Danske Slægtsforskeres Forum

For alle => Slægtsforskning - metode og teknik => Emne startet af: Britta Sørensen Dato 14 Feb 2014 - 17:30

Titel: Vaccinationer i 1800-tallet. Værdien af opgivne datoer mv?
Indlæg af: Britta Sørensen Dato 14 Feb 2014 - 17:30
Har store problemer med at finde en af mine formødre. Jeg har hendes giftermål, hvor datoen for koppevaccinationen er anført. Jeg har fundet andre personer, der hedder det samme som hende, Else Marie Christensdatter, men datoerne er ret forskellige fra min tipoldemors. Så jeg er næppe faldet over den rigtige.

Findes der nogle (gen)veje til oplysninger om vaccinationer, så jeg ad vej kan finde frem til hende? Kirkebog for Eidrup sogn (Ålborg amt) 1836-1853 Opslag 101 nr. 1 fortæller blot at hun er vacc. 6. april 1819. Hun skulle være født i Sønderholm sogn omk. 1817 (iflg. FT'er), men jeg kan ikke finde hendes fødsel eller konfirmation. Hun har angivelig været i Ålborg, men om det er byen eller oplandet, er ikke til at vide?

Så altså - hvis der er nogen, der kender til forholdene omkring vaccinationer, så vil jeg være taknemmelig for oplysningerne.

Venlig hilsen
Britta S.
Titel: Sv: Vaccinationer i 1800-tallet. Værdien af opgivne datoer mv?
Indlæg af: Kate Nielsen Dato 14 Feb 2014 - 20:28
Hej Britta

Har du læst denne vejledning? http://sa.dk/media%28802,1030%29/LAK-vac.pdf

Med venlig hilsen
Kate Nielsen

PS. Det vil være lettere for 'hjælperne' hvis du opgiver navne på personerne, dato på vielse og opslagsnumre m.v. så det er en let sag at tjekke oplysningerne.
Titel: Sv: Vaccinationer i 1800-tallet. Værdien af opgivne datoer mv?
Indlæg af: Lis B. Jensen Dato 14 Feb 2014 - 20:51
Hej

I Nogle Kirkebøger er der vaccinationsprotokoller.
i andre tilfælde kan du være heldige de ligger på Familysearch sammen med Kirkebøgerne
Titel: Sv: Vaccinationer i 1800-tallet. Værdien af opgivne datoer mv?
Indlæg af: Otto Kjærgaard Dato 14 Feb 2014 - 21:24
Jeg synes, det lyder interessant, jeg kunne godt tænke mig, at finde oplysninger om en vaccination, der oplyses udført på Lindenborg gods omkring 1820. Hvor skal jeg lede efter det?
Titel: Sv: Vaccinationer i 1800-tallet. Værdien af opgivne datoer mv?
Indlæg af: Lis B. Jensen Dato 14 Feb 2014 - 22:45
Hej Otto

Det kan jeg svare eksakt på.
Jeg kan fortælle dig at i Præstø Amt Ørslev og Udby Sogne er der Vaccinationsprotokoller i Kirkebogen 1776 - 1814 - det drejer sig om personer født mellem 1835 - 1870 . Til gengæld har præsten i Kalvehave ikke være så flink at han har noteret dette

På dette link: https://familysearch.org/search/image/index#uri=https%3A%2F%2Ffamilysearch.org%2Frecords%2Fwaypoint%2FM943-PGV%3A192308202%3Fcc%3D2078555
findes der for Vordingborgs Vedkommende nogle certifikater - nogle af dem er vaccinationer.

Indgangen til Kirkebøger er her: https://familysearch.org/search/image/index#uri=https://familysearch.org/records/collection/2078555/waypoints
Men Jylland og Fyn er ikke så godt repræsenteret
Titel: Sv: Vaccinationer i 1800-tallet. Værdien af opgivne datoer mv?
Indlæg af: Britta Sørensen Dato 15 Feb 2014 - 09:36
Hej Otto, Lis og Kate

Mange tak for jeres oplysninger omk. vaccinationer, jeg vil prøve mig frem via de forskellige adresser.

Jeg har  set vaccinationslister i nogle kirkebøger! Her drejer det sig om at finde frem til personens fødested og konfirmation. Som jeg skrev, så er vaccinationsdatoen oplyst ifm vielsen i Ejdrup kirke, Ålborg amt 1836-53, opslag 101 nr. 1. Peder Sørensen og Else Marie Christensdatter. Jeg skal kort sagt tilbage fra vielsen for at finde frem til EMC og havde håbet på, der fandtes registre fra de forskellige sogne, hvor man kunne gå ind og lede. Jeg spekulerer også på, om de vaccinerede personer havde en attest på vaccinationen? Det har vel ikke været nok, bare at sige, man var vaccineret? Har man bare været et par år, som i EMCs tilfælde, har man bestemt ikke kunnet huske datoen.

I hvert fald mange tak for jeres indput.
Venlig hilsen
Britta S.
Titel: Sv: Vaccinationer i 1800-tallet. Værdien af opgivne datoer mv?
Indlæg af: Lis B. Jensen Dato 15 Feb 2014 - 09:54
Hej

Jeg tro de havde en attest - den såkaldte Kokoppeattest.
Du ser jo også i nogle tilfælde der står "Vacc. iflg attest af XXXXXX"
Titel: Sv: Vaccinationer i 1800-tallet. Værdien af opgivne datoer mv?
Indlæg af: Ralph Rasmussen Dato 15 Feb 2014 - 16:12
I tilgang, opslag 121, kommer hun 24 September 1840 fra Pandum (Vokslev sogn?) på egen regning.  Øjemed er meget vel vielsen.

Har du søgt i de ældre, før 1814, kirkebøger for Ejdrup for en indtegning til ægteskabet? Ubrugte sider i de ældre kirkebøger rummer tit vaccinationer og indtegninger langt ind i 1800er.


Titel: Sv: Vaccinationer i 1800-tallet. Værdien af opgivne datoer mv?
Indlæg af: Britta Sørensen Dato 16 Feb 2014 - 09:54
Tak til Ralph for tipset med at kigge i ældre kirkebøger, det har jeg ikke tænkt på. I det hele taget tak til alle bidragsyderne for hjælp og gode forslag.
Venlig hilsen
Britta S