Danske Slægtsforskeres Forum

For alle => Hjælp til tydning af tekster m.v. => Emne startet af: Mitscha Rütsch Dato 13 Apr 2019 - 01:23

Titel: Hvor boede Ane Bidstrup ved sin konfirmation 1848 i Holmens Kirke,KBH
Indlæg af: Mitscha Rütsch Dato 13 Apr 2019 - 01:23
Kan slet ikke se hvad der skal stå under Ane Katrines navn, andet end Christianshavn til sidst. Da faderen er død 8 år før, ville det være rart at vide hvor familien endte...Heller ikke faderens erhverv kan jeg tyde (han var egentlig sømand og skibstømrer. Håber en læsekyndig kan hjælpe ::) På forhånd tak
https://www.familysearch.org/ark:/61903/3:1:3QS7-894S-1Z8M?i=332&cc=2078555 (https://www.familysearch.org/ark:/61903/3:1:3QS7-894S-1Z8M?i=332&cc=2078555)
Titel: Sv: Hvor boede Ane Bidstrup ved sin konfirmation 1848 i Holmens Kirke,KBH
Indlæg af: Inge Hedal Dato 13 Apr 2019 - 01:39
Hej
hos Stedf. Styrmand Schou
St. Kongensgade 69 paa Chavn
Mvh Inge
Titel: Sv: Hvor boede Ane Bidstrup ved sin konfirmation 1848 i Holmens Kirke,KBH
Indlæg af: Mitscha Rütsch Dato 13 Apr 2019 - 07:24
tusind tak for det...kan du se hvad faderens erhverv var?
Titel: Sv: Hvor boede Ane Bidstrup ved sin konfirmation 1848 i Holmens Kirke,KBH
Indlæg af: Bjarne Bidstrup Dato 14 Nov 2019 - 13:13
Hej Mitscha

Faderens erhverv står som Skibstømmermand.

Jeg er ikke sikker på at faderen reelt er død, jeg har en teori om at han er emigreret til Australien efter han er blevet løsladt efter en tur i Rasp og Forbedringshuset på Christianshavn.

Jeg har moderen her:
Kilde: FT-1880 Kildehenvisning: Mikrokort 5401 Matrnr/adresse: Stuen Husstands-/familienr: 5 Navn: Kjerstine Schou født Holm Alder: 65 Civilstand: Gift trossamfund: Lutheran Fødested: Kjøbenhavn Stilling i husstanden: Hans Kone Sogn: Fælledvej Herred: København (Staden) Amt: København Stednavn: Fælledvei Indtastningsnr: C5129 Løbenr.: 12

Ane Bidstrup:
Født udenfor ægteskab og døbt på førældrenes vielsesdag.
Forloverne ved bryllupet var; Svend Peter Steenberg, Brudgommens Fader, Blikkenslagermester, Fælledvejen N. 17 og Carl Chr. Aug. Seedorff, Inspecteur i Rigsdagen, Rosenborggade N 13.
Boende 1864 Vesterbrogade 69 i København. Boede ved sin død på Sortedams Dossering 59 F st. i København.

Hvis du er i familien med ham så kan vi udveksle oplysninger, Skriv til bjarne@bidstrup.cc

Med venlig hilsen
Bjarne Bidstrup
www.bidstrup.cc/slaegt
Titel: Sv: Hvor boede Ane Bidstrup ved sin konfirmation 1848 i Holmens Kirke,KBH
Indlæg af: Mitscha Rütsch Dato 13 Dec 2019 - 01:15
Hej Bjarne, tusind tak for hjælpen... hvorfor tror du at faren emigrerede til Australien? Har du fundet familien dernede?  Har sendt dig e-mail.
Mvh Mitscha
Titel: Sv: Hvor boede Ane Bidstrup ved sin konfirmation 1848 i Holmens Kirke,KBH
Indlæg af: Bjarne Bidstrup Dato 16 Jun 2020 - 08:18
Fandt lige dette:

Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, den 23. april 1841

Løverdagen den 24de April, fra Kl. 9 Formiddag, bliver ved Auction i Huset Nr. 150 i Fortunstrædet bortsolgt nogle Effecter, bestaaende af: Guld, Kobber, Messing og Jerntøi, Sengeklæder, Meubler af Borde, Stole, Sopha, Commoder, Senge, m.v. tilhørende Skibstømmermand Niels Bidstrup og Hustrue, Kirstine Bidstrup, fød Holm, deres Separations-Bo, imod Betaling til Procurator Petersen, boende i Compagnistrædet Nr. 70, anden Sal, hvor de trykte Fortegnelser faaes for 3 sk. Stykket.
Titel: Sv: Hvor boede Ane Bidstrup ved sin konfirmation 1848 i Holmens Kirke,KBH
Indlæg af: Mitscha Rütsch Dato 21 Dec 2020 - 16:47
Fantastisk! Tak for det. Er først kommet retur til familien her i den mørke tid..god jul, og godt og sundt nyt år!