Hej.
I mange kirkebøger har præsterne i afsnittet Begravede tidligere anvendt udtrykkene Jordet og Begravet.
Jeg har nogle gange spekuleret over om de to udtrykt er blevet anvendt tilfældigt eller, om de har forskellig betydning – om det havde noget at gøre med personernes status?
I et forsøg på eventuelt at kunne se et mønster, lavede jeg en lille statistik i Øster Snede i Vejle amt i KB: 1823 – 1842 Døde Mænd. Den ser således ud:
Person Begravet Jordet
En Søn: 1 -
Tjenestekarl: 2 1
Husmand el. søn af: 4 4
Gårdmænd el søn af: 9 5
Indsidder: 1 2
Aftægt: 6 1
Boelsmand: 1 1
Uægte barn: - 2
Almisselem: - 1
24 17
Det gjorde mig ikke klogere. Er der nogen, som kan fortælle, hvorfor man i samme periode har anvendt begge udtryk, og om hvordan præsterne har sondret imellem om en person skulle jordes eller skulle begraves?
Mvh.
Johannes
De følgende links tyder ikke på, at der er forskel på "jorde" og "begrave":
https://holbergordbog.dk/ordbog?query=jorde
https://mothsordbog.dk/ordbog?query=jorde
https://kalkarsordbog.dk/ordbog?query=jorde
M.v.h.
Torben
Emnet er blevet behandlet adskillige gange i nærværende forum, bl.a. i disse tråde:
https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,23350.html
https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,86810.html
https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,147469.html
https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,149610.html
Venlig hilsen
Inger Toudal
Tak for de to indlæg - og undskyld, for jeg burde have lagt mig selv lidt mere i selen, for sikken en masse, der allerede findes på nettet.
Men Inger - hvordan søger man i dette forum efter tidligere indlæg, som du jo har fundet. Hvis jeg oppe i søgefeltet øverst til højre f.eks. søger med ordene Hvornår Begravede og jordede, så får jeg ingen resultater.
Mvh. Johannes
Jeg gik til gruppen Slægtsforskning - metode og teknik: https://forum.slaegt.dk/index.php/board,5.0.html
- og søgte i søgefeltet øverst til højre på ordene jordet begravet.
Venlig hilsen
Inger
Til Inger.
Tak for det - det vil jeg prøve at huske, næste gang jeg støder på et relevant emne vedrørende slægtsforskning.
Venlig hilsen
Johannes
Hej
Jeg har hørt i en Kaffepause på LAV af et Par gamle og meget
erfarne Slægtsforskere, for godt en Snes År tilbage at:
1: Jordet, det gik på, at de blot blev kulet ned, ofte i en Sæk.
2: Begravelse var det mere fine, i,en Trækiste, ofte med Sang og Klang.
mvh
Erik Kristensen
NB:
AF tidligere Kirkeminister Karl Hermansen, har jeg hørt
at Udensogns, Fremmede, Ukendte ofte blev jordet afsides
i Udkanten af Kirkegården.
Forbrydere blev jordetudenfor Kirkegården.
I tidligere tider var det meget almindeligt at forstærke et udtryk ved at sige det samme på to måder.
Da jeg "elsker ord" har jeg samlet nogle stykker fra diverse arkivalier her
https://www.brejl.dk/word.html#pleo
sammen med andre sproglige pudsigheder.
Hej to gange Erik.
Det, som Erik K. har lyttet sig til i en kaffepause, er nok tæt på hvad der foregået, og vi kommer det næppe nærmere.
Jeg er ikke enig med Erik B. – at blive Jordet er ikke den samme handling, som at blive Begravet. Det fremgår ikke mindst ved at se, hvem der bliver hvad.
Mvh.
Johannes
Når man læser om præster og degnes forpligtelser i forbindelse med begravelser, ser det ud som om, der i den forbindelse skelnes mellem begravelse med eller uden jordpåkastelse (med tilhørende sang og tale). Hvis det er relevant, må spørgsmålet så være, hvilken form er omfattet af begrebet jordet, og hvilken form er omfattet af begrebet begravet.
Se f.eks. https://babel.hathitrust.org/cgi/pt?id=umn.31951d02038313w&view=1up&seq=40&q1=begravelse
Se også Kirkeritualet, side 335.
https://books.google.dk/books?id=X1JnAAAAcAAJ&printsec=frontcover&hl=da&source=gbs_ge_summary_r&cad=0#v=onepage&q&f=false
Hilsen
John
Tak til John –
Det er nogle fremragende dokumenter, du her har trukket frem.
På side 327 står nederst i andet afsnit følgen tekst:
/ Ej heller
maa nogen begrave sine Døde stille=
tiendis uden Præstens Tieneste med
at kaste Jord der paa; Men de skulle
give hannem det tilkiende/ og da be=
stille Lig-Prædiken hos hannem/ om
de den ere begærende.
Det vil sige:
Ingen måtte begrave sine døde alene – det skulle ske sammen med præsten, hvor han (og kun ham) udførte jordpåkastelsen. Hvis man også ønskede en prædiken, så kunne man bede præsten om det.
Jeg har en klar fornemmelse af, at der hvor præsten i Øster Snede har skrevet Jordet er i de tilfælde hvor han kun har foretaget jordpåkastelsen, og hvor han har noteret Begravet, er hvor han også har leveret en prædiken.
Det sidste har ganske sikkert kostet et eller andet.
Du gør opmærksom på Kirkeritualet, side 335.
Det er ikke uinteressant, hvem der ikke kunne få hverken Jordpåkastelse eller blive Begravet.
Mvh.
Johannes
Hej
Fra Slemminge-Fjelde kirkebog 31. august 1760:
Citat
Dom: 13tia p Trinit: Hans Andersens Hustr. her i Byen begr. NB: begraven af Manden
Selv med samme ceremonie, som af Een Præst ~ maatte bede om forladelse.
https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=149475#149475,24724093
mvh
Mikkel
På dette og det følgende opslag fra Toksværd i begyndelsen af 1800-tallet har præsten valgt at skrive cum cerem. (med ceremoni) når der gjordes mere ud af det (13 med, 60 uden), men han bruger hverken jordet eller begravet på nær en enkelt gang (mandkøn 1804 no. 9).
https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=157630#157630,26449879
Der er også på opslag 116 en selvmorder, som "blev, efter Amtmandens Resolution, begravet om Aftenen og uden Jords Paakastelse."
mvh
Mikkel