Hej.
Måske er der en som kan hjælpe med en forklaring på følgende og måske nogle flere oplysninger:
Min 3xtip Mads Christensen fæster i 1785 en mensalgård i Lejbølle efter sin afdøde fader Christen Gregersen.
Christen døde i maj 1784.
Fæstet findes i Fæsteprotokollen for Langelands gods her: https://familysearch.org/pal:/MM9.3.1/TH-1971-32902-37372-28?cc=2015318&wc=M5L3-RM3:333467801,334230601,334244801
Jeg har ikke kunnet finde fæstet da Christen Gregersen i sin tid fik gården i fæste. Men der findes et fæste i samme protokol billede 302 venstre side, hvor en Christen Gregersen får et fæste på et hus i Lejbølle i 1783. Jeg har ikke set, at der skulle være 2 x Christen Gregersen i Lejbølle på dette tidspunkt.
Er det mon "min" Christen Gregersen som også har et hus i fæste?
Og i så fald, så burde der jo også findes et fæste, hvor dette hus bliver overdraget til en anden.
Jeg har primært brugt Aurelias udtræk af fæsteprotokollen for at finde disse fæster: http://aurelia.dis-danmark.dk/g-lnglfx.htm