Danske Slægtsforskeres Forum

Den velhavende selvejer, studehandler m.m. Jens Iversen, Bandsbøl i Hemmet, skulle være født omkring 1560.
I 1. ægteskab gift med Anne Lasdatter, f. o. 1570? (af Las Michelsen Obling slægten).
I 2. ægteskab (i 1600) gift med Anne Iversdatter, Hemmet. (Præstedatter).

I Viborg Landstings dombog 1622 (v. H. Hertzum) er Jens Iversens børn nævnt.
Her følger mit bud på en slægtsudredning:

Af 1. æ.sk. (født før 1600)
Las Jensen, blev borgmester i Varde, g.m. Else Nielsdatter.
Iver Jensen,
Anne Jensdatter, g.m. Peder Christensen Nørkjær, Hindsels.
Maren Jensdatter (o. 1593 - 1671) g.m. Niels Nielsen Obling, død (1634) eller 1654.
Elisabeth Jensdatter, g.m. herredsfoged Las Lauridsen, Vestergård, Nr. Bork.
Jens Jensen, selvejer i Bandsbøl, Hemmet, g.m. Maren Davidsdatter. (stamfader til "Blæsbjerg"-slægterne i Hemmet og Nr. Bork).

Af 2. æ.sk. (født efter 1600)
Iver Jensen,
Jacob Jensen, rådmand i Varde,
Enevold Jensen, borger i Varde,
Thomas Jensen, foged i Vestfold i Norge (er ikke nævnt her i 1622)
Maren Jensdatter, f. o. 1610, i 1. æ.sk. g.m. Gregers Lauridsen. I 2. æ.sk. g.m. Hans Hansen Bagger, enkemand efter Kirsten Nielsdatter, som vistnok døde o. 1641.

Af Kancelliets brevbøger 1646 (v. H. Hertzum):
"Sognepræst til Skt. Nicolaj kirke i Varde Hr. Hans Hansen fik bevill. at ægte Maren Jensdatter, Gregers Lauritzens enke, som hans afdøde hustru var beslægtet med i 2. og 3. led.."

Kunne det tænkes - noget tyder på det - at Kirsten Nielsdatter har været datter af Jens Iversens datter Maren (af 1. æ.sk.) og Niels Nielsen Obling, der døde 7. juli 1754 - og ikke 7. juli 1734, (fejlskrevet eller fejltolket af præsten i 1766 (H.K.Kristensen, s. 190).

Jeg modtager gerne kommentarer og yderligere oplysninger om ægtefæller m.v.
Er der i øvrigt nogen, der ved, hvem Jens Iversens forældre var?

Mvh
Vera K. Madsen

Jeg har noteret forældrene som sognepræsten i Hemmet Iver Gregersen (1530-1600) og Maren Clausdatter (1540-1601) - men har ingen kilder noteret - så det er sikkert fra Google eller lignende !

med venlig hilsen
Bent Skaarup Pedersen

Tak Bent. Andre mener, at dem du nævner, var forældre til hans kone nr. 2, Anne Iversdatter.
En mulighed er, at Jens Iversens far var Iver Thomsen i Houm, (hvis datter Kirsten skulle være blevet gift med herredsfogeden Chr. Christensen i Nr. Nebel). Men jeg mangler dokumentation... så det må nok blive ved formodningerne ...

Mvh
Vera

I 'Personalhist. Tidsskrift, 1985:2, side 199 ff' (kan lånes på flere biblioteker) findes artiklen om 'Præsteslægten Hemmet i fem led' af Carl Langholz. Her får man fyldige oplysninger om bl. a. Jens Iversen Bandsbøl og hans familie.

mvh
Anne Marie hvid

Citat fra: Vera K.  Madsen [1831] Dato 21 Jan 2014 - 20:20
Tak Bent. Andre mener, at dem du nævner, var forældre til hans kone nr. 2, Anne Iversdatter.

Udfra notater i Hegelunds Alamnak side 347 og 387 konkluderer  Carl Langholz at dette skulle være tilfældet. De skulle angivelig være viet den 8 juni år 1600.

Tak for de interessante oplysninger! Artiklen om "Præsteslægten Hemmet" er nu bestilt til hjemlån ;-)

Min slægtsforbindelse til Jens Iversen, Bandsbøl - som jeg har fundet for ikke så længe siden - går gennem sønnen Jens Jensen Bandsbøl. Han skulle være født ca. 1595/99 og må således være af faderens 1. ægteskab med Anne Lasdatter. (Derfor min interesse for herredsfogedslægten i Obling).
I H.K. Kristensens bog om Nr. Horne herred, er Jens Jensen, Bandsbøl, omtalt (s. 266-267). Her oplyses det, at han omkring 1640 boede i et gadehus i Bandsbøl sammen med sin hustru Maren Davidsdatter. (Hendes brodersøn, David Olufsen i Bandsbøl blev sættedommer og i 1668 gift med præstedatteren, Sidsel Sørensdatter Glud.)

I 1646 fæstede Jens Jensen et bol, kaldet "Blæsbjerg". Da han ser ud til at være død før 1666, må det være hans søn af samme navn, der ses i Blæsbjerg i 1688 - da er stedet blevet en gård med htk. 2710.
Sidstnævnte Jens Jensen "Blæsbjerg", blev i 1664 gift med Else Christensdatter af Hemmet Mølle.

Deres børn (og lidt om slægtsforholdene):
Anne, f. 1665, død s.å.
Christen, f. 1666, g.m. Barbara Bertelsdatter af Nordenå.
Peder, f. 1668, g.m. Kirsten Davidsdatter (i 3. led beslægtet). Hun var f. i 1674, datter af David Olufsen og Sidsel Sørensdatter Glud).
Jens, f. 1671, g.m. Kirsten Jepsdatter (besl. i 2. led - hans mor og hendes far, Jep Sørensen var ½ søskende).
Anne, f. 1673, g.m. Peder Jensen, Pagård (mine aner). Deres datter Karen, blev i 1723 g.m. Iver Christensen i Nordenå.
Søren, f. ?. g.m. Karen Christensdatter, Toftum, Hemmet.
Maren, f. 1677, g.m. NN, i Nordenå. (Maren Blæsbjerg optræder hyppigt som fadder.)

Mvh
Vera

Som jeg ser det ud fra dette tingsvidne i Nørvang herredsting
er Kirsten Nielsdatter datter af Niels Nielsen Obling den ældre, død 1634.
Nu bliver jeg jo så usikker på, om skiftet 1763 er efter Kirsten Hansdatters mor
Kirsten Nielsdatter Obling, hvilket ville være logisk, men hvordan får vi passet
Kancelliete brevbøger 1646 ind her?
(Alt i [skarp parentes] er min tolkning og kan være forkert).


Nørvang herred tingbog 1671 (B 69A - 9)

28. november 1671

956 - fol.70B - afkald
Afkald til Jens Jørgensen, forpagter på Stovgård g.m. [Anne Nielsdatter Obling]
fra
1) [hustrus bror] Christen Nielsen Obling [den yngre]
2) [hustrus bror Niels Nielsen Obling den yngre], død. 5B:
a Kirsten Nielsdatter
b Margrethe Nielsdatter
c Maren Nielsdatter
d Laurids Nielsen Borch, vellærde
e Niels Nielsen Borch
3) [hustrus søster] Maren Nielsdatter g.m. Peder Clausen [Fanø], præst i Ål
4) [hustrus søster Kirsten Nielsdatter Obling g.m. Hans Hansen Bagger, præst i
Varde Nikolaj, død 1653]. 1B:
a Kirsten Hansdatter g.m. Rasmus Olufsen, præst i Åle
for arv efter
mor og oldemor Maren Jensdatter, der døde på Stovgård.
Desuden giver Kirsten Hansdatter (4a) afkald til Jens Jørgensen for arv efter
skiftebrev i Obling 27.10.1663.
Litteratur:
1 Jydske domme og dokumenter 1440-1700 ved H. Hertzum-Larsen. 1998, heri side
470 m. fl. steder.
2 Holger Hertzum-Larsen: Vestjyske præsteslægter, i: Slægten nr.21, 2000.
3 Carl Langholz: Præsteslægten Hemmet i 5 led, i: Personalhistorisk tidsskrift
1985 side 199-218.
4 Christian Kibæk: Fra Sindbjerg kirke, i: Vejle amts årbøger 1913 side 1-9,
heri side 5: Gravsten over Jens Jørgensen til Låge og forpagter af Stovgård og
Alsted, der døde 2.4.1679.
(Sml. lbnr.957).

957 - fol.71B - skifte
Jens Jørgensen, forpagter på Stovgård, fremlægger skiftebrev afholdt på Stovgård
22.11.1671 efter Maren Jensdatter, der døde på Stovgård. (Skiftet ikke indført).
Her KONSTRUERET ud fra afkald lbnr.956 og litteraturhenvisningerne).
[Skifte 22.11.1671 efter Maren Jensdatter på Stovgård.
Enke efter Niels Nielsen Obling den ældre i Obling i Sønder Bork sogn, død
1630-1634. B:
1) Christen Nielsen Obling den yngre
2) Niels Nielsen Obling den yngre, død. 5B:
a Kirsten Nielsdatter
b Margrethe Nielsdatter
c Maren Nielsdatter
d Laurids Nielsen Borch, vellærde
e Niels Nielsen Borch
3) Maren Nielsdatter g.m. Peder Clausen Fanø, præst i Ål
4) Kirsten Nielsdatter Obling, skifte 27.10.1663, var g.m. Hans Hansen Bagger,
præst i Varde Nikolaj, død 1653. 1B:
a Kirsten Hansdatter g.m. Rasmus Olufsen, præst i Åle og Tørring
5) Anne Nielsdatter Obling g.m. Jens Jørgensen Jelling, forpagter på Stovgård,
født 17.6.1633, søn af Jørgen Pedersen Lemvig, præst i Jelling].

Der findes interessante "historier" om Niels Nielsen Obling den ældre i de mange sager, han var involveret i ved Viborg Landsting.

Du kan finde flere af disse sager i Vardesyssel Aarbog 1997 og følgende numre. Det er Gert Ravn Nørgaard, der udgiver disse årbøger.

Lokalhistorisk Værksted
v/ Gert Ravn Nørgaard
Granvænget 3, Aal
6840 Oksbøl

På biblioteket kan også lånes Gert Ravns udgivelser af Kjærgaard Birks Tingbøger 1592-1680 (flere bind ekstrakter + registerbind), måske perioden 1609-1639 er udsendt i dag.

Gert Ravn nævner i udateret brev til mig, at Niels Nielsen Obling nævnes i to bind
a. bind 2 1640-56, siderne 94, 101-104
b. bind 3 1656-80, siderne 40 (Lassen), 22,31, 32, 59, 63, 69 (Høst), 61 (Solgaard)
c. bind 2 4 registerbind 1640-56
d. bind 3 4 registerbind 1656-80

Er præsten Peder Clausen Fanøe i Ål interesandt i denne tråd har jeg flere oplysninger og en reettelse til Wibergs "Præstehistorie- "  (Claus Pedersen Ripensis underskriver præsteindberetningen i 1651 - 24 år efter sin "død"- iflgg Wiberg!)
Mvh Egon Hansen

Hej Egon

Peder Clausen Fanø er en af mine aner - og jeg har næsten intet om ham og hans familie. Jeg vil gerne have så mange oplysninger som muligt. Hvis det er for omfattende til denne tråd, kan du jo bruge min private e-mail

På forhånd tak

Tak til Jørgen og Egon for nyttige og interessante henvisninger og oplysninger. Hvor langt jeg kommer ud i krogene, skal vise sig, men jeg vender sikkert tilbage med flere opklarende spørgsmål...

Til Erik: Du har ganske givet ret - det er vist bare mig, der roder rundt i "Oblingerne".
Her følger et nyrevideret bud på en udredning, som falder fint i tråd med skiftet:

Altså:
Niels Nielsen Obling den ældre, f. o. 1580. Død 1634.
Gift med Maren Jensdatter, Bandsbøl, f. o. 1590. Død 1671 på Stovgård.
I deres ægteskab skulle der have været 5 sønner og 5 døtre og døtrene "skulle alle have fået en præst, undtagen Anne, der var gift 2 gange og sidst fået Ancher Anchersen, biskop i Ribe."

Af sønnerne ved jeg kun noget om de to:
Niels Nielsen Obling den yngre, f. ? Død 1654.
Gift med Maren Olufsdatter (Borch), der skulle være død hos sønnen Niels Borch i Ringgive.
Deres børn:
Niels Nielsen Borch, f. ? Død o. 1691, præst i Ringgive.
Laurids Nielsen Borch, 1651 - 1689, præst i Oddum.
Maren Nielsdatter Borch
Margrethe Nielsdatter Borch
Kirsten Nielsdatter Borch, f. ? Død o. 1709, gift med Holger Bredal, præst i Klovborg.

Christen Nielsen Obling, den yngre.
Gift med Birgitte Clausdatter.
12 børn.

Af døtrene ved jeg kun noget om de tre:
Kirstine Nielsdatter Obling, f. ? Død o. 1645.
Gift med Hans Hansen Bagger, præst i Varde.
1 barn, Kirstine Hansdatter, g.m. Rasmus Olufsen, præst i Åle.

Maren Nielsdatter Obling
Gift med Peder Clausen, præst i Ål.
2 børn: Elisabeth Pedersdatter og ??

Anne Nielsdatter Obling
Gift 1. med Jens Jørgensen Jelling - død 1687
Gift 2. med Ancher Anchersen, biskop i Ribe.
Ingen børn.
Men et testamente, konf. 1702 (Nygård Sedler):
"Sl. bisp Anker Ankersens, dateret Låge, den 3/7
Når hendes 1. mand, Jens Jørgensens arvinger har fået deres, skal Anker Ankersens 4 sønner og 2 døtre arve hele resten og gå i lige arv ... osv.
Forlods skal dog betales:
Sl. Hr. Niels (Borchs) 2 døtre i Ringøje, hver 50 (sl rdl?)(er ikke helt sikker på møntfoden.
Hr. Hans (Paludans) børn i Ål, Anker og Anne Lisbeth, hver 50 (sl rdl)
Hr. Holger (Bredals) kone i Skader, Kirsten Nielsdatter Borch, hvis hun overlever testatrix, 100 (sl rdl)
Kristen Tott på Låge, hans søn Anker Jan, 50 (sl rdl).

Så der er nok at rive i - men modtager fortsat meget gerne kommentarer m.v.

Mvh Vera

Skynder mig, at bringe en rettelse:
Christen Nielsen Obling, den yngre, var gift med Else Lauridsdatter.
(Iflg. Viborg Landstings skøde- og pantebog, 1685). Da var hun enke.
Der ses ingen børn.

Det må have været Christen Nielsen Obling, den ældre, død o. 1622, der var gift med Birgitte Clausdatter - og de 12 børn!

Mvh Vera

4. søndag efter trinitatis 1744 døbtes en Anne i Hemmet sogn (opslag 44). Faren var Lass Bjæsberg. Hendes fulde navn var således Anne Lassdatter. 30. oktober 1766 blev hun viet til Jørgen Pedersen Muff. Måske der er en sammenhæng til det eftersøgte?

Hej Jørgen
Iflg "biskop Hegelunds almanakker" : januar 1602 Herr Claus Pedersen Rip. blev ordineret som kapelan for sognepræsten i Nørbye på Fanø, Søren Trogelsen.
Claus Pedersen var søn af skipper Peder Pedersen og Lene Clausdatter i Ribe. biskop Hegelund begraver Lene Clausdatter, sal skipper Peder Pedersens enke i Ribe i 1604.
I et skifte i Ribe byfoged nævnes som arvinger efter Lene Clausdatter, foruden præsten Claus Pedersen, en datter, Marine, gift med Niels Jensen i Ribe
Wibergs præstehistorie er noget usikker på hvornår Claus Pedersen døde, og nævner så vidt jeg husker kun at han havde den søn, Peder Clausen som blev præst i Aal. Han havde dog også ti døtre, Karen og Maren.
Karen blev gift med degnen Claus Lauritsen Wind, Maren var gift med en hjælpepræst som Claus havde på sinne ældre dage .
Når jeg vil påstå at Claus Pedersen blev væsentligt ældre end Wiberg mener, bygger jeg det på at der i Ribe stiftskiste ligger et klageskrift, fra Fanø sognemænd, over deres degn, som de mener forsømmer sit embede, så deres gamle præst selv må forrette hele gudstjenesten, når degnen og den unge præst er gået på jagt eller på kroen! og deres børn og unnge må undvære deres børnelærdom.
Når det går så uskikkeligt  ril, og gamle præst ikke selv sætter sin degn på plads, skyldes det at degnen er gift med præstens datter, mener sognemændene.
Det ser dog ikke ud til at klagen til biskop Monrad, har fået konsekvenser for degnen, som fortsætter til sin død i 1671.
RA opbevarer nogle indberetninger fra sognepræster dateret 1651, om "decimanter" i sognene.
For Nordby -Fanø sogns vedkommende er den underskrevet af Claus Pedersen Ripensis,
Pastor Aage Dahl udgav for nogle år siden en ny præstehistorie. Hans egne eksemplarer af denne, hvori han indskrev sine seneste forskningsresultater med henblik på et suplement, som han dog ikke nåede, opbevares på RA. Her anføres at Claus Pedersens kone skulle hedde Marianne Gregersdatter (ikke særligt let læseligt,Age Dahl rystede en del på hånden på sine gamle dage)medens en anden Slægtsforsker, Jens V Olsen på internettet( Min Fanø slægt) mener at Claus Pedersen skulle være gift med forgængeren, Søren Troelsesens datter.
Jeg tør derfor ikke gøre mig klog på  hvad Peder Clausens, og pigernes moder hedder, eller hendes data.
M v h. Egon

Hej Winnie.
Tak for "fundet", men faderen til denne Anne var Villads Blæsbjerg (bemærk fornavnet er delt).
Jeg ved ganske vist ikke, hvornår Villads (Christensen) er kommet til Blæsbjerg, men det har vel så næppe været hans datter, der blev gift med Jørgen Pedersen Muff.

Mvh Vera

Tusind tak, Egon

På trods af fornyet og ihærdig læsning, bl.a. i Jydske Domme 1440-1700 af H. Hertzum Larsen, står det endnu ikke lysende klart for mig, hvem der har været forældre til Jens Iversens 1. kone, Anne Lasdatter.
Til gengæld har jeg i Slægtsbogen om Niels Pedersen og Ingeborg Christensdatter fundet interessante oplysninger om Jens Iversens forslægt (søn af Iver Thomsen, Houm)- og mulig slægtsforbindelse til Obling.
Men først en rettelse: Den Maren Jensdatter (o. 1589-1671), der blev gift med Niels Nielsen Obling (o. 1579-1634) var datter af Jens Christensen, Nebel, således som det også fremgår af flg. redegørelse:

Iver Thomsen  i Houm - død før 1609. Hvem han var gift med vides ikke, men af børn er nævnt (i uprioriteret rækkefølge):

Kirsten Iversdatter g.m. Vesti NN.
En søn, Hans Vestisen nævnt i en proces 1621/22.

Jes Iversen, Houm, g.m. Anne Jensdatter (Barfoed?)

Maren Iversdatter, g.m. Anders Nielsen, St. Hebo, Janderup. Han død 1602.
En søn Niels Andersen.

Anne Iversdatter, g.m. Jens Christensen, Nebel. Han død 1643. Var søn af herredsfoged Chr. Christensen.
Deres børn:  Lisbeth Jensdatter, g.m. Hr. Poul Christensen, Henne.
                   Iver Jensen Nebel, borger i Varde.
                   Niels Jensen, Houm
                   Maren Jensdatter (o. 1589-1671) g.m. Niels Nielsen Obling (o. 1579-1634)
                      (Deres datter Kirsten Nielsdatter blev g.m. Hr. Hans Hansen Bagger, Varde)


Jens Iversen - død før 1625. Selvejergårdmand i Bandsbøl, Hemmet, g. m. Anne Lasdatter.
Deres børn:  Las Jensen, borgmester i Varde.
                   Iver Jensen
                   Anne Jensdatter, g.m. Peder Christensen, Hindsels
                   Lisbeth Jensdatter, g.m. Las Lauridsen, herredsfoged, Vestergård, Nr. Bork.
                   Jens Jensen, g.m. Maren Davidsdatter, Bandsbøl.
                   En datter Maren Jensdatter  (måske af 2. æ.sk.) blev g.m. enkemanden Hr. Hans Hansen Bagger i Varde. (Og således beslægtet med Kirsten Nielsdatter i 2. og 3. led).

Om Iver Thomsen oplyses det videre, at han var selvejerbonde i Houm og at han også ejede en gård i Bandsbøl. I 1578 var hans "tjener" der, en Niels Lassen.
I Slægtsbogen omtalt s. 123 i forbindelse med en sag på Viborg Landsting, 2/8- 1578, vedr. en bondegård i Bandsbøl "hvis ejer på grund af sin holdning under skipper Clements oprør, havde fået kongebrev på at hans gård skulle være en selvejerbondegård ..."
Det var den gård, som Iver Thomsens søn, Jens Iversen (der blev gift med Anne Lasdatter), overtog kort tid efter. Det rejser imidlertid nogle slægtsmæssige spørgsmål, for hvem var denne Niels Lassen? Var det ham, der blev herredsfoged efter (broderen) Bertel Lassen i Obling? Og var han og Anne Lasdatter søskende?  Og i så fald børn af Las Michelsen i Obling?

Mvh Vera               

Den teori om Niels Lassen, som først tkjener for Iver Thomsen, og senere selvejerbonde og herredsfoged,( og endnu senere halshukket!) lyder interesandt for alle os som er efterslægt efter Visti Lassen på Rabæk, og naturligvis også Niels Lassens øvrige efterkommere, så vi glæder os til at høre hvad du kommer til.
Mvh Egon (anti Maren Nielsdatter- fan.)

Med hensyn til Peder Clausen Fanø findes der en artikel i "Fra Ribe Amt, 1947"  side 620ff, der omhandler denne slægt.
Artiklen hedder "En præsteslægt fra Aal", og er skrevet af en Hans Lund..

mvh
Anne Marie Hvid

Hej.
Sådan som jeg ser det, er der ikke meget der tyder på, at den halshuggede herredsfoged, Niels Lassen, har været en af mine direkte aner - uanset, hvor i alverden han har opholdt sig inden han blev foged.

Iver Thomsen på Houm og hans søn Jens Iversen i Bandsbøl, kommer man imidlertid ikke udenom, men at sidstnævntes 1. kone, Anne Lasdatter, (som nogen mener) skulle have været datter af Las Nielsen, Bindesbøl, tror jeg heller ikke rigtigt på. Der er, så vidt jeg kan se, heller intet i Jensen-efterslægten i Hemmet, der tyder på nær slægtsforbindelse hertil. 
Foreløbig må jeg nok nøjes med at konstatere, at Carl Langholz' slægtsudredning vedr. Jens Iversen, Bandsbøl, (Personalhistorisk Tidsskrift vedr. præsteslægten Hemmet) er behæftet med en hel del fejl og fejltolkninger.

Slægterne i Obling volder dog fortsat problemer og jeg må blankt indrømme, at jeg fx har svært ved at forstå og hitte rede i sammenhængen med - og forbindelsen til - den tidlige slægt på Nyland.
Måske er der nogen, der kan gøre mig klogere...

Mvh Vera

I følge "Nr Horne Herred" var det Las Michelsen i Obling (den halshukkede herredsfogeds far) der skulle være far til den Anne Lasdsatter som var gift med Jens Iversen i Hemmet, og den halshukkedes sønnesøm, Wisti Lassen som giftede sig til Bindesbøl. men H.K. Kristensen kan måske have taget fejl?
For kronologiens skyld blev Niels Lassen henrettet i efteråret 1600.
Min kones slægt kan med rimelig sikkerhed føres til Wisti Lassens datter Maren, som blev gift med præstens søn, Jens Christensen. De ældre slægtsled overlader jeg trygt til forskere der er klogere end mig, bortset fra at jeg mener at have "bevis" for at Niels Lassens kone ikke stammer fra Valdemar den Store.
Mvh Egon

Jo, på det punkt er jeg meget enig med H.K.Kristensen i bogen om Nr. Horne herred. Beklageligvis havde jeg ikke lige lagt mærke til, at Niels Lassen (sen. herredsfoged og halshugget) allerede havde fået sin egen gård i Obling. Det må derfor have været en anden, der var "tjener" i Bandsbøl.

Kort og godt: Niels Lassen (den halshuggede) og Jens Iversens kone, Anne, har altså været søskende - fælles om faderen, den gamle herredsfoged, Las Michelsen. De har således haft fælles forslægt, men hver deres efterslægtslinje. Hvilket så også kan forklare min sparsomme viden om Bindesbøl/Rabæk-linjen.
Og hun (Anne Lasdatter) har ikke, som Carl Langholz ellers påstår, været Niels Lassens barnebarn - (datter af Las Nielsen Bindesbøl).
Det var det, der fik mig op af stolen - men nu føler jeg mig helt rolig og afslappet igen!

Jeg har fulgt lidt med i diskussionen om Niels Lassens kone, Maren. Pas nu godt på "beviset", Egon.

Mvh Vera

I een af de mange bøger jeg har læst om "Rabækslægten" og dens ældre led hævder forfatyteren i et tillæg at han, mod en "beskeden" ekstrabetaling vil skrive herredsfpogedenken Maren Nielskones anetavle tilbage til Valdemar den store.
Han kalder Maren for Nielsdatter, og påstår at hendes far skulle være Niels Clausen til Noes. Måskle rigtigt, måske forkert, men når han videre gør sig til talsmand for at Niels Clausen til Nies skulle være den samme som Niels Clausen Strangesen til Nørholm, så hopper kæden af.
Dels fremgår det af Adelsårbogen, at hverklen Niels eller Therkel Clausen Strangesen efterlod sig børn, kun Otto Clausen fik en datter, som blev gift Lange, som blev den nye slægt på Nørholm. Dels er der altså Resessen af 1543, hvor danske adelsslægter og andre pengematadorer bevilger kongen sklatter til den betrængte pengekasse.
Her fremgår det tydeligt at Niels Clausen til Noes og Otto Clausen til Nørholm tilhører hver sin adelsslægt
Brødrenes far, Claus Strangesen, af den gamle rigsrådsadel, og så en selvejerbonde og herredsfoged var nok for stor en social forskel, hvis Niels pobverhovedet havde en datter!
Noes var en jævnt god gåre, som kongen byttede sig til, for at bruge den som herredsfogedgård.Niels Clausens søn fik istedet et par bøndergårde i Øse ved Esbjerg og tilladelse til at sammenlægge disse.
Men om Maren skulle være af den slægt, og om hun i det hele taget var født "Nielsdatter" bliver vel aldrig opklaret. Mit "bevis" er vel nærmest negativt, at ætling af den forhen så mægtige ridder og rigsrådsadel kan hun efter det foreliggende ikke være, selvom der stadig dukker nye forskere op som hopper på den galej-
Nå, da din ane er Niels Lassens søster og ikke hans datter, hører do jo ikke til dem som "mister dele af deres forfædre" fordi jeg når lejlighed bydes forsøger at gendrive en påstand som stadig dukker op,
Mvh Egon

Efter min bedste overbevisning kan Anne Lasdatter, der var gift med Jens Iversen i Bandsbøl, ikke være datter af herredsfoged Las Michelsen.
Anne Lasdatter blev født ca. 1570 og Las Michelsen døde omkring 15 år før hendes fødsel.

Rækkefølgen må (stadigvæk ifølge mine notater) være følgende:

Las Michelsen 1490-1555  - Niels Lassen 1525 - 1600 - Las Nielsen 1545 - 1635 og Anne Lasdatter 1570 - 1599.
Således må Las Nielsen være faderen til Anne Lasdatter.

mvh
Anne Marie Hvid

Det vil altså sige at H.K.Kristensen tager fejl med hensyn til Las Michelsens børn!
Jeg har godt nok undret mig over aldersforskellen  på Las Michelsens børn og så Jens Iversen (efter din aldersangivelse), men da du skriver "Jens's første kone" kunne hun jo evt. være em del år ældre end ham.
Men som skrevet har jeg kun "Nørre Horne Herred" som kilde, og har ikke forsøgt at få styr på Wisti Lasens børn, og langt mindre med hans søskende. men så vidt jeg har forstået fik Wisti Bindesbøl fra sin svigerfar.
Når Anne Lasdatter er Wistes søster rykker vores "Familieskab" altså tættere sammen! uden at jeg dog tager dig ind i min slægtstavle!( jeg skriver ikke stamtavle med alle herredsfogedens efterkommere), men da du efter det foreløbigt foreliggende også ef efterkommer af den halshuggede  herredsfoged kunne det være interesandt at høre din vurdering af Maren Nielskones herkomst.
Mvh Egon

Jens Iversens første kone, Anne Lasdatter, blev faktisk kun 29 år og er således omkring 10 år yngre end Jens Iversen.
Nu er ovennævnte Anne Lasdatter ikke min ane; det er derimod Wisti Lassen og senere hans datter Maren, hvormed også Rahbæk- og Høstslægten kommer ind i billedet.

Maren Nielskones herkomst er desværre en uløst gåde, så der kan jeg ikke bidrage med noget.

mvh
Anne Marie Hvid

Hej Anne Marie.
Undskyld, jeg troede at du havde samme aner som Vera .det er hende som rykker et par generationer nærmere og får den halshuggede som ane, når Jens Iversens kone alligevel ikke er hans søster, men  hans barnebarn.
Det er Christen Ivarsens yngste søn, Hans Christensen på Bundsgaard, og dennes søn Christen Hansen, der arver en part af Rabæk ved et testamente i 1762, da hans faster og hendes mand Christen Jensen Debel ikke har nogen børn.
I folketællingen 1787 er der to af fæsterne  på Rabæk som hedder Christen Hansen, det er ham som nævnes som Bundsgaard.han er gift med en datter af Jens Jensen Debel i Egvad, Karen.
Jeg kan ikke se om den gamle Christen Jensen Debel på Rabæk og Karens far er i familie, ellers kunne der spindes en ende om en aftale i forbindelse med testamentet, at Christen skulle gifte sig med den 13 år yngre Karen og gården dermed skulle sikre begge de gamles familiers fremtid på Rabæk!
Mvh Egon

Hej Anne Marie.
Hvor har du oplysningerne om Jens Iversen og Anne Lasdatter fra?
Det ville være dejligt med en henvisning - og/eller dokumentation for udsagnet.

Mvh Vera

Med denne tråds Jens Iversen som svigersøn til min 9x tipoldefar, sognepræst Iver Gregersen, Hemmet, død 17 aug 1601, er jeg meget interesseret i de konklusioner der gøres udfra deltagernes store viden.

Er der nogen af deltagerne der har opsummering fra tråden i et online slægtstræ incl. argumentationen ?

Jeg gentager ! lige min henvisning (fra 22. jan.) til mine kilder:

Personalhistorisk Tidsskrift, 1985:2, side 199 ff, artiklen om 'Præsteslægten Hemmet i fem led". + Efterskrift og noter!

mvh

Anne Marie Hvid

Tak Anne Marie Hvid - bestilt med det samme på Statsbiblioteket.

Og så vil jeg uddrage og notere mig de steder fra tråden, hvor der er rejst tvivl om indholdet i  artiklen af Carl Langholz. Derefter tilføje en summering af andre bidrag fra tråden.

Lidt kildekritik er vel aldrig af vejen ...  Og netop i forbindelse med udredningen af Jens Iversens slægtsforhold har Carl Langholz (i Personalhistorisk Tidsskrift) lavet graverende fejl og draget forkerte slutninger, så på det punkt finder jeg ham ikke særlig troværdig.
Der er i øvrigt også noget der tyder på, at Anne Lasdatter har været ældre end her antaget.
I 1609 optrådte sønnen, Las Jensen, i en sag om gæld, med "Rigens æskning" mod Claus Jepsen i Sædding. Og i 1613 fik samme søn Lunderup i forpagtning. (H.K.Kristensen og Hertzum-Larsen).

Det er vel ikke helt forkert at antage, at Las Jensen allerede i 1609 havde nået - eller passeret - den fulde myndighedsalder. Han må derfor være født senest i 1584 eller 85, hvilket de fleste af dem, der har ham med på deres hjemmeside, da også mener.
Problemet er jo så, at hvis moderen er født i 1570, har hun blot været 14 -15 år gammel, da sønnen blev født. Det har jeg svært ved at tro på!

Det kan i denne forbindelse varmt anbefales at studere H. Hertzum-Larsens bøger, ikke alene Slægtsbogen om Niels Pedersen og Ingeborg Christensdatter, men også bogen om Jydske domme og dokumenter 1440 - 1700.  Hertzum-Larsen er meget omhyggelig og grundig i sine studier.

Mvh Vera

Vera, tusind tak for anbefalingen.

Jeg har modtaget Carl Langholz artikel som PDF fra biblioteket, så
jeg vil forsøge at samle tråden, artiklen og din anbefaling

Lige en enkelt rettelse i mit tidligere indlæg (jeg stolede for meget på min hukommelse) Det var Las Nielsen som blev gift med en datter af Wysti Pedersen på Bindesbøl, ikke Wisti Lassen.
Med hensyn til Anne Lasdatters alder, så må det vel være begrænset hvor meget ældre hun kan være, hvid hendes far er født 1545, og Min ane Hans Christensens kone var altså ikke fyldt 17 år da de fik deres første barn i 1731.
Mvh Egon

Hej på tråden

Da der argumenteres en del om Jens Iversens første hustru Anna Lasdatters forfædre, kunne jeg tænke mig at samle for og imod argumenterne udfra følgende hjemmeside - håber I har mod på det:

http://eop.dk/3987.htm

Har nu tilføjet data fra Carl Langholz artikel om Præsteslægten Hemmet incl. Efterskrift til min slægtsdatabase. Resultatet kan ses som diagram på min DIS-DANMARK web side:

https://www.slaegtogdata.dk/Members/JBH/bibliotek/dannebrogsmand-i-farre

ved at vælge linket:

PDF Præsteslægten Hemmet i 10 led - et diagram med Peder Christian Sørensen og Søren Kirkegaards gejstlige forfædre og slægtninge

Om Jens Iversen Bandsbøls forslægt på Houm, har jeg ikke mange oplysninger. Noget af det tidligste er fra 1537, hvor Vardeborgeren, Clement Thomsen, fik kongens stadfæstelse på et ridebrev (om markskellet mellem Houm og Bandsbøl. Det var udstedt af blandt andre 3 adelsmænd, der efter befaling fra Frederik den 1. havde gransket det omtalte markskel for Maye Thomaskone i Varde.
Det antages, at Jens Iversens far, Iver Thomsen og Clement Thomsen har været brødre og at Maya Thomaskone har været deres mor. (H.K.Kristensen og Hertzum-Larsen).

I 1578 var Iver Thomsen foruden gården i Houm også ejer af en gård i Bandsbøl, som, i forbindelse med et mageskifte med kronen, samme år kom til Ribe Domkapitel.
Det må vel også have været omkring den tid Jens Iversen er kommet til Bandsbøl og gift med Anne Lasdatter (der teoretisk set kan have været efterkommer af hvem som helst af Las Michelsens børn).

Flere af Jens Iversen Bandsbøls efterkommere er velbeskrevne - og snart vil der også kunne tilføjes beretninger om sønnen Jens Jensen Blæsbjerg og dennes efterslægt.

Jens Iversen var - som adskillige andre på den tid - studehandler. Han ejede flere bøndergårde og var også pengeudlåner.
Den ældste af sønnerne, Las Jensen Lunderup, blev borgmester i Varde. En af hans døtre, Ane Lasdatter, blev i sit 2. ægteskab o. 1662, gift med Hans Benniche. Denne mand, der åbenbart har haft et iltert og stridbart sind, var ridefoged i Skads herred. I 1669 blev han rådmand og i 1671 borgmester i Varde.
Men noget gik galt.
I 1676 ses han at være dømt til Bremerholm og i 1683 "fik han, der 2/4 1677 havde fået oprejsning for den straf, han 1672, 1/6, var idømt af Højesteret, mod at han skulde entholde sig fra Ribe Stift og Varde By, bevilling på igen at bo i Varde, når han revurderede sig til at forholde sig rolig."
(Nygård Sedler)
Hvad han blev dømt for, melder historien desværre ingenting om.

Mvh Vera

Tak Vera for din opsummering om Jens Iversen Bandsbøls forslægt på Houm.
Jeg har lånt Holger Hertzum-Larsens bog om Niels Pedersen og Ingeborg Christensdatter i Janderup som har flere sider om Iver Thomsens slægt. Begge oplysninger vil jeg kombinere med dele fra hjemmesiden  http://eop.dk/3987.htm.

Hej

Dommen: Se - Varde Bys Historie 1442-1942 side 66/67

Tak for henvisningen til dommen, Regelsen. Den ville jeg gerne se. Må finde ud af om jeg kan låne den på biblioteket. Er det "Varde bys historie" af Carl Lindvig Nielsen, der er tale om? 

Lidt mere om Hans Benniche:
I 1680 lod Jacob Mortensen, foged på Bjerre, Hans Benniche føre en sag for Niels Andersen Bollerup mod Jacob von Schwerin til Bjerre, "da han er Niels Andersen Bollerups hustrus far", (dvs stedfar til N.A.s hustru Else Madsdatter).
Sagen drejer sig om en øksnetransport til Holland, der ikke gik helt efter planen. Interesserede kan læse mere om den uheldige færd i Vrads herreds tingbog v. Erik Brejl. (1680, lb.nr. 858 m. henv. til flere).

Mvh Vera

God fornøjelse med hjemmesiden, Jan!

Tak Vera mfl. - det er en fornøjelse.

Nu har jeg samlet brikkerne til puslespillet om Slægten Thomas og Maya Houm i 6 led.

Resultatet er et diagram der indeholder konsensus af slægts oplysninger fra de 3 kilder:


Diagrammet kan ses på min DIS-DANMARK web side:

https://www.slaegtogdata.dk/Members/JBH/bibliotek/dannebrogsmand-i-farre

ved at vælge linket:

PDF Slægten Thomas og Maya Houm i 6 led - baseret på DIS-DANMARK Forum Emne: Jens Iversen, Bandsbøl, Hemmet f. o. 1560


Kommentarer:

De 2 forfatter er uenige om Maren Jensdatter [13242] ~ Niels Nielsen Obling [13226] er datter af Jens Iversen Bandsbøl [13065] eller Anne Iversdatter [13211] - jeg har valgt Holger Hertzum-Larsen udlægning.

Hans Hansen Bagger [13108] opdagede jeg optrådte som 2 forskellige personer - jeg har valgt at flette de 2 personer til een, som så optræder gift med 2 hustruer: Maren Jensdatter Bandsbøl [13070] og Kirstine Nielsdatter Obling [13266] - Kirstine døde i 1645 og han blev gift Maren i 2 aug 1646.

Stødte på denne tråd - det kan man kalde fader-kærlighed:

http://www.dis-danmark.dk/forum/read.php?1,629466,631104


Re: Hvem var herredsfoged Niels Lassens hustru Maren Nielsdatter?
Indsendt af: Erik Rahbek Østergaard
Dato: 24/02-10 22:59
Jeg talte med H. Hertzum-Larsen for nylig.
Der skulle foreligge en formodning om, at Niels Lassen måske havde påtaget sig ansvaret for et mord hans søn Christen havde begået.

mvh.
Erik

Hej


Er det "Varde bys historie" af Carl Lindvig Nielsen, der er tale om? 

Forfatterener: Carl Lindberg Nielsen

Jeg er nu nået frem til følgende konklusion:
Anne Lasdatter, Jens Iversens 1. kones herkomst, bygger på en konstrueret slægtsudredning - efter konceptet: Hvis Las Michelsen var født o. 1490 (nogle mener tidligere), så kunne han 25-30 år senere have fået en søn(!) Niels, som 25-30 år senere kunne have fået en søn ved navn, Las, f. o. 1545, som teoretisk set kunne have været far til Anne.

Endnu har jeg imidlertid hverken fundet bevis eller set dokumentation for teoriens rigtighed for min formoder, Anne Lasdatters vedkommende.
Indtil videre vil jeg derfor nøjes med at slå fast, at Anne vitterligt var  efterkommer af den gamle herredsfoged, således som der - ifølge Kancelliets brevbøger af 29/4-1608 - er blevet ført bevis for.

Jeg vil dog fortsat være overmåde henrykt for yderligere, men veldokumenterede, oplysninger om slægtsskabet - om sådanne findes.

Tak for forfatteren, Lindberg!

Mvh Vera

Ifølge Slavs herreds tingbog, 1662, fremgår det, at Lisbeth Jensdatter i Vestergård, (salig Las Lauridsens) var moster til Bertel Hansen Ansager (indvåner udi Kolding). Hans mor har vel så været Jens Iversens datter, Maren, (af første ægteskab) som nogle - her i blandt Carl Langholz - fejlagtigt, har fået gift med Niels Nielsen Obling. Men er der nogen, der kender til den familie eller ved noget om, hvordan det hænger sammen??

Mvh Vera

Hej

http://geltzer.dk/tingbog/slav62.php

På dette link er en transscription af Slavs herreds tingbog 1662 som omtaler flere af trådens personer:

Citat44:

Torsdag den 11. september 1662:

Aksel Nielsen i Vistrup (Vistorp ?) på vegne af sal. Viste Lassen af Bindesbøl hans arvinger og Lisbeth Jensdatter og Niels Nielsen Obeling i Sdr. Bork ctr. Jørgen Pedersen i Billund. (Sættedommer: Niels Clemmendsen i Løvlund). - Fremlægger nogle obligationer.
    Jørgen Pedersen fremlagde en skriftlig kundskab: Peder Norby til Urup, Niels Laursen i Askær og Mads Thomsen i Gildbjerg var i Grindsted præstegård ca. 14 dage efter Valborgsdag. Da hørte og så de, at Viste Lassen og Jørgen Pedersen gjorde regnskab klart til den dag så nær som 3 slettedaler, som Jørgen Pedersen blev Viste Lassen skyldig, og når de 3 slettedaler blev betalt, lovede Viste Lassen Jørgen Pedersen gældsbrevene igen eller at være døde og magtesløse. Kundskaben er dateret 1650. - Jørgen Pedersen tilbyder her for retten de 3 slettedaler. Men Aksel Nielsen vil ikke modtage dem. ---

(Fol. 46b-47a mangler på mikrofilmen).

47b:

--- i Vestergård en sum penge pligtig er, så har jeg til samme hendes betaling overdragen til forn. min morsøster Lisbeth Jensdatter en hans håndskrift Jørgen Pedersen i Billund på halvsyttende slettedaler dateret Donslund den første oktober 1652, hvilke forn. 16 ½ slettedaler bemeldte min morsøster skal have i fuld hjemmel og til---
    Dernæst fremlagde Aksel Nielsen en fuldmagt --- sign. Lisbeth Jensdatter sal. Laust Laursens.
    Jørgen Pedersen fremlagde en kvittering fra Bertel Hansen i Ansager. Mener sig fri for denne del af tiltalen. Hvis Aksel Nielsen vil følge ham hjem, vil Jørgen Pedersen gøre ham udlæg ---
    Dom: Der er fremlagt Peder Norby til Donslund og Niels Laursen i Askær og sal. Mads Thomsen af Gildbjerg deres underskrevne kundskab, at Jørgen Pedersen har aflagt regnskab med sl. Viste Lassen så nær som 3 slettedaler. Jørgen Pedersen bør være kvit. De 3 slettedaler skal han betale til sl. Viste Lassens arvinger --- (andre gældsposter) bør betale til Niels Obeling.

Ifølge Hertzum-Larsen, Slavs herreds tingbog, 11. sept. 1662.
Heraf fremgår det, at Jørgen Pedersen Billund, havde lånt penge af mange forskellige - således var påstanden, at han var Bertel Hansen i Donslund halvsytten slette daler skyldig.
Og det følgende, (der vedr. slægtsskabet) må være begyndelsen af teksten under 47b:

Dernæst fremlagde fornævnte Aksel Nielsen en overdrags brev lydende som efterfølger: Bertel Hansen Ansager, indvåner udi Kolding, kendes at eftersom jeg er min kære morsøster Lisbet Jensdatter udi Vestergaard en sum penge pligtig er, så har jeg til samme hendes betaling overdraget til fornævnte min mors søster Lisbet Jensdatter et hans håndskrift Jørgen Pedersen i Billund på halv syttende slet daler, dateret Donslund den første oktober 1652. Hvilke fornævnte 16 ½ slet daler bemeldte min mors søster skal have fuld hjemmel og tilstand, hos forskrevne Jørgen Pedersen i Billund ved minde eller retten at indfordre ..."

Mvh Vera

Hej Vera

Jeg bemærkede også følgende fra http://geltzer.dk/tingbog/slav62.php

CitatAksel Nielsen i Vistrup (Vistorp ?) på vegne af sal. Viste Lassen af Bindesbøl hans arvinger og Lisbeth Jensdatter og Niels Nielsen Obeling i Sdr. Bork ctr. Jørgen Pedersen i Billund

- at både Lisbeth Jensdatter og Niels Nielsen Obeling i Sdr. Bork er arvinger efter sal. Viste Lassen af Bindesbøl. I hvilken familiegren placerer det Niels Nielsen Obeling i Sdr. Bork [gift med Maren Jensdatter] ?

Har du det fulde citat fra Hertzum-Larsen, Slavs herreds tingbog, 11. sept. 1662 ?

I den tekst, du henviser til, får man ingen oplysninger om, hvem Visti Lassens arvinger har været.
Ved hjælp af det sideordnende bindeord "og", oplyses det blot, at der er tale om tre forskellige, men sideordnede søgsmål mod Jørgen Pedersen: 1. Viste Lassen og hans arvinger. 2. Lisbet Jensdatter i Vestergaard. 3. Niels Nielsen Obling, Sdr. Bork.
Det fremgår endnu tydeligere af domssagens indledning:
Torsdag, den 11. september 1662, Aksel Nielsen i Vittarp en dom.
På salig Visti Lassen af Bindesbøl hans arvingers vegne, såvel som Lisbet Jensdatters vegne, i lige måde Niels Nielsen Oblings hans vegne og Jørgen Pedersen i Billund på den anden side udi dommers sted er sat Niels Klemmensen i Løvlund.

Lisbet Jensdatter (Jens Iversens datter) havde to søstre, der hed Maren: Helsøsteren Maren Jensdatter, som muligvis har været mor til Bertel Hansen Ansager - og i så fald gift med en Hans NN.
Halvsøsteren Maren Jensdatter blev gift med hr. Hans Hansen Bagger i Varde.

Den Maren Jensdatter, der blev gift med Niels Nielsen Obling, har været kusine til Lisbet Jensdatter - datter af hendes faster Anne Iversdatter, der blev gift med Jens Christensen i Nebel, således som der også flere steder er gjort rede for i "Slægtsbogen".
Denne Niels Nielsen Obling døde i 1634, hans kone Maren Jensdatter i 1671.

Hvem den Niels Nielsen Obling i Sdr. Bork, der optræder her i 1662, så har været søn af, skal jeg ikke gøre mig klog på.

Mvh Vera

Niels Nielsen Obling i Sdr. Bork

Ifølge Geni.com hedder Niels Nielsens kone Maren Clausdatter Borch
Se:http://www.geni.com/people/Maren-Borch/6000000000397440788?through=6000000000397807009
;)
- profilen er opsat af en P. Rahbek?

I et oprigtigt forsøg på at udrede nogle slægtssammenhænge vedrørende Jens Iversen, Bandsbøls første kone, har jeg bestræbt mig på at følge første regel for slægtsforskere, der lyder således: "Hvis du får en oplysning, så gå altid til den originale kilde og tjek den." (Citat fra hæftet: Slægtsforskning på nettet, af Gitte Christensen og Kathrine Tobiasen).

Mine kilder: H. Hertzum-Larsen: Jydske Domme og Dokumenter 1440-1700 samt Slægtsbogen om Niels Pedersen og Ingeborg Christensdatter, H.K.Kristensen: Nørre Horne Herred og Jens Abildtrup: Slægten Abildtrup II.
Her følger lidt af det, jeg indtil nu har fundet frem til om den tidlige slægt i Houm/Bandsbøl:

Den ældst kendte mand i Houm var en storbonde ved navn Iver Thomsen. Om hans kone vides intet, men det antages at hans mor var den Maye Thomases af Varde, som i 1537 fik gransket markskellet mellem Houm og Bandsbøl. (Kgl. Rettertingsdom, 1537). Der gives ingen oplysninger om, hvorvidt Thomas og Maye nogensinde selv har boet på Houm.

Det ser ud til at Iver Thomsens søn, Jes Iversen, har overtaget Houm efter faderen, der er død før 1609. Jes Iversen var gift med en Anne Jensdatter. De døde begge i 1621. Deres gravsten på Hemmet kirkegård, melder ikke noget om, at hun skulle have været en Barfoed, sådan som jeg et eller andet sted, har set det. (Husker ikke lige hvor - og det kan hun da godt have været, idet der meget tidligt ses stærke forbindelser til slægterne i Nebel).

Iver Thomsens søn, Jens Iversen kom til gården i Bandsbøl. Ved en Landstingsdom i 1578 blev det fastslået, at dette var en selvejerbondegård. Gårdens ejer var Iver Thomsen - hans "tjener" var en Niels Lassen. Herredsfogeden i Nr. Horne herred, som også var mødt frem (han havde tidligere afsagt en dom i sagen), var Berthil Lassen, Obling.
Hvornår Jens Iversen er kommet til gården i Bandsbøl og er blevet gift, vides ikke. Oplysninger om hans første kone er yderst sparsomme:
I 1608, Kbh. den 29. april, blev der udstedt Åbent brev vedr. Jens Iversen i Bandsbøl, der "havde gjort bevisligt at Las Mikkelsen, en af hans Hustrus "Forældre", der før ham har boet på den ham nu tilhørende Gård i Obling i Bork Sogn, ikke har været med i det Opløb i Skipper Clements Fejde." Men der gives ingen oplysninger, hverken om hustruens navn eller noget om, hvordan slægtsforbindelsen til herredsfogeden i Obling har været.
Jens Abildtrup går ud fra, at hun har været datter af Las Michelsen - og at hun hed Anne. Hvordan han er nået frem til hendes navn, synes jeg ikke, fremgår af redegørelsen.
Om nogen har yderligere oplysninger eller dokumenteret viden om dette, hører jeg gerne.
(Hos Abildtrup er jeg ikke stødt på nogen formodning om, at hun skulle have været oldebarn - datter af Las Nielsen Bindesbøl.)

Om Jens Iversens første kone ved vi, at hun må være død engang i 1590'erne, for den 8. juni 1600 stod Jens Iversen Bandsbøls og Anne Hr. Ivers bryllup i Bandsbøl. (Hegelunds Almanakoptegnelser).

Det ville være yderst interessant, om der findes flere oplysninger om Jens Iversens første kones slægtsforhold.

Mvh Vera

Hej.
Det ser ud til, at det er Jens Abildtrup, der er ophavsmanden til eftertidens vidt udbredte opfattelse af herredsfogedslægtens oprindelige sammenhæng.
Men hvor troværdig er Abildtrup egentlig, når det kommer til stykket? Burde man ikke - også i et tilfælde som dette - se med kritiske øjne på de tolkninger og antagelser, der bliver fremført? Fx ved at sammenholde tolkningerne med de angivne kilder?
(Og kilderne er jo i vid udstrækning, takket være Hertzum-Larsen, gjort tilgængelige.)

For en tid siden satte samme Hertzum-Larsen sig i øvrigt for at undersøge om Jens Abildtrups bog "Slægten Abildtrup II" er i overensstemmelse med de virkelige forhold. Hans grundige forskning på dette felt i diverse arkivalier er yderst interessant - og fortjener en opfølgning!
Det kan i øvrigt godt undre mig, at der tilsyneladende ikke har været den helt store interesse for disse undersøgelser??

Mvh Vera

For nu at runde Jens Iversen-slægten lidt af - hvilket ikke er ensbetydende med at jeg ikke længere er interesseret i kommentarer, supplerende og opklarende oplysninger - så var det Jens Iversens søstersøn, Niels Andersen Hebo, der blev gift med borgmester Niels Thomsens datter, Anne. (Og det ser ud til, at det var deres søn, Niels Nielsen Hebo, der blev gift med Elisabeth Pedersdatter Fanø.)

Niels Andersen Hebo var således både fætter og svoger til Jens Iversens søn Las Jensen  Lunderup, der var gift med Annes søster, Else.
Et af Lars Jensen Lunderups børnebørn, Maren Madsdatter, blev gift med Ture Terkelsen, som i 1683 blev kaldet som præst til Hemmet og Sdr. Vium sogne. (Varde bys historie).

Jens Iversens datter, Lisbeth Jensdatter, blev som bekendt gift med herredsfogeden Las Lauridsen i Vestergård, som ifølge Abildtrup m. fl. skulle have været søn af Las Nielsen Bindesbøl, og således - ifølge en anden teori - været Lisbeths morbror.
Der er mig bekendt ingen der ved, hvem der har været forældre til Jens Iversens første kone. Til gengæld er der noget der tyder på, at teorien om, at Las Nielsen Bindesbøl skulle have været far til herredsfogeden i Vestergård, ikke holder.   

Om Jens Iversens søn, Jens Jensen, der blev selvejergårdmand i Bandsbøl, er der også stof at hente, men inden den historie kan skrives, er der nogle ting, der skal studeres nærmere.

Mvh Vera

Hej - til alle, der følger med her.
Denne tråd har som overskrift "Jens Iversen Bandsbøl", og burde derfor først og fremmest handle om ham og slægten i Houm og Bandsbøl - især med fokus på slægtsforhold m.v. i hans første ægteskab.

Nu er det ikke sådan, at jeg har modtaget overvældende mange oplysninger om denne ane, (som jeg jo må dele med mange andre). En af grundene kan naturligvis være, at der ikke er nogen, der ved noget - at ingen indtil nu, har rettet deres slægtsforskerblik mod denne mand - til trods for, at han dog blev stamfader til adskillige personer, som på forskellig vis kom til at sætte deres præg på landets historie.

Indtil dato har jeg således hverken set eller modtaget sikre oplysninger eller fundet dokumentation for, hvem Jens Iversens første kone har været. Men inden jeg nu går videre med min søgning, har jeg et spørgsmål, som må kunne besvares af nogle af herredsfogedslægten Oblings mange efterkommere (udredningen vedr. Jens Iversens børn og første kones tilknytning til Las Michelsen, Obling/Las Nielsen Bindesbøl):
Hvilke kilder ligger til grund for denne slægtsudredning ud over Jens Abildtrup og Carl Langholz (incl. deres kildehenvisninger) ?

I mit næste tiltag vil jeg rette blikket mod Hindsels og Nørkjærgård. Jens Iversens datter, Anne, blev i sit 1. ægteskab gift med Peder Christensen Nørkjær på Hindsels. Var der mon her en forbindelse til Nørkjærgård i Nr. Bork, sådan som H. Støvring-Nielsen i artiklen "Folk og forhold på Hindsels" ser  mulighed for? Nørkjærgårds og Grubbesholms historier er jo tæt sammenknyttede, så her dukker måske flere interessante ting op.
Det var i øvrigt Annes datter, Kirsten Pedersdatter, der blev gift med Hans Rostgaard. Hun var således en kusine til Jens Lassen i Vestergård, idet hans mor, Lisbeth, var søster til Kirstens mor, Anne. Heraf benævnelsen "svoger".

Mit håb er nu, at "man" - for en tid i hvert fald ;-) - vil lægge alle mere eller mindre velunderbyggede teorier og antagelser til side, og se mit ønske om hjælp til udredning af Jens Iversen Bandsbøl-slægten, helt på linje med alle andres almindelige ønsker om hjælp i anejagten.
                              - jeg har virkelig brug for hjælp, bl.a. til læsning og forståelse af gamle dokumenttekster o. lign. -

Mvh Vera

Hej Vera

Jeg har snakket i telefon i timevis og korresponderet med Holger Hertzum om denne slægt for år tilbage hvor han var frisk og jeg nåede også at få lidt ud af en snak med H.K. Kristensen om hans bog Nr. Horne herred inden han døde.

Det er et omfattende materiale med et meget komplekst indhold, som kræver at man virkelig holder "ørerne stive". Desværre har jeg ikke efterfølgende beskæftiget mig med denne del af slægten og det tager tid at sætte sig ind i disse sammenhænge. Endvidere har jeg været og er stadig dybt "begravet" i en anden del af min slægt, som kræver ligeså stort et engagement. Desuden har jeg været udenlands i 6-7 uger. Derfor har jeg ikke blandet mig i den tråd du har startet.

Jeg kan dog bekræfte, at det forlængst er konstateret, at Abildtrup af uvisse årsager ikke har været så nøjeregnende med vigtige kildeangivelser og flere steder fejlfortolker tekster.

I et af dine seneste indlæg (23.3.- kl. 16.31) gør du Jens Iversen til søn af Iver Thomsen - det er altså også en udokumenteret påstand - og der har altså været flere af dem i tråden! Jens Iversens herkomst er der endnu ingen, der har kunnet dokumentere.

Med hensyn til Jens Iversens første hustru, Anna Lasdatter. Hendes oprindelse kommer jo af den udredning af indholdet af de dokumenter bl.a. Holger Hertzum har transskriberet og umiddelbart ser jeg ikke noget forkert eller uoverensstemmende med det Carl Langholz skriver i PT 1985,2., side 203 - snarere tværtimod.

På et tidspunkt er det min mening igen at sætte mig ind i denne interessante familiedels sammensætning og skrive om resultatet af de samtaler og korrespondance jeg har haft med andre forskere - beklager, men det er desværre for dig m.fl. ikke lige nu, men jeg skal nok vende tilbage.

Mvh. Per

Hej.
Tak for kommentaren, Per. Det er muligvis ikke de samme ting, vi hver især har drøftet med Hertzum-Larsen.

Der er flere ting, der peger stærkt i retning af at Jens Iversen har været søn af Iver Thomsen. Når resultatet af mine undersøgelser og en endelige redegørelse foreligger, vil denne og lignende antagelser være kommenterede og begrundede.

Jeg har måske ikke været helt klar og tydelig i min problemformulering. Den kommer her:
1. I et forsøg på slægtsudredning i et afgrænset undersøgelsesområde, har jeg til hensigt at undersøge forholdene vedr. Jens Iversen og hans børn med sin første hustru, samt hendes slægtsmæssige forbindelse til herredsfogederne Las Michelsen, Obling/Las Nielsen, Bindesbøl

Det er således hverken præsteslægten eller Rabæk-linjen, det handler om i denne omgang.

2. Ud fra følgende spørgsmål: Hvad ved vi? Og hvor stammer oplysningerne fra? har jeg til hensigt at finde frem til flest mulige kildeoplysninger.

I forbindelse hermed har jeg noteret mig, at rigtig mange kildehenvisninger fører tilbage til Abildtrup. Men det ser alligevel ud som om det er Carl Langholz, der er ophavsmanden til den senere udredning vedr. Jens Iversen-slægtens 1. del. Også han henviser til Abildtrup. Se fx side 215 i Personalhistorisk Tidsskrift, hvor han har begået flere fejltolkninger - som kan dokumenteres.

Mvh Vera

Ifølge Abildtrup var Jens Iversen Bandsbøls hustru datter af herredsfogeden Las Michelsen i Obling.
Langholz, der har fundet oplysningen om J.I's 2. ægteskab, mener derimod, at udtrykket "forældre" skal forstås som "forfædre" og konstruerer derfor (for 1. hustru) - helt uden forbehold eller yderligere begrundelse - en ny slægtssammenhæng. I Personalhistorisk Tidsskrift 1985, (s. 201) fremsætter han sin teori - nu ikke blot som en formodning, men som et faktum.

Fra en retssag i 1622 (Viborg Landstings Dombog C, 1622), kender vi navnene på Jens Iversens børn. Det er da også oplysninger herfra, der ligger til grund for Carl Langholz' forsøg på en udredning. For at få Jens Iversens første hustru til at passe ind i den nykonstruerede sammenhæng, antager han, at hun må være født omkring 1570. Ud fra samme teori skønner han, at det ældste barn så må være født omkring 1590 - de øvrige senere. Denne antagelse synes ikke at holde stik. Der er noget, der tyder på, at moderen har været ældre, og at sønnen Las må være født allerede i begyndelsen af 1580'erne.
I Personalhistorisk Tidsskrift 1985, (s. 215) giver Langholz sit bud på Jens Iversens børn af første ægteskab. Men udlægningen er ikke korrekt, der er flere fejltolkninger, som kan dokumenteres.

Listen over Jens Iversens børn af 1. ægteskab ser - så vidt jeg nu kender den - således ud:
1. Las Jensen, må være f. senest o. 1583/84. Borgmester i Varde, g.m. Else Nielsdatter
    Eftersom han i 1609 optræder på tinge på sin faders vegne, må man formode, at han allerede på dette tidspunkt havde nået - eller passeret - fuld myndighedsalder.

2. Iver Jensen. Skæbne ukendt.
    Langholz har benævnt ham "Nebel", men Iver Jensen Nebel, var ikke søn af Jens Iversen.

3. Jens Jensen. Selvejer på gården i Bandsbøl.

4. Datter (formodentlig Maren) Jensdatter, g.m. Hans N.N.
    En søn, Bertel Hansen blev forpagter på Donslund. (Slavs herreds tingbog, 1662).

5. Anne Jensdatter, g.m. 1) Peder Christensen Nørkjær, Hindsels.
                                     2) Peder Svenske.
    En datter af 2. æ.sk. blev g.m. Hans Rostgaard til Krogerup.

6. Lisbeth Jensdatter, g.m. herredsfoged Las Lauridsen, Vestergaard, Nr. Bork.
    Iflg. Langholz' teori skulle hun have været gift med sin morbror.

Den Maren Jensdatter, der blev gift med Niels Nielsen Obling, var datter af Jens Christensen i Nebel og (Iver Thomsen Houms datter) Anne Iversdatter.
Disse personer og deres slægtsforhold er både velbeskrevne og veldokumenterede i Hertzum-Larsens slægtsbog om Niels Pedersen og Ingeborg Christensdatter i Janderup.
Bogen kan varmt anbefales alle, der måtte interessere sig for yderligere oplysninger om denne gren af slægten, som jo også omhandler nogle af Niels Nielsen Oblings slægtsforhold.
(Slægtsudredningen understøtter i øvrigt også teorien om, at Jens Iversen var søn af Iver Thomsen Houm).

Jens Christensen Nebel og Anne Iversdatter havde børnene (se fx Slægtsbogen, s. 95):
a. Lisbeth Jensdatter, g.m. hr. Poul Christensen, Henne.
b. Kirsten Jensdatter.
c. Iver Jensen Nebel, borger i Varde. (Se fx Slægtsbogen, Bilag, s. 154)
d. Niels Jensen, kom til morfaderen Iver Thomsens gård i Houm. (Se fx Slægtsbogen, s. 94)
e. Maren Jensdatter, g.m. Niels Nielsen Obling. (Se fx Slægtsbogen, Bilag, s. 106ff)
    Om deres børn, se Personalhistorisk Tidsskrift 1985, (s. 215)

Jens Abildtrups slægtsudredninger vender jeg tilbage til i mit næste tiltag, hvor jeg bl.a. vil se nærmere på, hvad kilderne kan oplyse om Las Nielsen Bindesbøls for- og efterslægt.

Mvh Vera

Hej Vera

Jeg har et ægtepar Peder Jensen og Ellen Olesdatter, som blev viet i Nørre Bork 25. oktober 1816.

Han er oldebarn af Søren Blæsbjerg, der blev begravet fra Nørre Bork kirke 3. maj 1761 uden aldersangivelse. Formentlig født cirka år 1700.

Hun er barnebarn af Jens Blæsbjerg, der blev begravet fra Nørre Bork kirke 16. april 1780 i en alder af 70 år, altså født ~1710.

Både Søren og Jens er altså cirka 1 generation yngre end de Blæsbjerg-søskende, du har omtalt. Ved man, om der er en sammenhæng mellem disse? I givet fald hvilken?

Venlig hilsen
Winnie

Hej Vera

Du skal have mange tak for dine udredninger af disse slægter i Ribe amt. Da jeg selv har ane interesse i tid og sted er der meget i denne tråd der kan samles op.

Og efter din anbefaling har jeg lånt Holger Hertzum-Larsens bog Niels Pedersen og Ingeborg Christensdatter I Janderup. Den har vist mig at min slægt er tilknyttet HHLs forslægt mindst 2 gange:

Jens Iversen Houm/Bandsbøl (o. 1560 - 1621) ~ Anne Iversdatter Hemmet (o. 1575 - > 1631)
Christian Christensen Høst (o. 1580 - 1645) ~ Dorothea Iversdatter Hemmet (1607-1688)

Det ser ud til at slægtslinierne for de forskellige slægter (Hemmet, Bagge, Høst, Houm, Bandsbøl etc )har det med at krydse hinanden flere gange.

Derfor er jeg igang med indflette HHLs forslægt i min slægtsdatabase.

Hej Winnie.
Ellen Olesdatter har nok været efterkommer af den Peder Jensen Blæsbjerg, f. o. 1668 i Hemmet, som i 1707 blev gift med Kirsten Davidsdatter, Bandsbøl.

Ellens far, Ole Jensen, f. o. 1750 (Se KB Nr. Bork, opsl. 28, 1754, hvor han er 4 år).
Han var søn af Jens (Pedersen) Blæsbjerg, f. o. 1710, (og i 1741 g.m. Maria Olufsdatter, opsl. 16).
Han var formodentlig søn af Peder Jensen Blæsbjerg, f. o. 1668, død i Nr. Bork 1743, 75 år gl.
Aldre og årstal passer i hvert fald.

Peder Jensen kniber det lidt mere med. Har du navne på forældre - bedsteforældre ... ?
En Søren Blæsbjerg fik i 1727 et barn, Dynnes, døbt i Nr. Bork. Her var blandt fadderne Maren Blæsbjerg og søn af Nordenaa.
Men om det har noget med din Peder Jensen at gøre ??

Mvh Vera

P.S. Med Hertzum-Larsens materiale er du godt hjulpet, Jan. Og måske har Carl Langholz haft bedre "held" med udredningen af præsteslægten!

Hej Vera

Hvis Jens Blæsbjergs fulde navn var Jens Pedersen Blæsbjerg, så har du helt sikkert ret i det.

Peder Jensen blev døbt 28. oktober 1787 i Nørre Bork, opslag 155.

Hans mor, Karen Christensdatter, blev døbt 13. juli 1755 i Nørre Bork, opslag 30 i KB 1720.

Hendes far, Christen Sørensen Blæsbjerg, blev begravet 4. december 1765 i Nørre Bork, opslag 47.

Hans far, Søren Blæsbjerg, blev begravet 3. maj 1761 i Nørre Bork, opslag 23. (Opdager netop nu, at hans hustru, hvis navn ikke er mig bekendt, døde kort forinden, 60 år gammel).

Winnie

Hej Winnie

Kender du hjemmesiden ?

http://www.sydostfyn.dk/slaegt/slaegten.php

Hej Winnie.
Lidt mere om Blæsbjerg'erne i Nr. Bork.
Så vidt jeg kan se er sammenhængen som følger:

I 1710 blev Søren Jensen Blæsbjerg  gift med Karen Christensdatter af Toftum. (Hemmet KB, opsl. 10).

Sønnen Christen Sørensen Blæsbjerg, død 1765 i Nr. Bork, blev gift med Karen Christensdatter, (datter af Christen Olesen, Nr. Bork og Giørret Jesdatter af Toftum).

Christen Sørensen Blæsbjergs enke blev i sit 2. ægteskab gift med Peder Jensen Blæsbjerg. Han har vel været bror til Ole Jensen Blæsbjerg m.fl. - børnebørn af Peder Jensen Blæsbjerg og Kirsten Davidsdatter.

Ved ægteskabs indgåelse i 1766: "Bevilling ekspederet for Peder Jensen og Karen Christensdatter, afgangne Christen Ble(s)bergs efterleverske i 2. og 3. led. Chr.borg, 13. juni 1766."

Hvordan passer det med dine optegnelser?

Mvh Vera

Hej Vera

Tak for informationerne. Jeg havde ikke lige tænkt på, at Søren Blæsbjerg kunne være så gammel og tilhøre en generation ældre. Viet i 1710 har du helt sikkert ret. Hans dåb mangler dog deromkring.

Det er dog lidt kompliceret, når de bruger de samme navne igen og igen. Nu er der ikke mindre end 4, der hedder Karen Christensdatter i samme antal generationer.

Jeg vil forsøge at stille det hele op på en måde, så det bliver til at overskue. Lige er nu er det ret forvirrende.


Hej Jan
Jo, den side har jeg set før. Der står dog ikke mere, end jeg allerede vidste i forvejen.

Winnie

Hej.
Hermed lidt flere oplysninger om Jens Iversen Bandsbøls ældste datter, Maren.
Hun blev efter alt at dømme gift med Hans Bertelsen, der var præst i Ansager fra 1616-1640, og som i 1638 blev anklaget for falskmøntneri.
Hans efterfølger i embedet, Anders Lauridsen Vedel/Vejle var bror til Gregers Lauridsen Vedel, som var gift med Marens (halv)søster af samme navn, i hendes 1. ægteskab.
Anders Lauridsen Vedel blev gift med Margrethe Knudsdatter. De blev trolovede af Hr. Enevold Gregersen i Dejbjerg, den 13. april 1640.  (Interesserede kan læse mere om den historie i Ansager sogns historie).

Et skifte (Vejle købstad 1657) efter Laurids Lauridsen i Vejle (enkemand efter Karen Gregersdatter) viser følgende:
B. 1. Anne Lauridsdatter g.m. Peder Bering, præst i Ø. Snede
    2. Anders Lauridsen Vedel, præst i Ansager, død, var g.m. Margrethe Knudsdatter, nu g.m. Morten Christensen, præst i Ansager. 4 børn: Laurids, Kirsten, Helvig, Elsebeth.
    3. Gregers Lauridsen i Varde, død, var g.m. Maren Jensdatter. LV. bror Enevold Jensen. 2 børn: Jens, Laurids.

Således giver det god mening, at Bertel Hansen Ansager i 1662 kalder Lisbeth Jensdatter i Vestergaard for min kære morsøster, ligesom også teorien (søsat af Carl Langholz) om at det Jens Iversen Bandsbøls datter, Maren, der blev gift med Niels Nielsen Obling, hermed må være manet i jorden ... men dog på ingen måde gør slægtshistorien mindre interessant  :)

Mvh Vera

Hej Vera

Efter en sommerferie er det rart at se dig tilbage i denne tråd. Dine udredninger gør jeg god brug af på sidegrenene til min Ribe aner:

11x Gregers Pedersen      (o.1500-1559) ~ N.N.
10x Iver Gregersen          (o.1530-1601) ~ Maren Clausdatter                  (o.1540-1601)
09x Iver Iversen              (1564-1629)    ~ Karen Pedersdatter Baggesen  (o. 1587-1639)
08x Dorothea Iversdatter (1607-1688)    ~ Jens Olufsen Warde                (o 1617-1693)
07x Christen Jensen Høst (1650-1704)    ~ Eleonore Hansdatter Liemarch  (o. 1642-1722)

Da det viser sig gentagne gange at søskende til mine aner bliver gift aner du udreder og ved at kombinere får jeg et mere solidt og sandsynligt slægtstræ, når flere uafhængige fund bekræftiger eller sandsynliggør at sådan var det. Så jeg er mere med på en lytter.  

Har kombineret med slægtsdata fra udgivelse af Carl Langholz, H.K.Kristensen og Hertzum-Larsen

Hej Jan.
Du har ret i, at der er mange interessante sammenhænge, også i at studier af sidegrene, kan vise sig at være nyttige. Der dukker forhåbentlig flere op, som kan be- eller afkræfte nogle af de mange myter ...
Mht H.K. Kristensen skal man være opmærksom på, at hans udredning af herredsfogedslægten (i bogen om Nørre Horne herred, s. 42-43) hovedsageligt bygger på Abildtrups løst underbyggede antagelser, formodninger og forestillinger om disse slægtsforhold. Men herom senere.

Interessant er det også, at nogle af Jens Iversens efterkommere (via sønnen Jens Jensen, Bandsbøl) igen kommer til Vestergård - og andre steder - i Nr. Bork. Det var således Ole Jensen Blæsbjerg, den ene af præstens annexbønder, som Winnie nævner herover, der i 1788 købte sin ½ gård (Vestergård i Nr. Bork Vesterby) til selveje.

Mvh Vera

Hej Vera

Hvis vi går længere tilbage i tid kan denne tråds personer have forslægt i Ribes byadel 1291-1536
Måske der kan hentes mere data i J. Kinch: Ribe Bys Historie og Beskrivelse før Reformationen. Der er en DIS-DANMARK tråd i 2009: http://www.dis-danmark.dk/forum/read.php?16,520845

Byadelen var præst, provst, biskop, storkøbmand, borgmester og man giftede sig ikke under stand, så det er de samme familier der går igen og som der findes optegnelser om igennem den katolske kirkes registreringer.

Ud fra mine aner spidser jeg ører når det gælder Hemmet, Høst, Bagge mfl. familier

Hej.
Måske er det ikke så underligt endda med de mange sammenfald. I hvert fald synes det som om Iver Thomsen og hans slægt har været både velhavende og indflydelsesrige - hvor de så end er kommet fra?
Noget af det interessante er de meget tidlige forbindelser ikke blot til Varde, men også til slægterne Hegelund, Baggesen, Svane, Vedel, Struck m.fl. i Ribe. Det er de den samme personkreds (med slægtsmæssigt indviklede familiesammenhænge) som Jens Iversen Bandsbøls svoger Iver Iversen Hemmet giftede sig ind i i 1592.
Om der også før den tid har været slægtsforbindelser mellem Varde - Houm - Ribe er jeg ikke klar over.

Ifølge H.K. Kristensen var det Vardeborgeren Clemend Thomsen som i 1537 fik kongens stadfæstelse på et ridebrev (om markskel mellem Houm og Bandsbøl. Det formodes at Clemend og Iver Thomsen på Houmgård har været brødre. I 1578 ses det, at Iver Thomsen også ejede den gård i Bandsbøl, som Jens Iversen kom til omkring samme tid.
Iver Thomsen har jeg desværre ikke kunnet finde mange oplysninger om. Om hans hustru vides intet - end ikke hendes navn er kendt. Det vides heller ikke med sikkerhed hvor mange børn, der har været i deres ægteskab, men nogle af dem og deres efterkommere har vi heldigvis kunnet følge.

Det var sønnen Jess Iversen, der overtog Houmgård efter sin far. Han var gift med en Anne Jensdatter. De døde begge i 1621 (ifølge indskrift på gravsten over dem/HK Kristensen). På stenen over ham, skulle hans bomærke have været at se. Hustruen, Anne, må have været i slægt med - måske en søster til - Hr. Peder Jensen Bramming, hvis bror Søren Jensen Bramming, ihjelslog Anders Sørensen Klyne, Peder Hegelunds svigerfar. (Nævnt i en arvesag, Landstingsekstrakter 1620 - 24): "Niels Hansen, som boede i Mølgård skulle have været salig Jens (Jess) Iversen af Houm fire rigsdaler pligtig, som Hr. Peder Jensen i Brøndum, skulle have arvet med hans hustru."

Ellers hører vi ikke så meget om Jess Iversen i Houm, men i 1598 var han "forstandig mand" fuldmægtig i en sag mod præsten Mads Bertelsen i Ringkøbing, som han førte for velbyrdige Predbjørn Gyldenstjerne til Vosborg, høvedsmand på Bøvling. (Danske domme 1375-1662)

Iver Thomsens datter, Anne Iversdatter, blev, som tidligere nævnt, gift med Jens Christensen i Nebel.
En søn, Niels Jensen, kom senere til Houm.
En datter, Maren Jensdatter, blev gift med Niels Nielsen Obling. Det var deres datter, Kirsten Nielsdatter Obling, som blev gift med Hr. Hans Hansen Bagger i Varde.

Der er nogle, der stiller spørgsmålstegn ved Jens Iversen, Bandsbøl, som værende søn af Iver Thomsen i Houm. Der er dog flere ting, der peger i den retning, ikke mindst slægtsudredningen vedr. datteren Maren Jensdatter Bandsbøl, i 2. æ.sk. gift med Hr. Hans Hansen Bagger i Varde, enkemand efter Kirsten Nielsdatter Obling (herover), som hun var beslægtet med i 2. og 3. led. (Omtalt tidligere i denne tråd).

Jeg har svært ved at se denne slægtsforbindelse på anden måde end at Jens Iversen har været bror til både Anne Iversdatter i Nebel og til Jess Iversen i Houm, og dermed også må regnes for søn af Iver Thomsen.

Jens Iversen Bandsbøl ses flere gange - bl.a.i Ribe byfoged tingbog - ofte vedr. handel, i arvesager og inddrivelse af gæld m.v.
I 1626 tog sønnen Jens Jensen Bandsbøl, dom på Kurt Hansens hus i Ribe: "Jens Jensen Bandsbøl stævnede på sin egen og salig Jes Iversen i Houm og salig Jens Iversen i Bandsbøl, deres arvingers vegne, Kurt Hansen det hus han bor i, som hans salig broder Therkel Hansen guldsmed og salig fader Hans Henrichsen, guldsmed, havde pantsat til salig Jes og Jens Iverssønner. Der fremlægges pantebrev af 1598." (Ribe byfogeds tingbog, 1626).

Der er fortsat mange løse ender, som man næppe kommer til bunds i. Men inden længe vil jeg - i en ny tråd - sammenfatte og kigge nærmere på noget af det, jeg nu ved om Iver Thomsens og hustru NN's efterkommere. Måske dukker der nye, interessante ting op.

Mvh Vera

Hej Vera

Denne tråd har jeg hentet meget fra og som vil stå tilbage i flere år og findes i de rette Google søgninger når der søges oplysninger om trådens personer. Du har ret i at tiden er til at komme videre og du har valgt at gå efterslægts vejen i en ny tråd.

Jeg vil i en nyt tråd gå forslægts vejen idet det ser ud til at min Bagge gren rammer Sappi grenen og dermed ind i middelalderens danske kongerække og det vil jeg gerne have dette forum til at vurdere.

Så familierne i sydvest Jylland fortsætter med at være meget interessant.

Tak Vera

Hej.
På tærsklen til ferietid bringer jeg alligevel lidt opfølgning på udredning vedr. Niels Nielsen Obling den yngres efterkommere. Han var gift med Maren Olufsdatter Borch, der døde 1690 hos datteren Margrethe på Låge. Sindbjerg KB. (Og altså ikke hos sønnen i Ringgive)
(Se også Erik Brejls "Afkald til Jens Jørgensen, forpagter på Stovgård" på s. 1, denne tråd.)

Om børnene:
1. Kirsten Nielsdatter, g.m. Holger Jensen Bredal, præst, boede i præstegården i Skade, Klovborg.
2. Margrethe Nielsdatter, g.m. Chr. Albertsen Thott på Låge.
3. Maren Nielsdatter, skæbne ukendt. Hvem ved noget om hende?
4. Laurids Nielsen, g. m. NN. Præst i Oddum. Døde 1723 i Borris præstegård hos datteren Maren, g.m. Johs. Hauch til Jullingsholm.
5. Niels Nielsen, g.m. NN. Præst i Ringgive, hvor morbroderen Niels Olufsen vist tidligere havde været præst.

Yderligere efter ferietiden.
Mvh Vera

Tak Vera

Har benyttet din seneste opdatering

Har med interesse læst jeres beskrivelser, og kan så oplyse jer om at der skulle være en datter yderligere
nemlig en Bodil Jespersdatter født 1691 -død 1775.  Hun skal i såfald være søster til Christen Jespersen der er oldefar? til Søren Kierkegaard.

Hun skulle være datter af Kirsten Iversdatter og således barnebarn af Iver Gregersen Hemmet.

Bodil skulle jfr. mine optegnelse blive gift med en Hans Lauritsen, avlskarl på Slumstrup og derved kommer min slægtsben ind idet jeg er efterkommer af Bodil og Hans' søn Laurits. som var gift 4 gange og mine aner stammer fra 3. ægteskab.

Hilsen Lilian

Bodil er også nævnt i en kort bemærkning i Carl Langholz "Præsteslægten Hemmet i fem led". PHT 1985:

Christen Jespersen Kierkegaards ældste søn skulle naturligt opkaldes efter
hans fader, hvilket også skete ved hans dåb 29. sept. 1706 i Sædding kirke, hvor
han fik navnet Jesper. 104 Blandt fadderne optræder den ovenfor nævnte Jesper
Steensig, som derfor med en vis ret kan antages at være hans fader. Blandt
fadderne for den næste søn, Michel, dbt. 25. okt. 1708, er Kiersten Iversdatter i
Sædding, altså følgelig barnets farmoder, der selv opkaldes ved datteren
Kierstens dåb 2. juli 1711. Endelig skal det nævnes, at søsterens mand, Christen
Knudsen, var fadder ved sønnen Peders dåb 19. okt. 1712.

Hvad angår søsteren Dorthe Elisabeth Jespersdatter, findes hun 17. maj 171 2
trolovet med Christen Skrædder (vielsen ikke indført i kirkebogen). Christen
Skrædder er givetvis identisk med Christen Knudsen. Denne blev begravet 5. nov.
1758, hans enke 22. jan. 1769, æt. 85 år, 7 mdr. 2 dage, altså * ca. 1673. 105
Blandt fadderne til deres søn Christen, dbt. 18. okt. 1713, er Christen
Kierchegaard, og ved deres søn Jespers dåb 10. febr. 1715 Ifver Jespersen soldat og
Karen Jespersdatter, »tienendis i Lem Præstegaard«, utvivlsomt morbroder og
moster. Blandt fadderne til sønnen Knud, døbt 10. nov. 1717, er igen morbroderen
Christen Kierchegaard, og ved den yngste søn Jesper (eller Ifver, læsningen er
ikke sikker), dbt. 10. jan. 1720, er Bodel Jespersdatter »tienendes i Fischbeck« ( i
Nørre Vium sogn), ganske givet en søster til moderen.

Det kan således konstateres, at der blandt fadderne var følgende: Jesper
Steensig (1706), Kiersten Ifversdatter (1708), Ifver Jespersen (1715), Karen
Jespersdatter (1715) og Bodil Jespersdatter (1720), givetvis Christen Jespersens
forældre og søskende.

Lidt nyt - måske:

Fra Brejl: http://www.brejl.dk/ribeting.html

28/4 1626. Jens Jensen i Bandsbøl tog dom på Kurt Hansens hus. Jens Jensen i Bandsbøl, på sin egen og afd. Jes Iversen i Houm [søn af Iver Thomsen] og Jens Iversen i Bandsbøl [var gift med Anne Iversdatter, datter af Iver Iversen Hemmet] deres arvingers vegne stævnede Kurt Hansen angående det hus han bor i, som hans afd. far Hans Hendrichsen guldsmed og hans afd. bror Terchel Hansen guldsmed havde pantsat til afd. Jes og Jens Iversønner. Der fremlægges et pantebrev af 1598.


Men Jens Iversen var vel gift med Anne Lasdatter, datter af Las Michelsen. men kunne han så være gift 2. gang med Iver Iversen Hemmet's datter ?

Hilsen
Christian

Hej Christian.
Tak for forslaget - men Jens Iversen Bandsbøl blev i 2. æ.sk. i 1600 (Iflg. Hegelunds almanakoptegnelser)
gift med Hr. Iver Gregersens datter Anne. Hun var således søster til Iver Iversen Hemmet.

Hvem Jens Iversens første kone har været, er der forskellige teorier om, men ingen af disse teorier har - mig bekendt - kunnet dokumenteres. Hun har nok været beslægtet med Las Michelsen, men formodentlig ikke været hans datter.

Mvh Vera

I H. K. Kristensen, 1975: "Nørre Horne Herred", s. 266, står der følgende om JENS IVERSEN, Bandsbøl:
"Den 8 Juni 1600 blev præstens (= Iver Gregersen i Hemmet og Vium) datter ANNE (Iversdatter) gift med Jens Iversen, Bandsbøl. Han var studehandler, ejede flere bøndergårde, fik bl. a. 1601 en gård af METTE, IVER KJELDSENs enke, og han var pengeudlåner." (Navnene fremhævet af mig).

Kan Jens Iversen Bandsbøl evt. være søn af denne IVER KJELDSEN og METTE? Eller skal der tales om evt. slægtsskab på anden måde?

Med spændt opmærksomhed har jeg efterset, om Vera K. Madsen nævnte en datter af Jens Iversen Bandsbøl ved navn METTE, der kunne være opkaldt efter en farmor af dette navn.

Men udover at en af døtrenes navn er ukendt, er der tilsyneladende ingen data, der umiddelbart kan tale herfor - - -

Med venlig hilsen
Bjørn Sommer.

Følgende udskrift fra Ribe Bys Tingbog af Ejnar C. Larsen (Se Erik Brejl hjemmeside), viser, hvem Jens Iversen i Bandsbøl var søn af:

28/4 1626. Jens Jensen i Bandsbøl tog dom på Kurt Hansens hus. Jens Jensen i Bandsbøl, på sin egen og afd. Jes Iversen i Houm [søn af Iver Thomsen] og Jens Iversen i Bandsbøl [var gift med Anne Iversdatter, datter af Iver Iversen  (NB: skal være Gregersen!) Hemmet] deres arvingers vegne stævnede Kurt Hansen angående det hus han bor i, som hans afd. far Hans Hendrichsen guldsmed og hans afd. bror Terchel Hansen guldsmed havde pantsat til afd. Jes og Jens Iversønner. Der fremlægges et pantebrev af 1598.

Brødrene Jes Iversen i Houm og Jens Iversen i Bandsbøl var altså sønner af IVER THOMSEN i Houm. - -

Med venlig hilsen
Bjørn Sommer.

Hej Bjørn.
Jeg deler ubetinget din opfattelse af Jens Iversens herkomst :-)
Men nu er jeg lidt nysgerrig: Efternavnet Sommer? Er du efterkommer af Nr. Nebel/ Sdr. Bork Sommerslægten?
Mvh Vera

Nej! - Af CHRISTEN MADSEN SOMMER (1654-1720), Sognepræst i Sjelle, Skørring og Låsby Sogne, Framlev Herred, Århus Amt, fra 1679-1716 og Provst i Framlev Herred 1710-1720, og anden hustru IDE MARGRETHE OTTESDATTER HASLUND (ca. 1654-1728) igennem deres tredje søn SEIER CHRISTENSEN SOMMER.

Med venlig hilsen
Bjørn Sommer.

Hej.


Temmelig interessant og mystisk, historie.

Jeg mangler også nogle led og forbindelser - sådan gik det jo også når der kom flere koner på banen , nogle slet ikke figurerede som arvinger og så videre - historien gentager sig igen og igen.

Men jo mere man forsker, jo mere finder man som regel ud af, også.

Henvisningerne kan være god sommerlæsning.

God sommer
Lise  Østerberg Bahr

Hej Bjørn Sommer.
Navnet HASLUND bringer mig på banen igen. Jeg har en ane, Niels Hansen Haslund som omkring år 1800 for borgenskab i København, som øltapper, brændevinsbrænder og værtshusholder, men senere bliver portner på Frederiks Hospital.
Pm hans fortid ved jeg kun at der på hans første borgerskab står "fra Jylland"
Til syneladende er han ikke i familie med en samtidig HASLUND som er Feldbereder (garver) og Limfabrikør. i København
Mvh Egon Hansen

Kære Egon!

Der synes at være tale om den Øltapper NIELS HANSEN (f. ca. 1763), som ifølge folketællingen 1801 var beboer af Matr. 289 i København Sankt Annæ Øster Kvarter (1373. Familie).

Han var gift med ELISABETH MARGRETHE STYVE (f. ca. 1763) og der nævnes ingen hjemmeværende børn.

Kirkebogen for Haslund Sogn, Galten Herred, Randers Amt, er bevaret fra sent på året 1763 ff. -

Desværre er Niels Hansens dåb ikke noteret heri.

Men Haslund Kirkebog har s. 289 under Konfirmerede i Haslund 10/4 1779 noteret:

"nr. 2 NIELS HANSEN PERK, afg. HANS PERKs Enkes Søn i Haslund"

Det vil være et kvalifiseret gæt at denne konfirmand og øltapperen i København kan være samme person.

I S. Nygårds Sedler nævnes "forrige Kgl. Skovfoged ved Haslum Skov HANS NIELSEN PERK" (ca. 1689-1773, begr. 4/1 i Haslund).

Som far til konfirmanden fra 1779, NIELS HANSEN PERK, må han have været langt ældre end hans sidste kone, som var konfirmandens mor. - - -

Med venlig hilsen
Bjørn Sommer.

Hej. Hermed lidt til eventuelle studier i sommervarmen:

Jens Iversen Bandsbøls søn, Jens Jensen Bandsbøl, (Blæsbjerg), der døde o. 1662, var gift med Maren Davidsdatter, som efter alt at dømme har været søster til selvejerbonden Oluf Davidsen i Bandsbøl. Hvem sidstnævnte har været gift med, ved jeg ikke, men hans søn, David Olufsen, blev o. 1665 gift med Sidsel Sørensdatter Glud, der var datter af præsten, Søren Nielsen Glud og Kirsten Olufsdatter Roed.

I 1707 blev Jens Jensen Bandsbøls sønnesøn, Peder Jensen (Blæsbjerg), g. m. David Olufsens datter, Kirsten Davidsdatter. (i 3. led beslægtede) og bosat i Nr. Bork.
Nyt for mig er det så, at dette par også er blandt mine aner.

Kirsten Davidsdatter og Peder Jensen Blæsbjerg i Nr. Bork havde mindst 2 børn:
Margrethe Pedersdatter g.m. Lars Christensen Skytte (mine aner).
Børn:
Christen Larsen, g.m. Maren Larsdatter af Vestergård
Karen Larsdatter, g.m. Søren Larsen af Vestergård
Kirsten Larsdatter, g.m. Jesper Christensen Haurvig (mine aner)
Maren Larsdatter

Jens Pedersen Blæsbjerg g.m. Marie Ollesdatter.
Børn:
Peder Jensen, g.m. Karen Christensdatter (Chr. Blæsbjergs enke) (i 2. og 3. led beslægtede).
Chr. Jensen, g.m. Inger Clausdatter
Oluf/Ole Jensen, blev i 1784 g.m. Maren Larsdatter af Vestergård. (Enke efter Christen Larsen Skytte. Af ægteskabsbevillingen fremgår det, at Ole Jensen og Maren Larsdatters 1. mand har været søskendebørn).
David Jensen, døde vist som ung.
Kirsten Jensdatter, g.m. Jens Nielsen Smed.

Iøvrigt går min teori mere og mere ud på, at Jens Iversen Bandsbøls første kone, Anne Lasdatter, har haft noget med de tidlige Nørkjærgård-slægter at gøre.
Iflg. H.K. Kristensen: Om Toftum i Hemmet: 1573 svarer Chr. og Las Jensen i Totum 1 ørte byg til kronen af en eng under Nørkjærgård. Det må være deres gård, kronen i 1579 udlægger til Ribe Kapitel. Det siges nemlig om den, at den havde enge i Nørkjærgårds mark."
Anne kunne godt være en datter af denne Las Jensen, tænker jeg .... men nogen form for dokumentation har jeg desværre ikke :-)

Mvh Vera

Hej Bjørn.
Tak for din mail. Det kunne være spændende om vi kunne bevise at det var denne Niels Hansen Perk som kom til københavn,bare underligt at han efterlod "Perk" i Jylland.
Hvis han blev i Haslund til den første lægdsrulle kom, det varierede et par år fra sted til sted, jeg har fundet et par navne i Ulfborg i den såkaldte "ekstrasesseonsprotokol" i 1790.det var den gang alle lægdsrullerne var i tykke bind var samlet på læsesalen på Jagtvejen.
Men det er ikke min Niels Hansen Haslund i København du har funndet. Min blev gift i 1793 med Anne Sørensdatter og kom til at bo Adelgade 256. det ældste barn, Anne Cathrine Haslund blev døbt  31 jan 1796 i Trinitatis kirke (min ane).
I 1795 fik Niels Hansen fra Jylland borgerskab som brændevinsbrænder og 1801 var han værtshusholder i Adelgade 253 og i 1802, ved det sidste barns dåb var han Øltapper i Bad stuestræde.
!809 blev han ansat som portør på Frederiks Hospital, og var her til sin død i 1823.
Da jeg arbejdede med denne slægtslinie omkring 1990 havde jeg også en ide om at Niels Hansen fra Jylland kom fra Haslund, enten det ved Galten eller det ved Ålborg, men kunne ikke finde nogen Niels Hansen døbt, som nogenlunde passede, jeg havde et beregnet fødselsår 1761.
Jeg havde egentlig opgivet at finde ham, Jylland er jo stort!, men da jeg så så navnet "Haslund" i din forslægt tænkte jeg at det måske kunnne være fra en fjern slægtning han havde fået fat på navnet.
Med venlig hilsen
Egon

Blot som input, nu da Blæsberg optræder:

Herfra: http://kkermit.dis-danmark.dk/jyske-reg-02.htm

71-90
Jens Jensen Blæsberg af Hemmet Mølle i Jylland, bevilling på ægteskab i forbudne led.
Bevilger og tillader, at Jens Jensen Blæsberg og Ingerborg Jepsdatter af Hemmet Mølle i vort land Nørre Jylland, må udi ægteskab sammenkomme, uanset at hans moder og hendes fader skal være halvsødskende. Frederiksborg den 20 juni 1721.

Hilsen
Christian

Tak for indlægget, Christian.
Den Jens Jensen Blæsbjerg du nævner, blev gift i en sen alder. Han var født i 1671 og bror til føromtalte Peder Jensen Blæsbjerg, som i 1707 blev g.m. Kirsten Davidsdatter.

De har efter alt at dømme været oldebørn af Jens Iversen Bandsbøl og Anne Larsdatter og børnebørn af Jens Jensen Bandsbøl og Maren Davidsdatter, der omkring 1640 er blevet fæstere af Hemmet Mølle, og som i 1646 fæstede et bol kaldet Blesbierg.

Lidt udredning:
I 1664 blev Jens Jensen Blæsbjerg g.m. Else Christensdatter og fik børnene (alle sidenhen benævnt "Blæsbjerg"):
1. Anne Jensdatter, f. 1665, død s. å.
2. Christen Jensen, f. 1666, g.m. Barbara Bertelsdatter, Nordenå.
3. Peder Jensen, f. 1668, blev i 1707 g.m. Kirsten Davidsdatter (i 3. led beslægtet). Bosat i Nr. Bork
    En sønnesøn, Ole Jensen, købte i 1789 sin ½-gård til selveje (Vestergård i Nr. Bork - den gamle    herredsfogedgård).
4. Jens Jensen, f. 1671, blev i 1721 g.m. Kirsten Jepsdatter (hans mor og hendes far var ½-søskende).
    En søn, Peder Jensen, f. 1732 blev g.m. Apelone Hansdatter og blev gårdmand på Holmen i Nr. Bork (Holmgård, på den gamle Nørkjærgårds område).
5. Anne Jensdatter, f. 1673, g.m. Peder Jensen, Pagård i Hemmet.
6. Maren Jensdatter, f. 1677, g.m. NN i Nordenå.
7. Johanne Jensdatter, f. 1680
8. Søren Jensen er ikke fundet døbt i KB, men ved vielsen i 1710 er han benævnt "Blæsbjerg". Blev g.m. Kirsten Christensdatter af Toftum i Hemmet. De var bosat i Nr. Bork.

Efterkommerne af "Blæsbjerg'erne" i Nr. Bork giftede sig i vid udstrækning med hinanden. Det ser ud som om de er søgt tilbage til nogle af de gamle slægtsgårde i sognet. De mange ægteskabsbevillinger har også været med til at kaste lys over (nogle af) slægtssammenhængene.

Mvh Vera