Danske Slægtsforskeres Forum

For alle => Hjælp til tydning af tekster m.v. => Emne startet af: Bente Fischer Verdelin Dato 08 Apr 2012 - 09:38

Titel: Åbenrå amt, Rise herred, Åbenrå by, viede 1782-1831 opsl 340 nr. 1
Indlæg af: Bente Fischer Verdelin Dato 08 Apr 2012 - 09:38
Dec. 14

Atter en tysk tekst ???

Ungkarlen ??? Albrecht C.M. Michelsen og ?? Christiane S.P.K. f. Kierulff. ????

Med venlig hilsen
Bente Fischer Verdelin

Titel: Sv: Åbenrå amt, Rise herred, Åbenrå by, viede 1782-1831 opsl 340 nr. 1
Indlæg af: Thomas Kryhlmand Dato 08 Apr 2012 - 10:58
Mit forslag:

1828
Decbr. 14.
--
Der Junggesell und Handlungsdiener Albrecht Christian Maxi-
milianus Michelsen und die Jungfrau Christiane Schwendrine
Phillitte Kirstine Kierullf. Siehe das Verzeichniß
der Verlobten 1826 No. 26. Nach hinreichung aller Attesten und Produci-
rung der Blatternschein in der Kirche.


På dansk noget i retning af: Ungkarl og handelsbetjent A.C.M.M. og frøken C.S.P.K. K.
Se fortegnelsen over forlovede 1826 nr. 26, Efter overrækkelse af alle attester og forelæggelse af
vaccinationsattest in kirken. (Det er vielsen, der finder sted i kirken).

Den gode Christianes mellemnavne får lidt forskellig udformning i mine forslag hver gang. Bedøm selv om skylden ligger hos præsten - eller hos mig.

Thomas
Titel: Sv: Åbenrå amt, Rise herred, Åbenrå by, viede 1782-1831 opsl 340 nr. 1
Indlæg af: Bente Fischer Verdelin Dato 08 Apr 2012 - 11:15
Hej Thomas

Tusind tak for dit svar. Du er bestemt uden skyld i diverse navneforandringer, for jeg har flere gange været ude for at præster eller kordegne eller kirketjenere har forskellige meninger om, hvad personerne skal kaldes. For det meste er fødselsattesterne rigtige eller i hvert fald datoerne. (måske er det for meget altervin :D)

MVH og tak for din hjælp
Bente
Titel: Sv: Åbenrå amt, Rise herred, Åbenrå by, viede 1782-1831 opsl 340 nr. 1
Indlæg af: Thomas Kryhlmand Dato 08 Apr 2012 - 11:36
Med 'fødselsattest' mener du sikkert noteringen ved dåben, Bente.

Men du skal nok ikke regne med, at en dåbs- eller fødselsattest fulgte med, når barnet senere i livet skulle vies - eller afgik ved døden. Og skete det så i et andet sogn, kunne pastoren (med eller uden promiller) jo ikke bare slå op i kirkebogen. Eller tage telefonen og ringe til kollegaen i fødesognet.

Men helt kan jeg ikke melde 'hus forbi'. I går kaldte jeg vores hovedperson således: Chri-
stiana Schwendsons Philitte Kirstine geb. Kierulff
. Med min nye viden ville jeg nok have skrevet Christiana Schwendrine Philitte Kirstine geb. Kierulff.

Jeg undrede mig en del over et efternavn på det sted i navnefølgen. Men var ikke synderligt påvirket af påskebryggen.

Thomas
Titel: Sv: Åbenrå amt, Rise herred, Åbenrå by, viede 1782-1831 opsl 340 nr. 1
Indlæg af: Bente Fischer Verdelin Dato 08 Apr 2012 - 12:03
Hej Thomas

Ja hun hedder Schwendrine eller Schwendsine i nogen sammenhænge så helt galt var Schwensons
nu heller ikke - det er dog også en farlig masse navne til et ganske lille barn :)

MVH
Bente