Jeg er igang med at hjælpe min nabo og leder efter en Niels, som er født på Rigshospitalet i 1966 d. 11 Marts, men vi ved ikke hvad der står af efternavn eller Hvem forældrene er, fordi han er adopteret til Bornholm. Og han har ikke mange informationer yderligere. Nogen som kan hjælpe med det, med de få informationer jeg kan give
Han skal følge denne vejledning
http://www.familiestyrelsen.dk/boern/adoption/fremmedadoption/barnetsoprindeligeforaeldre/
Med venlig hilsen
Jesper Skov
Så det du siger, er at det er fuldstændig umuligt at se noget i en kirkebog om en fødsel på Rigshospitalet den dag??
For alle undtagen for manden selv - ja.
Med venlig hilsen
Jesper Skov
Læs her:
http://www.sa.dk/content/dk/mest_brugte_arkivalier/sadan_bruger_du_de_mest_brugte_arkivalier/kirkeboger_-_en_vejledning
Kirkebøger 1891-2003:
Kirkebøgerne fra sogne øst for Storebælt findes på Rigsarkivet. Vest for Storebælt er kirkebøgerne afleveret til det landsarkiv sognet hører til. Kontraministerialbøger er ofte afleveret frem til 2002/2003. I arkivdatabasen Daisy kan du se hvilke kirkebøger, der er afleveret fra de enkelte sogne.
Læs her:
http://www.sa.dk/content/dk/brug_arkivet/det_ma_du_se_i_statens_arkivers_samlinger/adgangsfrister_for_udvalgte_arkivalier?OpenChild=351#Child351
"Kirkebøger efter 1925 kan indeholde cpr-numre og er omfattet af en tilgængelighedsfrist på 100 år.
Kirkebøger der er mere end 50 år gamle kan benyttes med speciel tilladelse. Denne tilladelse kan søges ved besøg på læsesalen. Ansøgningen behandles med det samme.
Du kan også søge om tilladelse til at benytte kirkebøger der er mindre end 50 år gamle. Ansøgningen skal være skriftlig på et ansøgningsskema eller i et brev. Du får skriftligt svar senest 15 dage efter, at ansøgningen er modtaget. "
Med venlig hilsen
Jesper Skov
Det er ikke fuldstændig umuligt, men der skal søges om tilladelse, se
http://www.sa.dk/content/dk/brug_arkivet/det_ma_du_se_i_statens_arkivers_samlinger/adgangsfrister_for_udvalgte_arkivalier?OpenChild=351#Child351
Du kan også søge om tilladelse til at benytte kirkebøger der er mindre end 50 år gamle.
Ansøgningen skal være skriftlig på et ansøgningsskema eller i et brev.
Du får skriftligt svar senest 15 dage efter, at ansøgningen er modtaget.
Rigshospitalets kirkebøger for 1966 er afleveret til Rigsarkivet, se
http://www.sa.dk/content/dk/daisy/arkivskaber_og_arkivserie_liste?a=rigshospitalet&b=ministerial&d=1&e=2013
Venlig hilsen
Inger Toudal
Ja, selvfølgelig er det ikke umuligt, det er bare besværligt.
Så, hvorfor kan manden ikke selv rette henvendelse til Rigshospitalet eller Familieretsdirektoratet pr. brev?
Med venlig hilsen
Jesper Skov
Ja, selvfølgelig er det ikke umuligt, det er bare besværligt.
Mon dog ;)
Har selv prøvet at søge om en tilladelse - nemt - fik bl.a. hjælp ved at først at spørge
http://www.sa.dk/content/dk/brug_arkivet/sporg_arkivaren
Men, Anne, vil du ikke give mig ret i, at det var nemmere, hvis manden havde rettet henvendelse til en relevant myndighed, som kunne give (i Familiestyrelsens tilfælde) flere informationer end dem, der står i kirkebogen.
Desuden er det et højest personfølsomt emne, synes jeg nok.
Med venlig hilsen
Jesper Skov
Hej Jesper
Give dig ret ? - jeg kender ikke fremgangsmåden og regler, men prøver at henvise til det der bliver spurgt om - i dette tilfælde om kirkebogen.
------------------------
Hej Patrick
Her er også et link fra Rigsarkivet
http://www.sa.dk/content/dk/mest_brugte_arkivalier/sadan_bruger_du_de_mest_brugte_arkivalier/adoption_-_en_vejledning
Nej, det kan du selvfølgelig ikke.
Men nu når jeg kigger på det oprindelige spørgsmål igen, kommer jeg i tvivl:
"Jeg er i gang med at hjælpe min nabo og leder efter en Niels, som er født på Rigshospitalet i 1966 d. 11 Marts"
Dvs. at din nabo ikke er denne "Niels". Ja, så hjælper det ikke at rette henvendelse til Familiestyrelsen.
Jeg synes, det nu i endnu højere grad er personfølsomt, men du kan sikkert få en eller anden til at søge om at se kirkebogen.
Og så ikke flere velmenende råd fra mig af.
Med venlig hilsen
Jesper Skov
Jo min nabo er "Niels" som er født på Rigshospitalet så han kan sagtens finde ud af det, og han ved også han er adopteret og ved også hvad hans mor hed, men han siger der ikke står nogen far på adoptionspapirerne. Men han ved bare ikke noget om hans familie...