Danske Slægtsforskeres Forum

For alle => AneEfterlysning => Emne startet af: Anders Egede Larsen Dato 27 Sep 2017 - 19:09

Titel: Folketælling 1845 Holbøl sogn, Lundtoft herred, Åbenrå amt
Indlæg af: Anders Egede Larsen Dato 27 Sep 2017 - 19:09
I Danish Family Search har jeg fundet denne familie i FT 1845 i Holbøl sogn, Lundtoft herred, Åbenrå amt:

https://www.danishfamilysearch.dk/cid6392276 (https://www.danishfamilysearch.dk/cid6392276)

Problemet er, at hustruen bør hedde Anna Catharina Jürgensen eller Jørgensen, og ikke Petersen som der står.

Er der nogen der ved, hvor jeg kan finde det originale opslag i folketællingen, så jeg kan se, om det er en forkert tydning af den oprindelige tekst?

Jeg har prøvet at lede her, men uden held:

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=255214#255214,47724357 (https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=255214#255214,47724357)

M.v.h
Ander Egede Larsen
Titel: Sv: Folketælling 1845 Holbøl sogn, Lundtoft herred, Åbenrå amt
Indlæg af: Inger Buchard Dato 27 Sep 2017 - 19:59
Her:
https://kopier.dis-danmark.dk/kop_vis_data.php?nr=2864&dir=Slesvig-1845

se DIS-Wiki Holbøl
https://wiki.dis-danmark.dk/index.php/Holb%C3%B8l_Sogn

Måske er det en fejllæsning, men de sønderjyske efternavne skifter noget - Struensees navnelov gjaldt jo her fra ca. 1770. Den tilsagde, at folk skulle bevare de efternavne, der var i brug omkr. 1770 og ikke skifte patronymisk. Det var der jo ikke så stor lyst til, så samme person kunne hedde Petersen og Jørgensen, hvis faderen hed Jørgen Petersen
Så kan hun have kaldt sig
a. Anne Cathr. Petersen, fordi faderens efternavn var Petersen
b. Anne Cathr. Jørgensen, fordi faderens fornavn var Jørgen og hun var opkaldt patronymisk.

Find hendes fødsel ;-)

Inger
Titel: Sv: Folketælling 1845 Holbøl sogn, Lundtoft herred, Åbenrå amt
Indlæg af: Anders Egede Larsen Dato 27 Sep 2017 - 20:44
1000 tak for det!

Det var et par nyttige link, som jeg ikke kendte. Men jeg kan se, at hun i forskellige kilder står som hhv. Jørgensen og Petersen. Hvis det da er den samme person, hvad det nu er jeg prøver at finde ud af.

Jeg har prøvet at finde hendes fødsel, men endnu uden held.

I det hele taget er det en ret forvirrende familie. Der er tilsyneladende mange, der har de samme navne på de kanter  :)

M.v.h.
Anders Egede Larsen