Danske Slægtsforskeres Forum

For alle => Slægtsforskning - metode og teknik => Emne startet af: Agnete Waagstein Dato 20 Jun 2017 - 18:00

Titel: Baldersgades hospital, København
Indlæg af: Agnete Waagstein Dato 20 Jun 2017 - 18:00
Hvad var "Baldersgades Hospital" i København for en slags hospital?
Jeg har en der er død der 1921, 42 år gammel.

Venlig hilsen
Agnete Wagstein
Titel: Sv: Baldersgades hospital, København
Indlæg af: Tove Laursen Dato 20 Jun 2017 - 18:17

https://da.wikipedia.org/wiki/Baldersgade

Adressen Baldersgade 20-24 har haft en omtumlet tilværelse: Her opstod i 1880'erne en af de såkaldte De Kellerske Institutioner, hvor åndssvage og døvstumme blev undervist i at lære at tale. Cirka halvdelen af børnene boede også på skolen. I 1903 åbnede Balders Hospital i de samme bygninger, det var det første hospital på Ydre Nørrebro og indeholdt bl.a. en særlig "konsultationsstue for fattigfolk". Siden hen var bygningerne rammen for en berygtet psykiatrisk 6. afdeling, et aflastningssted for Kommunehospitalets psykiatriske afdeling. Der var megen trafik frem og tilbage til Balders Hospital, og gaden blev brolagt. Det er som nævnt den samme brolægning, som findes i dag.

Venlig hilsen
Tove Laursen
Titel: Sv: Baldersgades hospital, København
Indlæg af: Agnete Waagstein Dato 21 Jun 2017 - 00:16
Hej Tove,

Tak for hjælpen.
Jeg må en tur eller to på Stadsarkivet i København - det bliver nok en noget ubehagelig oplevelse  :o

Venlig hilsen
Agnete Waagstein
Titel: Sv: Baldersgades hospital, København
Indlæg af: Inger Toudal Dato 21 Jun 2017 - 11:37

http://www.starbas.net/arkivskaber.php?id=787&laes_mere=ja

Citat

Beskrivelse af Balders hospital    

I 1903 blev Baldersgades hospital (fra 1909 Balders hospital) oprettet, fordi behovet for hospitalssenge voksede stærkt i forbindelse med byens vækst.
Det var hensigten, at hospitalet skulle bruges til rekonvalescenter og lettere sygdomstilfælde, men indtil sommeren 1933 var det patienter med både
akutte og kroniske medicinske sygdomme, der var indlagt.....

Venlig hilsen
Inger Toudal
Titel: Sv: Baldersgades hospital, København
Indlæg af: Agnete Waagstein Dato 21 Jun 2017 - 23:28
Hej Inger,

Tak for yderligere oplysninger, jeg må se at bestille materiale og komme på Stadsarkivet.

Venlig hilsen
Agnete Waagstein
Titel: Sv: Baldersgades hospital, København
Indlæg af: Kate Nielsen Dato 21 Jun 2017 - 23:32
Hej Agnete

Bemærk lige, at Stadsarkivet har sommerlukket i hele juli måned  ;)

Med venlig hilsen
Kate Nielsen
Titel: Sv: Baldersgades hospital, København
Indlæg af: Agnete Waagstein Dato 22 Jun 2017 - 17:01
Hej Kate,

Tak for at huske mig på lukningen i juli. Der er ret mange arkivalier, så jeg må hellere udskyde den videre granskning til august.

Venlig hilsen
Agnete Waagstein