Danske Slægtsforskeres Forum

For alle => Slægtsforskning - metode og teknik => Emne startet af: Georg Brandt Christensen Dato 25 Sep 2020 - 21:57

Titel: Statens arkiver - Forbedringsforslag
Indlæg af: Georg Brandt Christensen Dato 25 Sep 2020 - 21:57
Hej
Nedenfor finder I en liste over de forbedringer af SA-hjemmesider og funktioner som vi foreslår bliver sendt til Statens Arkiver i forbindelse med det i AO-referatet af 26/8 2020 omtalte arbejde med at forbedre brugernes anvendelse af Statens arkivers hjemmesider.
Se tråd: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,124603.0.html

Vi vil meget gerne have jeres ideer med også.
Skriv disse i jeres indlæg, og skriv eventuelle kommentarer vedrørende nedenstående punkter. Tilkendegiv meget gerne om I er enige eller ej i forslagene.

Listen vil blive udbygget med de kommentarer/forslag som I kommer med.

Sidste dag for kommentarer er onsdag den 30. september 2020.
Derefter vil jeg kompilere listen og sammen med Slægt og Data prioritere punkterne hvorefter listen bliver sendt til Statens Arkiver og deres samarbejdspartner.

1.   I www.sa.dk bør der på alle sider være et søgefelt, hvor man kan søge på eksempelvis: "borgerlige vielser" eller "fadderskabssager", hvorefter man kommer direkte til Arkivalie søgefeltet i SA, hvor man så kan taste sogn og årstal.
Hvis man gør det i "Google" kommer man direkte til det. Den omvej burde ikke være nødvendig!
Ligeledes bør søgefaciliteten kunne søge efter oplysninger på alle SA's websider.

2.   Når man har fundet en bestemt post langt inde i en kirkebog og skal hente data til reference til sit slægtsprogram, skal man tilbage til side 1 i bogen for at se sogn og man skal flytte den lodrette streg i venstre side for at kunne se kirkebogens årstal. Der burde være et felt på siden, hvoraf den præcise reference, man står på, fremgår, så man kan "klippe/klistre" den ind i sit referencefelt i slægtsprogrammet med tillæg af kirkebogsside og løbenummer.

3.   I Daisy er begreberne "arkivskaber og arkivserie" vanskelige begreber at arbejde med. De må være udtænkt af en arkivar med andre behov og forudsætninger end en bruger af Rigsarkivet on-line.
AJ-journaler er eksempelvis ikke en praktisk betegnelse for en bruger.
Hvorfor ikke springe "AJ" over og kalde det "bidragssager" – eller hvad der nu er det rigtige? OJ-sager = familieretlige sager o.s.v. En erfaren slægtsforsker har selvfølgelig lært disse betegnelser udenad, men let tilgængeligt er det ikke!

4.   I kirkebøgerne har jeg fundet mange eksempler på, at årstallene i indekset (efter sogn er valgt) ikke passer med indholdet af bøgerne.

Eksempel 1: ny skanning i farver: Helligånd Sogn, konfirmerede drenge. Indekset siger fra 1889 – 1891, men side 18 opslag 23 slutter med 1897. Det gør det svært at finde tingene!

Eksempel 2: gammel skanning: Vindum Sogn, Kontraministerialbog (1813-2003). Den sidste optegnelse er "døde 1975". De forskellige kategorier slutter på forskellige tidspunkter, hvilket naturligvis er ok, men ingen går til 2003. Det giver forgæves opslag!

5.   Listen over begivenheder, i de opbrudte kirkebøger, bør være sorteret sammen på årstal når man åbner et sogns kirkebøger, og ikke som nu sorteret alfabetisk så man skal scrolle ned i listen for at finde den næste begivenhedstype for et årstal.
Eks. Vordingborg sogn – Kontraministerialbog – Nye farver:   
Døde kvinder 1814 - Døde kvinder 1822
Døde kvinder 1823 - Døde kvinder 1831
Døde kvinder 1831 - Døde kvinder 1836
Døde kvinder 1837 - Døde kvinder 1841
Døde kvinder 1841 - Døde kvinder 1845
Døde kvinder 1846 - Døde kvinder 1851
Døde kvinder 1852 - Døde kvinder 1858
Døde kvinder 1859 - Døde kvinder 1866
Døde kvinder 1867 - Døde kvinder 1875
Døde kvinder 1875 - Døde kvinder 1883
Døde kvinder 1884 - Døde kvinder 1890
Døde kvinder 1891
Døde mænd 1814 - Døde mænd 1822
Døde mænd 1823 - Døde mænd 1831
Døde mænd 1831 - Døde mænd 1836
Døde mænd 1837 - Døde mænd 1841

Skal man se på f.eks. Viede i 1814-1822 i ovenstående sogn skal man, på en 21" skærm, scrolle ca. 70 cm ned. Det må være meget værre på en 15" skærm og mindre.

6.   Man bør kunne bevare koordinaterne for side-, top- og bundmargerne for en side når man kigger et arkivalie igennem.
P.t. kan man risikere både at skulle scrolle sideværts og nedefter hver eneste gang man bladrer fra side til side.
Problemet er særligt stort hvis der er en stor ikke anvendt højre margen på siderne, eller topmargenen med overskrifter er meget stor.
Det fungerede i den gamle viewer og gjorde musearbejdet meeeeeeget mindre.

7.   Man bør kunne markere flere sider ad gangen når man har åbnet et arkivalie så de markerede sider bliver loadet medens man læser én side.

8.   Det ville være dejligt om man kunne indeksere et arkivalie medens man ser dette igennem.
Det betyder at man, og andre, hurtigt vil kunne finde en bestemt side når man har åbnet et arkivalie. Funktionen fandtes i den hedengangne viewer fra Utilis.
Når man havde indekseret et arkivalie kunne dette uploades til Utilis hvorfra andre brugere kunne hente arkivaliet med indeksering.

Titel: Sv: Statens arkiver - Forbedringsforslag
Indlæg af: Jesper Nerløe Dato 26 Sep 2020 - 01:29
Hej

Jeg er enig i de forslag som p.t. er listet (1-8).

Her er mine forbedringsforslag, som omhandler teknisk adressering af kilder på AO (linkning/URL'er):

Citat fra: OrdforklaringHurtig ordforklaring til de ikke-tekniske:
URL: en unik adresse (sti) til en side eller fil på nettet (begynder eks. med http://www... osv. eller https://www... osv.).
Link: er en kode som indeholder en URL. Det er den kode du indsætter på en hjemmeside, og som åbner den ønskede side i en browser når du klikker på det.
(på forum.slaegt.dk omdannes URL'er automatisk til klikbare links, når du indsætter dem i et indlæg)

1. Permanente URL'er (permalinks):
- gør at du (som nu) kan indsætte links til AO-sider eller -filer på egen hjemmeside eller i slægtsprogrammer.
- ændres aldrig, medmindre at selve ressourcen skifter navn eller flyttes (hvilket yderst sjældent bør være nødvendigt).
- kan benyttes som pålidelig kildehenvisning, også i fremtiden, fordi ressourcen/kilden ikke pludselig forsvinder og sporet dermed ender 'blindt'.

2. Viderestilling/omdirigering af ændrede URL'er:
- sikrer at gemte links til ressourcer som ikke længere kan tilgås via den gamle URL, automatisk omdirigeres til ressourcens nye placering.
- gamle links vil fortsat virke
- giver god tid til at ændre store mængder af gamle links til nye (på hjemmesider og i slægtsprogrammer)

3. Menneskeligt læsbare URL'er ('Semantiske' URL'er):
- overgang fra kryptiske system-URL'er (f.eks. https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/rif/select/7/16925558) til menneskeligt læsbare URL'er (f.eks. https://www.sa.dk/ao/folketaellinger/)
- er læsbare for mennesker, fordi de er hierakisk opbygget og indeholder genkendelige ord (f.eks.: /kirkeboeger/vejle/vejstrup/kontraministerialbog) i stedet for kryptiske koder og uigennemskuelige tal-serier (f.eks. https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=171756#171756,28839746)
- er brugervenlige når de f.eks. indsættes som kildehenvisning i fora mv., fordi de er selvforklarende (du kan se hvad der linkes til)
- eksempel på hvordan en fremtidig, permanent URL til en kirkebog kan se ud: https://www.sa.dk/ao/kirkeboeger/vejle/vejstrup/kontraministerialbog-1876-1889/52 (hieraki: sa.dk/ao/kirkeboeger/{amt}/{sogn}/{KB-version}/{opslags-nr})

(ovenstående kan måske opleves meget teknisk for de ikke-tekniske, men jeg har forsøgt at forklare det i så 'menneskeligt' et sprog som jeg kunne)
Titel: Sv: Statens arkiver - Forbedringsforslag
Indlæg af: Christian Konstmann Autzen Dato 26 Sep 2020 - 13:06
De sydslesvigske kirkebøger burde gøres tilgængelige på Statens Arkivers hjemmeside, på linie med (øvrige) danske kirkebøger.

Nu, hvor de er tilgængelige på den tyske hjemmeside www.archion.de, så er der ikke længere spærring mod at gøre dem tilgængelige på nettet - det er jo gammel dansk kulturområde.

Hjemmesiden www.archion.de har jo også de gamle østpreussiske og vestpreussiske kirkebøger - så hvorfor kan Danmark så ikke også få de danske kirkebøger fra Sydslesvig med ?

Hilsen
Christian
Titel: Sv: Statens arkiver - Forbedringsforslag
Indlæg af: Inger Buchard Dato 26 Sep 2020 - 20:44
Jeg vil foreslå,
1.
at tegnsættet på www.sa.dk/find og /daisy bliver tilpasset, så
ä læses som æ
ö læses som ø
aa læses som å
ü læses som y
Argument: det er meget svært at gennemføre, at indtastninger af tysksprogede kilder skal foretages kildetro, bortset fra danske stednavne, der skal noteres i deres nuværende stavemåde. Det er svært for indtasterne at skrive Sören (som der står), når nu Søren ligger i fingrene. Søgningen i de indtastede kilder vil også blive enklere, når man ikke skal huske at søge både Sören og Søren.
2.
At tolerance-feltet for museklik bliver bredere på f.eks. https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/geo/geo-collection/5
Når man leder efter et bestemt opslag ved at klikke systematisk på f.eks. hver 10. post, er det træls, at listen 'klapper sammen', hvis man ikke rammer præcist

Inger Buchard
Titel: Sv: Statens arkiver - Forbedringsforslag
Indlæg af: Jesper Nerløe Dato 26 Sep 2020 - 21:25
Enig med Inger Buchard i nr. 2. Det er et irritationsmoment når listen lukker sammen (i øvrigt kan hele navigations-/bladredelen optimeres).

Jeg kan tilføje at også navigationsdelen på forsiden for 'Kirkebøger fra hele landet' også har plads til forbedringer:

F.eks. koster det ekstra tid/besvær/muserul når man i rullemenuen for 'Amt' og 'Arkiv' (gælder også Folketællinger osv.) allerede har valgt et emne, og vil vælge et nyt fra menuen. Her skal man på ny scrolle ned fra toppen af listen, i stedet for at rullemenuen husker placeringen, så man med det samme kan fortsætte ned ad listen.

Selve funktionaliteten bør generelt gøres mere intuitiv (det gælder nærmest for alt på SA/AO).
Titel: Sv: Statens arkiver - Forbedringsforslag
Indlæg af: Inger Buchard Dato 27 Sep 2020 - 11:37
Vedr. mit forslag nr. 1 c:
Det er gået op for mig, at aa = å, dvs. søger man Åbenrå på DAISY, ser man også Aabenraa.
Det må være sket fornylig

Vedr. mit forslag 1 a, b, d:
Men det gælder stadig, at søger man på www.sa.dk/find 'Jørgen' + 'alfabetiske', så finder man i de preussiske lægdsruller fra Haderslev amt ingen, der er indtastet Jörgen, og det må siges at være en mangel, da kravet er, at personnavne skal indtastes som de står, dvs. Jörgen. Det er der nok ikke mange rigsdanskere, der er klar over, så de finder ikke alle Jørgen, Jørgensen, Møller, Østergaard osv.

Det ville desuden være en lettelse for de mange tyske brugere af www.sa.dk, at de kunne slippe for problemet med de danske særtegn

Inger Buchard
Titel: Sv: Statens arkiver - Forbedringsforslag
Indlæg af: Marianne Lund Dato 27 Sep 2020 - 11:53
Hej

Er det muligt at få nedenstående skifteprotokol skannet?

København, Københavns Amts Søndre Birk, Skifte- og registreringsprotokol, 1853-1868

-----------------------------------------

Skifteregistret er her:

https://www.sa.dk/daisy/m2r?id=10166718
Arkivserie: Skifteregister (1832 - 1891)
Arkivskaber: Københavns Amts Søndre Birk (1)
Arkivinstitution: Rigsarkivet
Medietype: Brugskopi, Mikrofilm 35 mm
Beskrivelse fra/til: Registerperiode/Navn (Periode, Navn)
Indhold fra: 1853,1868
Indhold til: Ingen beskrivelse
Pakkens Nr: M-4785

-----------------------------------------

Registret er skannet, og det er her:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=469419#469419,33961889

Københavns Amts Søndre Birk (1)
Skifteregister
1853,1868

Titel: Sv: Statens arkiver - Forbedringsforslag
Indlæg af: Marianne Lund Dato 27 Sep 2020 - 12:05
Hej

Er det muligt at få alle skannede kirkebøger fra FamilySearch på SA/AO?

Hos AO findes kun de kirkebøger som findes under Denmark Church Records, 1484-1941. Kirkebøger under FamilySearch Catalog findes ikke hos AO.

-------------------------------------------------------------------------------------------------

Man kan finde kirkebøger hos FamilySearch to steder:

https://www.familysearch.org/search/image/index?owc=https://www.familysearch.org/service/cds/recapi/sord/collection/2078555/waypoints (Denmark Church Records, 1484-1941).

https://www.familysearch.org/search/catalog (FamilySearch Catalog).
Titel: Sv: Statens arkiver - Forbedringsforslag
Indlæg af: Kirsten Sanders Dato 27 Sep 2020 - 13:44
Hej Georg

Ad dit pkt. 5.
Jeg er ikke enig i, at sorteringen skal ændres. Jeg synes tværtimod, at det er meget nemmere, når man fx leder efter en kvinde, der er død, at man kan gå direkte fra den ene kirkebog til den næste uden at skulle bladre forbi en hel masse forskellige andre (fødte, viede, konfirmerede, etc) for at komme til den næste tidsperiode. Og det samme gælder for viede, fødte, etc.

Venlig hilsen
Kirsten
Titel: Sv: Statens arkiver - Forbedringsforslag
Indlæg af: Jesper Nerløe Dato 27 Sep 2020 - 14:15
Citat fra: Kirsten Sanders Dato 27 Sep 2020 - 13:44
Hej Georg

Ad dit pkt. 5.
Jeg er ikke enig i, at sorteringen skal ændres. Jeg synes tværtimod, at det er meget nemmere, når man fx leder efter en kvinde, der er død, at man kan gå direkte fra den ene kirkebog til den næste uden at skulle bladre forbi en hel masse forskellige andre (fødte, viede, konfirmerede, etc) for at komme til den næste tidsperiode. Og det samme gælder for viede, fødte, etc.

Hej Kirsten

Det ville du undgå hvis sorteringsmulighederne blev optimeret. F.eks. kan der laves en funktion, så man blot skal indtaste/vælge et årstal. Herefter vil alle dokumenter med irrelevante årstal forsvinde fra listen, og du får noget der ligner det her:

1826

Døde kvinder 1813 - Døde kvinder 1829
Døde Kvinder 1813 - Døde Kvinder 1893
Døde kvinder 1814 - Døde kvinder 1876
Døde mænd 1825 - Døde mænd 1840
Fødte kvinder 1822 - Fødte kvinder 1830
Fødte mænd 1822 - Fødte mænd 1830
Jævnførsler kvinder 1824 - Jævnførsler kvinder 1828
Jævnførsler mænd 1820 - Jævnførsler mænd 1830
Konfirmerede kvinder 1820 - Konfirmerede kvinder 1826
Konfirmerede kvinder 1826 - Konfirmerede kvinder 1832
Konfirmerede mænd 1820 - Konfirmerede mænd 1826
Konfirmerede mænd 1826 - Konfirmerede mænd 1832
Viede 1820 - Viede 1826
Viede 1826 - Viede 1833

Det kunne også laves, så du både kan selektere ud fra årstal OG køn:

1826, Kvinder

Eller helt undlade årstal og blot vælge døde kvinder:

Kvinder, Døde

Døde kvinder 1813 - Døde kvinder 1829
Døde Kvinder 1813 - Døde Kvinder 1893
Døde kvinder 1814 - Døde kvinder 1876
Døde kvinder 1829 - Døde kvinder 1846
Døde kvinder 1847 - Døde kvinder 1861
Døde kvinder 1861 - Døde kvinder 1890
Døde kvinder 1876 - Døde kvinder 1892

I det hele taget trænger funktioner og indstillinger på AO til en gevaldig overhaling og nytænkning. Ovenstående eksempler er ikke nødvendigvis de mest optimale, og kan uden tvivl udtænkes mere brugervenligt.
Titel: Sv: Statens arkiver - Forbedringsforslag
Indlæg af: Kirsten Sanders Dato 27 Sep 2020 - 14:24
Hej Jesper

Enig  ;D. Der burde bare være overskrifter, som man kunne klikke på og så få den sortering, man gerne vil have.

Venlig hilsen
Kirsten
Titel: Sv: Statens arkiver - Forbedringsforslag
Indlæg af: Jesper Nerløe Dato 27 Sep 2020 - 14:34
Hej Kirsten

Rullemenuer vil fylde mindre på skærmen (ellers skal du til at scrolle som nu, hvor 'overskrifterne' forsvinder ud af skærmen).

Der behøver vel blot at være tre rullemenuer (som er lette at ramme med musen):

[Køn: Mand/Kvinde]
[Årstal: 1801/.../1825/1826/.../1881]
[Type: Fødsler/Konfirmationer/Vielser/Døde/Jævnførselsregistre/... osv.]

Tilføjelse:
Alternativt kan det være tre knapper (Køn, Årstal og Type) som hver især åbner et 'vindue' (på den samme skærm), hvor man kan vælge [Køn|Årstal|Type] med et enkelt klik - uden at skulle scrolle ned i en menu.

Sidstnævnte vil nok være mere brugervenligt, tænker jeg.
Titel: Sv: Statens arkiver - Forbedringsforslag
Indlæg af: Kirsten Sanders Dato 27 Sep 2020 - 14:41
Hej Jesper

Det har du da ret i.

VH
Kirsten
Titel: Sv: Statens arkiver - Forbedringsforslag
Indlæg af: Mikkel Eide Eriksen Dato 27 Sep 2020 - 16:57
Hej :)

Jeg vil gerne tilslutte mig de afgivne forslag, med understregning at permalinks/omdirigering bør være stålsat før en evt. ny semantisk model tages i brug.

Det interne AO-system skal ikke give mulighed for at slette et billede eller omdøbe en billedserie mm. uden at der enten automatisk eller manuelt oprettes omdirigering. Det bør ikke blot være en del af arbejdsgangen, men en teknisk begrænsning i systemet, at links vil være gyldige i al fremtid.

I særtilfælde (læk af persondata, osv.) skal der naturligvis være mulighed for at en af Rigsarkivets særligt autoriserede medarbejdere kan markere links midlertidigt eller permanent ugyldige, men der bør i så fald vises en meddelelse til brugerne, og skal ikke være noget man kan "komme til" under rutinemæssige opdateringer.

Iøvrigt vil jeg gerne minde om de forslag vi som forening indsendte i 2017. De blev oplistet i referatet dengang, men da man på hjemmesiden kun linker referater tilbage til april 2018, er her direkte link + backup hos archive.org:

https://www.sa.dk/wp-content/uploads/2017/08/Referat-med-bilag-af-moede-i-Arkivalieronlines-brugeraad-juni-2017.pdf
https://web.archive.org/web/20200927144031/https://www.sa.dk/wp-content/uploads/2017/08/Referat-med-bilag-af-moede-i-Arkivalieronlines-brugeraad-juni-2017.pdf

Endelig vil jeg også gerne, som tidligere, foreslå at bestillingsknapperne i Daisy markeres grå eller lignende, hvis man allerede har en åben bestilling på den givne pakke. Dette vil især hjælpe meget ved de pakker der findes under flere forskellige arkivserier (fx. er der ofte en arkivserie både for en given protokolrække og for deres navneregistre, uagtet at registrene findes i selve protokollerne, og altså de samme pakker), og også i de tilfælde hvor arkivserien indeholder mange pakker, så man kan se hvor man er nået til, når man er ved at bestille en længere række. Der må også meget gerne indsættes en markering af hvilke pakker man tidligere har haft bestilt og afleveret, med visning af afleveringsdatoen ved siden af knappen.

Det er disse bestillingssider, jeg mener:
https://www.sa.dk/daisy/fysiske_enheder_liste?heid=1546683&henid=1546683&epid=1546683

mvh
Mikkel
Titel: Sv: Statens arkiver - Forbedringsforslag
Indlæg af: Jesper Nerløe Dato 05 Okt 2020 - 09:23
Hej

Nu hvor den 30. september er passeret, vil jeg høre om der (når det bliver aktuelt) vil blive postet en tilbagemelding på hvordan forslagene er blevet modtaget af SA?
Titel: Sv: Statens arkiver - Forbedringsforslag
Indlæg af: Georg Brandt Christensen Dato 05 Okt 2020 - 19:18
Hej Jesper Nesbøe
Jeg har udsat afslutningen lidt fordi der formentlig kommer et par forslag mere.

Erfaringen siger at Rigsarkivet svar vil være Tak for forslagene. De vil indgå i vore overvejelser.

Det kan betyde at nogle eller ingen af forslagene bliver implementeret :o

Men så har vi da gjort vort bedste for at præge udviklingen.
Titel: Sv: Statens arkiver - Forbedringsforslag
Indlæg af: Jesper Nerløe Dato 05 Okt 2020 - 19:40
Hej Georg

Ja, jeg synes at de forslag vi har fremsat i tråden her giver rigtig god mening, og mange af dem påpeger faktisk blot at Rigsarkivets hjemmesider ikke er up to date eller følger tidens standarder for brugervenlighed og datasøgning.

Hvis ikke Rigsarkivet lytter til forslag fra en forening med 8.000 medlemmer, og brugere af netop Rigsarkivets hjemmesider, så lytter de ikke til nogen, tænker jeg.

Det må vi så håbe at de gør :)
Titel: Sv: Statens arkiver - Forbedringsforslag
Indlæg af: John Nielsen Dato 06 Okt 2020 - 01:05
Hej Georg

Nu det går så godt, kan du så ikke minde dem om de mange vielsesafskrifter som de for godt 1 år siden sagde ville komme i starten af 2020.

Hilsen John Nielsen
Titel: Sv: Statens arkiver - Forbedringsforslag
Indlæg af: Carl-Johan Bavnhøj Madsen Dato 06 Okt 2020 - 09:59
Hej Georg

Endnu en bøn, man har fra rigsarkivet igangsat scanning af forskellige arkivserier som godsarkiver, realregistre og lign. men de er aldrig blevet helt færdige. Kan du ikke opfordre dem til at få afsluttet de forskellige serier inden de går i gang med nye serier.
Titel: Sv: Statens arkiver - Forbedringsforslag
Indlæg af: Georg Brandt Christensen Dato 06 Okt 2020 - 16:46
Hej Kirsten og Jesper

Kirsten - din kommentar er et eksempel på hvor forskelligt vi bruger de systemer vi har adgang til, og dermed også hvor svært det er at stille alle tilfreds.

Jeg kan godt se at den nuværende opsætning kan være en fordel hvis man går efter én person af ét køn.

Jeg går ofte efter en hel familie i én kirkebog inden for en årrække. Der er den nuværende opdeling i de forskellige kategorier lidt irriterende. Der er det rarest hvis jeg kunne se alle kategorierne lige efter hinanden inden for den samme periode.

Jeg synes at man får en god løsning, hvis Johns forslag om selektering blev implementeret.

Citat fra: Jesper Nerløe Dato 27 Sep 2020 - 14:15
Citat fra: Kirsten Sanders Dato 27 Sep 2020 - 13:44
Hej Georg

Ad dit pkt. 5.
Jeg er ikke enig i, at sorteringen skal ændres. Jeg synes tværtimod, at det er meget nemmere, når man fx leder efter en kvinde, der er død, at man kan gå direkte fra den ene kirkebog til den næste uden at skulle bladre forbi en hel masse forskellige andre (fødte, viede, konfirmerede, etc) for at komme til den næste tidsperiode. Og det samme gælder for viede, fødte, etc.

Hej Kirsten

Det ville du undgå hvis sorteringsmulighederne blev optimeret. F.eks. kan der laves en funktion, så man blot skal indtaste/vælge et årstal. Herefter vil alle dokumenter med irrelevante årstal forsvinde fra listen, og du får noget der ligner det her:

1826

Døde kvinder 1813 - Døde kvinder 1829
Døde Kvinder 1813 - Døde Kvinder 1893
Døde kvinder 1814 - Døde kvinder 1876
Døde mænd 1825 - Døde mænd 1840
Fødte kvinder 1822 - Fødte kvinder 1830
Fødte mænd 1822 - Fødte mænd 1830
Jævnførsler kvinder 1824 - Jævnførsler kvinder 1828
Jævnførsler mænd 1820 - Jævnførsler mænd 1830
Konfirmerede kvinder 1820 - Konfirmerede kvinder 1826
Konfirmerede kvinder 1826 - Konfirmerede kvinder 1832
Konfirmerede mænd 1820 - Konfirmerede mænd 1826
Konfirmerede mænd 1826 - Konfirmerede mænd 1832
Viede 1820 - Viede 1826
Viede 1826 - Viede 1833

Det kunne også laves, så du både kan selektere ud fra årstal OG køn:

1826, Kvinder

Døde kvinder 1813 - Døde kvinder 1829
Døde Kvinder 1813 - Døde Kvinder 1893
Døde kvinder 1814 - Døde kvinder 1876
Fødte kvinder 1822 - Fødte kvinder 1830
Jævnførsler kvinder 1824 - Jævnførsler kvinder 1828
Konfirmerede kvinder 1820 - Konfirmerede kvinder 1826
Konfirmerede kvinder 1826 - Konfirmerede kvinder 1832
Viede 1820 - Viede 1826
Viede 1826 - Viede 1833

Eller helt undlade årstal og blot vælge døde kvinder:

Kvinder, Døde

Døde kvinder 1813 - Døde kvinder 1829
Døde Kvinder 1813 - Døde Kvinder 1893
Døde kvinder 1814 - Døde kvinder 1876
Døde kvinder 1829 - Døde kvinder 1846
Døde kvinder 1847 - Døde kvinder 1861
Døde kvinder 1861 - Døde kvinder 1890
Døde kvinder 1876 - Døde kvinder 1892

I det hele taget trænger funktioner og indstillinger på AO til en gevaldig overhaling og nytænkning. Ovenstående eksempler er ikke nødvendigvis de mest optimale, og kan uden tvivl udtænkes mere brugervenligt.
Titel: Sv: Statens arkiver - Forbedringsforslag
Indlæg af: Georg Brandt Christensen Dato 06 Okt 2020 - 17:05
Citat fra: Marianne Lund Dato 27 Sep 2020 - 12:05
Hej

Er det muligt at få alle skannede kirkebøger fra FamilySearch på SA/AO?

Hos AO findes kun de kirkebøger som findes under Denmark Church Records, 1484-1941. Kirkebøger under FamilySearch Catalog findes ikke hos AO.

-------------------------------------------------------------------------------------------------

Man kan finde kirkebøger hos FamilySearch to steder:

https://www.familysearch.org/search/image/index?owc=https://www.familysearch.org/service/cds/recapi/sord/collection/2078555/waypoints (Denmark Church Records, 1484-1941).

https://www.familysearch.org/search/catalog (FamilySearch Catalog).

Hej Marianne Lund
Jeg troede faktisk at alle scannede kirkebøger der ligger på FamilySearch også er på AO.
Kan du liste nogle eksempler på manglerne?

Der er p.t. et projekt i gang hvor FamilySearch indekserer kirkebøger fra 1814-1892. Disse indekseringer kommer på DDA. Forhåbentlig i løbet af 2020.
En del af disse indekseringer skulle allerede have været på, men der er desværre en del kraftige problemer med den software der skulle hente og præsentere de indekserede data.
Titel: Sv: Statens arkiver - Forbedringsforslag
Indlæg af: Georg Brandt Christensen Dato 06 Okt 2020 - 17:13
Citat fra: Marianne Lund Dato 27 Sep 2020 - 11:53
Hej

Er det muligt at få nedenstående skifteprotokol skannet?

København, Københavns Amts Søndre Birk, Skifte- og registreringsprotokol, 1853-1868

-----------------------------------------

Skifteregistret er her:

https://www.sa.dk/daisy/m2r?id=10166718
Arkivserie: Skifteregister (1832 - 1891)
Arkivskaber: Københavns Amts Søndre Birk (1)
Arkivinstitution: Rigsarkivet
Medietype: Brugskopi, Mikrofilm 35 mm
Beskrivelse fra/til: Registerperiode/Navn (Periode, Navn)
Indhold fra: 1853,1868
Indhold til: Ingen beskrivelse
Pakkens Nr: M-4785

-----------------------------------------

Registret er skannet, og det er her:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=469419#469419,33961889

Københavns Amts Søndre Birk (1)
Skifteregister
1853,1868

Hej Marianne Lund
Dit ønske falder lidt uden for den definerede opgave som var tænkt som Forbedringsforslag vedr. den tekniske side af Statens arkivers brugervendte funktioner.

Jeg vil foreslå at du sender dit forslag til mailbox@sa.dk. De samler op på alle henvendelser om mangler og ønsker til oplægning af arkivalier, og de reagerer faktisk meget hurtigere nu i forhold til tidligere.
Titel: Sv: Statens arkiver - Forbedringsforslag
Indlæg af: Georg Brandt Christensen Dato 06 Okt 2020 - 17:16
Citat fra: John Nielsen Dato 06 Okt 2020 - 01:05
Hej Georg

Nu det går så godt, kan du så ikke minde dem om de mange vielsesafskrifter som de for godt 1 år siden sagde ville komme i starten af 2020.

Hilsen John Nielsen

Hej John

Dit ønske falder lidt uden for den definerede opgave som var tænkt som Forbedringsforslag vedr. den tekniske side af Statens arkivers brugervendte funktioner.

Jeg vil foreslå at du sender dit forslag til mailbox@sa.dk. De samler op på alle henvendelser om mangler og ønsker til oplægning af arkivalier, og de reagerer faktisk meget hurtigere nu i forhold til tidligere.

OK?
Titel: Sv: Statens arkiver - Forbedringsforslag
Indlæg af: Georg Brandt Christensen Dato 06 Okt 2020 - 17:30
Citat fra: Christian Konstmann Autzen Dato 26 Sep 2020 - 13:06
De sydslesvigske kirkebøger burde gøres tilgængelige på Statens Arkivers hjemmeside, på linie med (øvrige) danske kirkebøger.

Nu, hvor de er tilgængelige på den tyske hjemmeside www.archion.de, så er der ikke længere spærring mod at gøre dem tilgængelige på nettet - det er jo gammel dansk kulturområde.

Hjemmesiden www.archion.de har jo også de gamle østpreussiske og vestpreussiske kirkebøger - så hvorfor kan Danmark så ikke også få de danske kirkebøger fra Sydslesvig med ?

Hilsen
Christian

Hej Christian

Jeg er helt enig i dit forslag. Det har været bragt frem mange gange, men falder til stadighed på at der skal betales for at få adgang til de tyske arkivalier.

Dit ønske falder dog lidt uden for den definerede opgave som var tænkt som Forbedringsforslag vedr. den tekniske side af Statens arkivers brugervendte funktioner.

Jeg vil foreslå at du sender dit forslag til mailbox@sa.dk. Jo flere der presser på jo større er chancen vel for at det lykkes.
Titel: Sv: Statens arkiver - Forbedringsforslag
Indlæg af: Marianne Lund Dato 06 Okt 2020 - 20:58
Hej Georg

Her er et eksempel hvor jeg fandt kilden i Catalog. Den var ikke på det andet sted (waypoints).
https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,161778.msg851044.html#msg851044

(Catalog - Denmark, Odense, Pårup - Church records).

Jeg har fundet mange kilder under Catalog hos FamilySearch. I disse tilfælde er der som regel en gammel ulæselig udgave af kilden hos AO.

Ofte er der mange kirkebøger fra samme sogn som ligger samme sted i Catalog. Disse sider bør skilles ad i hver sin kirkebog.

-------------------------------------------------------

Her er et andet eksempel fra Forum:
https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,159453.msg840065.html#msg840065
Titel: Sv: Statens arkiver - Forbedringsforslag
Indlæg af: Georg Brandt Christensen Dato 06 Okt 2020 - 21:46
Citat fra: Marianne Lund Dato 06 Okt 2020 - 20:58
Hej Georg

Her er et eksempel hvor jeg fandt kilden i Catalog. Den var ikke på det andet sted (waypoints).
https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,161778.msg851044.html#msg851044

(Catalog - Denmark, Odense, Pårup - Church records).

Jeg har fundet mange kilder under Catalog hos FamilySearch. I disse tilfælde er der som regel en gammel ulæselig udgave af kilden hos AO.

Ofte er der mange kirkebøger fra samme sogn som ligger samme sted i Catalog. Disse sider bør skilles ad i hver sin kirkebog.

-------------------------------------------------------

Her er et andet eksempel fra Forum:
https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,159453.msg840065.html#msg840065

Hej Marianne
Egentlig falder problemet du rejser lidt uden for den definerede opgave som var tænkt som Forbedringsforslag vedr. den tekniske side af Statens arkivers brugervendte funktioner.

Jeg har dog kigget på de links du har refereret til og kan ikke se nogen forskel i kvaliteten af billederne, og jeg kan ikke se andet end AO har de samme kirkebøger som Family Search - muligvis med nogle forskelle i yder årstal-angivelserne.

Jeg vil foreslå at du sender besked til til mailbox@sa.dk hvis du finder deciderede mangler, og for ringe billedkvalitet.
SA er meget fokuseret på at rette rapporterede fejl.
Titel: Sv: Statens arkiver - Forbedringsforslag
Indlæg af: Marianne Lund Dato 06 Okt 2020 - 21:59
Hej Georg

Mange tak for svar!  :)

Måske skriver jeg til SA/AO på et eller andet tidspunkt. Men det kræver at jeg får skrevet notater når jeg ser et godt eksempel.

Det er ikke særligt praktisk at indtaste hos DFS og samtidigt se i kilden hos FamilySearch. Men dette er undertiden nødvendigt når kilden hos AO, og derfor også hos DFS, er ulæselig.
Titel: Sv: Statens arkiver - Forbedringsforslag
Indlæg af: Christian Konstmann Autzen Dato 11 Okt 2020 - 12:08
Citat fra: Georg Brandt Christensen Dato 06 Okt 2020 - 17:30
Citat fra: Christian Konstmann Autzen Dato 26 Sep 2020 - 13:06
De sydslesvigske kirkebøger burde gøres tilgængelige på Statens Arkivers hjemmeside, på linie med (øvrige) danske kirkebøger.

Nu, hvor de er tilgængelige på den tyske hjemmeside www.archion.de, så er der ikke længere spærring mod at gøre dem tilgængelige på nettet - det er jo gammel dansk kulturområde.

Hjemmesiden www.archion.de har jo også de gamle østpreussiske og vestpreussiske kirkebøger - så hvorfor kan Danmark så ikke også få de danske kirkebøger fra Sydslesvig med ?

Hilsen
Christian

Hej Christian

Jeg er helt enig i dit forslag. Det har været bragt frem mange gange, men falder til stadighed på at der skal betales for at få adgang til de tyske arkivalier.

Dit ønske falder dog lidt uden for den definerede opgave som var tænkt som Forbedringsforslag vedr. den tekniske side af Statens arkivers brugervendte funktioner.

Jeg vil foreslå at du sender dit forslag til mailbox@sa.dk. Jo flere der presser på jo større er chancen vel for at det lykkes.

Hej Georg

Tak for svar - og det vil jeg gøre. Jeg vil så tilføje noget om andre arkivalier fra det sydslesvigske område, som tingbøger m.v.

Det er jo gammel dansk kulturhistorie, som vi ellers er afskåret fra.

Og Dansk Vestindien er jo også tilgængelig på https://arkivalielister.dis-danmark.dk/ao_kb_vis_form.php

Mange hilsener
Christian
Titel: Sv: Statens arkiver - Forbedringsforslag
Indlæg af: John Nielsen Dato 11 Okt 2020 - 15:24
Hej Marianne

I denne tråd er der en hel del links til kirkebøger hos FS som ikke er hos SA:
https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,127065.0.html
Jeg mener også at Arne puttede dem i Arkivalielister.

Hilsen John Nielsen
Titel: Sv: Statens arkiver - Forbedringsforslag
Indlæg af: Ole Westermann Dato 11 Okt 2020 - 20:15
Forbedring af FT'erne.
Der var engang, hvor FT'erne fra DDD stod smukt i rækker og kolonner, når man kopierede dem til ex. notesblok og Forum.
Det blev så ændret på et tidspunkt for efterhånden mange år siden, så når man kopierer dem fra DDD ligner det nu simpelthen noget fra 3. verdenskrig - spredt ud i et forfærdeligt kaos. Som man skal sidde og rette til noget acceptabelt.
Jeg beklagede mig dengang over det til Odense - men intet skete.

Et enkelt eksempel:
Thisted, Hundborg, Jannerup, Snejstrup Bye, en gaard, 18, FT-1834, C4336
Navn:    Alder:    Status:    Stilling i familien:    Erhverv:    Fødested:
Christen Sørensen Hede     59     Gift          Gaardmand      
Kirsten Jensdatter     58     Gift          hans kone      
Jens Christensen     22     Ugift          Deres børn      
Karen Christensdatter     25     Ugift          Deres børn      
Kirsten Olufsdatter     19     Ugift          Tjenestepige 

Kan man ikke få ændret det til et produkt, man kan være bekendt at kopiere og anvende, så det igen står nydeligt.

mvh Ole
Titel: Sv: Statens arkiver - Forbedringsforslag
Indlæg af: Marianne Lund Dato 11 Okt 2020 - 23:07
Hej John Nielsen

Citat
Hej Marianne

I denne tråd er der en hel del links til kirkebøger hos FS som ikke er hos SA:
https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,127065.0.html
Jeg mener også at Arne puttede dem i Arkivalielister.

Hilsen John Nielsen

Mange tak!  :)
Titel: Sv: Statens arkiver - Forbedringsforslag
Indlæg af: Georg Brandt Christensen Dato 21 Okt 2020 - 15:56
Citat fra: Ole Westermann Dato 11 Okt 2020 - 20:15
Forbedring af FT'erne.
Der var engang, hvor FT'erne fra DDD stod smukt i rækker og kolonner, når man kopierede dem til ex. notesblok og Forum.
Det blev så ændret på et tidspunkt for efterhånden mange år siden, så når man kopierer dem fra DDD ligner det nu simpelthen noget fra 3. verdenskrig - spredt ud i et forfærdeligt kaos. Som man skal sidde og rette til noget acceptabelt.
Jeg beklagede mig dengang over det til Odense - men intet skete.

Et enkelt eksempel:
Thisted, Hundborg, Jannerup, Snejstrup Bye, en gaard, 18, FT-1834, C4336
Navn:    Alder:    Status:    Stilling i familien:    Erhverv:    Fødested:
Christen Sørensen Hede     59     Gift          Gaardmand      
Kirsten Jensdatter     58     Gift          hans kone      
Jens Christensen     22     Ugift          Deres børn      
Karen Christensdatter     25     Ugift          Deres børn      
Kirsten Olufsdatter     19     Ugift          Tjenestepige 

Kan man ikke få ændret det til et produkt, man kan være bekendt at kopiere og anvende, så det igen står nydeligt.

mvh Ole

Hej Ole
Det er et kendt problem som vi også har adresseret i vore forslag til forbedringer.

Jeg omgår problemet ved at kopiere de blanke linier efter husstandsoversigten ind i word.

Testet med Chrome og Edge.

Titel: Sv: Statens arkiver - Forbedringsforslag
Indlæg af: Georg Brandt Christensen Dato 22 Okt 2020 - 22:21
Hej
Der er 7 personer der har budt ind med Forslag til forbedringer af adgangen til Statens arkivers brugervendte funktioner. Dise forslag er sendt til Statens Arkiver i forbindelse med deres projekt Én indgang som man vil arbejde på de næste par år.
Vort forslag er vedhæftet.

Statens arkiver har, i dag, kvitteret for forslagene med meddelelsen Tak for de fremsendte forslag, som vi vil tage med videre i arbejdet med En indgang.

Titel: Sv: Statens arkiver - Forbedringsforslag
Indlæg af: John Nielsen Dato 30 Okt 2020 - 17:30
Hej Georg

SA udlægger nu eneste kirkebøger i uklippet stand.
De der tidligere var udlagt i klippet stand virker derfor ikke mere.
Det vedrører ca.  500-1000 BSID'er og er mest udtalt hos LAO.

Så i skal nok ikke sætte jeres håb alt for højt.

Hilsen John Nielsen 
Titel: Sv: Statens arkiver - Forbedringsforslag
Indlæg af: Mikkel Eide Eriksen Dato 30 Okt 2020 - 18:04
Hej John

Jeg er ikke helt med på "eneste". Er det de gamle enesteministerialbøger fra før 1814 du mener? Jeg var kun klar over opklipningen af de nye kontraministerialbøger fra Ancestry, men her er de gamle BSID-er jo stadig gyldige.

Kan du give et eksempel på gammelt/nyt BSID?

mvh
Mikkel

Titel: Sv: Statens arkiver - Forbedringsforslag
Indlæg af: John Nielsen Dato 30 Okt 2020 - 18:32
Hej Mikkel

Ja, det er enesteministerialbøgerne som de er ved at udlægge i farver.
Det er mest LAO hvor de frivillige er kommet ret langt, men SA (måske frivillige) er også igang.

Der er for nuværnde et mønster:
Enestebøger udlægges som hele bøger.
Hovedbøger udlægges med minimal klipning, men i mange varianter.
Kontrabøger udlægges med maksimal klipning, men i mange varianter.

Hilsen John Nielsen

PS jeg glemte links
https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=0451878
https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=0451879
https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=0451880
https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=0451881
er nu
https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=0470439
Titel: Sv: Statens arkiver - Forbedringsforslag
Indlæg af: Mikkel Eide Eriksen Dato 30 Okt 2020 - 18:36
Hej igen

Men bliver de originale BSID-er bevaret eller slettet? Det er OK for mig at lægge flere varianter ud, bare et givent link fortsætter med at være gyldigt, enten som original eller omdirigering til samme kildeopslag.

mvh
Mikkel
Titel: Sv: Statens arkiver - Forbedringsforslag
Indlæg af: John Nielsen Dato 30 Okt 2020 - 18:44
Hej Mikkel

De 4 første links virker ikke mere, er afløst af den sidste.

Hilsen John Nielsen
Titel: Sv: Statens arkiver - Forbedringsforslag
Indlæg af: Mikkel Eide Eriksen Dato 30 Okt 2020 - 18:58
Hej John

Suk (https://forum.slaegt.dk/Smileys/default/cry.gif)

Så er det vel tid at skrive til dem igen (og vel med større bogstaver end sidst, og henvisning til deres sidste "garanti" om permalinks) men det orker jeg ikke lige nu. Jeg kan prøve at forfatte en skrivelse i begyndelsen af næste uge

Hvis nogen har lyst til at komme mig i forkøbet, er jeg naturligvis gerne medunderskriver (efter gennemlæsning, forstås).

mvh
Mikkel
Titel: Sv: Statens arkiver - Forbedringsforslag
Indlæg af: Mikkel Eide Eriksen Dato 30 Okt 2020 - 19:07
Herunder Rigsarkivets opdateringspolitk som den blev tilsendt undertegnede 22. september 2017:

CitatVores opdateringspolitk bliver fremover som følger:

1.      Hvis et enkelt billede flyttes til fra en billedserie til en anden billedserie bibeholdes samme Billed-Id
2.      Hvis et enkelt billede udskiftes (fx en erstatning pga. dårlig billedkvalitet) genbruges eksisterende Billed-Id
3.      Hvis en hel billedserie flyttes fra et eksemplar til et andet eksemplar bibeholdes eksisterende BsId og Billed-Id, men EP-Id vil selvsagt være ændret
4.      Hvis et eller flere billeder (ikke alle) flyttes fra en billedserie til en helt nyoprettet billedserie, får de flyttede billeders billedserie i sagens natur en ny BsId, men eksisterende Billed-Id bibeholdes
5.      Hvis et eller flere billeder (ikke alle) flyttes fra en billedserie til en anden eksisterende billedserie, får de flyttede billeder i sagens natur den "nye" billedseries BsId , men eksisterende Billed-Id bibeholdes

Desuden etablerer Rigsarkivets automatisk redirect med udgangspunkt i Billed-Id, som er permanent, så brugere altid bliver redirigeret til det korrekte billede, selvom enten BsID eller EpId er ændret.

For at ovennævnte kan blive virkelighed, kræver det dels nogen ændringer i vores interne administrationsprogram, samt i billedviseren. Jeg håber at disse ændringer vil være på plads i produktionsudgaven af AO inden årets udgang og meget gerne før. Indtil da vil vi holde igen med fejlrettelser som ændrer url'er.

Summa summarum så kan Rigsarkivet ikke garantere at url'er ikke ændres, grundet rettelser i fejl i metadata, men vi kan derimod sikre permalinks for den enkelte brugere ved fastholdelse af unikke Billed-Id'er og automatisk redirect ved ændringer af EpId og BsId.

Som jeg læser det, har de ikke fulgt den.

mvh
Mikkel
Titel: Sv: Statens arkiver - Forbedringsforslag
Indlæg af: Georg Brandt Christensen Dato 30 Okt 2020 - 19:11
Hej Mikkel og John
I mange tilfælde giver det vel ikke mening at klippe Enesteministerialbøgerne op - bortset fra på årtstal?
Mange af dem er jo ført kronologisk med fødsler, konfirmationer, vielser og døde blandet ind imellem hinanden.

Jeg vil gerne bakke op bag en henvendelse, og jeg kunne godt forestille mig at Danske  Slægtsforskere også vil, hvis I forfatter en skrivelse med jeres betragtninger.

Jo før, jo bedre så RA kan få rettet til inden puklen af uheldige registreringer bliver alt for stor.
Titel: Sv: Statens arkiver - Forbedringsforslag
Indlæg af: John Nielsen Dato 30 Okt 2020 - 19:42
Hej Georg og Mikkel

Lige med eneste bøger var det jo fra starten tåbeligt at klippe dem op så ændringen var til det bedre, men det burde man have gjort fra starten.
Med hesyn til alle de andre rettelser/ændringer der har jeg aldrig set perma eller redirigering.

Hilsen John Nielsen
Titel: Sv: Statens arkiver - Forbedringsforslag
Indlæg af: Mikkel Eide Eriksen Dato 30 Okt 2020 - 19:45
Hej Georg

Nej, det er i hvert fald ikke muligt at lave et generelt system for opklipning af enesteministerialbøger, med det hav af systemer de forskellige præster brugte.

Her er nogle tanker om det svenske Riksarkivet løsning, de har nemlig ladet alle kirkebøger opmærke med hændelse/årstals begyndelse (jeg tror de har betalt sig fra det, da det er fra dengang de var en betalingsside, men det kunne jo evt. gøres af frivillige i Danmark).

Når man åbner en kirkebog får man vist hele bogen og kan så bladre manuelt rundt eller klikke sig frem til begravelser fra 1718 hvadenten de er ført jævnsides eller opdelte.

Se eksempelvis Ljuder sogns kirkebog 1672–1702. Hændelserne er i denne bog ført jævnsides (se sidernes højre kolonne, som vist oprindelig var til statistisk formål, men som nu kan bruges til at udsøge fx. dåb). På hjemmesidens venstre side kan man klikke sig frem til et bestemt års hændelser:
https://sok.riksarkivet.se/bildvisning/C0024912_00039

De samme genveje findes i samme sogns kirkebog 1732–56. Hændelserne er i denne kirkebog opdelte, men billedserien er ikke opslittet:
https://sok.riksarkivet.se/bildvisning/C0024914_00125

Brugerfladen er den samme for begge typer kirkebog, en meget behageliger løsning end det nuværende på AO. Endvidere har jeg stor tiltro til at links forbliver gyldige hos Riksarkivet idet jeg har set flere eksempler på at der tages nye billeder af en kilde som får et nyt serienummer, imedens de gamle links stadig virker. Jeg har ikke lige et ved hånden, men kan fremfinde dem.

I det hele taget har vores naboer langt bedre løsninger på deres online-arkiver. Forhåbentlig kan der også en dag i Danmark skaffes midler til at lave en ordentlig løsning der virker fremover, hvor så gamle links kan omdirigere til de nye. Det nuværende system er rent ud sagt noget klamphuggeri.

mvh
Mikkel
Titel: Sv: Statens arkiver - Forbedringsforslag
Indlæg af: John Nielsen Dato 30 Okt 2020 - 20:09
Hej Mikkel

Ja, det ser rimeligt ud og de ligner AOV indekserne som Agerbæk med frivillige stod for.
SA overtog dem og sagde at de ville bruge dem i forbindelse med kirkebøgerne,
der er immervæk 6400 kirkebøger indekseret på side niveau.
De er navngivet efter registraturen så dem kan SA nok ikke bruge for de har droppet registraturen i Daisy.
De er baseret på hele KB så de skulle i givet fald også opklippes.

Hilsen John Nielsen