Danske Slægtsforskeres Forum

For alle => Hjælp til tydning af tekster m.v. => Emne startet af: Niels Ole Dahl Dato 08 Nov 2010 - 09:20

Titel: Dåb Anna, 1688-1734, Viuf,Brusk,Vejle opslag 84, nr.316
Indlæg af: Niels Ole Dahl Dato 08 Nov 2010 - 09:20
Hej jeg vil gerne have hjælp til at læse disse 2 linjer , jeg kan se der står at

en datter er døbt Anna , men heller ikke mere .

Ved hendes begravelse i sdr.bjert(1797 -1820, opsl.327) står hun er født 9 jan 1724 i Wiv ( som jeg formoder er Viuf)

hendes fader skulle være Peder Rasmussen og moder Maren Christens.

Håber der er en der kan bekræfte eller afkræfte om jeg er på rette vej.
Titel: Sv: Dåb Anna, 1688-1734, Viuf,Brusk,Vejle opslag 84, nr.316
Indlæg af: Karin Andersen Dato 08 Nov 2010 - 11:17
Hej Niels :)

Hmmm... du gør det lidt svært. Dit opslagsnr. passer ikke med "min kirkebog", men du skriver heldigvis at hun er født i 1724.

Opsl. nr. 126.
No. 316. 9. jan. døbt Per Snedkers datter Anne baaren
af Hartvig Hansens kone: Faddere: Niels Skov-
foget og Mette Pers datter.

Er det mon hende?

Med venlig hilsen :)

Karin Andersen
Titel: Sv: Dåb Anna, 1688-1734, Viuf,Brusk,Vejle opslag 84, nr.316
Indlæg af: Niels Ole Dahl Dato 08 Nov 2010 - 19:48
Hej Karin
Tak for hjælpen , det er ikke den rigtige så jeg må på jagt efter stednavnet Wiw i Jylland og der er ikke noget i krabsens , så lidt af en udfordring -)
Titel: Sv: Dåb Anna, 1688-1734, Viuf,Brusk,Vejle opslag 84, nr.316
Indlæg af: Karin Andersen Dato 08 Nov 2010 - 20:51
Hej igen :)

Du skal lige være OBS på at præsten muligvis har regnet forkert (eller skrevet forkert!)

Ved hendes død i Sdr. Bjert læser jeg bl.a.:

Død d. 12. aug. 1809. Anna datter af Peder Rasmussen og Fend?? Maren Christens af Wiw.
osv.  født  9. jan. 1724

men hun dør altså 84 år 7 mdr. og 2 dg. gammel (Det får jeg til = født 10. jan. 1725!!).

Et eller andet er du nødt til at tage med et gran salt.

Viuf ligger ikke ret langt fra Sdr. Bjert og mon præsten havde tilføjet i Jÿlland hvis det var Viuf hun kom fra? - Jeg ved det ikke ???

Måske skal du helt til Vive? (Ålborg A., Hinsted H.)

Go`jagt.

Med venlig hilsen :)

Karin Andersen
Titel: Sv: Dåb Anna, 1688-1734, Viuf,Brusk,Vejle opslag 84, nr.316
Indlæg af: Niels Ole Dahl Dato 09 Nov 2010 - 05:51
Hej Karin , tak for din videre bearbejdning.

Jeg tror faktisk med eftertanke at det godt kan være hende jeg har fundet i Viuf som værende Per Snedkers datter ,  Per og Peder ligger tæt op ad hinanden .

Præsten har jo kendt Annas fødselsdag for at kunne regne antallet af år osv. ud og her har han jo så regnet 1 år og 1 dag forkert.

At præsten skriver jylland har jeg set før andre steder selvom der kun er 30 km i afstand .

At præsten skriver Wiw ( er hvad han har hørt i kirken ) , jeg har tidligere set andre udgaver af stednavnet som Wiuff,Viuf,Wüff,Wyff i kirkebøgerne i området