Danske Slægtsforskeres Forum

For alle => Slægtsforskning - metode og teknik => Emne startet af: Anne Messmann Dato 14 Okt 2014 - 10:36

Titel: Uden Stadens Nørre og Østerport - hvilken kirke?
Indlæg af: Anne Messmann Dato 14 Okt 2014 - 10:36
I FT-1787 for Klædebo Kvarter, Uden Stadens Nørre og Østerport - se linket her:   http://www.danishfamilysearch.dk/cid455232

vil jeg finde oplysninger om Dorthea Bentzen, der muligvis er min ane.
I hvilken kirkebog skal jeg lede efter hendes død f.eks?

Har prøvet at finde gadenavnet uden held. Det er Martiklnr. 3, der i 1806 er lig med Matrkl.5, men det bliver jeg ikke klogere af.

Har pr. mail. forespurgt Stadsarkivet, men de har lange svartider. Har også ringet, men det var alt for indviklet til at kunne afgøres pr. tlf., var svaret 8).

I 1787 kan der dog ikke have være så mange kirker, det kan dreje sig om.
Er der nogen her i Forum, der kan hjælpe mig videre??

Venligst,
Anne Messmann
Titel: Sv: Uden Stadens Nørre og Østerport - hvilken kirke?
Indlæg af: Anne Mortensen Dato 14 Okt 2014 - 11:04
http://www.landsarkivetkbh.dk/hovedst/docs/sogne1787.pdf

Gader og sogne 1787
Numrene i parentes er Landsarkivet for Sjællands sognenumre
----------------------------

Titel: Sv: Uden Stadens Nørre og Østerport - hvilken kirke?
Indlæg af: Anne Messmann Dato 14 Okt 2014 - 11:07
Tak, Anne.
Den liste kender jeg godt. Men den kan jo ikke bruges, når jeg ikke kender gadenavnet!
Vh, Anne
Titel: Sv: Uden Stadens Nørre og Østerport - hvilken kirke?
Indlæg af: Anne Mortensen Dato 14 Okt 2014 - 11:15
Jo det kan det vel godt -    du selv skriver  der er ikke  mange kirker.

Mon ikke det er Trinitatis eller måske Vor Frue ?

Der har sikkert ikke været et gade navn, men kun et matr. nr. - det var vel ude på landet  ;)
Titel: Sv: Uden Stadens Nørre og Østerport - hvilken kirke?
Indlæg af: Anne Messmann Dato 14 Okt 2014 - 11:22
Hej igen, Anne
Matrikelnummeret må høre til én bestemt kirke, spørgsmålet er: hvilken?

Håber på, at nogen véd det.
Mvh, Anne Messmann
Titel: Sv: Uden Stadens Nørre og Østerport - hvilken kirke?
Indlæg af: Anne Mortensen Dato 14 Okt 2014 - 11:38
Et mtr.nr. hører vel ikke til en bestem kirke  ???

Når man i FT 1787 kører ned ad gaderne kommer man til
Uden Stadens Nørre og Øster Port, Udenbys
desværre kan denne ikke kaldes frem.

Der var vel ingen kirker på den tid uden for voldene - ergo må det være en kirke indenfor volden.
Du må vel søge i et par stykker evt. dem jeg har nævnt.
Titel: Sv: Uden Stadens Nørre og Østerport - hvilken kirke?
Indlæg af: Gitte Johansen Dato 14 Okt 2014 - 11:42
Kan du bruge dette link?

http://www.kobenhavnshistorie.dk/bog/matrikel/oester.html#5p
Titel: Sv: Uden Stadens Nørre og Østerport - hvilken kirke?
Indlæg af: Eli Lothardt Dahl Dato 14 Okt 2014 - 11:48
Hej Anne

Udenbys Klædebo støder op til Gentofte sogn.

Jeg vil derfor mene, at det må være Trinitatis. Først i 1861 bliver som den første Sankt Johannes oprettet.

Hvis familien har været tilknyttet hæren eller flåden kunne det være Holmen eller Garnison.

Hvis familien er tilknyttet den tyske menighed er Sankt Petri en mulighed.
Titel: Sv: Uden Stadens Nørre og Østerport - hvilken kirke?
Indlæg af: Anne Messmann Dato 14 Okt 2014 - 12:03
Tak til Gitte (linket er Øster Kvarter)
og tak til Eli.

Jeg forsøger i Trinitatis.
Tak for indsatsen!
Vh, Anne
Titel: Sv: Uden Stadens Nørre og Østerport - hvilken kirke?
Indlæg af: Gitte Johansen Dato 14 Okt 2014 - 12:06
Der er også Klædebo men ikke Udenbys

http://www.kobenhavnshistorie.dk/bog/matrikel/klaedebo_index.html
Titel: Sv: Uden Stadens Nørre og Østerport - hvilken kirke?
Indlæg af: Anne Mortensen Dato 14 Okt 2014 - 12:34
Selv tak - så var der andre der også foreslog Trinitatis .
Titel: Sv: Uden Stadens Nørre og Østerport - hvilken kirke?
Indlæg af: Anne Messmann Dato 14 Okt 2014 - 12:37
Jeg kom selv så langt (se mit 1. spørgsmål) som at konvertere 1787-matrikelnr. til 1806-matrikelnr.

1787= matr.3, 1806 = matr. 5, hvor Gartner Mohr bor der. Så har jeg prøvet at konvertere matr. 5 til nyere - men så stopper 'festen', der findes ikke et kvarter mere, der hedder Udenbys Klædebo.
Se linket her: https://bibliotek.kk.dk/raadhusbibliotekets-online-resurser/matrikel-gadenumre/konvertering-1756#1689ude
Matr. Nr. 3 i 1787 = matr. 5 i 1806 = ejer: Gartner Mohr

Mvh, Anne
Titel: Sv: Uden Stadens Nørre og Østerport - hvilken kirke?
Indlæg af: Anne Messmann Dato 14 Okt 2014 - 12:44
Hej Anne,
Jeg har faktisk takket dig.
Har ikke lyst til at lede på må og få i de gamle kirker. Det kan ikke være rigtigt, at der ikke findes en eksakt metode til at konvertere 1787-matriklen til en søgbar gade/sogn. Det er dét, jeg forsøger.
Mvh, Anne
Titel: Sv: Uden Stadens Nørre og Østerport - hvilken kirke?
Indlæg af: Anne Mortensen Dato 14 Okt 2014 - 13:20
Hvad du har lyst til er din egen beslutning selvom jeg ikke forstår den.

I denne FT kunne det være D. Bentzen

Kilde:    FT-1801   Kildehenvisning:      
Husstands-/familienr:   1439   
Navn:   Dorthe BENTZENs   
Alder:   73      Civilstand:   Enke   
Erhverv:   Almisse   
Sogn:    Nørre Kvarter   Herred:    København (Staden)
Amt:    København   Stednavn:    Nørre Kvarter
Indtastningsnr:    A5031   Løbenr.:    6977
Titel: Sv: Uden Stadens Nørre og Østerport - hvilken kirke?
Indlæg af: Helmer Christiansen Dato 14 Okt 2014 - 13:22
På siden Historiske kort på Nettet findes et ejerlavskort for Udenbys Klædebo Kvarter, København i 1811
Heraf synes at fremgå, at matrikel 5 er en grund på 90.160 kvadratalen tilhørende gartner Mohr, Ravnsborg.
Et nyere matrikelkort, Original 2. Udenbys Klædebo, København (2000173), 1976-2003, 1:2000, plan 32, giver adresserne Nørrebrogade 8 (matr. 5F), 10 (matr. 5E) og 12 (matr. 5D).
Hovedmatriklen 5A har adresserne Sortedam Dossering 3-9.

Desværre er der fejl på siden http://digdag.dk/, så man ikke kan komme til at vælge kirkelige inddelinger.
Ellers kunne man have valgt årstal og zoomet ind på Nørrebrogade 8-10 og set, om det var Frue Kirke eller Trinitatis Kirke, der var sognekirken i det pågældende år.
Titel: Sv: Uden Stadens Nørre og Østerport - hvilken kirke?
Indlæg af: Anne Messmann Dato 14 Okt 2014 - 14:01
Til Anne,
Jeg arbejder pt. en hel del med FT-1787 Udenbys Klædebo, Uden Stadens Nørre og Øster Kvarter,
derfor er det ikke ligegyldigt, om det er den ene eller anden kirke.

Tak for buddet på Dorthe Bentzens i FT-1801. Det vil jeg undersøge - men hun er tvivlsom: dels passer fødselsåret ikke, dels var hun 1787 husejer og havde et gartneri med ansatte - men kan selvfølgelig godt være gået konkurs i mellemtiden.
Mvh, Anne
Titel: Sv: Uden Stadens Nørre og Østerport - hvilken kirke?
Indlæg af: Anne Messmann Dato 14 Okt 2014 - 14:05
Tak til Helmer for opl. fra de digitale kort:) - Har selv kigget på de digitale kort, men ikke rigtig fundet noget brugbart. Da adressen tilsyneladende kun kan høre til de to kirker, går jeg i gang med søgningen...

Også tak for linket, der desværre stadig ikke virker. Tror, jeg indberetter fejlen.

Mange hilsner, Anne
Titel: Sv: Uden Stadens Nørre og Østerport - hvilken kirke?
Indlæg af: Peter Kristiansen Dato 15 Okt 2014 - 17:05
1806-matriklens numre er også gyldige på Sterms kort, som udkom i 1840-41:
https://bibliotek.kk.dk/raadhusbibliotekets-online-resurser/historiske-kort/sterms-kort-kjoebenhavn


Kort over sydlige Nørrebro:
https://bibliotek.kk.dk/files/file_attachments/23._februar_2010_-_1235/sterm_noerrebro_syd_stor.pdf

Hvor nr. 5 er landstedet Store Ravnsborg, som ligger på østsiden af Nørrebrogade.

På sognekortet fra 1850
http://www.landsarkivetkbh.dk/hovedst/docs/kbh1850.pdf
kan man se, at det er Nørrebrogade som skiller mellem Vor Frue sg. på vestsiden og Trinitatis sg. på østsiden. Så Trinitatis sogn må være svaret.

Titel: Sv: Uden Stadens Nørre og Østerport - hvilken kirke?
Indlæg af: Anne Messmann Dato 15 Okt 2014 - 19:53
Stor tak til Peter Christiansen :) Sådan!

Fint, at se matriklen på et kort, og meget spændende, at det var Store Ravnsborg - en af de første planteskoler i Danmark.

Har været i gang med at søge i Vor Frue, men vil nu prøve Trinitatis. Og kan vel også komme videre med familien i ejendomsoplysninger.

Venligst, Anne
Titel: Sv: Uden Stadens Nørre og Østerport - hvilken kirke?
Indlæg af: Peter Kristiansen Dato 15 Okt 2014 - 21:46
Således beskrives sognegrænsen i Christian 5.s forordning af 1686:

Og saasom ei heller nogen ræt Sogneskiæl skal være giort imellem de Folk, som boer paa Stadens Fang uden Nørre- og Øster-Porter, saa skal Sogneskiællet der uden for regnes midt ad Vejen, som gaaer fra Nørre-Port over Pebling-Broen imellem Ravnsborg og Teilgaards-Vangen og lige til Hylte-Broen, hvor Stadens Grund og Friehed endes,

http://kilder.rundetaarn.dk/
vælg kildegrupper: Trinitatis Sogn
vælg Nicolai Jonges gengivelse af Dokumenter m.m.
Titel: Sv: Uden Stadens Nørre og Østerport - hvilken kirke?
Indlæg af: Anne Messmann Dato 16 Okt 2014 - 08:20
Tak igen til Peter Kristiansen (med K, sorry)
Dér fik du da virkelig sat sognegrænsen på plads :)!!

Jeg havde kigget lidt på gamle kort på nettet, og i en bog fra hylden (Steffen Lindvald: Københavnske gadenavne i Fortid og nutid, 1967) med bl.a. et kort fra 1687, hvor der allerede er aftegnet hus og et større haveanlæg på matriklen.

Hvis min ane viser sig at være min 3xtipoldefars søster, som jeg pt. formoder, vil jeg gå endnu mere i dybden med matriklens historie.

Men det undrer mig stadig, at man ikke umiddelbart, som med andre kvarterer, kan slå op i en fortegnelse - Udenbys er ikke med, selv om der da boede en del mennesker ved FT-1787 og 1801.

Tak igen og mange hilsner,
Anne