste forordning om korn- og proviantskatten over al Danmark for året 1692, med videre samme allerunderdanigste forordnings indhold. - (opsl. 99) Allerunderdanigst læst hans Kongl. Majst. allernådigste udgivne instruktion til politimesteren med dens indhold af dato 5. september 1691. - I lige måde allerunderdanigst læst hans Kongl. Majst. allernådigste forordning af dato 26. september 1691 om et Kongl. akademis indrettelse i København. - Velagtede Anders Mogensen, på ædle Rasmus Andersen til Søgård hans vegne, beviste med Christen Christensen i Øre og Jens Christensen i Simmelkær, som afhjemlede ved ed og oprakte fingre efter loven, at de i går og i dag, 8 dage [siden], hid til tinget til i dag lovligt indstævnede efterskrevne: i Haderup sogn: Egelund: Enevold Nielsen, Jens Christensen, Mads Sørensen og Laurids Pedersen. I Over Feldborg: Jens Henningsen og Jens Madsen, Christen Christensen Furboe, Mads Nielsen og Christen Madsen Skov, Peder Jensen og Clemend Poulsen. I Borbjerg sogn: Hogager: Jens Jensen i Vesterbol, Mikkel Jensen, Peder Jensen og Søren Christensen sammesteds, Jens Simonsen Abildholt. I Sevel sogn: Christen Pedersen i Dueholm. Enhver til deres bopæl for dom her i dag at lide for deres resterende skyld og landgilde for år 1690 og til årsdagen 1691. Dernæst blev fremlagt af bemeldte Anders Mogensen en skriftlig restans så lydende: ___ Som blev læst og påskrevet og videre skal blive indført; og gav de indstævnede til sag, som videre skal blive indført, for resterende landgilde, med formening de burde enhver inden 15 dage til deres gunstige husbonde skadesløs at betale, eller lide nam, og var dom begærende. De indstævnede blev 3de gange påråbte, men ingen mødte noget her imod at svare, hvorfor sagen er opsat i 14 dage. Til samme tid forelægges dem at møde og dom at lide. - Endnu samme kaldsmænd afhjemlede ved ed og oprakte fingre, at de i går og i dag, 8 dage [siden], hid til tinget til i dag lovligt indstævnede efterskrevne personer: Borbjerg sogn: Hogager: Jens Bertelsen, Jacob Nielsen, Christen Simonsen. Haderup sogn: Niels Christensen i Grove, Mikkel Jensens enke og Christen Eriksen i Grove, Christen Christensen udi Haderup By. Sevel sogn: Peter Petersen i Trævel, Christen Simonsen i Hæk, Karne Madsdatter i Djeld, Niels Pedersen som rømte fra det i Haderup By og nu boende i Heegård i Sevel sogn; enhver til deres bopæl for resterende skyld og landgilde her i dag dom at lide. Så fremlagde Anders Mogensen en skriftlig restans, som blev læst og påskrevet, og efter forrige irettesættelse var dom begærende. De indstævnede blev 3de gange påråbte, men ingen mødte noget her imod at svare. Er for retten afsagt: Såsom her for retten fremlægges en skriftlig restans, såvel og en ukasseret dom af dato 12. september 1690, hvorefter overbemeldte personer, hvorefter overbemeldte personer (sic) befindes lovligt at være indstævnede, og ingen mødt noget her til at svare, da ved jeg dem ej at befri, men enhver af de indstævnede bør samme deres med resterende til deres gunstige huhsbonde, ædle Rasmus Andersen, inden 15 dage skadesløs at betale, eller lide nam. I det øvrige, såsom her forelægges en pur obligation af dato 5. marts 1688 af Peter Petersen Mejland udgiven under hans hånd og signet, på 60 slettedaler, da ses ej han kan befris, men hans udgifne obligation skadesløs med dets på processens anvendte bekostning og resterende rente, inden 15 dage at betale, eller lide nam efter loven. No. 2. - Jens Madsen i Trabjerg, på højagtbare og velfornemme Hr. forvalter Chris[...] Ulrik Schultz' vegne, beviste med Hans Jensen i Stendis og Mikkel Christensen i Stendis, som afhjemlede ved ed og oprakte fingre efter loven, at de i dag, 8 dage [siden], hid til tinget til i dag lovligt indstævnede Christen Christensen, som tilforn boede i Stavlund og nu boende i Trandum i Sevel sogn, for dom at lide, for Kongl. Majst. resterende skatter, husbondens landhilde, såvel og for bortrømmelse fra hans påboende gård i Haderup sogn i Stavlund. Så for retten fremstod bemeldte Jens Madsen og irettelagde en skriftlig s[...] så lydende: "Christen Christensen som boede udi Stavlund, rester efterskrevne kongl. kontributioner tid efter anden til Lundenæs, som følger: Oktober kvartal 1690, 1 rdl. 4 mk. 15 sk., okse- og flæskeskat 1 mk. 6 sk. Januar kvartal 1691 2 rdl. 11 sk., april kvartal 1 rdl. 1 mk. 1 sk. Magasinkorn år 1690: Rug 1 td. 2 skp. 1 fjk., havre 5 skp. 2 fjk., herforuden rester husbondens landgilde og arbejdspenge 28 rigsdlr. 2 mk." Og satte Jens Madsen i al dom og rette, og formente indstævnede Christen Christensen burde samme hans resterende som før indført findes skadesløs inden 15 dage at betale, eller lide nam, og for hans bortrømmelse videre at lide efter hans Kongl. Majst. allernådigste lov, og var dom begærende. Her imod at svare mødte i retten indstævnede Christen Christensen, og ej kunne fragå, han jo overbemeldte skyldig var, men formedelst armod og anden ulykkelig tilfald i det hans bæster og kreaturer ham fradøde, ej kunne besidde gården og deraf svare Kongl. kontributioner og husbondens landgilde, og hvis ringe fattigdom han havde, det skrev husbondens fuldmægtig og flyede gårdmanden Knud Stavlund det i forvaring, og satte Peder Vistesen i Fårbæk til at drive avlingen, så han med hustru og tre små børn måtte gå fra gården og hen til andre, hvor han kunne tjene sit brød; og var så Jens Madsen dom begærende efter forrige irettesættelse. Er for retten afsagt: Såsom Christen Christensen selv her for retten vestår samme resterende landgilde og Kongl. kontributioner at være skyldig, ved jeg ham ej at befri, men bør inden 15 dage til hans gunstige husbonde det skadesløs at betale, eller lide nam efter loven. Og såsom ej bevises han er rømt, men af armod måtte gården kvittere, som han selv her for retten vedstår, vides ikke nogen rømningsdom over ham at stede. - No. 2. Ædle Rasmus Andersens restans så lydende: "Restans og gæld hos efterskrevne efter dom af Hjerm Ginding herredsting udstedt den 12. september 1690. På mine egne vegne, og på salig borgmester Christen Winters hustru og børns vegne, for resterende skyld, landgilde og arbejdspenge, for år fra 1. maj 1690 til årsdagen 1691. Borbjerg sogn: Hogager: Jens Bertelsen, Jacob Nielsen, Christen Simonsen. (opsl. 100) Haderup sogn: Niels Christensen i Grove, Mikkel Jensens enke og Christen Eriksen i Grove. Haderup By: Christen Christensen, Niels Pedersen som rømte fra det i Haderup By og nu bor i Heegård i Sevel sogn. Sevel sogn: Peter Petersen (her "Peiter Peitersen") i Trævel efter obl. dateret 5. maj 1688, samt af "Wenschobrou Eng", og til Borgm. Winters enke og børn af Trævel; Christen Simonsen i Hæk, Karen Madsdatter i Djeld samt hendes halve hus. Dateret Ringkøbing den 5. oktober 1691. Rasmus Andersen Eghd." - Følger nu Peter Petersen Mejlands obligation, så lydende: "Kiendes ieg Vnderschrefne Peter Peitersen Mejlandt boendis i Trewold i Søevel Sogen og hermed vitterligt giør, at ieg Ret Vitterlig gield schyldig er, Erlig agtbahre og Velfornemmer Mand Rassmus Andersen til Søgaard = 60 Sldlr. som hand mig Venligen effter min begiering i Rede Penge landt og forstragt hafr, huilche forschrefne 60 Sldlr. Jeg lofuer og tilforpligter mig og mine Arfvinger, En for alle og alle for Een, ved Ære tro og goede Love, Redeligen og Vel at betale beml. Rassmus Andersen eller hans Arfvinger til 11. Martij 89 med sin tilbørlig Rente Sex pro cento Vden schade og schadisløs i alle mader, Blifuer benv. 60 Sldlr. lenger hos mig eller mine Arfvinger paa Rente bestaaende end Rassmus Andersen og hans Arfvingers Villie og naade, Er ieg Forpligt dem Aarlig til huer 11 Martj at forrente med 6 procento som meldt er. Og huis ieg eller mine Arfvinger blivuer forsømmelig, Renten iche aarlig i Rette tid at Erlegge og afbetale, er Capitalen Vden Videre opsigelse forfalden at Erlegges, og ellers effter Et fierding Aars schrifftlig eller mundtlig opsigelse dem med effterstaaende Rente, Omkostning og schadegield at betale. Dette forschrefne lofuer og tilforpligter ieg mig ogh mine Arfvinger En for alle og alle for Een Ved Æhre tro og goede Lave at holde Rassmus Andersen og hans Arfvinger schadisløs i alle mader, Til bekrefftelse under min Egen haand og Zignete. Datum Ringkiøbing d: 5 Martj 1688. Peiter Peittersn: Mejland Eghd." 30. oktober 1691 (opsl. 100) Dommer Thøger Hvas, skriver Peder Kastberg. Otte mænd er Christen Bertelsen i [Navr?], Niels Pedersen på Gaden, Thøger Olesen på Heden, Thue Eskildsen (Thue Eskesen) i Navr By, Jørgen Poulsen i Nederlund, Christen Mikkelsen i Dalgård, Jep Jensen i Bur og Lauge Madsen i Hvam. - Christen Madsen ved Mejrup Kirke beviste med Christen Thomsen af Gam[melby?] og Clemend Sørensen af Mejrup Præstegård, som afhjemlede ved ed og oprakte fingre efter loven, at de i dag, 8 dage [siden], hid til tinget til i dag lovligt indstævnede Peder Clemendsen i Løgvig for dom, anlangende gælds fordring som han bemældre Christen Madsen skyldig er. Så for retten fremstod bemeldte Christen Madsen og gav Peder Clemendsen til sag for 3 slettedaler 3 mark, for en plag han ham afkøbt og med resterer, og formente han burde samme 3 daler 3 mk. inden 15 dage at betale, eller lide nam, og var dom begærende. Peder Clemendsen blev 3de gange påråbt, og ej mødt, hvorfor sagen er opsat i 14 dage. 6. november 1691 (opsl. 100). Peder Madsen Busk i dommerens sted, Peder Nielsen Kastberg skriver. Otte mænd er Christen Andersen i Bur, Erik Christensen, Christen Jensen, Knud Christensen og Anders Jensen alle fire i Øster Bur, Niels Nielsen Perregaard, Iver Jensen i Bøgild og Jens Kjeldsen i Bøgild. - Velagtbare Anders Nielsen, på ædle Hr. amtsforvalter Sr. Villads Andersens vegne, beviste med Peder Mortensen i Fousinggård og Laurids Jensen (Laurst Jensen) i Stadsbjerg, som afhjemlede ved ed og oprakte fingre efter loven, at de i dag, 8 dage [siden], hid til tinget til i dag lovligt indstævnede Peder Christensen i Navr Sogn, Jens Møller i Ølby, Niels Christensen i Skadborg, Christen Jespersen i Vesterkær (Vester Kjær) i Fousing sogn, envher til deres bopæl for dom, angående deres resterende skyld og landgilde. Så for retten fremlagde nemeldte Anders Nielsen en skriftlig restans så lydende: Restans på landgilde hos efterskrevne hans Kongl. Majst. bønder udi Lundenæs amt udi Hjerm Ginding herred, nemlig: Navr sogn: Vognstrup: Peder Christensen. Fousing sogn: Rugborg: Ole Nielsen påboede tilforn nu Jens Møller i Ølby Mølle; Skodborg: Niels Christensen; Vesterkær: Niels Jensen tilforn påboede, nu Christen Jespersen. Dateret Ringkøbing den 4. november 1691, udi amtsforvalterens ædle Sr. Villads Andersens absens, Anders Nielsen. Og satte så i al dom og rette, og formente de indstævnede burde samme deres med resterende inden 15 dage skadesløs at (opsl. 101) betale, eller lide nam, og var dom begærende. De indstævnede blev 3de gange påråbte, men intet fremvist dem til nogen befrielse. Er for retten afsagt: Såsom overbemeldte befindes lovligt at være indstævnede, og intet i ringeste måder fremlægger dem til nogen befrielse imod samme restans, da ved jeg dem ej at befri, men enhver bør samme deres med resterende til Kongl. Majst. amtsforvalter, ædle Sr. Villads Andersen, inden 15 dage skadesløs at betale, eller lide name efter loven. - Jens Madsen i Trabjerg, på ædle Sr. Rasmus Andersens vegne, fremlagde en opsættelse her af tinget udstedt den 23. oktober sidst, som blev læst og påskrevet. Dernæst irettelagde [han] en skriftlig restans så lydende: Restans for skyld og landgilde, for år fra 1. maj 1690 til årsdagen 1691, hos efterskrevne på det gods, efter højædle og velbårne Fru Anna Rommel, sal. kansler Hr. Peder Reedtz' forskrivning, som til brugelighed er søgt efter indførsel dateret 11. august 1690. Ginding herred: Haderup sogn: Egelund: Jens Christensen, Mads Sørensen, Laurids Pedersen; Over Feldborg By: Jens Henningsen, Jens Madsen, Christen Christensen Furboe, Mads Nielsen, Christen Madsen Skov ("Christen Madtzen Schau"), Peder Jensen, Clemend Poulsen. Borbjerg sogn: Hogager: Mikkel Jensen i Vesterbol, Peder Jensen, Simon Christensen; Abildholt: Jens Simonsen den part som er bebygget og han bebor. Sidstnævnte giver ingen arbejdspenge, samme gælder efterskrevne som ej heller har leveret deres skyld smør, nemlig: Enevold Nielsen i Egelund, Jens Jensen i Vesterbol og Christen Pedersen i Dueholm i Sevel sogn. Dateret Ringkøbing den 20. oktober 1691, Rasmus Andersen egen hånd. Og satte så overbemeldte Jens Madsen i al dom og rette, og formente de indstævnede burde enhver deres med restrende skadesløs til deres gunstige gode husbonde inden 15 dage at betale, eller lide nam, og var så dom begærende. Her imod at svare mødte i retten Clemend Poulsen, smed i Over Feldborg, og irettelagde et fæstebrev så lydende: "Jeg Anne Rommel til Hundslund Kloster, salig kansler Hr. Peder Reedtz til Turebyholm, kendes og hermed vitterliggør, at jeg haver stedet og fæstet, og så hermed stedet og fæster Clemend Poulsen Smed, barnefødt i Trandum i Sevel sogn, som nogle år haver haft en af mine halvgårde udi Over Feldborg for visse afgifter, men nu steder og fæster det, som jeg herved stedet og fæster ham hans livstid, og skal han årlig give tolv slettedaler, som han skal levere dem hver påske, og hvis han ligger ud til skatten, skal ham godtgøres derudi, og skal han opbygge gården og holde den forsvarlig ved lige, som han agter at svare, og være mig og min fuldmægtig hørig og lydig. Og eftersom stemplet papir nu her på stedet ikke er at bekomme, lover jeg det at give når begæres. Datum Lergrav den 16. oktober 1685, salig Hr. Peter Reedtz' Anne Rommel." Og ydermere svarede bemeldte Clemend Poulsen, at han kan intet tåle at give mere end hans fæstebrev om formelder, og formente samme fæstrebrev at blive gyldigt kendt. Er for retten afsagt: At de indstævnede bør at betale til deres gunstige husbonde, deres med resterende skyld og landgilde, hvis de ej med lovlige kvitteringer kan afbevise, og det inden 15 dage skadesløs, eller lide nam efter loven. Angående Clemend Poulsens fæstebrev, ved jeg ej [at] påkende, men han at søge sin regres hos velbårne Fru Anne Rommel som det haver udgivet, såsom han ej det på sine tilbørlige steder haver fremvist, da indførslen sket er. 13. november 1691 (opsl. 101). Dommer Thøger Hvas, skriver Peder Kastberg. Otte mænd er Christen Pedersen Hvamgaard, Jens Kjeldsen Bøgild, Iver Jensen i Bøgild, Peder Lauridsen (Peder Lausen) i Hvamgård, Laurids Jensen (Lars Jensen) i Bursig, Peder Jensen i Øster Vemb, Mogens Lauridsen Brødbæk og Jens Madsen i Trabjerg. - (Intet forrettet.) 20. november 1691. (opsl. 101). Dommer Thøger Hvas, skriver Peder Kastberg. Otte mænd er Niels Iversen, Jens Andersen, Peder Christensen, Peder Christensen (#2), Peder Christensen (#3) alle af Vemb, Christen Christensen i Hindkjær, Peder Nielsen og Christen Eriksen af Vemb. - (opsl. 102) Sr. Theodosius Eliasen, på højædle og velb. Hr. oberst Svanevedels vegne, beviste med Bertel Sørensen Alstrup og Jens Madsen Overlund, som afhjemlede ved ed og oprakte fingre efter loven, at de forleden tirsdag, var 8 dage [siden], hid til tinget til i dag lovligt indstævnede Peder Påskesen i Geddal ("Giedild") for vidnes påhør og for dom at lide, angående at han ikke haver villet forføje sig til det sted Ragborg i Bur sogn som han haver stedet og fæstet, og talte med ham selv, så og hans hustru, som de samme tid efter velb. Hr. obersts befaling var med 2de vogne der, dem at ville afhente efter Peder Påskesens egen begæring. Dernæst fremkom for retten Mads Poulsen Overlund og vandt ved sjæls ed efter loven, at nu forleden tirsdag, var 8 dage [siden], var han i Geddal efter højædle Hr. oberstens befaling med bemeldte to vogne, og skulle have ført bemeldte Peder Påskesen med hustru, børn, gods og gode til hans fæstested Ragborg i Bur, men han ville ingenlunde med, hvorfor han måtte køre tilbage igen omsonst. Dernæst blev fremlagt en kopi af hans fæstebrev så lydende: "Kendes jeg mig underskrevne Herman Franz von Svaneveide, at have stedet og fæstet Peder Påskesen af Geddal, det sted udi Bur sogn som heder Ragborg ("Raborig"), og skal han samme sted nyde og beholde med alle sin rettighed hans livstid, med sådanne konditioner, at han årligen skal give mig deraf 3 rigsdaler, som er både for Kongl. Majst. skatter såvelsom også for ægt og arbejde, skyld og landgilde. Hertil haver jeg lovet ham, at fordi stedet er fra sin sæd, at han det udi dette første år, nemlig fra martini 1691 og til martini 1692, skal have det for 2 slettedaler, og siden nestkommende år fra '92 til '93 skal han have det for 3 slettedaler, men siden skal han som over står give årlig 3 rigsdaler, og disse penge skal til hver martini betales. At dette er ham således forundt bekræfter jeg med egen hånd, datum Sønder Vosborg den 3. oktober 1691.", og fandtes underskrevet: "Herman Franz von Svanevede". Dernæst blev fremlagt bemeldte Peder Påskesens underskrevne missiv af dato Geddal den 27. oktober 1691, [som] iblandt andet formelder, at han vedstår og bekender at han haver stedet og fæstet på højædle og velb. Hr. oberst Svanevedes gods efter indførte fæstebrevs indhold, med videre. Og satte bemeldte Theodosius i al dom og rette, og formente at såsom Peder Påskesen haver stedet og fæstet Ragborg i Bur sogn på velb. Hr. obersts gods efter hans fæstebrev og underskrevne missivs indhold, at han da bør og pligtig er samme bolig at antage og tilflytte, og foruden at erstatte velb. Hr. oberst samme proces' omkostning, og hvis han ej skulle ville flytte til samme sted, da videre at lide efter loven, og var dom begærende. Peder Påskesen blev 3de gange påråbt og ikke mødt noget her imod at svare. Er for retten afsagt: At Peder Påskesen bør at flytte til fornævnte bolig efter hans fæstebrev og missivs indhold, og være udi velbårne Hr. obersts vilje og nåde, og betale al processens omkostning, eller der for at lide efter loven som vedbør. 27. november 1691 (opsl. 102). Dommer Thøger Hvas, skriver Peder Kastberg. Otte mænd er Peder Christensen i Hindkjær, Niels Jensen i Øster Vemb, Iver Jensen i Bøgild, Christen Christensen i Hindkjær, Søren Mikkelsen i Vemb, Christen Pedersen i Bøgild, Niels Andersen i Savstrup og Enevold Thamsen i Hvam. - Ædle Sr. Rasmus Nielsen til Kvistrup beviste med Laurids Christensen (Laurst Christensen) i Struer og Laurids Nielsen (Laurs Nielsen) i Struer, som afhjemlede ved ed og oprakte fingre efter loven, at de i dag, 8 dage [siden], hid til tinget til i dag lovligt indstævnede Jacob Sørensen ved Struer, og talte mundtligt med ham selv, for dom for vold og ran og helligbrøde, for den overlast han haver gjort bemeldte Rasmus Nielsen forleden Mikkelsdag på Struer gade, samt og for dom på hans fæste for modvillighed, og for regnskab for hvis af Rasmus Nielsens tømmer og dæler han haver solgt og forkommet. Så irettelagde velbemeldte Rasmus Nielsen et tingsvidne her af tinget udstedt den 16. oktober sidst, som blev læst og påskrevet. Nok et synsvidne af samme dato. - I lige måde [fremlagdes] et tingsvidne af Lemvig Byting udstedt den 13. november sidst, indholdende: "Næst otte mænd vundet haver, at de hørte og så velbem. Sr. Rasmus Nielsen fremlagde en skriftlig kaldseddel, som så melder: 'Lader jeg underskrevne kald og varsel give Jacob Sørensen i Struer for vidners påhør til Lemvigs Byting til i dag 14 dage, anlangende den overlast, vold og ran, han gjorde på mig på Struer gade forleden St. Mikkelsdag, da jeg kom fra først prædiken. Datum Kvistrup den 30. oktober 1691, Rasmus Nielsen Overgaard', som fandtes påskrevet samme dag og dato at være forkyndet for Jacob Sørensen i Struer, undertegnet af Laurids Christensen i Struerdal og Laurids Nielsen i Struer. Item fremkom kaldsmænd Jens Nielsen og Jep Olufsen Kjær her sammesteds, som ved ed efter loven tilstod, at de i dag, 8 dage [siden], mundtligt stævnede Jens Nielsen Tømmermand borger her sammesteds, for sin sandhed her i dag at vidne, hvad klammeri Jacob Sørensen i Struer på Rasmus Nielsen på Kvistrup seneste Mikkelsdat øvede. Så fremstod for retten bemeldte Jens Tømmermand, og med oprakte fingre og ed efter loven vandt, at sidst forleden Mikkelsdag kom fornævnte Rasmus Nielsen til ham, efter at de begge var kommet fra Gimsing kirke på Struer gade, uden til Jacob Sørensens hus, og Mads Dalby gik hos ham. Da kom Jacob Sørensen ud til Rasmus Nielsen, og begærede han ville komme ind i hans hus og fly ham fred, thi Erik Olufsen i Vejrum og Christen Vildemoese (denne understreget) i Ausumgård sagde han de overfaldt ham derinde. Da sagde Rasmus Nielsen, da havde været bedre han havde gået udi kirken md hans hustru, og [ikke holdt] (opsl. 103) [så]dant uskikkeligt hus med slagsmål og drikkeri, og red så fra ham. Men som han var kommet noget hen, råbte Jacob Sørensen han skulle vie. Da holdte Rasmus Nielsen stille. Så kom Jacob gående til Rasmus Nielsen, og tog fat på hans klæder, og blev hans halsklud pågreben. Da slog Rasmus Nielsen ham over hans hoved med en pisk at værge sig fra ham. Idet blev Rasmus Nielsens halsklud revet i tre stykker og kastet på jorden af bemeldte Jacob Sørensen og kludebåndet blev aldeles borte, og blev Rasmus Nielsens kjole revet i stykker, og Jacob Sørensen drog ham af heste. Da tog Mads Dalby fat på Jacob Sørensen og slog ham til jorden, videre skade at hindre. Da løb Jens Tømmermand til at hjælpe Rasmus Nielsen, hvis fod sad i stigbøjlen endda, og redede den deraf da han lå på jorden, og hjalp ham så af den udrevne kjole, og da Rasmus Nielsen så var opkommet, drog han sin degn [daggert] ud. Da gik Jens Tømmermand til ham, han ej ville gøre nogen skade dermed, som og ej skete. Da opsamlede de det sønderrevne klæde som lå på jorden. Så kom Jacob Sørensen atter til Rasmus Nielsen gående. Da trak Rasmus Nielsen atter sin degn og bad Jacob Sørensen skulle blive fra ham. Da tog Mads Dalby fat på Jacob og tumlede de så med hverandre, og så red Rasmus Nielsen fra dem. Dernæst fremkom for retten bemeldte Jacob Sørensen og fremlagde et skriftligt [indlæg] så lydende: 'K. M. byfoged i Lemvig, højagtbare og velfornemme Knud Lang. Såsom jeg underskrevne Jacob Sørensen til i dag til Lemvigs byting er indstævnet af min gunstige husbonde, ædle Sr. Rasmus Nielsen til Kvistrup, for vidner at påhøre, anlangende en overlast jeg skulle have gjort ham på Struer gade, da ved jeg ikke at have gjort ham nogen overlast, og ej heller nogen mig sligt ved rette kan påvinde, men da han slog mig først oven på mit hoved med hans jagtpiskeskaft, og siden trak sin degn at ville have gennemstødt mig, nødtes jeg slig ulykke ved andres hjælp både for ham og mig at afværge, dog ej af nogen vred hu, skylle min gunstige husbonde føre nogen andre vidne, begæres ydmygst hans K. M. allernådigste lov og vidner måtte anses, og Jens Snedker, som samme tid til stede var, som en fremmed (mens de andre vildige) måtte være den første mand, såsom de andre tilforn haver fundet. Begæres dette måtte læses, påskrives, indføres og mig igen tilstilles, samt genpart af hvis som passerer meddeles. Forbliver den gode Hr. byfogeds allerydmygste tjener, Jacob Sørensen, Struer den 12. november 1691'; hvorefter velbemeldte Sr. Rasmus Nielsen var tingsvidne begærende. At således for rette passeret vidner vi under vores [hænder]. Datum ut supra." - Endelig blev fremlagt en dom, ustedt af Hjerm Ginding herredsting den 7. november 1690, iblandt andet indholdende det, [at] Jacob Sørensen, af 2de vidnespersoner påvunden, er over bevist, at hans kone udtappede øl, mjød og brændevin til bønderne og skibsfolk, hvoraf huset var fuldt, som til et frit marked, og samme dag solgte Jacob Sørensen til Mourids Jepsen i Råst i Ejsing sogn to tønder salt, til Jens Jørgensen i Jedskov en tønde salt, og til Jens Pedersen i Fousingdal tn tønde, og tog penge af dem, nemlig 19 mark for tønden. Og udi samme dom findes Jacob Sørensens indlæg, iblandt andet indholdende, at hans husbonde haver ladet forbyde ingen kro at ville have på sit gods med videre, etc., som Sr. Rasmus Nielsen begærede at ville have indført. Og satte så velbemeldte Rasmus Nielsen i rette, og formente at Jacob Sørensen, som så pludseligt uadvaret havde overfaldt ham, formedelst han som hans husbonde lastede hans skamfulde levned, som han med drukkenskab og prædikens forsømmelse begik, så han næppeligen skal kunne bevise at have været i kirke både for den tid og efter i 6 sammenfaldende uger, men altid holdt sådan søndagskro og prangeri, som ved tingsvidne af forleden år også er bevist, og således foragtet Kongl. Majst. lov or forordninger og sin husbondes advarsel, og ham derfor som en stratenføver overfaldet, hvorfor han formener, han enten bør at straffes på Bremerholm hans livstid, eller og bøde for vold og ran efter loven, så og for helligbrøde, for for sådan ulydighed at have sit fæste forbrudt og til en hvis dag, som dommeren vil ham forlægge, hans gods at kvittere, og inden tre uger at gøre ham regnskab og rigtig betaling for hvis han af hans tømmer og dæler, som han haver været overbetroet, såvelsom hvis andet han ham kan skyldig blive, og denne så højforårsagede proces' omkostning at betale, hvorpå han var dom begærende. Jacob Sørensen blev 3de gange påråbt, men hverken selv eller nogen på hans vegne mødte noget her imod eller til at svare, hvorfor sagen blev opsat i 4 uger. 4. december 1691 (opsl. 103). Peder Madsen Busk i dommerens sted, Peder Nielsen Kastberg skriver. Otte mænd er Jens Kjeldsen i Bøgild, Iver Jensen i Bøgild, Christen Pedersen i Bøgild, Niels Pedersen ("NJells Pedersen") i Bisgård, Niels Mortensen i Bisgård, Peder Jensen i Hvam og Peder Lauridsen (Peder Laursen) i Rusborg. - (Intet forrettet.) 11. december 1691 (opsl. 103). Dommer Thøger Hvas, skriver Peder Nielsen Kastberg (opsl. 104). Otte mænd er Christen Pedersen Hvamgaard, Mads Bertelsen i Hvam, Iver Jensen i Bøgild, Niels Pedersen i Hvam, Christen Pedersen i Bøgild, Christen Christensen i Hindkjær, Jens Kjeldsen i Bøgild. - (intet forrettet.) 18. december 1691 (opsl. 104). Enevold Thamsen i Hvam i dommerens sted, Peder Kastberg skriver. Otte mænd er Jens Kjeldsen, Iver Jensen og Christen Pedersen alle tre i Bøgild, Peder Laugesen Hvamgaard, Niels Mortensen i Bisgård, Christen Pedersen Hvamgaard, Christen Christensen Hindkjær og Morten Christensen i Bisgård. - Allerunderdanigst læst hans K. M. allernådigste benådning af dato 3. marts 1691, indholdende, at der årligt til byens opkomst og tiltagelse må holdes to markeder i Lemvig, nemlig det første på Gregorsdag den 12. marts og det andet på Luciadag den 13. december, og det med heste for fremmede, og andre varer for stadens indvånere, med videre. - Thomas Poulsen i Blåbjerg, på højedle og velb. Fru Anna Cathrine Friis til Tarupgård hendes vegne, fremstillede først 2de kaldsmænd, nemlig Mads Bertelsen i Hvam og Niels Jensen i Hvam, som afhjemlede ved ed og oprakte fingre efter loven, at de i går og i dag, 8 dage [siden], hid til tinget til i dag lovligt indstævnede alle Tarupgårds bønder og tjenere i Fousing, Ølby og Gimsing sogne, så og en del i Borbjerg sogn, enhver til deres bopæl, for dom angående deres med resterende skyld og langilde. Dernæst blev fremstillet 2de andre kaldsmænd, nemlig Peder Poulsen i Naltoft og Poul Olesen i Brandtbjerg, som ved ed i lige måder afhjemlede, at de samme tid, nemlig i går og i dag, 8 dage [siden], stævnede alle Tarupgårds bønder og tjenere i Asp, Navr, Haderup og en del i Borbjerg sogn, i lige måde enhver til deres bopæl, for dom anlangende deres med resterende skyld og landgilde for indeværende år. Dernæst blev fremlagt en skriftlig restans så lydende: Restans over velb. Fru Anne Cathrine Friis, velb. salig Tønne Juels til Tarupgård, hendes tjenere i Hardsyssel i Hjerm og Ginding herred, for deres skyld og landgilde som rester for år 1691. Borbjerg sogn: Brandtbjerg: Poul Brand og rug af/til Borbjerg mølle, Mads Væver, Jens Lassens enke. Savstrup: Niels Jensen. Naltoft: Peder Poulsen. Pajbjerg: Villads Nielsen. Nørhvam: Jacob Bertelsen, Lauge Madsen, Laurids Pedersen (Laurst Pedersen), Jens Thomassen, Mads Bertelsen. Sønderhvam: Christen Nielsens enke, Peder Christensens enke. Bøgild: Jens Iversens enke, Jens Kjeldsen. Bisgård: Niels Mortensen, Morten Bødker, Laurids Bisgaard, Niels Pedersen. Navr sogn: Niels Pedersen, Niels Thøgersen også af et bol endnu også til et gadehus. Asp sogn: Bastrup: Jens Christensen. Alstrup: Jacob Nielsen også af et gadehus. Østerby: David Olesen. Fousing sogn: Niels Christensen. Gimsing sogn: Mouridsgård (Moustgård): Niels Nielsen, Hans Nielsen. Østerby: Peder Gregersen, Margrethe Jacobsdatter af et hus. Hillersborg: intet. Ølby sogn: Østerby: Simon Pedersen. Vester Ølby: Laurids Smed. Nørby i Asp sogn: Jens Jensen. Vormstrup i Haderup sogn: Thomas Jensen og Villads Wormstrup. Dateret Tarupgård den 16. december 1691, Jens Poulsen egen hånd. Og satte Thomas Poulsen i rette, og formente de indstævnede burde samme deres med resterende inden 15 dage at betale, eller lide nam, og var dom begærende. De indstævnede blev 3de gange påråbt, og som en del mødte og sagde, at de havde ydet en del af hvis som udi restansen findes indført, og ikke fået kvittering, og en del ikke mødte, er sagen opsat i 3 uger.