Danske Slægtsforskeres Forum

For alle (alle kan læse, kun medlemmer kan skrive) => AO, DDA, program- og webproblemer => Emne startet af: Ole Lerby Dato 04 Okt 2013 - 10:45

Titel: "Halv"mostre.
Indlæg af: Ole Lerby Dato 04 Okt 2013 - 10:45
Hej.

Har lige fået STOR hjælp til et problem.
Nu prøver jeg så med et andet problem.

Jeg bruger Family Tree Builder/MyHeritage (den gratis version).

Jeg har 2 "halv"mostre.
Den ene på min mormors side, og den anden på min morfars side.

Er der nogen derude, der ved hvordan jeg får begge mine moster og deres børn med, når jeg printer mit stamtræ ud.

Hilsen
Jonna Elise Arnholtz Lerby.
Titel: Sv: "Halv"mostre.
Indlæg af: John Thomsen Dato 04 Okt 2013 - 14:08
Venligst husk at tilføje "i FTB" eller lignende til/i titler på indlæg, der handler om FTB. Det gør oversigten (https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/board,8.0.html) mere værdifuld.

Ovenstående bemærkning er en opfordring til alle, der opretter indlæg om FTB. For andre programmer kan overholdelse af en lignende regel være med til at gøre oversigten mere værdifuld.

På forhånd mange tak
John
Titel: Sv: "Halv"mostre.
Indlæg af: Christian Konstmann Autzen Dato 04 Okt 2013 - 16:13
Blot lige et lille indspark mere:

Det pågældende internetprogram har i sin frie version vel en overgrænse på 250 personer - og herudover skal du så betale løbende hver måned.

Du vil derfor meget hurtigt have opbrugt din gratis "version" og skal til at betale. Spørgsmålet er så, hvordan du kommer videre inden for et rimeligt beløb - og her foretrækker jeg så selv personligt et program som jeg har købt en gang for altid, men som så selvfølgelig kører på min egen pc'er.

PS: Jeg kender ikke det pågældende program, men i mit program tilføjes så hver persons ægtefæller/partnere og så børn under de respektive forældre.

Hilsen
Christian


Titel: Sv: "Halv"mostre.
Indlæg af: Ole Kaare Dato 05 Okt 2013 - 14:41
Den tilføjelse får du ikke tilbudt med den gratis version af Family Tree Builder. Med "Alt i ét-diagrammet" får du jf. anvisningen alle dine slægtninge med i stamtræet, men den ekstra egenskab er der kun åbnet op for med en Premium konto.

mvh
Ole Kaare
Titel: Sv: "Halv"mostre.
Indlæg af: Finn Frederiksen Dato 05 Okt 2013 - 21:01
Hej,
jeg synes tit jeg ser løse påstande om FTB og MyHeritage, så derfor dette indlæg:

- Myheritage tilbyder tre forskellige måder at bygge sit slægtstræ på:

1) Udelukkende at bruge hjemmesiden myheritage.com - der skal ikke installeres noget på egen computer. Der er en gratis version med 250 personer, som godt nok ikke rækker langt, men er dog trods alt en start. I øjeblikket kører en kampagne for ubegrænset antal personer mm. (og det gør der jævnligt) på at få et års abonnement for omkring USD 52 (godt DKK 300) og det er ikke noget med månedlige opkrævninger, men man betaler for et år adgangen. Om prisen er høj eller ej kan jo så diskuteres.

2) Programmet Family Tree Builder (FTB) til installation på egen computer er en anden mulighed. Programmet er som udgangspunkt gratis. Jeg kender ikke til hvilke begrænsninger der skulle være, men der er i hvert tilfælde ikke en tidsmæssig begrænsning.

3) myheritage.com og FTB kan synkroniseres, så arbejde udført med FTB kan simplet synkroniseres med myheritage.com, så de nyeste data altid er tilgængelige på internettet. Det virker også i gratis versionen.

Jeg bruger ikke selv FTB og MyHeritage som primært slægtsforskningprogram, dertil synes jeg der er for mange fejl og uhensigtsmæssigheder i programmet, så jeg indlæser kun en GEDKOM fil i FTB med de nye dele og synkroniserer dette med myheritage.com.

Jeg synes konceptet er rigtigt godt, så derfor holder jeg fast i FTB og myheritage.com. Desuden har jeg gennem SmartMatch funktionen på myheritage.com fået mange uvurderlige kontakter og informationer, som jeg ikke rigtig kan se, jeg ellers ville have fået.

Mvh
Finn