Danske Slægtsforskeres Forum

For alle (alle kan læse, kun medlemmer kan skrive) => AO, DDA, program- og webproblemer => Emne startet af: Aage Willy Hansen Dato 16 Jun 2012 - 13:27

Titel: Formindsket størrelse af den udskrevne tekst. Årsagen søges.
Indlæg af: Aage Willy Hansen Dato 16 Jun 2012 - 13:27
Hej

Når jeg tidligere foretog uskrivninger, fik teksten samme størrelse som teksten på skærmen.

Nu er den pludselig blevet betydelig mindre. Hvad kan årsagen være og hvordan kommer jeg tilbage til den oprindelige størrelse?

Mvh
Willy
Titel: Sv: Formindsket størrelse af den udskrevne tekst. Årsagen søges.
Indlæg af: Kenneth Knudsen Dato 16 Jun 2012 - 16:22
Hvilket program udskriver du fra?
Titel: Sv: Formindsket størrelse af den udskrevne tekst. Årsagen søges.
Indlæg af: Aage Willy Hansen Dato 17 Jun 2012 - 11:03
Hej Kenneth

Det eneste program, jeg har i forbindelse med tekstbehandling, er Microsoft Word, hvor man jo kan ændre tekstens størrelse efter behag.

Jeg ved ikke,  om det har noget med teksten i DIS FORUM at gøre.

Når jeg hidtil har udskrevet tekster fra DIS FORUM, har tekststørrelsen i udskriften været den samme som størrelsen på skærmen og den størrelse har hele tiden været den samme.

Nu er tekststørrelsen på udskriften imidlertid blevet betydelig mindre end størrelsen på skærmen.

Mvh
Willy

Titel: Sv: Formindsket størrelse af den udskrevne tekst. Årsagen søges.
Indlæg af: Kenneth Knudsen Dato 17 Jun 2012 - 12:41
Hej Aage

Du spørger, hvad årsagen kan være. Og det er svært umiddelbart at svare på, for det afhænger af mange ting.

Først og fremmest, hvilket program, du udskriver fra. Jeg kan forstå på dit svar, at det er en internet-browser. Men bruger du Firefox eller Internet Explorer? Og hvilken version?

Dernæst skriver du, at du oplever problemet på DIS-Forum. Oplever du det tilsvarende på andre hjemmesider?

Er det kun tekst, som er mindre på udskriften? Eller gælder det samme for billeder og ikoner osv.?

Hvordan gør du, når du udskriver? Printer en hel side ad gangen, eller kun enkelte markeringer?

vh Kenneth
Titel: Sv: Formindsket størrelse af den udskrevne tekst. Årsagen søges.
Indlæg af: Aage Willy Hansen Dato 17 Jun 2012 - 16:17
Hej Kenneth

Efter at jeg har sammenlignet udskrifter fra DIS-Danmarks gamle hjemmeside med udskrifter fra den nye hjemmeside, der blev indført for et par år siden, kan jeg nu se, at mens teksten på den gamle hjemeside fyldte hele sidens bredde, er der på den nye hjemmeside en bred margen i venstre side med forfatternavne etc..

Det er grunden til, at selve teksten er blevet mindre.

Det er altså ikke noget, der er sket for nylig, men har eksisteret siden den nye hjemmeside blev indført.

Mvh
Willy

Titel: Sv: Formindsket størrelse af den udskrevne tekst. Årsagen søges.
Indlæg af: Arne Feldborg Dato 17 Jun 2012 - 17:17
Nu afhænger det selvfølgelig lidt af hvilken browser du bruger.

Men hvis du vælger tværformat (liggende papir / landskab / eller hvad du nu kalder det) og så vælger "Tilpas til sidebredde" så går det ikke helt galt.
Titel: Sv: Formindsket størrelse af den udskrevne tekst. Årsagen søges.
Indlæg af: Aage Willy Hansen Dato 17 Jun 2012 - 20:41
Hej Arne

Ja, du har ret, når jeg vælger liggende papir, får jeg en tekststørrelse, der svarer til den på skærmen, men jeg bruger så også dobbelt så meget papir.

Jeg har ikke noget problem med at læse den mindre tekst.

Mvh
Willy