Danske Slægtsforskeres Forum

For alle => Slægtsforskning - metode og teknik => Emne startet af: Jamie Jeanett Jaconelli Dato 06 Jan 2018 - 17:31

Titel: Flakkebjerg Opdragelsesanstalt
Indlæg af: Jamie Jeanett Jaconelli Dato 06 Jan 2018 - 17:31
Morfar til min oldefar var een af de første elever på Flakkebjerg: https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=17018331#127989,21020276 (egentlig indskrevet som nr. 3, men fik elevnummer 5)

Men findes der noget ellers om hvorfor han blev sendt til Flakkebjerg?

Når man læser (måske et spil fra galleriet) afgår han som flittig. Han gifter sig dog med en "stortyvs" datter :P

Men kom han dertil pga fattige kår eller rapsede han? (nogle af de andre elever er omtalt med noget med politi)

For andre som har aner der har været elever, findes der et billede galleri: https://www.flickr.com/photos/statensarkiver/sets/72157636894124805/
Titel: Sv: Flakkebjerg Opdragelsesanstalt
Indlæg af: Lis B. Jensen Dato 06 Jan 2018 - 20:28
Hej Jamie

Det er super. Tak for det link
Titel: Sv: Flakkebjerg Opdragelsesanstalt
Indlæg af: A-M Jørgensen Dato 19 Jan 2018 - 12:01
Fra denne side: http://naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/naturguider/fodsporet/historie/

Flakkebjerg Opdragelsesanstalt blev grundlagt i 1836 for at give "forsømte og vildledte drenge" en chance for at få en ordentlig opvækst. Hvis de ikke hurtigt makkede ret, fik de dog tørre tæsk, og det virkede i nogle tilfælde. I beretningen for 1892 skriver forstanderen om en 15-årig, at han "fortalte væmmelige Historier og sang liderlige Viser". Men én afstraffelse var ikke nok, så han fik én mere. "Han har derefter opført sig upåklageligt," bemærker forstanderen.
Flakkebjerg Opdragelsesanstalt lukkede i 1972. Bygningerne huser i dag Flakkebjerg Efterskole.

Altså "uregerlige lømler" som vi også kender i dag.

vh Annne-Marie
Titel: Sv: Flakkebjerg Opdragelsesanstalt
Indlæg af: Jamie Jeanett Jaconelli Dato 19 Jan 2018 - 17:30
Mange tak A-M. Jørgensen. Jeg har nu også læst bogen om Jens Nielsen som dog først kommer til langt senere end min ane!