Danske Slægtsforskeres Forum

For alle => Slægtsforskning - metode og teknik => Emne startet af: Michael Rosenkrands Dato 27 Maj 2019 - 20:54

Titel: Fra register over skifter til selve skifteprotokollen.
Indlæg af: Michael Rosenkrands Dato 27 Maj 2019 - 20:54
Hej med jer.

Jeg har ledt efter Friderich Jørgensen Legardt's skifte i et stykke tid nu, og er endelige faldet over det i et register over dødsanmeldelser - se venstre side nummer 84: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=194113#194113,32525958 (https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=194113#194113,32525958)

Men jeg kan ikke finde selve skiftet...

Jeg fandt registret på Rigsarkivets hjemmeside over skifter - under "Ribe Amt" og "Koldinghus Amt" https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/geo/index/18/ao-soegesider/geo/index/18 (https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/geo/index/18/ao-soegesider/geo/index/18)

Her er hans begravelse - Venstre side midterspalten nederst - 54 år gl.: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=159693#159693,26851152 (https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=159693#159693,26851152)

Jeg har kigget diverse skifteprotokoller fra Koldinghus Amt igennem uden held - men jeg kan desværre ikke udelukke, at jeg har overset noget - nogle af siderne er svære at læse.

Jeg håber, at nogen kan hjælpe med at identificere skiftet.

På forhånd tak for hjælpen :-)

MVH

Michael
Titel: Sv: Fra register over skifter til selve skifteprotokollen.
Indlæg af: Aase Madsen Dato 28 Maj 2019 - 11:22

http://ao.salldata.dk/index.php?type=skifter&n1=Retsbetjente&n2=Vejle&n3=Koldinghus+Amt

Prøv disse registre.
Det du har fundet er måske KUN en dødsanmeldelse.
Titel: Sv: Fra register over skifter til selve skifteprotokollen.
Indlæg af: Michael Rosenkrands Dato 28 Maj 2019 - 21:00
Tak for det, Aase.

Det er de samme, der dukker op, når jeg søger Koldinghus Amt under Ribe også. Men det var et forsøg værd.

Gad vide, om der kun eksisterer en dødsanmeldelse?

MVH

Michael
Titel: Sv: Fra register over skifter til selve skifteprotokollen.
Indlæg af: Hans Chr. Baagøe Dato 29 Maj 2019 - 00:50
Chancen for at finde et skifte, er nok meget lille. Han står heller ikke i registret fra "Estrup og Skodborghus godser":
https://www.familysearch.org/ark:/61903/3:1:3QS7-993W-XSCL?i=588&wc=M5KF-82D%3A333467401%2C333526201%2C333526202&cc=2015318

De øvrige protokoller fra den periode ser ud til at være tilgængelige hos sa.dk

Venlig hilsen
Hans Chr. Baagøe
Titel: Sv: Fra register over skifter til selve skifteprotokollen.
Indlæg af: Michael Rosenkrands Dato 29 Maj 2019 - 16:01
Hej Hans Chr.

Tak for hjælpen - jeg tror, at du har ret. Der findes nok ikke et skifte. Jeg har kigget "det hele" igennem nu uden held.

Men i hvert fald - tak for hjælpen.

MVH

Michael
Titel: Sv: Fra register over skifter til selve skifteprotokollen.
Indlæg af: Grethe Leerbech Dato 30 Maj 2019 - 12:01
Hej Michael
hvorfor der ikke er noget skifte er mærkeligt. Men læg mærke til, at registranten skriver "Begyndt og sluttet", "sluttet", eller "begyndt" ved de dødsfald der er skifter til, og ved Friederichs død står der ingen bemærkning, så må enken sidde i uskiftet bo med mindreårige børn, og så skal du finde skiftet ved hendes død eller nye giftemål.

mvh
Grethe
Titel: Sv: Fra register over skifter til selve skifteprotokollen.
Indlæg af: Michael Rosenkrands Dato 30 Maj 2019 - 13:18
Hej Grethe.

Tak for observationen - det havde jeg ikke selv lagt mærke til. Jeg vil søge efter enkens begravelse og mulige skifte da.

tak igen :-)

MVH

Michael